Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1671 - 1680 af 3352

      NYT: Tilbagegang i BNP på 0,5 pct. i første kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, 20. maj 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i første kvartal skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien gik den samlede økonomi dog frem med 1,0 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT faldt med 17,3 pct., mens BVT for den samlede økonomi faldt med 0,6 pct. På trods af tilbagegang i første kvartal 2025 er BNP det seneste år vokset med 3,6 pct. Næsten halvdelen af det seneste års fremgang kan tilskrives medicinalindustrien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)., Fald i eksport og import, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 3,0 pct. Faldet skyldes et fald i eksporten af varer, som i første kvartal faldt med 5,1 pct., mens eksporten af tjenester i perioden steg med 0,4 pct. Faldet i vareeksport i første kvartal skal ses i lyset af det store fald i medicinalindustriens produktion. I første kvartal faldt importen med 0,3 pct. Faldet er drevet af både importen af varer og import af tjenester med fald på hhv. 0,2 og 0,4 pct., Fald i investeringer, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 6,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Faldet er mest markant for intellektuelle rettigheder, der falder med 21,8 pct. Dette kraftige fald skyldes, at niveaet for fjerde kvartal 2024 var meget højt grundet patentkøb i udlandet. Maskiner og transportmidler falder derudover med 1,9 pct., hvilket er drevet af store investeringer i fly i fjerde kvartal 2024. Investeringer i maskiner trækker i den modsatte retning med en stigning på 5,0 pct. i første kvartal 2025. , Husholdningernes forbrug med lille stigning, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i årets første kvartal. Denne stigning trækkes især af køb af varer eksklusiv køretøjer med en stigning på 0,7 pct. Køb af køretøjer trækker derimod i den modsatte retning med et fald på 2,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 737,0, 3,6 , 1,1 , 1,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 438,3, 5,0 , 0,1 , 3,8 , -0,3, Import af varer, 243,7, 6,7 , 2,4 , 3,7 , -0,2, Import af tjenester, 194,6, 3,1 , -2,5, 4,0 , -0,4, Forsyning i alt, 1175,3, 4,1 , 0,7 , 2,4 , -0,4, Eksport af varer og tjenester, 510,7, 5,0 , 0,6 , 3,6 , -3,0, Eksport af varer, 307,4, 6,8 , 4,0 , 4,7 , -5,1, Eksport af tjenester, 203,3, 2,5 , -4,2, 2,1 , 0,4, Privatforbrug, 335,3, 0,6 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 324,0, 0,5 , 0,4 , 0,4 , 0,2, Køb af køretøjer, 14,2, 7,0 , 1,5 , 0,3 , -2,0, Andre varer, 125,6, 0,1 , -0,9, 0,8 , 0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 184,2, 0,3 , 1,2 , 0,2 , 0,0, Tjenester i alt, 184,3, 0,9 , 0,3 , 1,0 , 0,2, Turistindtægter (-), -11,6, 9,0 , -1,5, 4,1 , 2,5, Turistudgifter (+), 11,5, 3,3 , 10,0, -5,6, 1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 2,1 , 0,0 , 1,4 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 165,0, 0,3 , 0,4 , 1,5 , -1,1, Faste bruttoinvesteringer, 160,1, 8,2 , 2,3 , 10,2, -6,3, Boliger, 38,6, 10,2, 5,2 , -1,1, 0,8, Andet byggeri og anlæg, 40,0, 9,5 , 0,9 , -1,0, 4,4, Maskiner, transportmidler mv., 35,8, 10,0, 3,3 , 9,9 , -1,9, Intellektuelle rettigheder , 45,7, 4,0 , 0,3 , 31,7, -21,8, Lagerforøgelser mv., 3, 4,1 , -0,1, -1,4, -0,1, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 664,6, 3,5 , -0,8, 3,1 , -2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1175,3, 4,2 , -0,2, 3,3 , -2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1104,3, 0,4 , 0,1 , 0,4 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3227,2, 1,2 , 0,1 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for første kvartal 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2024, revideret, Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ved næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2025, opdateres nationalregnskabet også for perioden 2021 til 2024. Frem til fjerde kvartal 2024 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2025. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2025, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025. Første kvartal 2025 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for første kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. juni er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 30. juni 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2025, 20. maj 2025 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49793

      NYT: BNP-nedgang på 1,4 pct. i første kvartal 2024

      BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, 28. juni 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,4 pct. i første kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten for første kvartal 2024 er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse: , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, . Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af tilbagegang i medicinalindustrien og transportbranchen. Omvendt bidrog fremgang i forsyningsbranchen og det offentlige til at dæmpe tilbagegangen. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,5 pct., svarende til 17.300 personer, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Læs mere om hovedrevision og usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Store eksportbevægelser i udenrigsøkonomien, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 4,6 pct. Faldet skyldes især et fald i eksporten af tjenester, som faldt med 9,5 pct., mens eksporten af varer i perioden steg med 0,1 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater i søtransporten. I første kvartal faldt importen med 0,1 pct., som særligt er drevet af importen af tjenester, som faldt med 0,8 pct., hvorimod importen af varer steg med 0,6 pct. Væksten i importen af varer præges især af importen af skibe, mens importen af kørertøjer har dæmpet væksten., Dermed er den samlede eksport revideret op, mens den samlede import er revideret ned, hvilket giver anledning til en lille opjustering af nettoeksporten i forhold til seneste offentliggørelse af nationalregnskabet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Skibe giver fremgang i investeringerne, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023, stigningen er mest markant for gruppen maskiner, transportmidler mv. Her er det transportmidler, der trækker op med en stigning med 84,6 pct., mens maskiner faldt med 5,3 pct. Den kraftige stigning for transportmidler er drevet af den store import af skibe, nævnt ovenfor. Ud over stigningen i maskiner, transportmidler mv. er der et fald i boligbyggeriet på 6,2 pct., der dæmper den samlede vækst i investeringerne. , Mindre fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt med 0,2 pct. i årets første kvartal. Dette er især præget af, at køb af køretøjer faldt med 18,8 pct. Faldet skal ses i lyset af et højt niveau for køb af køretøjer i fjerde kvartal 2023. Øvrige varige varer faldt med 2,7 pct., hvor forbruget af drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj hhv. faldt med 7,6 og 4,5 pct. mens forbruget fritid, sport og kultur modsvarede tilbagegangen og steg med 8,4 pct. Endvidere voksede husholdningernes forbrug af tjenester med 1,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2024., BNP-fremgang i EU-landene, USA og Storbritannien, I første kvartal var der for EU-27 samlet en vækst i BNP på 0,3 pct. og tilsvarende for USA en stigning på 0,3 pct., mens Storbritannien havde en vækst på 0,6 pct. Danmark havde den største tilbagegang i væksten på 1,4 pct. i første kvartal, hvor kun Nederlandene og Estland ligeledes oplevede tilbagegang. Nedgangen for Danmark skal ses i lyset af en kraftig fremgang i tredje og fjerde kvartal 2023. De resterende lande oplevede mindre eller pæn fremgang i BNP i første kvartal. Sammenlignes første kvartal 2024 med første kvartal 2023 bemærkes det, at selv om Danmark oplevede tilbagegang i først kvartal 2024, ligger BNP alligevel 1,4 pct. over BNP i samme periode året før. Desuden har en række Syd- og Østeuropæiske lande samt USA en pæn fremgang i BNP, mens Danmarks nabolande og andre sammenlignelige lande har oplevet en beskeden fremgang eller tilbagegang i BNP., Danmarks nationalregnskab,  , 2024, 2023, 2024,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,3, 1,4 , 1,1 , 1,7 , -1,4, Import af varer og tjenester, 405,9, 3,3 , 2,3 , -1,1, -0,1, Import af varer, 221,8, -0,1, 0,8 , -2,7, 0,6, Import af tjenester, 184,1, 7,4 , 4,1 , 0,6 , -0,8, Forsyning i alt, 1085,3, 2,1 , 1,6 , 0,6 , -0,9, Eksport af varer og tjenester, 465,5, 7,4 , 2,1 , 6,8 , -4,6, Eksport af varer, 278,0, 5,4 , -0,5, 4,2 , 0,1, Eksport af tjenester, 187,6, 8,9 , 4,9 , 9,4 , -9,5, Privatforbrug, 322,5, 1,1 , -1,1, 1,5 , -0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,7, 1,1 , -1,2, 1,5 , -0,2, Køb af køretøjer, 11,5, -15,2, -6,1, 14,0, -18,8, Andre varer, 123,8, -0,1, -0,5, 0,9 , -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 176,4, 3,5 , -1,2, 0,8 , 2,1, Tjenester i alt, 175,9, 1,9 , -1,0, 0,4 , 1,5, Turistindtægter (-), -10,3, -8,6, -3,5, 1,4 , -4,8, Turistudgifter (+), 10,8, 8,8 , -7,6, 9,1 , 0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,8, 0,9 , 0,9 , -0,1, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 156,5, 0,6 , -1,1, -0,9, 1,1, Faste bruttoinvesteringer, 143,5, -4,3, 3,7 , -9,9, 1,0, Boliger, 34,8, -8,1, -0,7, 2,0 , -6,2, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -14,4, -3,0, -6,2, -1,8, Maskiner, transportmidler mv., 31,1, 7,2 , 0,0 , -21,0, 17,0, Intellektuelle rettigheder , 43,2, 1,5 , 16,8, -13,7, -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,7, -2,8, -0,2, -0,8, -1,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 619,8, -2,7, -0,2, -2,9, -1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 085,3, 1,7 , 0,9 , 1,6 , -3,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 086,3, 1,0 , 0,0 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 192,7, 1,1 , 0,2 , 0,1 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af nationalregnskabet. De offentliggjorte kvartalstal er gjort konsistente med de hovedreviderede årstal for nationalregnskabet tilbage til 1990. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2021 til 1. kvt. 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2024. I denne version er alle serier revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2021-2023 juni-version, , offentliggjort 28. juni 2024. Fra første kvartal 2021 til fjerde kvartal 2023 er der foretaget en opdatering af det kvartalvise kildegrundlag og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Der er desuden for årene 2021-2023 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, , , Arbejdstidsregnskabet, samt , Industriens salg af varer, ., For første kvartal 2024 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2024 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 14. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2024. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret , 28. juni 2024 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47496

      NYT: Solid BNP-vækst trods fald i investeringer

      31. maj 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Efter et stærkt fjerde kvartal var der tilbagegang i udenrigshandlen. Det gik hårdest ud over importen og har dermed en positiv effekt på BNP-væksten. Lagerændringer trak også væksten op, mens der var mere beskedne positive bidrag fra såvel offentligt som privat forbrug. Omvendt trækker et stort fald i investeringerne væksten i negativ retning. Samtidig var der forstsat fremgang i beskæftigelsen. Årsvæksten i BNP er dermed 2,2 pct., især hjulpet på vej af en solid fremgang i privatforbruget og eksporten i løbet af 2016. Kvartalsvæksten ligger 0,3 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af produktionen i industrien og de energiproducerende erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst en anelse højere end i EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,5 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Væksten på 0,6 pct. i Danmark er dermed den højeste af de tre. Årsvæksten i Danmark landede på 2,2 pct. i første kvartal, som er nogenlunde på niveau med EU og USA, hvor årsvæksten for begge var på 2,0 pct., Afdæmpet vækst i privatforbruget, Første kvartal bød på en begrænset vækst i privatforbruget på 0,3 pct., hvor væksten især er drevet af køb af køretøjer og energiforbrug. Fraregnet disse var der en tilbagegang på 0,1 pct. Første kvartals stigning var dog nok til at holde den pæne årsvækst i privatforbruget, der således lander på 2,2 pct. ligesom i fjerde kvartal. Det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. i første kvartal. Efter fald i det offentlige forbrug i andet halvår 2016, resulterer den høje kvartalsvækst dog kun i en årsvækst på 0,6 pct., Lav investeringsaktivitet i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,7 pct. i første kvartal. Faldet skyldes i høj grad en tilbagegang i investeringer i maskiner og transportmidler, der blandt andet skal ses i lyset af store skibsinvesteringer i anden halvdel af 2016. Eksklusive skibe udviklede investeringerne sig derimod fladt i første kvartal. Derudover er der et mindre fald i anlægsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne fortsat stiger. Tilbagegangen i de faste bruttoinvesteringer i første kvartal trækker årsvæksten ned på minus 0,8 pct., hvilket er omkring 6 procentpoint under fjerde kvartals årsvækst., Udenrigshandlen stilner af efter stærkt andet halvår, Efter kraftige stigninger i andet halvår 2016 faldt både importen og eksporten i første kvartal med hhv. 1,6 pct. og 0,9 pct. Dog er niveauet stadig højt, hvilket kan aflæses i årsvækstraterne på 3,6 pct. for importen og 5,7 pct. for eksporten. Tilbagegangen i importen skal ses i sammenhæng med de lave skibsinvesteringer, der har et stort importindhold. Fraregnes importen af skibe fra vareimporten er der omvendt en positiv udvikling. Første kvartals fald er nogenlunde ligeligt fordelt på varer og tjenester, hvor der især for tjenester er tale om en markant prisstigning. Der har været kraftige stigninger på udenrigshandel med tjenester, som i høj grad skyldes en stigning i internationale fragtrater for søtransporten, som efter et stort fald i 2016 er ved at rette sig af igen., Danmarks nationalregnskab,  , 2017, 2016, 2017,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 517,0, 2,2 , 0,6 , 0,5 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 244,2, 3,6 , 1,8 , 3,2 , -1,6, Import af varer, 156,3, 4,8 , 3,3 , 3,5 , -1,3, Import af tjenester, 87,9, 1,7 , -0,6, 2,7 , -2,0, Forsyning i alt, 761,3, 2,6 , 1,0 , 1,4 , -0,1, Eksport af varer og tjenester, 281,7, 5,7 , 1,0 , 4,3 , -0,9, Eksport af varer, 183,2, 4,9 , 0,7 , 4,8 , -1,0, Eksport af tjenester, 98,5, 7,0 , 1,5 , 3,4 , -0,6, Privatforbrug, 248,3, 2,2 , -0,4, 1,6 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,4, 2,2 , -0,4, 1,6 , 0,3 , Køb af køretøjer, 9,7 , 7,7 , -3,4, 2,1 , 4,7 , Andre varer, 96,7, 1,6 , -0,8, 2,2 , 0,3 , Tjenester i alt inkl. turisme, 134,0, 2,3 , 0,2 , 1,1 , -0,1, Tjenester i alt, 132,8, 2,3 , 0,6 , 0,8 , -0,1, Turistindtægter (-), -8,4, 1,2 , -5,9, 2,9 , 0,4 , Turistudgifter (+), 9,6 , 1,1 , 1,8 , 0,2 , -0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 2,1 , 0,1 , 1,0 , 0,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 129,6, 0,6 , -0,3, -0,7, 0,8 , Bruttoinvesteringer, 101,7, 1,3 , 4,0 , -1,4, 0,7 , Faste bruttoinvesteringer, 97,8, -0,8, 1,3 , 0,7 , -2,7, Boliger, 22,6, 4,3 , -2,4, 0,4 , 3,5 , Andet byggeri og anlæg, 21,6, -3,2, 0,9 , -1,2, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 27,1, -5,5, 4,9 , 1,8 , -11,1, Intellektuelle rettigheder , 26,5, 2,4 , 0,6 , 1,5 , 1,1 , Lagerforøgelser mv., 3, 3,9 , 0,5 , 0,5 , -0,4, 0,7 , Lagerforøgelser, 3, 3,1 , 0,5 , 0,5 , -0,4, 0,7 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 479,6, 1,6 , 0,6 , 0,3 , 0,5 , Endelig anvendelse i alt, 4, 761,3, 3,1 , 0,7 , 1,8 , 0,0 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999 , 0,7 , -0,1, 0,2 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2872, 1,6 , 0,4 , 0,5 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Industriens fremgang fortsætter, Industriens bruttoværditilvækst steg med 1,2 pct. i første kvartal og bærer dermed fremgangen fra 2016 med ind i det nye år. Også , erhvervsservice, havde en pæn fremgang i første kvartal med en kvartalsvækst på 2,5 pct., som dog kommer efter et større fald i fjerde kvartal. For hele økonomien var der en vækst i bruttoværditilvæksten på 0,5 pct. i første kvartal. Det er lavere end BNP-væksten, og skyldes en stigning i produktskatterne, der skal ses i lyset af det afgiftstunge forbrug af køretøjer og energi., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 11.600 personer i første kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed endnu engang sin flotte trend med stigninger på 0,2 pct. eller derover siden tredje kvartal 2013. De præsterede timer steg 0,1 pct. i første kvartal og er i de seneste år steget i samme takt som beskæftigelsen, dog med mere varierende vækstrater på kvartalerne. Stigningen i de præsterede timer har dog først rigtigt taget fart fra midten af 2014. Siden samme kvartal sidste år er beskæftigelsen steget 1,6 pct., mens de præsterede timer er steget 0,7 pct. Grundet dataproblemer er særligt udviklingen i de præsterede timer behæftet med større usikkerhed end normalt i første kvartal, se mere under , særlige forhold, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2016, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater fra en foreløbig intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . På grund af problemer i forbindelse med leverancen af eIndkomst-data for marts er tallene for første kvartal behæftet med større usikkerhed end normalt. Dette gør sig særligt gældende for aflønning af ansatte og præsterede timer, som i den foreløbige version af , Arbejdstidsregnskabet, er opregnet for marts. Se mere om dataproblemer i seneste offentliggørelse af , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er der kun indarbejdet mængdeindikatorer for offentligt forbrug i sundhedsvæsen. Realvæksten i det øvrige offentlige forbrug er baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er ikke indarbejdet mængdeindikatorer for 2017., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2017, 31. maj 2017 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23060

      NYT: BNP steg med 0,4 pct. i første kvartal

      29. juni 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2017 er revideret op med 0,1 procentpoint til 2,3 pct. Væksten i første kvartal på efterspørgselssiden ses især på investeringer og privatforbrug. For året 2017 holdes fremgangen oppe af især eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal 2017. Investeringer og privatforbrug bidrog også positiv til væksten i 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbrug påvirket af fortsat fremgang i bilsalget, Privatforbruget steg med 0,8 pct. i første kvartal, hvor stigningen primært var drevet af en fortsat fremgang i køb af køretøjer, . Fraregnet denne steg privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til fjerde kvartal. Årsvæksten i privatforbruget var på 1,6 pct. , Det offentlige forbrug i 2017 steg mindre end hidtil beregnet, Det offentlige forbrug steg 0,1 pct. i første kvartal. , Den samlede vækst i det offentlige forbrug for året 2017 er 0,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionen afspejler, at realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2017 nu hovedsagligt er beregnet ved mængden af de leverede ydelser fremfor udgifterne til at producere dem., Høj investeringsaktivitet i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,2 pct. i første kvartal, hvilket er en opjustering på 2,3 procentpoint , i forhold til den seneste offentliggørelse, . Fremgangen ses især inden for boligbyggeri og transportmidler. Import af skibe bidrog markant til den høje vækstrate og revisionen i investeringerne i første kvartal. Årsvæksten er også revideret op som følge af nye oplysninger for byggebranchen i 2017., Stigende import, faldende eksport, Samlet set steg importen med 0,9 pct. i første kvartal, mens eksporten faldt med 0,8 pct. Vareimporten og -eksporten steg, mens tjenestehandelen faldt. Der har været markante prisstigninger på udenrigshandel med tjenester i første kvartal, som blandt andet er påvirket af en stigning i de internationale fragtrater., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 15.500 personer i første kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,5 pct. I samme periode steg de præsterede timer med 0,3 pct. Dermed er væksten i beskæftigelsen og de præsterede timer uændret , i forhold til den seneste offentliggørelse., I 2017 steg beskæftigelsen med 1,6 pct. og de præsterede timer steg med 1,2 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2018, 2017, 2018,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  , 1. kvt., 1. kvt., 1.-4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 521,5, -0,6, 2,3 , -0,8, 0,9 , 0,4, Import af varer og tjenester, 263,7, 4,2 , 4,3 , 0,2 , 2,5 , 0,9 , Import af varer, 166,8, 7,1 , 5,4 , 1,0 , 1,2 , 2,7, Import af tjenester, 96,9, -0,4, 2,6 , -1,1, 4,8 , -2,1, Forsyning i alt, 785,2, 0,9 , 2,9 , -0,5, 1,4 , 0,6 , Eksport af varer og tjenester, 286,5, -2,1, 4,4 , -0,6, 1,5 , -0,8, Eksport af varer, 185,6, 2,8 , 5,7 , 0,6 , 0,0 , 1,3, Eksport af tjenester, 100,9, -10,1, 2,0 , -2,7, 4,2 , -4,3, Privatforbrug, 253,5, 1,8 , 1,6 , -1,1, 1,6 , 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,8, 1,8 , 1,6 , -1,2, 1,6 , 0,9, Køb af køretøjer, 10,9, 18,3, 3,9 , -22,7, 39,6, 6,2, Andre varer, 97,9, 2,2 , 1,4 , 0,2 , 0,2 , 0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 136,9, 0,4 , 1,6 , -0,5, 0,4 , 0,6, Tjenester i alt, 135,8, 0,4 , 1,5 , -0,5, 0,3 , 0,5, Turistindtægter (-), -8,8, 3,7 , 1,5 , -1,1, 1,3 , -0,9, Turistudgifter (+), 10,0, 4,2 , 2,8 , 1,1 , -0,7, 1,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,2 , 1,8 , 0,2 , 0,4 , 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 132,1, 0,7 , 0,6 , -0,2, 0,7 , 0,1, Bruttoinvesteringer, 113,1, 6,0 , 5,0 , -1,1, 4,3 , 0,6, Faste bruttoinvesteringer, 109,6, 7,8 , 4,5 , 1,2 , 1,6 , 2,2, Boliger, 25,6, 12,3, 8,7 , 1,5 , 1,4 , 6,1, Andet byggeri og anlæg, 23,1, 1,7 , 2,7 , -2,8, 2,8 , -0,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 16,6, 8,2 , 4,0 , -0,2, 5,3, Intellektuelle rettigheder , 27,2, -0,5, -1,5, 1,4 , 3,1 , -3,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,5 , -0,1, 0,1 , -0,5, 0,6 , -0,3, Lagerforøgelser, 3, 2,8 , -0,1, 0,1 , -0,5, 0,6 , -0,3, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 498,7, 2,4 , 2,1 , -0,9, 1,9 , 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 785,2, 0,7 , 2,9 , -0,8, 1,8 , 0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 012, 1,5 , 1,2 , 0,6 , 0,5 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 919, 1,8 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2017 samt første kvartal 2018. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten uændret i første kvartal 2018, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2017. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 og 2018 vedrørende , betalingsbalance, og, udenrigshandel, , , offentlig forvaltning og service, , aktiviteten i bygge og anlæg, , industriens køb og salg, , , firmaernes køb og salg, , landbrugets bruttofaktorindkomst , samt de finansielle brancher. For 2017 er der også indarbejdet oplysninger for mængdeudvikling i det individuelle offentlige forbrug. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 201, 8, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets løbende årsversioner , her, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen i første kvartal 2017 påvirket af de ekstraordinære forhold, der er beskrevet i sidste afsnit. , Disse forhold bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første kvartal 2018., Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og 2018 baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2018, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Ny metode for køb af køretøjer, Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften i 2017 er der observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med nationalregnskabets offentliggørelse 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Læs mere i notatet , Ny indikator til køb af køretøjer, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 25. juni 2018. Derudover er realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2017 hovedsagligt beregnet ved mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. For første kvartal 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Der er inddraget nye oplysninger om aktiviteten i byggeriet i 2017 og første kvartal 2018, som generelt løfter niveauet for produktion og investeringer. Normalt vil , Byggevirksomheden, ligge til grund for opgørelsen af aktiviteten i branchen, men statistikken er påvirket af databrud i 2017 ved overgangen til det nye BBR-register. Der er derfor også indarbejdet udvalgte oplysninger fra , Byggeriets omsætning, og interne leverancer af prisindeks for bygge og anlæg. Opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet skal betragtes med mere usikkerhed end normalt., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. juni 2018 i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingen, der er klassificeret som tjenesteeksport og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2018 revideret, 29. juni 2018 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24994

      NYT: Pæn vækst fortsætter i 2017

      30. juni 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten i første kvartal er dermed uændret i forhold til seneste offentliggørelse. På baggrund af nye årlige oplysninger er væksten i 2016 revideret op med 0,4 procentpoint til 1,7 pct. At væksten gennem 2016 har været stærkere end beregnet tidligere medfører også, at væksten fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017 er revideret op med 0,4 procentpoint til 2,6 pct. Samtidig var der fortsat fremgang i beskæftigelsen. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Industri driver solid realvækst i 2016, BNP voksede i 2016 med 1,7 pct. Drivkraften bag denne fremgang var industrien, der oplevede en stigning i værditilvæksten på 4,9 pct. Den stærke vækst og industriens vægt i økonomien betyder, at industrien bidrog med omtrent en tredjedel af væksten. Private tjenesteerhverv havde ligeledes et godt år, hvor værditilvæksten i , information og kommunikation, steg med 9,6 pct., og , videnservice, steg med 5,3 pct. Beskæftigelsen og præsterede timer har oplevet omtrent samme fremgang som BNP, og også her er de samme brancher dominerende sammen med , bygge og anlæg, . På efterspørgselssiden har væksten i BNP udmøntet sig i en pæn fremgang i privatforbruget og de faste bruttoinvesteringer. Væksten i det private forbrug ligger omtrent på niveau med 2015, mens investeringerne i 2016 har haft en tiltagende vækstrate sammenlignet med tidligere år. Investeringerne ligger dog stadigt under niveauet fra før krisen. Der har været fremgang i både import og eksport, dog med størst fremgang i importen. Der var svag vækst i det offentlige forbrug, som i forhold til seneste offentliggørelse er opjusteret på baggrund af nye oplysninger om mængden af de leverede ydelser - se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . , Pæn vækst i privatforbruget, Første kvartal bød på en vækst i privatforbruget på 0,7 pct. Det er en opjustering fra 0,3 pct., og den kommer primært fra en revision af energiforbruget. Væksten var således særligt drevet af denne samt køb af køretøjer, og fraregnet disse var privatforbruget uændret i forhold til fjerde kvartal. Det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. i første kvartal., Lav investeringsaktivitet i første kvartal 2017, Efter stærk vækst i 2016 faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,0 pct. i første kvartal 2017. Faldet skyldes i høj grad en tilbagegang i investeringer i maskiner og transportmidler, der blandt andet skal ses i lyset af store skibsinvesteringer i anden halvdel af 2016. Fraregnet skibe steg investeringerne derimod svagt i første kvartal. Derudover er der et mindre fald i anlægsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne fortsat stiger, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2017, 2016, 2017,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  , 1. kvt., 1. kvt., 1.-4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 516,4, 2,6 , 1,7, 0,8 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,4, 4,1 , 3,5, 2,1 , 3,6 , -1,8, Import af varer, 159,2, 6,1 , 2,2, 3,7 , 3,9 , -0,9, Import af tjenester, 89,2, 0,8 , 5,6, -0,4, 3,0 , -3,4, Forsyning i alt, 764,7, 3,1 , 2,3, 1,2 , 1,6 , -0,2, Eksport af varer og tjenester, 283,9, 5,9 , 2,5, 1,0 , 4,4 , -0,9, Eksport af varer, 184,4, 6,1 , 1,5, 0,5 , 5,0 , -0,1, Eksport af tjenester, 99,5, 5,4 , 4,2, 1,7 , 3,5 , -2,2, Privatforbrug, 249,0, 2,5 , 2,1, -0,3, 1,6 , 0,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,2, 2,5 , 2,1, -0,4, 1,6 , 0,7 , Køb af køretøjer, 9,7 , 7,7 , 4,5, -3,4, 2,1 , 4,7 , Andre varer, 96,6, 1,5 , 1,7, -0,7, 2,1 , 0,7 , Tjenester i alt inkl. turisme, 134,8, 2,8 , 2,2, 0,1 , 1,1 , 0,4 , Tjenester i alt, 133,4, 2,7 , 2,1, 0,5 , 0,9 , 0,3 , Turistindtægter (-), -8,2, -0,1, 2,8, -5,9, 3,0 , 1,3 , Turistudgifter (+), 9,6 , 0,7 , 4,4, 1,8 , -0,1, -0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 2,7 , 1,5, 0,0 , 1,3 , 0,7 , Offentlige forbrugsudgifter, 129,6, 1,3 , 0,4, 0,1 , -0,5, 0,8 , Bruttoinvesteringer, 102,2, 1,7 , 4,4, 4,8 , -0,9, -0,9, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, 1,2 , 5,6, 1,5 , 1,1 , -2,0, Boliger, 22,6, 4,3 , 11, -2,4, 0,4 , 3,5 , Andet byggeri og anlæg, 21,6, -3,2, 3,3, 0,9 , -1,2, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 29,3, 1,6 , 4,9, 5,5 , 3,2 , -7,1, Intellektuelle rettigheder , 26,1, 2,0 , 4,2, 0,8 , 1,3 , -1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , 0,0 , -1,1, 0,7 , -0,4, 0,2 , Lagerforøgelser, 3, 1,9 , 0,0 , -1,0, 0,6 , -0,4, 0,2 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0, 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 480,9, 2,0 , 2,1, 0,9 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 764,7, 3,4 , 2,3, 0,9 , 1,9 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999 , 0,8 , 1,5, -0,2, 0,3 , 0,2 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 873, 1,7 , 1,7, 0,4 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Udenrigshandlen stilner af efter stærkt andet halvår, Efter kraftige stigninger i andet halvår 2016 faldt importen med 1,8 pct. og eksporten med 0,9 pct. i første kvartal. Dog er niveauet stadig højt. Tilbagegangen i importen skal ses i sammenhæng med de lave skibsinvesteringer, der har et stort importindhold. Fraregnes importen af skibe fra vareimporten er der omvendt en positiv udvikling. Første kvartals tilbagegang er primært drevet af fald i tjenestehandlen, der har haft markante prisstigninger som følge af bl.a. en stigning i internationale fragtrater. , Industriens fremgang fortsætter, Bruttoværditilvæksten (BVT) steg 0,5 pct. i første kvartal, , , og var generelt bredt funderet. De største bidrag skal findes i , industri, samt , handel og transport mv, . Industrien ser dermed ud til at bære den flotte fremgang med ind i 2017. Den lavere vækst i BVT i forhold til BNP skyldes en stigning i produktskatterne, der skal ses i lyset af det afgiftstunge forbrug af køretøjer og energi., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 11.600 personer i første kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og beskæftigelsen fortsætter dermed sin flotte trend. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i første kvartal. Siden samme kvartal sidste år er beskæftigelsen steget 1,7 pct., mens de præsterede timer er steget 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2016 samt første kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten uændret i første kvartal 2017, mens den er revideret op for alle kvartalerne i 2016. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2016 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i , Industriens køb og salg, , , Firmaernes køb og salg, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 2017, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, . Derudover er der i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i sektorregnskaberne i årene 2013-2015, som skyldes en opjustering af afskrivningerne af skatterestancerne, se artiklen i Bag Tallene: , Faldende værdi af restancerne til skat øger det offentlige underskud, ., Revisionen påvirker fordringserhvervelsen netto negativt i sektoren , Offentlig forvaltning og service, og positivt i sektorerne , Ikke-finansielle selskaber, og , Husholdninger., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2016 og 2017, og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 14. juni 2017. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. juni 2017. Derudover er realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2016 på alle områder beregnet ved mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Disse oplysninger har for 2016 hidtil kun været tilgængelige på sundhedsområdet. For første kvartal 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Derudover har revisioner i indberetninger påvirket opgørelsen for 2016. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2017 revideret, 30. juni 2017 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24076

      NYT: BNP-fremgang på 0,3 pct. i andet kvartal 2023

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 31. august 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i andet kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Medicinalindustrien fortsatte med at være hoveddrivkraften bag væksten i BNP, men også søtransport og den offentlige sektor bidrog positivt til udviklingen. Omvendt var handelsbrancherne med til at dæmpe væksten i BNP. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Denne stigning svarer til 5.900 personer. Målt på halvårsvækst fra første halvår 2022 til første halvår 2023, så ligger BNP og beskæftigelse i 2023 hhv. 1,7 pct. og 1,5 pct. over niveauet fra 2022. Medicinalindustrien var også hoveddrivkraften bag halvårsvæksten i BNP, hvorimod beskæftigelsesfremgangen var mere bredt funderet med fremgang i de fleste brancher. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi, Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi har været markant gennem det seneste år. Dette tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten fra første halvår 2022 til første halvår 2023. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med hele 57 pct. Medicinalindustriens bidrag til BNP er også markant. BNP steg i perioden fra første halvår 2022 til første halvår 2023 med 1,7 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,3 pct. set over perioden. Selvom medicinalindustrien har stor betydning økonomisk, har den dog ikke særlig indflydelse på beskæftigelsesfremgangen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At ekskludere medicinalindustrien fra økonomien tager dog ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Fremgang i forbruget, I andet kvartal gik forbruget i husholdningerne frem med 0,4 pct. Fremgangen skyldtes som i første kvartal stigende bilkøb og forbrug af tjenester, der steg med hhv. 3,5 pct. og 0,5 pct. Det var især øget forbrug af transportydelser, der inden for tjenesterne bidrog til væksten. For andre varer end biler var der samlet en tilbagegang på 0,1 pct., som hovedsagligt havde baggrund i lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften., Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,4 pct. i andet kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 45,2 pct. og 1,0 pct. Specielt det fortsatte fald i boligbyggeriet på 4,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed de ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 701,5, 1,5 , 1,7 , 0,7 , 0,3, Import af varer og tjenester, 396,6, 1,3 , 1,2 , -2,4, 2,0, Import af varer, 222,2, -7,1, -7,4, -3,7, 2,2, Import af tjenester, 174,4, 13,9, 14,2, -0,6, 1,8, Forsyning i alt, 1098,1, 1,4 , 1,5 , -0,4, 0,9, Eksport af varer og tjenester, 460,7, 7,7 , 8,0 , 3,4 , 2,2, Eksport af varer, 274,5, 10,6, 9,2 , 1,1 , 3,0, Eksport af tjenester, 186,1, 4,2 , 6,6 , 6,7 , 1,2, Privatforbrug, 318,4, -0,3, -0,7, 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 308,9, -0,3, -0,8, 0,2 , 0,4, Køb af køretøjer, 15,6, 38,6, 39,2, 13,7, 3,5, Andre varer, 125,7, -5,6, -5,9, -1,7, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 167,6, 1,5 , 0,9 , 0,7 , 0,5, Tjenester i alt, 172,8, 0,6 , 1,2 , 1,3 , 0,0, Turistindtægter (-), -18,9, 7,7 , 18,8, 11,0, 0,0, Turistudgifter (+), 13,8, 27,3, 25,4, 6,9 , 7,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,5 , 1,6 , 2,6 , 0,5 , -0,5, Offentlige forbrugsudgifter, 159,0, 1,0 , -1,4, 1,0 , 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 154,5, -1,3, -2,2, -14,3, 1,4, Boliger, 35,7, -13,9, -13,6, -3,8, -4,4, Andet byggeri og anlæg, 39,9, 8,7 , 8,6 , 0,9 , -0,1, Maskiner, transportmidler mv., 38,7, -0,2, -4,4, -9,8, 9,4, Intellektuelle rettigheder , 40,3, 0,0 , 0,5 , -32,6, 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 5,6 , -3,2, -2,0, -0,5, 0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 637,4, -3,7, -3,6, -4,1, 0,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1098,1, 1,2 , 1,4 , -0,7, 1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1122,2, 0,7 , 0,8 , 0,2 , 0,0, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3209,5, 1,3 , 1,5 , 0,3 , 0,2, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Store forskelle i væksten blandt EU's medlemslande, I andet kvartal var der i USA en fremgang på 0,6 pct. i BNP, mens der i EU-27 samlet var nulvækst. Nulvæksten i EU var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene, og hvor især Irland og Polen skilte sig ud med vækst på hhv. 3,3 pct. og -3,7 pct. Sammenligner man BNP for første halvår 2023 og første halvår 2022, har EU samlet haft en vækst på 0,8 pct. Dette skyldes i høj grad stærk økonomisk vækst i de sydeuropæiske lande, hvor især Spanien og Portugal bidrager til den positive fremgang. Til sammenligning har USA haft en økonomisk vækst på 2,2 pct. i denne periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 procentpoint højere end i , BNP-indikatoren, , der lå på 0,2 pct. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. For de sæsonkorrigerede tal kan forekomme revisioner tilbage til 2020 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2023, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2023, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Opgørelse af råvare- og engroslagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes , for første og andet kvartal i 2023 aktuelt en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45325

      NYT: Dansk økonomi i bakgear

      30. november 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode i 2016 var 2,1 pct. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Afmatningen af økonomien i tredje kvartal er præget af fald i husholdningernes forbrug, hvor især anskaffelse af køretøjer faldt. Der ses også tilbagegang i industriproduktion og eksport. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,3 procentpoint lavere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst bagud i forhold til EU og USA, I tredje kvartal voksede BNP med 0,6 pct. og 0,7 pct. i hhv. EU og USA, hvorimod BNP faldt med 0,6 pct. i Danmark. Udviklingen i dansk økonomi viser dermed en opbremsning i modsætning til udviklingen i EU og USA i tredje kvartal. Vurderes væksten for de første tre kvartaler 2017 i forhold til de første tre kvartaler 2016, var den danske BNP-vækst på , 2,1 , pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,3 pct. og 2,2 pct. , Tilbagegang i privatforbruget, I tredje kvartal faldt privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til andet kvartal. Tilbagegangen skyldes primært et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer, . , Forbruget af tjenester var uændret i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 2,0 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. , Stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, som især holdes oppe af store skibsinvesteringer i kvartalet., Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i tredje kvartal på 1,1 pct. , For årets første tre kvartaler steg investeringer med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Importen og eksporten faldt med hhv. 0,9 pct. og 1,0 pct. i tredje kvartal. Det var især handelen med tjenester der bidrog til den negative import og eksportudvikling. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Ses der bort fra importen af skibe, faldt importen således med 1,9 pct. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,8 pct., mens eksporten steg med 5,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,0, 1,3 , 2,1 , 0,7 , 0,6 , -0,6, Import af varer og tjenester, 253,4, 1,4 , 3,8 , -0,9, -0,1, -0,9, Import af varer, 156,8, 4,5 , 6,3 , -1,6, 1,1 , 0,2, Import af tjenester, 96,6, -3,6, -0,1, 0,3 , -2,1, -2,8, Forsyning i alt, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,3 , -0,7, Eksport af varer og tjenester, 294,0, 3,9 , 5,0 , -0,9, -0,2, -1,0, Eksport af varer, 183,0, 8,6 , 7,4 , 0,0 , 0,0 , -0,2, Eksport af tjenester, 111,0, -3,4, 1,1 , -2,4, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 245,2, 1,4 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,8, 1,3 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,0, 1,5 , 1,6 , 1,0 , -0,6, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,5, 2,1 , 2,4 , 0,7 , 0,0 , 0,1, Tjenester i alt, 144,7, 1,4 , 2,2 , 0,6 , 0,1 , -0,1, Turistindtægter (-), 17,9, -2,3, 1,2 , 1,2 , -3,2, -0,2, Turistudgifter (+), 12,7, 4,9 , 3,3 , -0,1, 1,8 , 2,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,5 , 0,8 , 1,0 , 0,4 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 109,3, -4,5, -0,1, 0,2 , 2,3 , -2,1, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,6 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser, 3, 1,0 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,2 , -0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelsen har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. i tilsvarende periode. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2014 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 427, . Der er i denne udgave ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014, ., Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til omfanget af revisionen., Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, fra 29. september 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter siden andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017, 30. november 2017 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24560

      NYT: BNP vokser 1,1 pct. i andet kvartal 2024

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, 30. september 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 1,1 pct. i andet kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det er især industrien, der bidrager til stigningen i BNP, og særligt medicinalindustrien, mens handel, transport og erhvervsservice havde en negativ indvirkning på væksten. Samtidig voksede eksporten i andet kvartal med 3,9 pct., mens det private forbrug faldt med 0,4 pct. I forhold til første beregning af andet kvartal er væksten i BNP revideret op med 0,5 procentpoint. Det skyldes helt overvejende indarbejdelsen af opdaterede oplysninger om im- og eksport, hvor nettoeksporten er blevet opjusteret med 11 milliarder kr. Beskæftigelsen steg med 0,1 pct. mens der var en stigning i de præsterede timer på 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Betydelig fremgang i udenrigshandlen og særligt eksporten, Den samlede eksport steg i andet kvartal med 3,9 pct., hvor både vare- og tjenesteeksporten bidrog til stigningen. Eksporten af varer steg med 3,6 pct., mens tjenesteeksporten steg med 4,5 pct. For vareeksporten var bidragene til væksten spredt ud på flere brancher, mens det for tjenesteeksporten hovedsageligt var eksport af søtransporttjenester, der drev væksten op. Importen steg med 1,4 pct. i andet kvartal. Importen af tjenester voksede med 2,9 pct., mens importen af varer nærmest ligger fladt med en stigning på 0,1 pct. I denne genberegning af andet kvartal er den samlede eksportvækst justeret op med 2,1 procentpoint og importens vækst justeret op med 1,2 procentpoint. I første kvartal 2024 er væksten i importen og eksporten begge opjusteret en smule med hhv. 0,5 procentpoint og 0,3 procentpoint, så de nu falder med hhv. -0,5 pct. og -4,1 pct. Opjusteringen af udenrigshandlen er sket på baggrund af en større revision af betalingsbalancen, hvor nettoeksporten er opjusteret med 11 milliarder i andet kvartal. Se offentliggørelsen af , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2024, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Lille fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt med 0,4 pct. i andet kvartal, hvilket er andet kvartal i træk med tilbagegang i forbruget. Faldet var drevet af et fald i forbruget af tjenester, der faldt med 1 pct., mens forbruget af varer eksklusiv køretøjer faldt med 0,2 pct. Faldet i forbruget sker på trods af, at husholdningernes køb af kørertøjer stiger med 6,1 pct. i andet kvartal. Stigningen i køb af køretøjer er justeret op med 5,1 procentpoint siden seneste beregning. Opjusteringen er sket efter en tilpasning af beregningsmetoden. På trods af opjusteringen af køb af køretøjer er væksten i husholdningernes forbrug revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal siden seneste beregning. Det skyldes indarbejdelsen af opdaterede tal for , Firmaernes køb og salg, , samt nye oplysninger fra Skat. De nye tal påvirker især forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak samt restauranter., Stigning i de faste bruttoinvesteringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Boliginvesteringerne steg med 1,6 pct., mens andet byggeri og anlæg steg med 4,8 pct. Herunder steg anlægsinvesteringerne med 8,0 pct., hvilket dækker over en fremgang i både det private og det offentlige. Investeringer i transportmidler faldt med 6,1 pct., hvilket dog skal ses i lyset af en stor tilgang af skibe i første kvartal. Væksten i de faste bruttoinvesteringer er revideret op med 0,7 procentpoint i forhold til første beregning. Investeringer i boligbyggeri er opjusteret fra -1,0 pct. til 1,6 pct. efter indarbejdelse af opdaterede tal for , Firmaernes køb og salg, ., Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets to første kvartaler. I første kvartal var der en betydelig nedgang i lagerne, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning så igen til et højere niveau. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8 procentpoint i første kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 733,6, 3,4, 2,7, -0,8, 1,1, Import af varer og tjenester, 428,0, 2,1, 2,5, -0,5, 1,4, Import af varer, 232,2, -1,2, -0,7, 0,4, 0,1, Import af tjenester, 195,8, 6,1, 6,3, -1,4, 2,9, Forsyning i alt, 1, 161,6, 2,9, 2,6, -0,7, 1,2, Eksport af varer og tjenester, 503,3, 8,8, 8,3, -4,1, 3,9, Eksport af varer, 292,3, 8,4, 7,2, 0,7, 3,6, Eksport af tjenester, 211,0, 8,8, 8,8, -9,1, 4,5, Privatforbrug, 331,2, 0,1, 0,7, -0,2, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,9, 0,1 , 0,7, -0,2, -0,4, Køb af køretøjer, 15,6, -7,8, -11,6, -19,9, 6,1, Andre varer, 124,8, 0,4, 0,6, -0,1, -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 179,5, 0,5, 1,9, 1,8, -1,0, Tjenester i alt, 185,3, -0,2, 0,8, 1,5, -0,7, Turistindtægter (-), -19,4, -6,2, -7,1, -3,1, 2,4, Turistudgifter (+), 13,6, 0,7, 4,5, -0,1, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,4, 1,1, 0,2, 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 168,6, 0,3 , 0,5, 1,6, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 163,1, -3,0, -3,3, 1,9, 1,2, Boliger, 40,5, -1,5, -4,1, -4,6, 1,6, Andet byggeri og anlæg, 44,8, -1,0, -6,2, 1,9, 4,8, Maskiner, transportmidler mv., 33,7, -11,7, -3,7, 14,3, -2,6, Intellektuelle rettigheder , 44, 0,8, 0,8, -0,4, 0,4, Lagerforøgelser mv., 3, -4,7, 0,2, -1,4, -1,8, 2,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 658,2, -0,8, -1,5, -1,2, 3,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 161,6, 3,4, 2,7, -2,8, 3,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 130,7, 0,7, 0,8, 0,3, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 240,5, 0,9, 0,9, 0,5 , 0,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten), 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2024. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,5 procentpoint i andet kvartal og op med 0,2 procentpoint i første kvartal. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2024 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Industriens salg af varer, , , Offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til 2021 som følge af de opdaterede tal for første halvår af 2024, da disse giver ny information til beregningen af sæsonmønsteret for hele perioden. Læs mere om sæsonkorrektion nedenfor. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2024, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 18. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2024. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. , BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, 30. september 2024 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48824

      NYT: Forbruget i Hovedstaden højere end før krisen

      10. september 2015, Region Hovedstaden er den eneste region, som i 2014 havde et højere forbrug end i 2007, hvor forbruget sidst toppede. Forbruget i regionen steg med 4,5 pct. til 325.300 kr., mod 311.300 kr. i 2007. Husstandenes forbrug målt i faste priser for hele landet var 286.200 kr. og er fortsat lavere end i 2007. Faldet fra 2007 til 2014 var på 4,6 pct., svarende til et fald på 13.700 kr. pr husstand. Det er især forbrugsposterne bolig, transport og kommunikation, der er steget i region Hovedstaden. Regionen udmærker sig også ved at være den eneste, som i 2014 havde et højere forbrug af fødevarer end i 2007, ., Lavest forbrug i region Midtjylland, I 2014 er region Midtjylland den region med det laveste forbrug. I forhold til region Hovedstaden er forbruget 63.900 kr. mindre., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret metode til indsamling har betydet hurtigere tal, Dette er første offentliggørelse af forbrugsundersøgelsen baseret på en ny type stikprøve, samt en ny og mere tidssvarende forbrugsopdeling., Den nye type stikprøve er en 2-årig stikprøve, hvor de seneste års data anvendes og gøres sammenlignelig i det seneste års pris/mængdeniveau. Dette betyder, at forbrugsdata nu kan offentliggøres 12 måneder før den hidtidige beregningsmetode. Denne offentliggørelse indeholder derfor forbrugstal for både 2013 og 2014. Fremover offentliggøres forbrugstal ni måneder efter årets slutning. Læs mere om stikprøveændringen i , kvalitetsdeklarationen, . , Opdelingen af forbruget på fx mad og transport har hidtil været baseret på internationale kriterier, der var over 20 år gamle. En opdateret version af den internationale forbrugsnomenklatur, COICOP5, er ligeledes indarbejdet i forbrugsundersøgelsen. De hidtidige opgørelser af forbruget (1994-2012) er ligeledes at finde opgjort efter den nye forbrugsnomenklatur. Læs mere om den nye forbrugsnomenklatur i , kvalitetsdeklarationen, ., Forbrug i faste og løbende priser fordelt på regioner,  , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, Hele landet,  , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014,  , kr. pr. husstand i faste 2005-priser, Forbrug I alt, 311, 338, 325, 256, 324, 680, 288, 917, 279, 138, 264, 517, 297, 346, 261, 406, 277, 789, 262, 617, 299, 934, 286, 217, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer , 32, 695, 34, 467, 34, 857, 31, 099, 30, 876, 28, 660, 31, 987, 27, 316, 30, 505, 27, 198, 32, 246, 30, 381, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7, 619, 7, 512, 7, 375, 5, 989, 6, 509, 4, 623, 7, 397, 4, 496, 5, 954, 4, 723, 7, 125, 5, 709, Beklædning og fodtøj, 19, 763, 17, 781, 16, 823, 14, 202, 17, 263, 13, 212, 14, 015, 12, 018, 15, 997, 13, 334, 17, 169, 14, 535, Boligbenyttelse, elektricitet og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , opvarmning, 84, 045, 96, 943, 79, 082, 84, 555, 72, 847, 70, 765, 75, 723, 74, 716, 76, 031, 69, 168, 78, 299, 81, 697, Møbler, husholdningsudstyr og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 19, 849, 19, 607, 18, 146, 15, 661, 16, 504, 15, 313, 18, 336, 12, 982, 15, 880, 18, 020, 18, 146, 16, 471, Sundhed, 7, 850, 6, 601, 10, 785, 7, 440, 7, 816, 6, 677, 9, 173, 4, 747, 7, 351, 6, 733, 8, 508, 6, 333, Transport, 41, 675, 43, 021, 60, 005, 43, 246, 48, 122, 41, 981, 49, 604, 40, 816, 50, 056, 43, 207, 48, 328, 42, 355, Kommunikation, 7, 402, 17, 788, 7, 708, 16, 946, 7, 451, 17, 566, 7, 337, 17, 275, 7, 289, 14, 883, 7, 432, 17, 202, Fritid og kultur, 45, 702, 38, 285, 44, 997, 34, 247, 31, 563, 30, 810, 36, 288, 31, 825, 30, 932, 31, 946, 39, 020, 34, 001, Uddannelse, 1, 203, 1, 123, 2, 447, 1, 042, 1, 355, 906, 1, 914, 1, 417, 1, 120, 530, 1, 563, 1, 070, Restaurenter og hoteller, 17, 269, 19, 665, 15, 362, 11, 002, 12, 947, 12, 646, 17, 534, 13, 085, 12, 166, 11, 443, 15, 592, 14, 592, Andre varer og tjenester, 26, 268, 22, 462, 27, 094, 23, 489, 25, 886, 21, 359, 28, 039, 20, 713, 24, 510, 21, 434, 26, 506, 21, 873,  , kr. pr. husstand i årets priser, Forbrug I alt, 319, 646, 359, 804, 333, 112, 321, 250, 286, 405, 289, 827, 305, 897, 285, 772, 285, 546, 289, 502, 308, 033, 315, 391, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer , 34, 776, 41, 341, 37, 081, 37, 197, 32, 738, 34, 285, 33, 914, 32, 664, 32, 340, 32, 602, 34, 242, 36, 381, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7, 790, 9, 614, 7, 550, 7, 867, 6, 669, 6, 069, 7, 572, 5, 796, 6, 100, 6, 226, 7, 293, 7, 396, Beklædning og fodtøj, 19, 030, 17, 235, 16, 076, 13, 601, 16, 509, 12, 617, 13, 379, 11, 257, 15, 258, 12, 419, 16, 449, 13, 884, Boligbenyttelse, elektricitet og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , opvarmning, 88, 263, 121, 697, 83, 136, 106, 758, 76, 476, 89, 630, 79, 599, 94, 881, 79, 816, 87, 914, 82, 249, 103, 173, Møbler, husholdningsudstyr og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 20, 232, 21, 213, 18, 458, 17, 047, 16, 827, 16, 624, 18, 723, 14, 055, 16, 147, 19, 239, 18, 495, 17, 822, Sundhed, 7, 912, 7, 578, 10, 893, 8, 367, 7, 859, 7, 528, 9, 173, 5, 391, 7, 383, 7, 567, 8, 556, 7, 186, Transport, 42, 696, 45, 839, 61, 392, 47, 437, 49, 306, 45, 090, 50, 836, 43, 699, 51, 446, 46, 441, 49, 522, 45, 489, Kommunikation, 6, 705, 8, 729, 6, 893, 8, 145, 6, 780, 8, 086, 6, 759, 8, 049, 6, 897, 7, 395, 6, 780, 8, 216, Fritid og kultur, 45, 687, 34, 398, 44, 655, 31, 434, 31, 436, 27, 492, 36, 420, 27, 348, 30, 901, 29, 007, 38, 963, 30, 354, Uddannelse, 1, 298, 1, 602, 2, 654, 1, 516, 1, 456, 1, 287, 2, 067, 1, 985, 1, 210, 760, 1, 688, 1, 521, Restaurenter og hoteller, 18, 209, 23, 613, 16, 190, 13, 478, 13, 643, 15, 437, 18, 471, 15, 774, 12, 799, 14, 199, 16, 431, 17, 675, Andre varer og tjenester, 27, 049, 26, 945, 28, 134, 28, 406, 26, 708, 25, 683, 28, 986, 24, 873, 25, 249, 25, 735, 27, 366, 26, 293,  , antal, Husstande i undersøgelsen, 952, 517, 213, 320, 608, 570, 529, 540, 241, 245, 2, 543, 2, 192, Husstande i Danmark (1.000), 802, 832, 369, 378, 536, 562, 539, 596, 260, 276, 2, 506, 2, 644, Antal personer i Danmark (1.000), 1, 625, 1, 739, 824, 810, 1, 190, 1, 194, 1, 235, 1, 268, 579, 577, 5, 452, 5, 588, Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2014, 10. september 2015 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen (foreløbig), Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20034

      NYT: Første kvartal bød på afdæmpet vækst

      29. maj 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Det er kombinationen af et stort fald i nettoeksporten og en svag udvikling i forbruget, offentligt og privat, der holder vækstraten nede. Siden første kvartal 2018 er BNP steget med 2,2 pct. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i første kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Kilde: , Danmarks Statistik, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. maj., Svagere kvartalsvækst end i EU og USA, Der var en BNP-vækst på 0,5 pct. i EU og på 0,8 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA er opgjort til hhv. 1,5 pct. og 3,2 pct. For Danmarks vedkommende er den tilsvarende årsvækst opgjort til 2,2 pct., Udenrigshandel bidrager negativt til væksten, Eksporten steg med 0,5 pct. i første kvartal, især trukket af vareeksporten. Importen steg samlet med 3,7 pct. i første kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 2,5 pct. og en endnu større stigning i tjenesteimporten på 5,7 pct. Samlet set bidrog eksporten med 0,3 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal, mens importen bidrog negativt med 1,7 procentpoint., Privatforbruget trækkes op af bilkøb, ned af energiforbrug, Privatforbruget steg med 0,4 pct. i første kvartal. Forbrugsvæksten blev i store træk holdt oppe af bilkøbet, som steg med 16,4 pct. i første kvartal. Et fald i forbruget af energi trak dog i modsat retning. Fraregnet energiforbrug og bilkøb steg forbruget således kun med 0,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten i privatforbruget på 3,1 pct. ser dog knapt så svag ud. Det offentlige forbrug faldt med 0,2 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er det offentlige forbrug faldet med 0,4 pct., Investeringerne bidrager positivt i første kvartal, Bruttoinvesteringerne steg med 4,4 pct. i første kvartal. Investeringernes bidrag til væksten var omtrent ligeligt fordelt på faste bruttoinvesteringer og lagerinvesteringer. Forklaringen på disse stigninger skal i nogen grad findes i øgede skibsinvesteringer og en stigning i industriens lagre. Siden første kvartal 2018 er de samlede bruttoinvesteringer steget med 2,8 pct. og heraf er de faste bruttoinvesteringer faldet med 0,6 pct. i perioden., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. og de præsterede timer med 1,1 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019, 2018, 2019,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 552,3, 2,2 , 0,4 , 0,9 , 0,2, Import af varer og tjenester, 275,3, 0,6 , -5,2, -0,9, 3,7, Import af varer, 170,4, -0,3, -7,7, 1,6 , 2,5, Import af tjenester, 104,9, 2,1 , -1,0, -4,9, 5,7, Forsyning i alt, 827,6, 1,7 , -1,4, 0,3 , 1,3 , Eksport af varer og tjenester, 305,4, 2,8 , 1,3 , 1,1 , 0,5, Eksport af varer, 200,2, 5,1 , 1,5 , 2,9 , 0,7, Eksport af tjenester, 105,1, -1,1, 1,1 , -2,2, 0,0, Privatforbrug, 263,9, 1,0 , 0,0 , 0,4 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 255,7, 1,1 , 0,0 , 0,4 , 0,4, Køb af køretøjer, 12,1, 3,1 , -5,4, -3,3, 16,4, Andre varer, 100,8, -0,6, 0,4 , 0,1 , -1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,8, 2,1 , 0,0 , 0,9 , 0,3 , Tjenester i alt, 141,7, 2,2 , 0,1 , 1,0 , 0,3, Turistindtægter (-), -9,3, 0,0 , -0,5, 0,2 , -0,3, Turistudgifter (+), 10,3, -1,1, 0,1 , -1,9, 1,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 1,0 , -0,1, 0,7 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, -0,4, -0,4, 0,5 , -0,2, Bruttoinvesteringer, 124,4, 2,8 , -12,6, -1,1, 4,4, Faste bruttoinvesteringer, 116,0, -0,6, -12,2, -1,0, 1,8, Boliger, 26,6, 3,6 , 0,3 , 0,4 , 2,1, Andet byggeri og anlæg, 28,0, 8,1 , 0,5 , 0,0 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 32,1, -11,7, -35,2, 1,7 , 3,1, Intellektuelle rettigheder , 29,3, 0,3 , -1,5, -6,0, 3,3 , Lagerforøgelser mv., 3, 8,4 , 0,9 , -0,2, 0,0 , 0,5 , Lagerforøgelser, 3, 7,8 , 0,9 , -0,2, 0,0 , 0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 522,3, 1,1 , -3,4, 0,1 , 1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 827,6, 1,7 , -1,7, 0,5 , 0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1022, 1,1 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2967, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,5 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal for første kvartal 2019 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2018, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2018 og 2019, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. , Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2018 som helhed i , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019, revideret, , der offentliggøres 28. juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af Nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2018 og 2019 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i , Byggevirksomheden, , er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2019, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019, 29. maj 2019 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27843
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation