Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1561 - 1570 af 3312

    NYT: Vi efteruddanner os mindre end for fem år siden

    28. juni 2018, Andelen, som deltog i formel eller ikke-formel efteruddannelse, er faldet fra 2011 til 2016. Det gælder både for mænd og kvinders deltagelse. I 2016 havde halvdelen af befolkningen mellem 25 og 64 år deltaget i formel eller ikke-formel efteruddannelse i løbet af de seneste 12 måneder. Tidligere var det knapt 60 pct. Andelen af kvinder, der deltog, var en smule højere end andelen af mænd, som deltog i tilsvarende uddannelsesaktiviteter i 2016. Formelle uddannelser er uddannelser, som fører frem til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. Ikke-formelle uddannelser er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence., 7 pct. har taget både formel og ikke-formel uddannelse, I aldersgruppen 25-64 år har 7 pct. deltaget i både formel og ikke-formel efteruddannelse i 2016. 44 pct. deltog kun i ikke-formel efteruddannelse, hvor den tilsvarende andel i 2011 var 53 pct., Vi efteruddanner os mest på arbejdet, At være i arbejde har betydning for voksnes deltagelse i efter- og videreuddannelse. Over halvdelen af de beskæftigede deltog i en form for uddannelsesaktivitet de seneste 12 måneder. For ledige var det knapt 40 pct. , Det er især ved deltagelse i ikke-formel efteruddannelse, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig. Blandt folk i arbejde deltog halvdelen i ikke-formelle uddannelser. Blandt de ledige deltog knap 30 pct. i lignende aktiviteter. , Seks ud af ti ledige får ingen efteruddannelse, Blandt ledige har 60 pct. ikke deltaget i hverken formel eller ikke-formel efteruddannelse inden for de sidste 12 måneder. Blandt alle mellem 25 og 64 år er det halvdelen, som ikke har deltaget i efteruddannelse., Deltagelse i efteruddannelse er arbejdsrelateret, Blandt dem, som deltog i ikke-formel efteruddannelse, var deltagelsen for 77 pct. af disse relateret til arbejde. For 10 pct. var deltagelsen både arbejdsrelateret og ikke-arbejdsrelateret, og 12 pct. deltog i ikke-formel efteruddannelse, som ikke var arbejdsrelateret., Voksne i uddannelse 2016, 28. juni 2018 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18449

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    24. februar 2023, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46005

    NYT: Sygefraværet faldt i 2024

    6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52863

    NYT: Færre tager kurser på professionshøjskolerne

    21. december 2016, I alt har 53.500 kursister fulgt et voksen- og efteruddannelseskursus på videregående niveau på professionshøjskolerne i skoleåret 2015/2016. Fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 faldt det samlede antal kursister med 8.200, hvilket svarer til et fald på 13 pct. Den største nedgang er sket på de fagspecifikke kurser, som faldt med 7.000 kursusforløb efterfulgt af diplomuddannelserne i ledelse, som faldt med næsten 1.300 kursusforløb, hvilket svarer til et fald på 9 pct. For nærmere at beskrive kursisternes placering på arbejdsmarkedet er der set på deres tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort per november 2014, hvor den seneste opgørelse er fra. Denne del af analysen vedrører derfor kursusaktiviteten i skoleåret 2014/2015., Tre ud af fire kursister er ansat i den offentlige sektor, 77 pct. af kursisterne er ansat i den offentlige sektor, mens 12 pct. er beskæftiget i den private sektor. Yderligere 9 pct. af kursisterne i skoleåret 2014/2015 var arbejdsløse i november 2014, og 3 pct. var uden for arbejdsstyrken. Bemærk at denne del af analysen vedrører kursusaktiviteten i skoleåret 2014/2015, da tilknytningen til arbejdsmarkedet er opgjort per november 2014. For ca. 1 pct. af kursisterne foreligger der ikke oplysning om tilknytningen til arbejdsmarkedet., Flest har deltaget i lederkurser, Såvel blandt kursister, der arbejder i den offentlige sektor som blandt de beskæftiget i den private sektor, fulgte hver fjerde et kursus under diplomuddannelse i ledelse i 2014/2015. Det gør ledelseskurser til de mest populære kurser på professionshøjskolerne for kursister i beskæftigelse. Heraf var en ud af fire selvstændig eller sad i et lederjob - relativt flest blandt kursister i den private sektor. Diplom i ledelse udbydes også på andre skoletyper bl.a. på erhvervsakademierne, men størstedelen følger kurserne på en professionshøjskole. Kurser under diplomuddannelse i pædagogik følger derefter i popularitet - og deltagerne er primært offentlig ansatte. Arbejdsløse kursister deltager primært i de fagspecifikke kurser., Flest kursister er beskæftiget indenfor social- og undervisningssektoren, 71 pct. af offentlige ansatte kursister arbejder på sociale institutioner eller indenfor undervisning, 12 pct. i offentlig administration og 11 pct. i sundhed. , 4 ud af 10 kursister, der arbejder i den private sektor, arbejder indenfor social og undervisningssektoren, men de kommer også fra flere andre brancheområder. Således er over 900 kursister beskæftiget inden for industri eller bygge- og anlæg, mens 2900 er beskæftiget indenfor handel eller service m.m. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2015/2016, 21. december 2016 - Nr. 544, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26500

    NYT: Færre virksomheder videre- og efteruddanner

    21. februar 2019, En mindre andel danske virksomheder videre- eller efteruddannede deres ansatte i 2015 end i 2010. I 2010 var det 91 pct. af virksomhederne, der videre- eller efteruddannede deres ansatte, mens andelen i 2015 var 87 pct., Andelen af virksomheder, der giver medarbejdere kurser, daler, 70 pct. af virksomhederne gav i 2015 kurser til deres ansatte, mens det i 2010 var 75 pct. , Eksterne kurser, var i 2015 mere brugt end , interne kurser, . I 2015 anvendte 57 pct. af virksomhederne , eksterne kurser, , mens 46 pct. anvendte , interne kurser, . I 2010 var tallene hhv. 63 pct. og 49 pct. Det viser en undersøgelse, Danmarks Statistik har gennemført for Eurostat om virksomhedernes videre- og efteruddannelse af medarbejderne., Undersøgelsen er gennemført i alle EU's medlemsstater og omfatter et repræsentativt udsnit af alle private virksomheder med mere end ti ansatte i 2015. Undersøgelsen viser også, at andelen som giver , anden efteruddannelse, , daler. , Anden efteruddannelse, , som dækker fx sidemandsoplæring, konferencer mv. blev anvendt af 74 pct. af virksomhederne i 2015, hvorimod det i 2010 blev anvendt af 84 pct. af virksomhederne., Travlhed på arbejdsmarkedet, Travlhed for virksomhederes medarbejdere nævnes oftere som en af årsagerne til, at virksomhederne ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. 42 pct. af virksomhederne pegede i 2015 på dette som en af årsagerne til, at de ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. I 2010 pegede 26 pct. af virksomhederne på dette som en årsag., Årsager til ingen videre- og efteruddannelse,  , 2010, 2015,  , pct., Medarbejdernes kvalifikationer svarede til virksomhedens behov, 93, 73, Foretrak at rekruttere personer med de krævede kvalifikationer, 64, 65, Har større fokus på erhvervsfaglig grunduddannelse, 49, 44, De ansatte havde ikke tid til at deltage i efter- og videreuddannelse, 26, 42, Vanskeligt at vurdere behovet for efteruddannelse, 27, 38, Store udgifter til efteruddannelse, 28, 22, Mangel på passende efteruddannelse på markedet, 11, 19, Andre grunde, 18, 16, Anm.: Tallene er baseret på besvarelser fra de virksomheder, der ikke gav deres ansatte videre- og efteruddannelse. Det har været muligt at angive flere årsager., Større virksomheder giver oftere efteruddannelse, 98 pct. af virksomheder med 250 eller flere medarbejdere efteruddannede deres ansatte i 2015. For gruppen af virksomheder med 50-249 ansatte var det 95 pct., mens det var 84 pct. for gruppen med de mindste virksomheder., Store virksomheder giver i høj grad interne kurser, Det var især de største virksomheder, som gav , interne kurser, . 88 pct. af virksomhederne med 250 eller flere ansatte gav , interne kurser, , mens det samme var tilfældet for 40 pct. af de mindste virksomheder., Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2015, 21. februar 2019 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20784

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation