Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1491 - 1500 af 3312

    NYT: Aldersgruppen 50-54 år tjente mest i 2022

    29. november 2023, Gennemsnitstimelønnen på det danske arbejdsmarked var 293 kr. i 2022. Lønnen stiger med alderen og topper i aldersgruppen 50-54 år med en gennemsnitlig timeløn på 324 kr., hvorefter den falder. Timelønnen er opgjort som den standardberegnede timefortjeneste. Der er det, der begrebsmæssigt kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, Lønspredning er størst i aldersgruppen 50-54 år, Den største lønspredning var blandt de 50-54 årige, hvor der var 296 kr. til forskel i timelønnen mellem de 10 pct. lavest lønnede og de 10 pct. højest lønnede. Den mindste lønspredning var hos unge under 20 år, der havde en lønspredning på 64 kr. Det var samtidig den aldersgruppe, der havde det laveste lønniveau generelt. Målt på tværs af alle aldersgrupper var lønspredningen på 264 kr., For lønmodtagere over 35 år er forskellen på 1.decil, nedre kvartil og median meget lille imellem 5 års aldersintervaller. Hvorimod påvirkes lønspredningen i disse aldersgrupper af udsving på den øvre kvartil samt 9. decil. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, og egne beregninger, Løngabet mellem mænd og kvinder størst i aldersgruppen 50-54 år, Løngabet mellem mænd og kvinder var i 2022 størst i aldersgruppen 50-54 år, hvor mænds løn var 15,3 pct. større end kvinders. Løngabet på tværs af alle aldersgrupper var 12,2 pct. Løngabet angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, når det tages udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste. , Kilde: Egne beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/lons50, Mænd og kvinder i samme aldersgruppe kan have forskelligt arbejde, Inden for de forskellige aldersgrupper kan der være stor forskel på, hvilke type arbejdsfunktioner mænd og kvinder udfører, og det er derfor ikke altid muligt at sammenligne mænds og kvinders løngab direkte, idet gennemsnittene kan dække over en meget forskellig sammensætning af konkrete arbejdsfunktioner., Forklaring på lønspredning, Begrebet lønspredning, der anvendes i denne udgivelse, kan forstås som lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede inden for en given gruppe. Her defineres højtlønnede som de 10 pct. højest lønnede og lavtlønnede som de 10 pct. lavest lønnede. Dette mål anvendes for at undgå, at meget høje eller meget lave lønninger skævvrider lønspredningen., Lønspredningen for en given gruppe kan beskrives detaljeret ved at anvende begreber såsom median, kvartil og decil., Medianlønnen, angiver den "midterste" løn. Den er defineret som den løn, der deler gruppen, således at halvdelen af gruppen har højere løn og den anden halvdel har lavere løn. Sagt med andre ord, så tjener halvdelen af lønmodtagerne mere end medianen og halvdelen mindre., På samme måde angiver den , nedre kvartil, den løn, som den lavest lønnede fjerdedel af gruppen ligger på eller under, mens , 1. decil, angiver den løn som de 10 pct. lavest lønnede ligger på eller under. Fordelingen af lønningerne kan illustreres ved nedenstående figur. , Lønstruktur 2022, 29. november 2023 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48180

    NYT: Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

    30. november 2020, For tredje kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 3,1 pct. for begge sektorer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,3 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,2 pct. Med undtagelse af regionerne, er der tale om en tiltagende lønudvikling i alle sektorer sammenlignet med andet kvartal, som var den første måling efter COVID-19. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I august måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:339, ). Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,5 pct. i tredje kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 2 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Ejendomshandel og udlejning steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,8 pct. havde ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i tredje kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for , erhvervsservice, med 1,8 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2 og 2,4 pct. i årets tredje kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 2. kvt.2020, 3. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,5, Virksomheder og organisationer i alt, 2,0, 2,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1,9, 2,0, Bygge og anlæg, 2,6, 2,6, Handel og transport mv., 2,0, 2,4, Information og kommunikation, 1,6, 2,4, Finansiering og forsikring, 1,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 2,7, 3,8, Erhvervsservice, 1,6, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 1,8, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 2,4, 3,1, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,1, 2,2, Regioner, 3,4, 3,1, Kommuner, 3,0, 3,1, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 påvirker forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. Neden for beskrives de forhold der på nuværende tidspunkt er velkendte, men der vil også være andre - både store og mindre - forhold som endnu ikke er opdaget, og som kan have betydning for den målte lønudvikling. Det betyder at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt., I tredje kvartal er der igen store ændringer på arbejdsmarkedet, især inden for brancherne , hoteller og restauranter, og , kultur og fritid, , hvor antallet af medarbejdere er steget siden andet kvartal, som følge af den gradvise genåbning af samfundet og dermed større aktivitet. På trods af, at der i begge lønindeks gennemføres forskellige tiltag for at begrænse effekten af store ændringer i medarbejdersammensætningen, er der stadig større usikkerhed forbundet med især disse brancher i denne offentliggørelse., I august måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn virksomheden har udbetalt, og de timer som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 3. kvt. 2020, 30. november 2020 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31249

    NYT: Stigende lønudvikling for alle sektorer i 2. kvt.

    30. august 2019, Ændret 01. november 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i det standardberegnede lønindeks for de offentlige sektorer samt enkelte brancher i virksomheder og organisationer. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal tiltog lønudviklingen ifølge det standardberegnede lønindeks på tværs af alle sektorer, hvilket bidrog til en stigning fra 2,, 4, pct. i første kvartal til 2,, 7, pct. i andet kvartal 2019. Stigningen skyldes især en høj lønfremgang i de offentlige sektorer, hvor bl.a. de ansatte i kommuner endte på en lønstigning på 3,1 pct. i andet kvartal. For de ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) steg lønnen pr. time med 2,5 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Mindre stigning i lønudviklingen for privatansatte i det implicitte lønindeks, Ifølge det implicitte lønindeks var udviklingen i gennemsnitstimelønnen for de ansatte i virksomheder og organisationer 2,0 pct. i årets andet kvartal og dermed 0,5 procentpoint lavere end i det standardberegnede lønindeks. Når det gælder de offentlige sektorer, var udviklingen i timelønnen omtrent på samme niveau i det implicitte som i det standardberegnede lønindeks. , Forskellen på de to lønindeks handler om metode og population, At der kan være forskel på den målte lønudvikling i det standardberegnede og implicitte lønindeks skyldes hovedsageligt to forhold. Det første , er, at det standardberegnede lønindeks er udviklet som et prisindeks, og i modsætning til de implicitte lønindeks er det ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op, og alene af den årsag øger den målte lønudvikling., Det andet forhold er, at der er forskelle i den endelige population, som benyttes til at beregne de to lønindeks, blandt andet som følge af forskellige afgrænsningsregler og metoder til fejlsøgning., Lønstigninger på mindst 2 pct. for alle hovedbrancher i privat sektor, I det standardberegnede lønindeks havde samtlige hovedbrancher i virksomheder og organisationer en årlig lønudvikling på mindst 2,0 pct. i årets andet kvartal. Størst var stigningen for , undervisning og sundhed mv., hvor den gennemsnitlige timeløn steg med 3,, 2, pct. Den mindste lønudvikling blandt hovedbrancherne havde , handel og transport mv., , som landede på en lønstigning på årsbasis på 2,0 pct. , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 1. kvt.2019, 2. kvt.2019,  , pct., Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 2,4, Bygge og anlæg, 3,2, 2,7, Handel og transport mv., 2,2, 2,0, Information og kommunikation, 2,2, 2,8, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,9, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 2,4, Erhvervsservice, 2,4, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,3, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 2,8, 2,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 3,0, Regioner, 2,3, 3,0, Kommuner, 2,6, 3,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Ansatte som laver service- og salgsarbejde steg mest i løn, Blandt arbejdsfunktionerne var det ansatte, som laver , service- og salgsarbejde, , der ifølge det standardberegnede lønindeks havde den største lønstigning i årets andet kvartal. Her steg timelønnen med 3,, 2, pct. i forhold til samme kvartal sidste år. I den modsatte ende ligger ansatte, som laver , operatør- monteringsarbejde samt transportarbejde, , som med 1,6 pct. havde den mindste stigning i lønudviklingen på årsbasis. For denne gruppe af medarbejdere har lønudviklingen været nedadgående siden andet kvartal 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon2, ., Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 2019, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2018, 2. kvt. 2018,  ,  ,  , - 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 136,9, 137,8, 2,0, 2,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 140,8, 141,8, 2,2, 2,2, Bygge og anlæg, 136,0, 136,5, 2,2, 1,5, Handel og transport mv., 132,9, 133,6, 1,6, 1,5, Information og kommunikation, 139,1, 139,9, 2,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 149,7, 150,7, 2,2, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 136,0, 137,3, 2,2, 2,7, Erhvervsservice, 138,0, 138,8, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 133,1, 134,1, 2,0, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 127,7, 129,6, 1,0, 2,3, Staten i alt, 138,4, 139,7, 2,5, 3,1, Forskning og udvikling, 139,6, 140,8, 1,1, 2,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 136,1, 138,0, 2,1, 3,3, Undervisning, 137,8, 139,1, 2,4, 3,1, Kultur og fritid, 137,6, 139,1, 1,6, 2,7, Kommuner og regioner i alt, 139,7, 140,5, 2,4, 2,9, Rengøring og anden operationel service, 145,7, 144,8, 2,4, 3,5, Kommunal og regional administration, 136,5, 136,9, 2,6, 2,9, Undervisning, 139,0, 139,0, 2,2, 2,5, Sundhedsvæsen, 136,9, 138,5, 2,3, 3,1, Sociale institutioner, 140,0, 141,4, 2,7, 3,0, Kultur og fritid, 143,9, 143,7, 2,4, 2,9, Regioner i alt, 139,9, 141,5, 2,4, 3,0, Kommuner i alt, 139,1, 139,8, 2,5, 2,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ilon12, , , ilon15, , , ilon22, , , ilon25, , , ilon32, , , ilon35, , , ilon42, og , ilon52, ., Lønindeks 2. kvt. 2019, 30. august 2019 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29157

    NYT: Fortsat økonomisk fremgang

    29. maj 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i EU - svagere vækst i USA, USA's BNP voksede 0,1 pct. i første kvartal, mens væksten i EU, ligesom i Danmark, var 0,4 pct. Dette kommer efter en årrække, hvor den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier. Den svage amerikanske vækst i det seneste kvartal skyldes især faldende eksport, mens der var fremgang i husholdningernes forbrug., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal. Dermed fortsatte stigningen fra fjerde kvartal. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til første kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct. , Læs om kilder og metoder til opgørelse af husholdningernes forbrug i notatet , Opgørelse af husholdningernes forbrug, . , Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, og i forhold til første kvartal 2014 er det steget 1,5 pct., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,6 pct. Der var især tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Således faldt boliginvesteringerne med 2,2 pct., mens andet byggeri og anlæg gik tilbage med 8,5 pct. Der var mindre fald i maskin- og transportmiddelinvesteringerne samt intellektuelle rettigheder. I forhold til samme kvartal sidste år er investeringerne samlet set steget med 1,1 pct., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,4 pct. i første kvartal. Der var kraftig vækst i vareeksporten, mens der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester og moderat fremgang i vareimporten. Dette mønster genfindes, når udviklingen i forhold til samme periode sidste år betragtes. Eksporten er steget med 1,2 pct. og importen med 0,1 pct. i forhold til første kvartal sidste år., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,8 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 0,8 pct. og de præsterede timer med 1,3 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2015, 2014, 2015,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,1, 1,7 , 0,6 , 0,5 , 0,4 , Import af varer og tjenester, 231,8, 0,1 , 1,0 , -0,5, 0,4 , Import af varer, 146,9, 2,8 , 0,5 , -0,3, 1,5 , Import af tjenester, 84,9, -4,1, 1,9 , -0,7, -1,5, Forsyning i alt, 713,9, 1,2 , 0,7 , 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 263,7, 1,2 , 0,6 , -0,4, 2,0 , Eksport af varer, 162,8, 5,0 , -0,7, -0,3, 4,4 , Eksport af tjenester, 100,8, -4,4, 2,5 , -0,6, -1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 226,8, 2,4 , -0,1, 1,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,3, 0,9 , 1,9 , Andre varer, 93,6, 4,6 , -0,2, 2,3 , 0,8 , Tjenester inkl. turisme, 124,9, 1,1 , 0,1 , 0,4 , 0,5 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 2,1 , -1,9, 3,1 , 0,6 , Offentlige forbrugsudgifter, 127,4, 1,5 , 0,6 , 0,1 , 0,6 , Faste bruttoinvesteringer, 86,0, 1,1 , 0,9 , 2,1 , -2,6, Boliger, 17,3, -2,9, 0,3 , -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 17,0, 3,0 , 2,5 , 7,7 , -8,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, 3,3 , 0,7 , 1,4 , -0,1, Intellektuelle rettigheder , 24,1, 0,4 , 0,3 , 0,8 , -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 2,3 , -1,0, -0,1, -0,1, -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 713,9, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 1,3 , 0,0 , 0,2 , 0,8 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 751, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015. Der er ikke foretaget revisioner af ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden, men det ekstra kvartal giver anledning til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tidsserier tilbage til 2012. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:159, fra 31. marts 2015., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. juni 2015 med reviderede tal tilbage til første kvartal 2013. Arbejdstidsregnskabets revisionsrytme er forskellig fra nationalregnskabets, hvorfor der først vil være konsistens mellem de to statistikker ved udgivelsen af nationalregnskabet i november. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:232, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2015, . Da nationalregnskabet ikke er revideret tilbage i tiden, mens betalingsbalancen er revideret for 2014, er der ikke konsistens mellem de to statistikker i denne periode. , Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19109

    NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne

    27. november 2015, I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:432, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for , finansiering og forsikring, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014., Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,3 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2014,  ,  ,  , - 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,8, 128,2, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,0, 130,5, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 127,0, 125,8, 2,7, 1,4, Handel og transport mv., 125,3, 125,7, 0,9, 0,9, Information og kommunikation, 129,6, 130,6, 1,3, 2,0, Finansiering og forsikring, 137,3, 138,1, 2,2, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,0, 126,8, 3,1, 2,4, Erhvervsservice, 128,9, 129,6, 1,7, 2,0, Undervisning og sundhed mv., 123,7, 124,4, 0,6, 1,4, Kultur, fritid og anden service, 122,3, 121,8, 0,6, 0,2, Staten i alt, 129,1, 129,6, 0,4, 0,8, Forskning og udvikling, 131,4, 131,6, 0,6, 0,3, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 126,7, 127,8, 0,3, 0,8, Undervisning, 128,1, 128,4, 0,3, 0,4, Kultur og fritid, 129,3, 130,3, 0,2, 1,4, Kommuner og regioner i alt, 130,3, 131,0, 1,8, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 135,3, 135,6, 1,9, 2,4, Kommunal og regional administration, 127,8, 128,5, 1,9, 2,0, Undervisning, 131,0, 132,3, 2,1, 2,0, Sundhedsvæsen, 128,7, 129,8, 1,8, 2,5, Sociale institutioner, 129,9, 130,2, 1,5, 1,7, Kultur og fritid, 132,8, 133,2, 2,5, 2,0, Regioner i alt, 131,0, 132,0, 1,8, 2,5, Kommuner i alt, 129,7, 130,1, 1,8, 1,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2015, 27. november 2015 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23385

    NYT: Lønningerne steg 3,2 pct. det seneste år

    31. august 2023, Ændret 31. august 2023 kl. 15:53, Der var desværre fejl i figur 2. Tallene for 2021 og 2022 var ikke opdaterede med de seneste reviderede tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne steg med 3,2 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022. Lønudviklingen set over et år var dermed lidt lavere end i første kvartal. Lønudviklingen har ligget på over 3 pct. de seneste tre kvartaler. En del af de løndele, der blev forhandlet ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor, vil man først se effekten af i tredje kvartal. Derudover er der ikke aftalt forhøjelse af de såkaldte fritvalgsordninger, som normalt afspejles i årsstigningerne for andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i andet kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,2 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,4 og 2,9 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., I den private sektor er det , Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trækker lønudviklingen op med stigninger på 3,9 pct. i begge branchegrupper i forhold til andet kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2023, 2. kvt. 2023,  , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,6, 3,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,9, 3,6, Bygge og anlæg, 5,2, 3,9, Handel og transport mv., 3,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,2, 3,1, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,2, 3,0, Erhvervsservice, 4,1, 3,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 2,7, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,7, 2,2, Regioner, 2,4, 2,4, Kommuner, 3,2, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Da det standardberegnede lønindeks blev offentliggjort 31. maj 2023 med tal for første kvartal 2023, havde offentliggørelsen netop gennemgået et større serviceeftersyn, hvor hele serien blev genudgivet på grundlag af en ny beregningsmetode. I forbindelse med opgørelsen af lønindekset for andet kvartal 2023 er det desværre konstateret, at enkelte dele af den nye metode ikke var korrekt implementeret i beregningssystemet. Den korrekte implementering i forbindelse med indeværende offentliggørelse for andet kvartal har som konsekvens, at de historiske tal revideres. Der er tale om små revisioner af årsstigninger i de fleste kvartaler. På sektorniveau er revisionerne af størrelsesordenen +/- 0,0-0,2 procentpoint Dog er der større revisioner af årsstigningerne i særligt den private sektor vedr. årene 2019 og 2020 med op til +/- 1,5 procentpoint. Samlet set betyder revisionerne i den private sektor, at indeksserien efter de nævnte år, ender med at ligge 0,5-0,7 indekspoint højere end hidtil offentliggjort., Lønindeks 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45319

    NYT: Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

    29. maj 2020, I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger, For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:91, ). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher, I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen , handel og transport mv., tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt.2019, 1. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,2, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,5, 2,7, Bygge og anlæg, 2,7, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,4, Information og kommunikation, 2,3, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 2,5, Erhvervsservice, 2,1, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,2, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 3,1, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,6, 2,4, Regioner, 1,5, 2,9, Kommuner, 1,8, 3,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden, til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29943

    NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2021

    19. december 2022, Hver gang en dansk husstand brugte 1.000 kr. i 2021 gik de 333 kr. til , boligbenyttelse inkl. varme og el, , svarende til 33 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i boligbenyttelse mv. udgøres af husleje samt udgifter til elektricitet og varme. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 171 kr. på , fødevarer, beklædning mv.,, hvoraf udgifter til , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, alene udgjorde 67 pct. Der blev brugt 104 kr. på posten , fritid og kultur, , hvoraf pakkerejser udgjorde 32 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu02, Laveste forbrug i Region Nordjylland, Husstande i Region Nordjylland havde i 2021 landets laveste forbrug. Nordjydernes forbrug var i gennemsnit 277.000 kr., eller 57.000 kr. mindre end forbruget i hele landet. Nordjyderne brugte færre penge på forbrug end gennemsnitshusstanden og de andre regioner på alle forbrugsudgiftsposter på nær , kommunikation., Det var især inden for , transport, , , boligbenyttelse inkl. varme og el, , , fritid og kultur, samt , restauranter og hoteller,, hvor forbruget var lavere. Husstandenes forbrug i Region Nordjylland var 78.000 kr. mindre end forbruget i husstande i Region Hovedstaden. , Region Hovedstaden havde landets højeste forbrug, I 2021 havde husstande i Region Hovedstaden landets højeste forbrug på 355.000 kr., efterfulgt af husstande i Region Midtjylland og Region Sjælland, der havde et forbrug på hhv. 337.000 kr. og 335.000 kr. I Region Hovedstaden var det primært forbrugsudgifter til , boligbenyttelse inkl. varme og el, , , restauranter og hoteller, samt , fødevarer, beklædning mv., , der var højere end de øvrige regioner. Husstande i Region Hovedstaden brugte i gennemsnit 11.ooo kr. mere på , restauranter og hoteller, end husstande i Region Nordjylland. Den største post var take away på 7.300 kr. og hotelophold på 2.600 kr. i gennemsnit for husstande i hovedstaden. , Forbrug fordelt efter regioner nedskaleret til 1000 kr. 2021,  , Hele landet, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland,  , Forbrug i 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 171, 182, 164, 166, 176, 176, Boligbenyttelse inkl. varme og el, 333, 351, 332, 309, 346, 329, Møbler, husholdnngsudstyr mv. , 55, 54, 58, 62, 50, 50, Transport, 131, 107, 133, 142, 120, 153, Kommunikation, 26, 31, 26, 27, 23, 28, Fritid og kultur, 104, 92, 106, 117, 95, 107, Restauranter og hoteller, 50, 42, 49, 41, 64, 36, Andet, 130, 141, 132, 136, 126, 121, Forbrug i årets priser fordelt på regioner. 2021,  , Hele , landet, Nordjylland,  , Midtjylland,  , Syddanmark,  , Hovedstaden,  , Sjælland,  ,  , Årets priser, kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 333, 341, 276, 814, 337, 317, 323, 838, 354, 470, 335, 337, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 38, 434, 34, 095, 37, 099, 37, 401, 40, 749, 40, 187, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7.218, 5, 737, 6, 936, 6, 043, 8, 436, 7, 805, Beklædning og fodtøj, 11, 500, 10, 541, 11, 277, 10, 171, 13, 117, 10, 943, Boligbenyttelse, el og opvarmning, 111, 006, 97, 032, 112, 055, 99, 918, 122, 575, 110, 271, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 18, 269, 14, 999, 19, 469, 20, 109, 17, 896, 16, 779, Sundhed, 9, 461, 6, 638, 10, 354, 9, 354, 10, 643, 7, 582, Transport, 43, 703, 29, 704, 44, 766, 46, 121, 42, 462, 51, 422, Kommunikation, 8, 591, 8, 643, 8, 657, 8, 741, 8, 095, 9, 327, Fritid og kultur, 34, 569, 25, 509, 35, 788, 37, 932, 33, 822, 35, 869, Uddannelse, 1, 817, 1, 211, 2, 232, 1, 939, 1, 846, 1, 332, Restauranter og hoteller, 16, 696, 11, 587, 16, 683, 13, 206, 22, 815, 11, 998, Andre varer og tjenester, 32, 079, 31, 120, 31, 999, 32, 903, 32, 015, 31, 822,  , antal, Antal personer i husstanden, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 2, 253, 199, 565, 529, 675, 285, Antal husstande i Danmark (1.000), 2, 845, 294, 657, 599, 895, 400, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 808, 588, 1, 328, 1, 214, 1, 844, 835, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu07, Forbrugsundersøgelsen 2021, 19. december 2022 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44706

    NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

    27. februar 2017, Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36, Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal, Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:522, ). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015, 4. kvt. 2015,  ,  ,  , - 3. kvt. 2016, - 4. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,5, 131,1, 1,7, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 133,3, 134,1, 2,2, 2,4, Bygge og anlæg, 128,6, 129,4, 2,1, 2,2, Handel og transport mv., 127,5, 128,0, 1,3, 1,4, Information og kommunikation, 132,4, 133,1, 1,5, 1,7, Finansiering og forsikring, 141,3, 142,2, 2,3, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 128,6, 129,4, 1,3, 1,5, Erhvervsservice, 131,8, 132,0, 1,8, 1,4, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 127,2, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,5, 124,9, 1,1, 1,8, Staten i alt, 131,4, 131,5, 1,4, 1,3, Forskning og udvikling, 133,0, 132,7, 1,1, 1,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 130,5, 2,1, 1,8, Undervisning, 130,2, 130,0, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 130,2, 0,8, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 133,5, 134,7, 1,9, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 137,6, 139,9, 1,4, 1,5, Kommunal og regional administration, 130,2, 131,1, 1,3, 1,7, Undervisning, 134,4, 135,1, 1,6, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,8, 131,9, 1,6, 2,2, Sociale institutioner, 133,0, 134,5, 2,1, 2,9, Kultur og fritid, 135,3, 137,0, 1,6, 2,0, Regioner i alt, 134,2, 134,3, 1,7, 2,2, Kommuner i alt, 132,7, 134,1, 2,0, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2016, 27. februar 2017 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23390

    NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

    29. november 2016, I årets tredje kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer., Forbrugerpriserne steg kun 0,2 pct. i samme periode, I tredje kvartals midterste måned august viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, ). Lønnen er dermed også i årets tredje kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i finansiering og industri, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets tredje kvartal havde de ansatte inden for , finansiering og forsikring, med 2,3 pct. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 2,2 pct. i samme periode. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,8 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015, 3. kvt. 2015,  ,  ,  , - 2. kvt. 2016, - 3. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,0, 130,5, 1,8, 1,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 132,6, 133,3, 2,1, 2,2, Bygge og anlæg, 128,8, 128,5, 2,0, 2,1, Handel og transport mv., 127,0, 127,5, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 131,7, 132,4, 1,5, 1,5, Finansiering og forsikring, 140,6, 141,3, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 128,4, 128,6, 1,9, 1,3, Erhvervsservice, 131,4, 131,9, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 126,6, 2,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,6, 123,5, 1,1, 1,1, Staten i alt, 130,9, 131,4, 1,4, 1,4, Forskning og udvikling, 132,4, 133,0, 0,7, 1,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 129,3, 130,5, 2,0, 2,1, Undervisning, 129,9, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 131,3, 1,5, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 132,7, 133,5, 1,9, 1,9, Rengøring og anden operationel service, 137,2, 137,6, 1,4, 1,4, Kommunal og regional administration, 129,1, 130,2, 1,0, 1,3, Undervisning, 133,2, 134,4, 1,7, 1,6, Sundhedsvæsen, 130,9, 131,8, 1,7, 1,6, Sociale institutioner, 132,7, 133,0, 2,1, 2,1, Kultur og fritid, 134,9, 135,3, 1,6, 1,6, Regioner i alt, 133,2, 134,2, 1,6, 1,7, Kommuner i alt, 132,2, 132,7, 2,0, 2,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2016, 29. november 2016 - Nr. 501, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23389

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation