Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1501 - 1510 af 3312

      NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

      28. februar 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023. År-til-år lønstigningerne har ligget over 4 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 7,3 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Den relativt høje lønudvikling på det regionale område i fjerde kvartal er især drevet af udmøntningen af trepartsmidler fra trepartsaftalen 2023. I , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,3 pct., og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,8 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i fjerde kvartal 2024 med en stigning på 5,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 3. kvt. 2024, 4. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,4, 4,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,5, Bygge og anlæg, 4,2, 4,3, Handel og transport mv., 3,9, 3,7, Information og kommunikation, 4,0, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,6, 3,5, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 4,0, Erhvervsservice, 4,6, 4,2, Undervisning og sundhed mv., 5,4, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 4,3, 4,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,3, Regioner, 4,9, 7,3, Kommuner, 5,7, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af lønindeks udgives både det standardberegnede og det implicitte lønindeks. Tallene i denne artikel er skrevet med udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks. Ved offentliggørelsen af lønudviklingen for tredje kvartal 2024 blev den sæsonkorrigerede serie for det implicitte lønindeks, , ILON12:Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer, ændret mere, end sæsonkorrektionen alene ville kunne forklare. Det skyldes, at seriens nulpunkt fejlagtigt ikke blev startet med indeks 100 i første kvartal 2005. Dette er nu rettet, så serien igen starter korrekt. Indekset har derfor ligget 0,5-0,8 indekspoint højere end sædvanligt. Det er helt normalt, at hele den sæsonkorrigerede serie offentliggøres med ændringer ved hver offentliggørelse, idet sæsonkorrektionen er en matematisk model, der genberegnes ved hvert nyt offentliggjort kvartal. De ikke-sæsonkorrigerede serier af hhv. det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks, som er de serier, Danmarks Statistik anbefaler til regulering af kontrakter, er ikke berørt af rettelsen. Desuden bemærkes det, at idet der alene er tale om, at serien som følge af et forkert tidspunkt for indeks=100 har været forskudt, har en beregning af årsstigninger på baggrund af de sæsonkorrigerede serier været korrekte. , Lønindeks 4. kvt. 2024, 28. februar 2025 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48659

      NYT: Månedslønnen var i gennemsnit48.572 kr. i 2023

      30. september 2024, Ændret 28. november 2024 kl. 08:00, Der er desværre fundet fejl i statistikken, der påvirker beregningen af månedslønnen for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed samt funktionen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ca. 7.000 ansættelsesforhold fra den statslige sektor, svarende til ca. 5.500 fuldtidsbeskæftigede, var fejlagtigt frasorteret i årene 2022 og 2023. Fejlen er rettet for begge år, og de rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit , 48.572, kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem , 35.696, kr. og , 54.964, kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end , 35.696, kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end , 54.964, kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed , 19.268, kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egen beregning, Størst lønforskel i finansiering og forsikring, Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i , finansiering og forsikring., Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor den lå på , 13.864, kr. om måneden. , Det var også inden for , finansiering og forsikring, at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var , handel og transport mv., med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i, finansiering og forsikring, tre gange større end antallet af højtuddannede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons40, og egen beregning, Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion, Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, . Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for , operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, , hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr. , Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper.  , Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023,  , I alt,  , Privat, Stat, Region, Kommune,  ,  , kr., I alt, 48, 572,  , 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Militært arbejde, 45, 562,  , .., 45, 562, .., .., Ledelsesarbejde, 83, 021,  , 85, 236, 80, 462, 82, 140, 65, 684, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 55, 428,  , 62, 072, 52, 440, 54, 023, 45, 334, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 51, 198,  , 52, 987, 48, 038, 41, 812, 45, 824, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 42, 328,  , 42, 749, 40, 749, 35, 740, 41, 366, Service- og salgsarbejde, 35, 649,  , 34, 946, 41, 982, 38, 033, 35, 329, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, 37, 153,  , 37, 558, 35, 700, .., 37, 268, Håndværkspræget arbejde, 43, 147,  , 43, 142, 43, 592, 43, 710, 42, 540, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 39, 619,  , 39, 596, 40, 303, 45, 858, 47, 840, Andet manuelt arbejde, 34, 895,  , 35, 317, 33, 149, 32, 174, 33, 321, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner, Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023,  , I alt, Privat, Stat, Region, Kommune,  , kr., I alt, 48, 572, 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Mænd, 51, 539, 52, 337, 50, 270, 55, 177, 43, 902, Kvinder, 45, 183, 46, 740, 47, 869, 46, 313, 41, 398, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af , overtidstillæg pr. præsteret time, for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren , Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), og lønkomponenten , overtidstillæg pr. præsteret time, . Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau., Lønstruktur 2023, 30. september 2024 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50107

      NYT: Gennemsnitstimelønnen steg mest i staten

      31. maj 2018, I årets første kvartal havde ansatte i staten den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 3,0 pct. i forhold til første kvartal 2017. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 2,0 pct. i samme periode. I regioner og kommuner steg gennemsnitstimelønnen derimod kun svagt med henholdsvis 0,7 og 0,4 pct. på årsbasis i første kvartal 2018., Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i samme periode, I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:93, ). Med undtagelse af kommunerne er gennemsnitstimelønnen i årets første kvartal således fortsat steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de ansatte i regionerne er forskellen dog indsnævret til kun 0,1 procentpoint., Højest lønvækst i statslig undervisning, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for , undervisning, i staten, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, i kommuner og regioner, som med 0,1 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, 2018, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2016, 1. kvt. 2017,  ,  ,  , - 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 133,5, 134,0, 1,8, 2,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 136,8, 137,5, 2,0, 2,1, Bygge og anlæg, 133,1, 132,2, 2,3, 2,0, Handel og transport mv., 130,1, 130,4, 1,5, 1,9, Information og kommunikation, 135,0, 135,7, 1,5, 1,8, Finansiering og forsikring, 145,2, 146,2, 2,2, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 132,3, 132,8, 2,4, 2,0, Erhvervsservice, 134,4, 135,0, 1,7, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 129,8, 130,2, 1,9, 1,8, Kultur, fritid og anden service, 126,0, 126,4, 0,9, 0,9, Staten i alt, 133,8, 135,1, 1,7, 3,0, Forskning og udvikling, 136,2, 138,1, 2,6, 3,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 132,7, 133,3, 1,7, 3,0, Undervisning, 132,5, 134,6, 1,9, 3,4, Kultur og fritid, 132,6, 135,5, 1,9, 2,2, Kommuner og regioner i alt, 136,8, 136,4, 1,6, 0,5, Rengøring og anden operationel service, 141,8, 142,3, 1,4, 0,1, Kommunal og regional administration, 133,4, 133,1, 1,8, 0,5, Undervisning, 136,1, 136,0, 0,8, 0,4, Sundhedsvæsen, 134,0, 133,8, 1,5, 0,6, Sociale institutioner, 137,0, 136,4, 1,8, 0,7, Kultur og fritid, 140,0, 140,5, 2,2, 0,5, Regioner i alt, 136,7, 136,7, 1,8, 0,7, Kommuner i alt, 136,1, 135,8, 1,5, 0,4, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2018, 31. maj 2018 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2018, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25801

      NYT: Aftagende lønudvikling i kommuner og regioner

      27. november 2017, I årets tredje kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For de kommunalt ansatte aftog stigningen på årsbasis dermed med 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal, mens den for de regionalt ansatte aftog med 0,5 procentpoint. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end ved sidste kvartal. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i årets tredje kvartal uændret i forhold til sidste kvartal på 1,7 pct., Forbrugerpriserne steg 1,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:356, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af alle sektorer., Højest stigning i kommunal kultur og fritid og på socialområdet, I kommunale institutioner inden for , kultur og fritid, steg gennemsnitstimelønnen mest i årets tredje kvartal med 3,2 pct. på årsbasis, efterfulgt af , sociale institutioner, i kommuner og regioner, der havde en stigning på 3,0 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Lavest var stigningen i gennemsnitstimelønnen i perioden inden for statslig , kultur og fritid, med 0,6 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016,  ,  ,  , - 2. kvt. 2017, - 3. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 132,3, 132,9, 1,8, 1,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 135,4, 136,4, 2,0, 2,4, Bygge og anlæg, 131,0, 131,8, 1,9, 2,5, Handel og transport mv., 128,9, 129,3, 1,5, 1,4, Information og kommunikation, 133,5, 134,7, 1,3, 1,8, Finansiering og forsikring, 143,6, 144,5, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 130,1, 130,9, 1,2, 1,9, Erhvervsservice, 133,9, 134,2, 2,0, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 128,6, 129,1, 1,6, 1,8, Kultur, fritid og anden service, 125,7, 125,9, 1,7, 1,7, Staten i alt, 133,2, 133,6, 1,7, 1,7, Forskning og udvikling, 136,3, 137,0, 3,0, 2,9, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 131,5, 132,6, 1,8, 1,7, Undervisning, 132,3, 132,7, 1,8, 1,9, Kultur og fritid, 131,7, 132,2, 0,4, 0,6, Kommuner og regioner i alt, 136,2, 136,7, 2,6, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 140,0, 140,0, 2,1, 1,8, Kommunal og regional administration, 132,4, 133,6, 2,6, 2,6, Undervisning, 135,3, 136,4, 1,5, 1,5, Sundhedsvæsen, 134,1, 134,5, 2,5, 2,0, Sociale institutioner, 137,0, 137,0, 3,2, 3,0, Kultur og fritid, 138,5, 139,6, 2,7, 3,2, Regioner i alt, 136,8, 137,2, 2,7, 2,2, Kommuner i alt, 135,6, 135,9, 2,5, 2,4, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2017, 27. november 2017 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24579

      NYT: Højeste lønstigninger i kommuner og regioner

      31. august 2015, I årets andet kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. Den laveste lønudvikling i andet kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til første kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. For de statsansatte er lønudviklingen på årsbasis uændret i forhold til første kvartal. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Stigning i forbrugerpriser på 0,6 pct. i samme periode, For andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2015:285, ). Lønnen er i perioden altså steget mere end priserne i alle sektorer med undtagelse af staten, hvor lønstigningen på årsbasis kun var på 0,4 pct. i årets andet kvartal., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 3,1 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal sidste år. Dernæst kom ansatte inden for , bygge og anlæg, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,7 pct. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv, . og inden for , kultur, fritid og anden service, , havde med 0,6 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til andet kvartal 2014., Lave lønstigninger for samtlige brancher i staten, Samtlige brancher under den statslige sektor havde i årets andet kvartal en årlig lønstigning på 0,6 pct. eller mindre. Højest var lønstigningen for de statslige ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,6 pct., mens ansatte inden for , kultur og fritid, havde den mindste lønudvikling på kun 0,2 pct., I kommuner og regioner samlet set steg lønnen mest for ansatte inden for , kultur og fritid, med 2,5 pct. i forhold til andet kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,5 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2.kvt., 1. kvt. 2014, 2. kvt. 2014,  ,  ,  , - 1. kvt. 2015, - 2. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,2, 127,8, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 129,0, 130,0, 1,3, 1,9, Bygge og anlæg, 125,0, 126,7, 1,8, 2,7, Handel og transport mv., 125,1, 125,3, 1,0, 0,9, Information og kommunikation, 129,3, 129,5, 1,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 136,2, 137,3, 1,7, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 124,8, 126,0, 1,7, 3,1, Erhvervsservice, 128,5, 128,8, 2,4, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,5, 0,6, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,0, 122,3, 0,5, 0,6, Staten i alt, 128,1, 129,1, 0,4, 0,4, Forskning og udvikling, 130,1, 131,4, 0,0, 0,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 125,9, 126,7, 0,4, 0,3, Undervisning, 127,1, 128,1, 0,2, 0,3, Kultur og fritid, 128,9, 129,3, 0,8, 0,2, Kommuner og regioner i alt, 129,0, 130,3, 1,1, 1,8, Rengøring og anden operationel service, 135,9, 135,3, 1,3, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,6, 127,8, 0,6, 1,9, Undervisning, 130,6, 131,0, 1,2, 2,1, Sundhedsvæsen, 127,2, 128,7, 1,2, 1,8, Sociale institutioner, 127,9, 129,9, 0,8, 1,5, Kultur og fritid, 132,6, 132,8, 2,1, 2,5, Regioner i alt, 129,5, 131,0, 1,4, 1,8, Kommuner i alt, 128,4, 129,7, 1,0, 1,8, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19332

      NYT: Lønnen i regionerne stiger mindst

      31. august 2021, Lønningerne i andet kvartal 2021 var 2,6 pct. højere end i andet kvartal 2020. Lønmodtagerne i regionerne oplevede den mindste lønstigning det seneste år med 0,3 pct. I 2020 var årsstigningerne i regionerne relativt høje sammenlignet med de øvrige sektorer, mens de nu ligger lavest. Den private sektor oplevede den højeste lønstigning. Her har lønmodtagerne oplevet en fremgang på 3,4 pct. siden andet kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Generelt høje lønstigninger i den private sektor, Branchen , finansiering og forsikring, har den mindste stigning i andet kvartal på 2,8 pct. I den anden ende ligger brancherne , information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, , som er steget mest med hhv. 4,3 pct. og 4,2 pct. det seneste år. , Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I maj måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,9 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:239, . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,6 pct. i andet kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 0,7 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 1. kvt. 2021, 2. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,0, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 3,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 3,1, Bygge og anlæg, 3,5, 3,4, Handel og transport mv., 2,4, 3,6, Information og kommunikation, 3,2, 4,3, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,1, 4,2, Erhvervsservice, 2,5, 3,6, Undervisning og sundhed mv., 1,9, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 2,5, 3,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,5, 0,6, Regioner, 1,9, 0,3, Kommuner, 1,0, 1,4, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold, der er omfattet er dette, er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 2. kvt. 2021, 31. august 2021 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33219

      NYT: BNP-fremgang i tredje kvartal

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, 15. november 2022, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,5 pct. i BNP i tredje kvartal af 2022, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Stigningen i BNP var hovedsagligt drevet af fortsat fremgang i industrien og serviceerhverv rettet mod husholdningerne. Samlet set viste resten af økonomien et billede af stilstand, hvilket var med til at dæmpe den økonomiske vækst. Beskæftigelsesindikatoren peger på en marginal stigning på 0,1 pct. i den samlede beskæftigelse i tredje kvartal. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i BNP både i EU og USA, Der var i tredje kvartal økonomisk fremgang både i EU-27 og USA. Mens der i EU-27 samlet var en afdæmpet stigning i BNP på 0,2 pct., steg det amerikanske BNP med 0,6 pct. Blandt EU's største medlemslande, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland, var der moderate BNP-stigninger. Disse udvalgte lande havde BNP-vækstrater i tredje kvartal på hhv. 0,2 pct., 0,5 pct., 0,2 pct. samt 0,3 pct. Det viser de tidligste offentliggjorte estimater for de enkelte EU-lande. I disse estimater fremgår det også, at Sverige havde en fremgang i BNP på 0,7 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 15. november kl. 11, hvor der vil indgå tal for Danmark baseret på ovennævnte BNP- og beskæftigelsesindikator., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. november 2022, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:382, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2022, , der offentliggøres 30. november 2022. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 23. december 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu mindre, end det var tilfældet under COVID-19-pandemien., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40677

      NYT: Lavere lønstigninger i første kvartal

      29. maj 2015, I årets første kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til fjerde kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Lavere stigning i forbrugerpriser, Til sammenligning med lønudviklingen viste forbruger- og nettoprisindekset for første kvartals midterste måned, februar, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:114 , ). Lønnen i alle sektorer er dermed steget mere end priserne., Lønstigning højest i virksomheder inden for erhvervsservice, I virksomheder og organisationer steg lønnen mest for ansatte inden for , erhvervsservice, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte i , bygge og anlæg, , hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 1,8 pct. i samme periode. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., og inden for , kultur, fritid og anden service, havde i første kvartal derimod beskedne lønstigninger på 0,6 og 0,5 pct. på årsbasis., Størst lønstigning blandt de offentligt ansatte inden for kultur og fritid, Blandt alle brancher i den offentlige sektor var det kun , kultur og fritid, i staten, der havde en højere årlig stigning i gennemsnitslønnen i årets første kvartal end sidste kvartal i 2014. Det var også de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 0,8 pct. havde den højeste lønstigning af de statsansatte. Den laveste lønstigning i staten havde de ansatte inden for , forskning og udvikling,, hvor gennemsnitslønnen pr. time faktisk var uændret i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte inden for , undervisning, , der havde en årlig stigning på 0,2 pct., I kommuner og regioner var det ligeledes de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 2,1 pct. havde den højeste vækst i lønnen på årsbasis, efterfulgt af ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med en årsstigning på 1,3 pct. Ansatte inden for både , sundhedsvæsen, og , undervisning, endte i årets første kvartal med en årlig stigning i løn på 1,2 pct. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for , kommunal og regional administration., Her var lønstigningen på årsbasis i første kvartal 0,6 pct. , Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2014, 2015, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2013, 1. kvt. 2014,  ,  ,  , - 4. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 126,8, 127,2, 1,5, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 128,4, 128,9, 1,1, 1,3, Bygge og anlæg, 124,4, 124,8, 1,5, 1,8, Handel og transport mv., 125,1, 125,1, 1,3, 1,0, Information og kommunikation, 128,6, 129,3, 1,0, 1,3, Finansiering og forsikring, 135,5, 136,1, 1,8, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 124,5, 124,7, 2,3, 1,7, Erhvervsservice, 127,9, 128,6, 2,5, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,2, 0,8, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,4, 122,0, 1,3, 0,5, Staten i alt, 128,9, 128,1, 0,9, 0,4, Forskning og udvikling, 131,4, 130,1, 1,3, 0,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,5, 125,9, 1,3, 0,4, Undervisning, 127,2, 127,1, 0,6, 0,2, Kultur og fritid, 128,0, 128,9, 0,2, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 129,3, 129,0, 2,0, 1,1, Rengøring og anden operationel service, 135,2, 135,9, 1,9, 1,3, Kommunal og regional administration, 126,5, 126,6, 1,3, 0,6, Undervisning, 130,1, 130,6, 1,9, 1,2, Sundhedsvæsen, 127,2, 127,2, 2,0, 1,2, Sociale institutioner, 128,6, 127,9, 1,9, 0,8, Kultur og fritid, 132,1, 132,6, 2,2, 2,1, Regioner i alt, 129,4, 129,5, 2,2, 1,4, Kommuner i alt, 128,7, 128,4, 1,9, 1,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19049

      NYT: Boligbenyttelse udgør den største forbrugspost

      11. december 2019, Hver gang en husstand bruger 1.000 kr., går de 329 kr. til , boligbenyttelse mv.,, dermed udgør det en tredjedel af det samlede forbrug. Blandt de tungeste poster i , boligbenyttelse mv. er, husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 178 kr. i denne kategori, hvor udgiften til fødevarer alene udgjorde 120 kr. På posten , fritid, restauranter mv., blev der brugt 159 kr. i gennemsnit. Husstande med enlige med eller uden børn bruger relativt flere penge på boligbenyttelse, hvorimod husstande med flere voksne bruger relativt flere penge på transport., Kilde: Baseret på egen tabel., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 429 kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige med børn i gennemsnit brugte 340 kr. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 289 kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på transport, Husstande med mindst tre voksne brugte i gennemsnit 164 kr. ud af de 1.000 kr. på transport og dermed brugte de 27 kr. mere end landsgennemsnittet. Husstande med to voksne uden børn har det næsthøjeste transportforbrug på 155 kr. af de 1.000 kr., mens husstande med to voksne med børn i gennemsnit brugte 150 kr. ud af de 1.000 kr. på , transport, . Kigger man på de detaljerede tal, viser det sig, at det var grupperne af husstande med to voksne med børn samt husstande med mindst tre voksne, som i 2018 anvendte flest penge på køb af nye biler., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte 184 kr. af de 1.000 kr. og dermed 25 kr. mere end landsgennemsnittet på fritid, kultur og restaurantbesøg mv. Det er overvejende restaurant-, cafe- og kantinebesøg pengene anvendes til efterfulgt af sportslig og kulturelle aktiviteter. Husstande med enlige under 60 år uden børn anvendte i gennemsnit 9 kr. mere på , fritid, restauranter mv., end gennemsnitshusstanden. , Husstande med enlige under 60 år har det laveste forbrug, Samlet havde husstande med mindst tre voksne ikke overraskende landets højeste forbrug på 545.600 kr. pr. husstand. Landets mindste forbrug på 197.900 kr. havde gruppen af husstande med enlige under 60 år uden børn. Det var 123.900 kr. under landsgennemsnittet., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2018,  , Enlige, < 60 år uden børn, Enlig, ? 60 år uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp< 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp ? 60 år, uden børn, 2 voksne, med , børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 173, 173, 191, 166, 170, 190, 190, 178, Boligbenyttelse mv., 364, 429, 340, 308, 338, 289, 285, 329, Transport, 124, 82, 98, 155, 138, 150, 164, 137, Kommunikation, 29, 26, 29, 27, 22, 24, 29, 26, Fritid, restauranter mv., 168, 138, 163, 184, 159, 142, 167, 159, Andet, 142, 153, 179, 160, 172, 205, 165, 170, Kilde: Egen tabel på baggrund af -FU03, Forbrug efter husstandstyper. 2018. Løbende priser,  , Enlige , < 60 år, uden, børn, Enlig , ? 60 år , uden, børn, Enlige , med , børn,  , 2 voksne, , hp< 60 år , uden, børn, 2 voksne,, hp ?60 år, uden, børn, 2 voksne , med, børn,  , Husstande, med , mindst , 3 voksne, Hele landet,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 197, 882, 198, 786, 281, 455, 334, 503, 377, 673, 446, 021, 545, 632, 321, 737, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 21, 120, 23, 750, 36, 861, 37, 957, 43, 370, 59, 162, 67, 144, 38, 606, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 5, 761, 5, 031, 4, 027, 7, 373, 9, 306, 5, 802, 9, 616, 6, 706, Beklædning og fodtøj, 7, 345, 5, 533, 12, 879, 10, 128, 11, 588, 19, 895, 27, 178, 12, 114, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 71, 933, 85, 251, 95, 784, 103, 084, 127, 797, 129, 057, 155, 524, 105, 833, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 8, 476, 8, 289, 14, 089, 17, 903, 20, 166, 21, 341, 26, 458, 15, 633, Sundhed, 4, 269, 6, 396, 4, 852, 5, 993, 15, 718, 7, 685, 12, 181, 8, 073, Transport, 24, 636, 16, 254, 27, 661, 51, 774, 52, 251, 66, 829, 89, 490, 44, 136, Kommunikation, 5, 811, 5, 247, 8, 094, 9, 157, 8, 406, 10, 537, 15, 812, 8, 367, Fritid og kultur, 19, 378, 20, 210, 32, 075, 35, 729, 39, 168, 35, 929, 51, 940, 31, 280, Uddannelse, 161, 37, 4, 100, 638, 29, 5, 754, 6, 342, 1, 807, Restauranter og hoteller, 13, 893, 7, 167, 13, 685, 25, 940, 20, 873, 27, 422, 39, 168, 19, 895, Andre varer og tjenester, 15, 099, 15, 620, 27, 350, 28, 829, 28, 998, 56, 609, 44, 779, 29, 287,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 377, 341, 106, 361, 449, 414, 153, 2, 201, Antal husstande i Danmark (1.000), 554, 537, 123, 404, 444, 436, 247, 2, 745, Antal personer i Danmark (1.000), 554, 537, 307, 807, 889, 1, 675, 968, 5, 736, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FU03, ., Forbrugsundersøgelsen 2018, 11. december 2019 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30292

      NYT: Aftagende lønudvikling i første kvartal 2021

      31. maj 2021, Ændret 26. august 2021 kl. 11:20, Efterudgivelsen er der konstateret fejl i tabellen. Rettelsen påvirker ikke hovedhistorien eller teksten, og tallene i Statistikbanken er heller ikke påvirket. Rettelsen er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var i første kvartal 2021 en aftagende lønudvikling sammenlignet med det forudgående kvartal. Den samlede lønudvikling var 2,0 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2020. Lønudviklingen var dog stigende i virksomheder og organisationer (den private sektor), hvor timelønnen steg 2,5 pct., hvilket var højere end forudgående kvartal. Omvendt var der i den statslige sektor en lønudvikling på 0,5 pct. i samme periode. I kommuner og regioner steg timelønnen henholdsvis 1,0 og 1,9 pct. på årsbasis. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,5 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2021 i den private sektor. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,9 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,4 pct. i årets første kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:79, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,0 pct. i første kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,1 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt. 2020, 1. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,0, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,2, 2,3, Bygge og anlæg, 3,3, 3,5, Handel og transport mv., 2,3, 2,4, Information og kommunikation, 2,9, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,1, Erhvervsservice, 2,4, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 1,6, 1,9, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,0, 0,5, Regioner, 2,9, 1,9, Kommuner, 2,6, 1,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 1. kvt. 2021, 31. maj 2021 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31876
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation