Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1691 - 1700 af 3352

    NYT: 2017 sluttede med solid vækst

    5. april 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede BNP-vækst for 2017 opjusteres med 0,1 procentpoint til 2,2 pct. Kvartalsvæksten er særligt drevet af vækst i udenrigshandlen og privatforbruget. For hele 2017 gælder det, at fremgangen især holdes oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbruget kommer igen, Det private forbrug voksede med 1,2 pct. i fjerde kvartal ovenpå et tilbagefald på 1,2 pct. i tredje kvartal. Væksten var drevet af en markant fremgang i salg af køretøjer, der primært er importerede, men påvirker den danske aktivitet gennem højere produktskatter og , serviceydelser, der knytter sig til bilsalget, . Fratrukket køb af køretøjer var der ingen vækst at spore i privatforbruget. For hele 2017 landede væksten i privatforbruget på 1,5 pct. på baggrund af en bredt funderet vækst i varer og tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året var væksten 1,2 pct., Øget udenrigshandel i 2017, Det stigende privatforbrug af biler blev også afspejlet i importen, der steg 2,2 pct. i fjerde kvartal og 4,1 pct. i 2017. Eksporten steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal og 4,4 pct. i 2017. De årlige vækstrater for importen og eksporten har således ikke været højere siden 2011., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 12.700 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. Beskæftigelsen er steget med 45.800 personer i 2017. Det svarer til 1,6 pct. De præsterede timer steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. For året 2017 samlet set steg de præsterede timer med 1,2 pct., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Uden denne betaling ville væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Ligeledes ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 549,4, 1,3 , 2,2 , 2,4 , -1,1, -0,9, 0,9, Import af varer og tjenester, 265,5, 1,9 , 4,1 , -0,8, 0,6 , 0,0 , 2,2, Import af varer, 166,1, 1,0 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,5, Import af tjenester, 99,4, 3,4 , 2,1 , 1,4 , -1,4, -1,5, 5,0, Forsyning i alt, 814,9, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,6, 1,3, Eksport af varer og tjenester, 297,7, -0,4, 4,4 , 1,2 , -2,2, -0,5, 1,2, Eksport af varer, 189,0, 0,3 , 5,7 , -0,8, 0,8 , 0,5 , -0,2, Eksport af tjenester, 108,7, -1,7, 2,0 , 4,6 , -7,3, -2,4, 3,9, Privatforbrug, 262,4, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,1, 0,6 , 1,4 , -0,7, 0,9 , 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,7, -0,2, 1,4 , 0,6 , -0,1, -0,7, -0,1, Tjenester i alt, 139,0, -0,1, 1,4 , 0,5 , 0,1 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -10,8, 1,4 , 1,5 , 1,9 , -3,4, -1,1, 1,2, Turistudgifter (+), 9,5 , 0,0 , 1,9 , -0,3, 1,7 , 1,0 , -2,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,6 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,8, 2,4 , 1,2 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 116,0, 8,4 , 3,9 , 3,1 , 2,0 , -1,7, 4,8, Faste bruttoinvesteringer, 116,8, 3,8 , 3,7 , -1,0, 2,2 , 1,8 , 0,8, Boliger, 24,9, 7,4 , 6,2 , 5,6 , 1,3 , 0,1 , 0,3, Andet byggeri og anlæg, 25,8, 0,9 , 3,9 , 2,0 , 1,9 , 0,2 , -3,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 2,5 , 4,5 , -6,2, 6,4 , 2,1 , 0,7, Intellektuelle rettigheder , 32,5, 5,1 , 0,7 , -2,9, -1,2, 4,3 , 4,9, Lagerforøgelser mv., 3, -0,8, 0,8 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,8, Lagerforøgelser, 3, -1,6, 0,9 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 517,2, 2,9 , 2,0 , 1,1 , 0,7 , -1,0, 2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 814,9, 1,6 , 2,8 , 1,1 , -0,4, -0,8, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 048, 1,5 , 1,2 , 0,4 , 0,1 , 0,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 946, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab, Som led i EU-samarbejdet er der udarbejdet en ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab på engelsk. Dokumentationen er gældende for september 2017 og tilgængelig i notatet , Danish Quarterly National Accounts, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Med indeværende offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret ned med 0,1 procentpoint, mens den i tredje kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Første kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint og andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, serviceproduktion, byggeriet og de finansielle brancher. De nye tal kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Derudover er der blevet fortaget insignifikante korrektioner i perioden 1. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016 i de ikke sæsonkorrigerede tal. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:71, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets marts-version 2017 i , Arbejdspapir vedr. marts-version 2017, ., Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, I forbindelse med udarbejdelsen af nationalregnskabet i november 2017, var det nødvendigt at udsætte den planmæssige opdatering af løn, beskæftigelse og timer for perioden 2014-2016. Tal for disse år er nu indarbejdet i denne beregning. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor endelige for 2014. , Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017,, der blev offentliggjort 15. marts 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:104, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. , Ny metode for køb af køretøjer, Frem til offentliggørelsen 22. december 2017 har metoden til beregning af , køb af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med offentliggørelsen 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Dokumentation af metoden er stadig under udarbejdelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:126, ,, der blev offentliggjort 23. marts 2018. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Statistikken er præget af mange forsinkede indberetninger, hvorfor der kan forventes en større usikkerhed i de seneste kvartaler., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 12. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:96, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen afvige fra nationalregnskabet indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april. Afvigelsen vedrører den føromtalte patentbetaling, der er klassificeret som tjenesteeksport. Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Transaktionen giver også anledning til betaling af formueindkomst til udlandet, og derfor er BNI samlet set ikke forøget så meget som BNP i 2017. Hvor BNP skønnes at være , 0,4 pct. højere, skønnes BNI at være , 0,2 pct. højere på grund af denne effekt. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017 revideret, 5. april 2018 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24563

    NYT: BNP steg pænt i tredje kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, 0,9 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, 20. december 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i tredje kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er hermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse: , Nationalregnskab 3. kvt. 2024, . Revisionen kommer især som følge af nye og opdaterede kilder om aktiviteten i industrien, hvor , industriens salg af varer, er indarbejdet. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Omvendt havde søtransporten en betydelig negativ effekt på væksten. Særligt vareeksporten driver fremgangen i efterspørgslen, men til dels også de faste bruttoinvesteringer. Beskæftigelsen steg med 0,1 pct. og de præsterede timer var uændrede. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i eksporten efter revision af tjenesterne, Den samlede eksport steg med 0,8 pct. i tredje kvartal, mens den samlede import faldt med 0,2 pct. Væksten i eksporten og importen er dermed revideret op med hhv. 0,8 procentpoint og 0,5 procentpoint i forhold til den første opgørelse. Revisioner kommer især fra tjenestehandlen og kan henføres til søtransport. På trods af opjusteringerne faldt både eksport og import af tjenester med hhv. 4,0 pct. og 2,6 pct., og dæmpede derved både væksten i eksporten og importen. Modsat trak eksporten og importen af varer udenrigshandlen op, og disse steg med hhv. 4,2 pct. og 1,9 pct. Der har ikke været nævneværdige revisioner for eksporten og importen af varer., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,1 pct. i tredje kvartal og er revideret ned med 0,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Tjenesteforbruget steg med 0,6 pct. og er dermed revideret ned med 0,7 procentpoint. Revisionen kommer især fra forbruget af restauranter og hoteller samt forsikring og finansielle serviceydelser. Der var en pæn fremgang i køb af køretøjer på 1,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 3,0 procentpoint. Revisionen skyldes særligt indarbejdelse af opdaterede tal for nyregistrerede motorkøretøjer vedrørende elbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 733,6, 3,1 , 3,0 , -0,6, 1,2 , 0,9, Import af varer og tjenester, 433,0, -0,4, 1,9 , -0,4, 1,5 , -0,2, Import af varer, 230,9, 1,0 , 0,1 , 0,6 , 0,8 , 1,9, Import af tjenester, 202,0, -1,9, 4,0 , -1,4, 2,3 , -2,6, Forsyning i alt, 1166,5, 1,8 , 2,6 , -0,5, 1,3 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 530,5, 7,3 , 8,1 , -3,5, 3,7 , 0,8, Eksport af varer, 294,7, 13,1, 8,6 , 0,3 , 3,3 , 4,2, Eksport af tjenester, 235,8, 0,1 , 7,0 , -7,3, 4,2 , -4,0, Privatforbrug, 318,8, 1,2 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 307,8, 1,2 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,1, Køb af køretøjer, 14,9, 14,4, 5,7 , -9,1, 8,8 , 1,9, Andre varer, 118,3, -0,3, 0,4 , -0,2, -0,4, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 174,6, 1,2 , 0,9 , 1,1 , -0,9, 0,6, Tjenester i alt, 189,8, 0,8 , 0,9 , 1,5 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -30,4, 6,0 , 5,1 , 5,2 , 2,2 , -1,7, Turistudgifter (+), 15,2, 15,6, 7,6 , 0,4 , -0,1, 5,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,9, 0,3 , 0,9 , 0,3 , 0,4 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 163,8, 1,0 , 0,6 , 1,6 , -0,1, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 154,9, -4,2, -3,1, 2,3 , 1,9 , 1,0, Boliger, 39,0, 4,3 , -0,4, -4,4, 4,2 , 1,8, Andet byggeri og anlæg, 40,5, 0,9 , -4,6, 1,9 , 3,2 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 32,2, -4,9, -2,3, 16,4, -0,4, 2,1, Intellektuelle rettigheder , 43,2, -14,2, -4,7, -0,5, 0,3 , -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -1,5, -1,0, -1,2, -1,7, 2,5 , -1,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 636,0, -2,0, -1,6, -1,0, 3,2 , -1,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1166,5, 2,0 , 2,6 , -2,4, 3,4 , -0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1093,5, 0,2 , 0,7 , 0,8 , -0,7, 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3237,1, 0,5 , 0,6 , 0,2 , 0,1 , 0,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten), 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. I første og tredje kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning derimod markant. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,7 og -1,4 procentpoint i hhv. første og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,5 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024. Derudover er første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. For tredje kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,3 procentpoint. BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den i andet kvartal er nedjusteret med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De opdaterede tal for 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2024, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 13. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2024. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2024 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, 0,9 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret, 20. december 2024 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48826

    NYT: 2019 slutter af med solid BNP vækst

    31. marts 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten var dermed ret solid i det sidste kvartal før økonomien blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19. Det er især opdaterede oplysninger om momsomsætning for serviceerhverv, der medfører en opjustering i fjerde kvartal. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,4 pct., hvor væksten især var trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal, Med en vækst på 1,8 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 2,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,5 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fald i eksporten i fjerde kvartal, Den samlede eksport faldt med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens importen steg med 0,2 pct. I 2019 steg den samlede eksport med 1,6 pct. og import med 0,1 pct., sådan at nettoeksporten bidrog markant til væksten., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 3,4 pct., Stigning i beskæftigelse og fald i timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens de præsterede timer faldt med 0,5 pct. I 2019 steg beskæftigelsen med 1,2 pct., hvilket svarer til ca. 35.000 personer. De præsterede timer steg med 1,1 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 601,2, 2,3 , 2,4 , 1,2 , 0,5 , 0,6, Import af varer og tjenester, 292,0, 1,6 , 0,1 , 0,7 , 0,3 , 0,2, Import af varer, 171,2, 0,2 , 0,5 , -1,2, 1,3 , -1,5, Import af tjenester, 120,9, 3,9 , -0,5, 3,7 , -1,3, 3,0, Forsyning i alt, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,0 , 0,4 , 0,4, Eksport af varer og tjenester, 334,3, 1,2 , 1,6 , 4,3 , 0,9 , -0,3, Eksport af varer, 205,3, 3,0 , 6,0 , 4,6 , 1,0 , -0,3, Eksport af tjenester, 129,0, -1,6, -5,2, 3,9 , 0,8 , -0,3, Privatforbrug, 283,2, 3,8 , 2,2 , 0,6 , 0,5 , 1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 275,3, 3,9 , 2,3 , 0,6 , 0,5 , 1,9, Køb af køretøjer, 9,8 , 10,0, 2,4 , -15,2, 9,2 , 1,6, Andre varer, 115,0, 2,4 , 1,0 , 0,6 , 0,2 , 1,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,5, 4,6 , 3,2 , 2,0 , 0,1 , 2,0, Tjenester i alt, 153,0, 4,6 , 3,1 , 1,3 , 0,3 , 2,3, Turistindtægter (-), -12,9, 4,7 , 2,0 , -0,8, -0,2, -2,1, Turistudgifter (+), 10,3, 4,8 , 3,1 , 9,4 , -1,5, -1,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,2 , 0,9 , 0,0 , -0,3, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 146,9, 2,1 , 0,5 , 0,5 , 0,2 , 1,6, Bruttoinvesteringer, 128,8, 0,4 , 1,7 , -3,7, -1,8, -2,5, Faste bruttoinvesteringer, 135,4, 6,8 , 3,4 , -1,0, 0,1 , 0,2, Boliger, 31,7, 3,3 , 8,0 , 2,4 , -4,8, 2,3, Andet byggeri og anlæg, 35,0, 2,0 , 7,6 , 1,4 , 3,0 , -5,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,6, 13,7, -5,2, -6,5, 1,2 , 4,4, Intellektuelle rettigheder , 34,2, 8,0 , 5,1 , -0,5, 0,5 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -6,6, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Lagerforøgelser, 3, -7,4, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 559,0, 2,5 , 1,6 , -0,5, -0,2, 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,3 , 0,2 , 0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 0,3 , 1,1 , 0,1 , 0,4 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 017, 1,0 , 1,2 , 0,2 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2020:2, (Statistiske Efterretninger), som udkommer 1. april 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse 28. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første og andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Fjerde kvartal er opjusteret med 0,4 procentpoint. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, , Industriens Køb og Salg, og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2019, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. , Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i Offentlig Forvaltning og Service. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:100 om , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvartal 2019, , der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner, bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst, der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata, er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 revideret, 31. marts 2020 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29947

    NYT: Høj vækst i BNP på 1,8 pct. i fjerde kvartal

    vækstBNP, Sæsonkorrigeret, +1,8 %, 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, 31. marts 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 1,8 pct. i fjerde kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,2 procentpoint. For året 2024 steg BNP med 3,7 pct. Væksten i BNP for året er således 0,1 procentpoint højere ift. sidste beregning. Industrien og især medicinalindustrien er stadig hoveddrivkraften for dansk økonomi i 2024. Investeringerne i fjerde kvartal er revideret markant op siden sidste udgivelse, som følge af en tilsvarende stor opjustering af importen af patenter og fly i Betalingsbalancen. Beskæftigelsen og præsteret timer har begge en vækst på 0,4 pct. i fjerde kvartal. Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Læs mere om usikkerhed og revisioner i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markant revision i import skyldes især patentkøb og fly, Importen havde en vækst på 4,0 pct. i fjerde kvartal, hvilket var drevet af vækst i import af tjenester og varer på hhv. 4,1 og 3,8 pct. Vækst for importen er dermed revideret op med 3,3 procentpoint. Dette skal ses i sammenhæng med en markant revision for patenter og fly. Eksporten steg med 3,4 pct. i fjerde kvartal. For eksporten bidrager eksport af tjenester med en vækst på 2,3 pct. og eksport af varer med en vækst på 4,2 pct. for fjerde kvartal. Eksporten steg med 7,5 pct. for året 2024 og var i høj grad drevet af eksport fra medicinalindustrien og søtransport., Markant stigning i investeringer skyldes patenter og investeringer i fly, De faste bruttoinvesteringer steg med 10,1 pct. i fjerde kvartal. Denne stigning er i høj grad drevet af patentkøb i udlandet, som giver en vækst på 32,4 pct. i intellektuelle rettigheder. Stigningen blev også drevet af investeringer i maskiner og transportmidler mv., som steg 9,9 pct. For året 2024 steg investeringer med 2,7 pct., hvilket især kan tilskrives investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder. Væksten for året er revideret op med 2,8 procentpoint sammenlignet med sidste beregning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Husholdningernes forbrug voksede i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal, hvilket dermed er revideret op med 0,2 procentpoint siden sidste beregning. Restauranter og hoteller, køb af køretøjer samt fritid, sport og kultur bidrager positivt til væksten i forbruget i fjerde kvartal. For året 2024 er væksten i husholdningernes forbrug på 0,9 pct. Det var især forbrug af information og kommunikation samt boligudstyr og husholdningstjenester, der trak væksten i en positiv retning med vækst på hhv. 8,6 og 5,8 pct. for året., Det offentlige forbrug bidrager til dansk økonomi, Det offentlige forbrug vokser med 1,6 pct. for fjerde kvartal. For 2024 vokser det offentlige forbrug med 1,4 pct. og er dermed revideret ned med 0,4 procentpoint ift. sidste offentliggørelse., Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 802,0, 4,4 , 3,7 , 1,4 , 1,2 , 1,8, Import af varer og tjenester, 473,2, 6,1 , 3,0 , 1,5 , 0,2 , 4,0, Import af varer, 248,1, 8,0 , 1,9 , 0,6 , 2,5 , 3,8, Import af tjenester, 225,2, 4,0 , 4,4 , 2,5 , -2,4, 4,1, Forsyning i alt, 1275,3, 5,0 , 3,4 , 1,4 , 0,8 , 2,6, Eksport af varer og tjenester, 562,4, 5,5 , 7,5 , 4,0 , 0,8 , 3,4, Eksport af varer, 328,9, 13,5, 9,8 , 3,5 , 4,3 , 4,2, Eksport af tjenester, 233,4, -3,7, 4,4 , 4,7 , -4,0, 2,3, Privatforbrug, 352,8, 0,6 , 0,9 , -0,3, 0,3 , 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 341,4, 0,5 , 0,9 , -0,3, 0,3 , 0,7, Køb af køretøjer, 17,9, 0,6 , 4,3 , 8,8 , 1,7 , 3,0, Andre varer, 137,3, -1,2, -0,5, -0,4, -1,1, 1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 186,2, 1,8 , 1,6 , -1,1, 1,2 , 0,2, Tjenester i alt, 190,6, 2,8 , 1,7 , -0,7, 0,3 , 1,1, Turistindtægter (-), -15,7, 11,9, 6,8 , 3,4 , -2,2, 4,6, Turistudgifter (+), 11,3, 2,4 , 7,7 , -0,4, 9,1 , -4,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,4, 2,2 , 1,2 , 0,4 , 0,0 , 1,4, Offentlige forbrugsudgifter, 178,8, 3,9 , 1,4 , -0,3, 0,5 , 1,6, Faste bruttoinvesteringer, 192,0, 18,6, 2,7 , 2,3 , 2,3 , 10,1, Boliger, 43,7, 3,9 , 2,0 , 5,2 , 5,0 , -1,3, Andet byggeri og anlæg, 45,8, 5,2 , -1,3, 4,2 , 1,2 , -1,7, Maskiner, transportmidler mv., 40,4, 38,3, 6,9 , -0,2, 3,7 , 9,9, Intellektuelle rettigheder , 62,2, 31,4, 4,0 , 0,0 , -0,2, 32,4, Lagerforøgelser mv., 3, -10,8, -0,9, -1,0, 2,5 , -1,4, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 712,9, 5,1 , 0,4 , 3,1 , -0,7, 3,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1275,3, 4,9 , 3,4 , 3,5 , 0,0 , 3,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1136,1, 0,7 , 0,8 , -0,7, 0,1 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3249,2, 1,0 , 0,8 , 0,1 , 0,1 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2024, , er væksten revideret op med 0,2 procentpoint i fjerde kvartal, . De nye kilder tæller især, nye oplysninger for 2024 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, samt, Industriens salg af varer, , , samt at nye tal for finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2024. De nye tal for 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og fører til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2024, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2024. Den endelige opgørelse af 2024 vil foreligge i juni 2027, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Denne usikkerhed knytter sig primært til opgørelsen af de dele af økonomien, hvor der ikke foreligger et datagrundlag og derfor er baseret på faste beregningsregler. Dette drejer sig især om forbrug i produktion, investeringer samt lagerbevægelser. Et egentligt datagrundlag for disse områder forefindes først, når Regnskabsstatistik for private byerhverv forefindes. Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres kun for årstal og er indarbejdet i den udgave af nationalregnskabet for 2024, som offentliggøres ultimo juni i 2026., De faste beregningsregler ved opgørelsen af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskaber kan for tiden være udfordret af ændringer i virksomhedernes ageren samt enkeltstående større virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Det er derfor vanskeligere end normalt at sammenstille helhedsbilledet af økonomien. Ud over en øget usikkerhed på fx BNP-væksten via usikkerhed på forbrug i produktion er der i denne opgørelse derfor også en øget usikkerhed på især investeringer og lagerbevægelser. For investeringerne er der herunder en betydelig usikkerhed for investeringer i intellektuelle rettigheder, som hovedsageligt består af investeringer i forskning og udvikling samt software., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 20. marts bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for fjerde kvartal 2024. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., vækstBNP, Sæsonkorrigeret, +1,8 %, 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, 31. marts 2025 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49804

    NYT: Svag økonomisk vækst

    31. marts 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,1 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. BNP-væksten er dermed revideret 0,1 procentpoint ned i forhold til første offentliggørelse. Der var svag vækst i både investeringerne og husholdningernes forbrug, mens der var tilbagegang i eksporten og det offentlige forbrug. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var BNP-væksten 0,5 pct. i forhold til samme periode året før. Denne vækst er lavere end for året samlet, da BNP faldt i andet halvår 2015. Dette giver et dårligt afsæt for væksten i 2016, så selv en pæn vækst i hvert kvartal kun vil give en moderat vækst for 2016 samlet. Se mere i afsnittet under tabellen. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper bortset fra drikkevarer og tobak. Det offentlige forbrug faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal og steg 0,6 pct. for året som helhed., Svag investeringsvækst, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,3 pct. Den største stigning var for investeringer i maskiner og transportmidler, hvilket skal ses i lyset af et lavt niveau for transportmidlerne i tredje kvartal. Der var tilbagegang for investeringer i både boliger, andre bygninger og anlæg i fjerde kvartal. For året som helhed steg investeringerne med 1,2 pct. i 2015. Der var især fremgang for intellektuelle rettigheder. Boligbyggeriet oplevede tilbagegang, mens andet byggeri og anlæg samlet set gik frem., Fortsat tilbagegang i eksporten, Der var en lille tilbagegang i både eksporten og importen i fjerde kvartal. Eksporten faldt 0,2 pct., og importen faldt 0,3 pct. For eksporten gjaldt dette for både varer og tjenester, mens der for importen var en større tilbagegang for tjenesterne og en lille stigning for varerne. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 1,0 pct. og et fald i importen på 1,4 pct. Faldene skyldtes tilbagegang for eksporten og importen af tjenester, mens eksporten og importen af varer steg., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, mens det samlede antal præsterede timer steg med 0,6 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen 1,1 pct., og de præsterede timer steg med 0,9 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 505,0, 0,5, 1,2, 0,4, -0,6, 0,1, Import af varer og tjenester, 231,9, -2,9, -1,4, -2,9, 0,6, -0,3, Import af varer, 146,4, 0,0, 0,5, -2,5, 0,7, 0,6, Import af tjenester, 85,5, -8,0, -4,8, -3,5, 0,4, -2,1, Forsyning i alt, 736,8, -0,6, 0,3, -0,6, -0,3, -0,1, Eksport af varer og tjenester, 258,9, -3,0, -1,0, -2,9, -1,4, -0,2, Eksport af varer, 158,6, -0,5, 1,6, -3,2, -2,1, -0,1, Eksport af tjenester, 100,3, -6,7, -5,1, -2,4, -0,3, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,9, 1,8, 2,1, 0,0, 0,6, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,6, 1,6, 1,8, 0,1, 0,9, -0,2, Tjenester inkl. turisme, 130,0, 1,5, 2,0, -0,3, 0,2, 0,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,5, 3,3, 0,8, -0,5, 4,2, Offentlige forbrugsudgifter, 133,6, -0,1, 0,6, 0,1, -0,3, -0,4, Faste bruttoinvesteringer, 99,2, -1,5, 1,2, 1,7, -1,4, 0,3, Boliger, 20,9, -3,1, -0,5, 0,8, -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,6, 1,7, 0,7, -1,6, -1,2, Maskiner, transportmidler mv., 28,7, -1,2, 0,6, 3,8, -5,5, 3,0, Intellektuelle rettigheder , 27,2, 4,5, 3,0, 0,9, 3,7, 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -3,3, 0,5, -0,3, -0,1, 0,5, 0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 736,8, -0,7, 0,3, -0,9, -0,2, 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,2, 0,9, -1,2, 0,8, 0,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 822, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Reviderede tal ændrer marginalt på vækstbilledet, De reviderede tal viser fortsat en afdæmpet BNP-vækst i 2015 på 1,2 pct. Der er kun ændret marginalt på udviklingen gennem året. Fremgangen i første halvår er revideret op med 0,1 procentpoint, mens faldet i andet halvår er blevet tilsvarende større. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldes dermed stadig den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. Væksten i løbet af denne periode er opjusteret til 2,0 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Udviklingen i BNP fra første offentliggørelse af tal for fjerde kvartal er angivet med stiplet linje. Det ses, at det reviderede tal for BNP i fjerde kvartal ender lavere i forhold til årsniveauet end ved første offentliggørelse. Dermed styrkes konstateringen af, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 for en moderat vækst for året samlet. Fx vil en kvarta, lsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,1 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af første til fjerde kvartal 2015, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,2 procentpoint i andet kvartal og ned med 0,1 procentpoint i første, tredje og fjerde kvartal. Den samlede vækst for året 2015 er uændret. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedr. industriens salg, betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser og aktiviteten i landbrug, finansielle brancher og andre servicebrancher. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 93, fra 29. februar 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. marts 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 120, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 143, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 23. marts 2016. For kvartalerne i 2015 er realvæksten i det offentlige forbrug beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 10. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 112, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2016, ., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 85, , , Industriens og engroshandlens lagre 4. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 24. februar 2016. Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg af varer 4. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 1. marts 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, . Derudover er der i det kvartalsvise nationalregnskab taget højde for nye, foreløbige oplysninger om industriens salg, som endnu ikke er indarbejdet i primærstatistikken., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015 revideret, 31. marts 2016 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24050

    NYT: Økonomisk tilbagegang i tredje kvartal

    22. december 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år var 2,2 pct. Den økonomiske afmatning i tredje kvartal skyldes især tilbagegang i husholdningernes forbrug, hvor anskaffelse af køretøjer faldt markant. Der ses også tilbagegang i industriens produktion og udenrigshandlen. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Bilsalget trækker privatforbruget ned, Privatforbruget faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Udviklingen skal ses i lyset af et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser, der knytter sig til salg af køretøjer, . , Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 1,8 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. , Stigende investeringsaktivitet skyldes skibsimport, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal,, som følge af store skibsinvesteringer i kvartalet. Fratrukket skibe faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct. i tredje kvartal. , For årets første tre kvartaler steg investeringerne med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Både importen og eksporten faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket primært skyldes et negativt bidrag fra handelen med tjenester. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Importen fratrukket importen af skibe faldt med 1,5 pct. i tredje kvartal. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,7 pct., mens eksporten steg med 5,1 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,6, 1,5 , 2,2 , 0,7 , 0,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 254,7, 1,8 , 3,7 , -1,3, 0,1 , -0,5, Import af varer, 157,9, 5,1 , 6,1 , -2,3, 1,4 , 0,9, Import af tjenester, 96,8, -3,4, 0,0 , 0,3 , -2,0, -2,7, Forsyning i alt, 784,3, 1,6 , 2,7 , 0,0 , 0,4 , -0,5, Eksport af varer og tjenester, 295,9, 4,6 , 5,1 , -1,1, 0,0 , -0,5, Eksport af varer, 184,8, 9,6 , 7,4 , -0,5, 0,3 , 0,7, Eksport af tjenester, 111,1, -3,4, 1,1 , -2,3, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 243,9, 1,1 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,5, 1,0 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,2, 2,0 , 1,8 , 1,1 , -0,6, 0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 138,1, 1,1 , 2,0 , 0,7 , -0,1, -0,5, Tjenester i alt, 143,6, 0,7 , 1,9 , 0,6 , 0,0 , -0,6, Turistindtægter (-), 18,2, -0,6, 1,9 , 1,2 , -3,4, -1,3, Turistudgifter (+), 12,7, 4,7 , 3,2 , -0,1, 1,9 , 2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,1 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4 , 0,7 , 1,0 , 0,2 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 110,6, -3,5, 0,4 , 0,3 , 2,4 , -1,4, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,5 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,0 , -1,3, -0,2, 0,6 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 2,3 , -1,3, -0,2, 0,7 , 0,0 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,3, 1,6 , 2,6 , 0,0 , 0,2 , -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første til tredje kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i første og andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:464, fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. december 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:495, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 20. december 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Det har siden første kvartal ikke været muligt at indhente data for antallet af nyopførte kvadratmeter, som er en hovedkilde til opgørelsen af aktiviteten i , Byggevirksomheden, . Manglende kvadratmeteroplysninger er i vidt omfang erstattet af estimater baseret på byggebeskæftigelsen, hvilket øger usikkerheden på beregningen. Derfor skal disse resultater tolkes med forsigtighed, indtil der på ny foreligger kilder på området. Disse forventes at blive indarbejdet i marts 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2017, Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017 revideret, 22. december 2017 - Nr. 509, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24561

    NYT: Økonomien er i fremgang

    29. september 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode sidste år var 2,6 pct., og dermed er den revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Uændret privatforbrug, Der var ingen vækst i privatforbruget i andet kvartal i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til den tilsvarende periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Fremgang i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for maskiner og transportmidler. Disse består hovedsageligt af importerede varer, og udviklingen , skal derfor ses i lyset af væksten i importen af varer på 1,8 pct, . Fra første halvår 2016 til første halvår 2017 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,7 pct. , Stigende import og eksport, Importen steg med 2,1 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Der var fremgang i handlen med både varer og tjenester, hvor handlen med tjenester steg mest. For første halvår var der en årsvækst i importen på 5,5 pct. og eksporten på 5,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 541,9, 2,7 , 2,6 , 0,5 , 0,7 , Import af varer og tjenester, 249,9, 6,5 , 5,5 , -1,2, 2,1 , Import af varer, 155,2, 8,4 , 7,1 , -0,9, 1,8 , Import af tjenester, 94,7, 3,4 , 2,9 , -1,7, 2,6 , Forsyning i alt, 791,8, 3,9 , 3,5 , -0,1, 1,1 , Eksport af varer og tjenester, 291,2, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 181,0, 5,3 , 5,6 , -0,2, 0,2 , Eksport af tjenester, 110,3, 5,7 , 5,7 , -2,0, 2,0 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,2 , 1,9 , 0,9 , -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,2, 2,0 , 2,4 , 0,4 , 0,3 , Tjenester i alt, 140,7, 2,3 , 2,5 , 0,3 , 0,5 , Turistindtægter (-), -12,9, 5,4 , 2,6 , 1,2 , -3,3, Turistudgifter (+), 11,4, 2,5 , 1,7 , -0,5, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,7, 0,8 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 113,5, 6,0 , 3,7 , -1,2, 2,7 , Faste bruttoinvesteringer, 108,7, 4,1 , 2,7 , -2,1, 2,9 , Boliger, 24,5, 3,1 , 3,8 , 3,6 , 1,1 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 33,8, 9,6 , 5,7 , -7,4, 7,3 , Intellektuelle rettigheder , 26,1, 1,1 , 1,5 , -1,7, 0,4 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,8 , 0,4 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 4,0 , 0,3 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 500,5, 2,6 , 2,2 , 0,3 , 0,7 , Endelig anvendelse i alt, 4, 791,8, 3,6 , 3,5 , -0,2, 0,7 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 010,5, 0,1 , 0,5 , 0,2 , 0,0 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 926,7, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Opsvinget i beskæftigelsen fortsætter, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer ændrede sig stort set ikke fra første til andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og det svarer til ca. 45.000 personer. De præsterede timer steg i samme periode med 0,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den omvendt er revideret op med 0,1 i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 340, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 365, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. september 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , større , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden og effekten af den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017 revideret, 29. september 2017 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24559

    NYT: Svag økonomisk udvikling

    30. september 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til første offentliggørelse. Den indenlandske efterspørgsel steg også med 0,2 pct., mens der var tilbagegang i udenrigshandelen. På produktionssiden var der små positive bidrag fra bl.a. bygge og anlæg, finansiering og forsikring samt råstofindvinding. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Vækst på 1,8 pct. i første halvår, I årets første halvår steg BNP 1,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau med slutningen af 2014 og positive vækstbidrag fra især husholdningernes forbrug og nettoeksporten i første halvår., Husholdningernes forbrug faldt, Husholdningernes forbrug faldt 0,4 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug fraregnet el og brændsel, var halvårsvæksten 1,7 pct. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal i forhold til årets første kvartal men steg 1,4 pct. i forhold til første halvår., Fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne med 1,2 pct. Transportmiddelinvesteringerne steg kraftigt med 9,5 pct. i andet kvartal og 12,4 pct. i første halvår. Fraregnet transportmidler faldt investeringerne i andet kvartal, mens de var uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år., Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,0 pct. og importen 2,7 pct. Både udenrigshandelen med varer og tjenester gik tilbage. I første halvår samlet var der svag tilbagegang i importen i forhold til samme periode sidste år. Til gengæld steg eksporten i denne periode som følge af en pæn fremgang i første kvartal. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester, mens udenrigshandelen med varer steg i første halvår. Den samlede eksport bidrog med 0,9 procentpoint til væksten i BNP i første halvår, mens importen bidrog med 0,1 procentpoint. , Beskæftigelsen steg, Beskæftigelsen steg 0,3 pct. i andet kvartal. Præsterede timer faldt 1,4 pct., men kvartalsvæksten kan være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under , Særlige forhold, . I årets første halvår voksede både beskæftigelsen og antallet af præsterede timer 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 496,4, 1,8, 1,8, 0,6, 0,2, Import af varer og tjenester, 237,4, -2,0, -0,4, 0,3, -2,7, Import af varer, 147,8, -0,4, 1,6, 1,6, -2,1, Import af tjenester, 89,7, -4,8, -3,7, -1,7, -3,8, Forsyning i alt, 733,8, 0,5, 1,1, 0,5, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 267,9, 0,3, 1,2, 2,4, -2,0, Eksport af varer, 162,5, 2,0, 3,8, 4,9, -1,6, Eksport af tjenester, 105,4, -2,4, -2,7, -1,4, -2,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,6, 1,8, 2,3, 0,7, -0,4, Køb af køretøjer, 9,4, 6,6, 2,0, 2,6, 3,6, Andre varer, 92,5, 1,5, 2,8, 0,7, -1,0, Tjenester inkl. turisme, 129,6, 1,8, 2,0, 0,7, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7, 1,8, 1,1, 0,5, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,6, 1,4, 1,2, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 91,8, 1,3, 1,3, -2,9, 0,7, Boliger, 18,4, -3,7, -3,0, -1,9, -0,9, Andet byggeri og anlæg, 19,3, 1,9, 2,3, -9,3, 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,1, 4,1, -0,8, 2,5, Intellektuelle rettigheder , 24,3, 0,6, 0,8, -0,2, -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 4,5, -0,7, -0,9, -0,6, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 733,8, 0,7, 1,1, 0,6, -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,2, 0,9, 1,0, -1,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 808, 0,9, 0,9, 0,2, 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015, Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til andet kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014., Hvis den årlige vækst for andet halvår 2015 skal ende på 1,8 pct. ligesom i første halvår, og der forudsættes en jævn vækst resten af året, kræver det en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,6 pct. i tredje og fjerde kvartal. Dette er illustreret ved den grønne stiplede kurve. Hvis der i stedet antages uændret BNP i tredje og fjerde kvartal, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, vil den årlige BNP-vækst i 2015 blive 1,4 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,4 pct. - trods nulvækst i to kvartaler og den relativt lave vækst i andet kvartal - er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:412, fra 31. august 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:462, , , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 25. september. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:440, . Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:426, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2015, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:439, fra 14. september., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015 revideret, 30. september 2015 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24046

    NYT: 2017 sluttede med solid vækst

    28. februar 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint over , BNP-indikatorens, bud. Den samlede vækst for 2017 blev dermed 2,1 pct. Væksten i 2017 holdes især oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Høj vækst i fjerde kvartal båret af forbrug, I fjerde kvartal bidrog især bilsalget til fremgangen i privatforbruget på 1,3 pct. Fraregnes anskaffelse af køretøjer, steg privatforbruget således kun med 0,1 pct. Til trods for at biler overvejende er importerede, påvirker de den danske aktivitet gennem stigning i produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Efter tilbagegang i tredje kvartal er der igen vækst at spore i udenrigshandlen, hvor importen steg med 2,5 pct. og eksporten steg med 1,3 pct. Bruttoinvesteringerne steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, især drevet af investeringer i boliger og lagre. Bruttoinvesteringerne er dog meget usikre og skal tolkes med forsigtighed., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Da der er tale om et markant beløb, vises bruttonationalproduktet i figuren herover både med og uden denne særlige eksportindtægt. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Parallelt ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Globalisering giver et mere uroligt billede af væksten i 2017, Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Denne klassificering er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 548,2, 1,2 , 2,1 , 2,3 , -1,2, -0,8, 1,0, Import af varer og tjenester, 265,6, 2,1 , 4,1 , -0,8, 0,7 , -0,3, 2,5, Import af varer, 166,2, 1,1 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,6, Import af tjenester, 99,4, 3,7 , 2,2 , 1,5 , -1,3, -2,1, 5,7, Forsyning i alt, 813,7, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,7, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 297,5, -0,3, 4,6 , 1,6 , -2,3, -0,7, 1,3, Eksport af varer, 189,2, 0,3 , 6,4 , 0,2 , 0,4 , 0,4 , -0,6, Eksport af tjenester, 108,3, -1,5, 1,3 , 3,8 , -7,1, -2,8, 5,0, Privatforbrug, 262,4, 0,8 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,1, 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,5, 0,8 , 1,5 , 0,2 , 0,4 , -1,2, 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,4, 1,1 , 1,5 , -0,7, 0,9 , 0,3 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,3, -0,4, 1,3 , 0,6 , -0,2, -0,6, -0,2, Tjenester i alt, 138,6, -0,3, 1,3 , 0,5 , 0,0 , -0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -10,8, 1,1 , 1,4 , 2,0 , -3,4, -1,1, 1,3, Turistudgifter (+), 9,5 , -0,1, 1,8 , -0,5, 1,6 , 1,6 , -2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,5, 2,3 , 1,1 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 115,3, 8,2 , 3,0 , 1,9 , 3,0 , -1,8, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 116,6, 3,3 , 2,5 , -2,4, 3,2 , 1,4 , 1,0, Boliger, 26,4, 12,2, 4,8 , 4,3 , 0,9 , 1,4 , 5,1, Andet byggeri og anlæg, 26,0, 1,1 , 1,0 , -0,6, 1,9 , 0,1 , -0,3, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 1,5 , 4,6 , -7,9, 9,4 , 2,1 , -1,3, Intellektuelle rettigheder , 30,9, 0,0 , -0,2, -2,9, -0,1, 1,8 , 1,2, Lagerforøgelser mv., 3, -1,4, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Lagerforøgelser, 3, -2,1, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 516,2, 2,8 , 1,7 , 0,8 , 0,9 , -1,0, 2,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 813,7, 1,6 , 2,8 , 1,0 , -0,3, -0,9, 1,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 1,5 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,6 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 950, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Dansk vækst højere end i EU og USA i fjerde kvartal, lavere i 2017, Den danske BNP-vækst var 1,0 pct. i fjerde kvartal. Dermed er den danske vækst højere end væksten i EU og USA, der i begge tilfælde lå på 0,6 pct. Det omvendte gør sig gældende for væksten i hele 2017, hvor Danmark med en vækst på 2,1 pct. ligger under USA og EU på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i tredje kvartal 2017 revideret ned med 0,3 procentpoint, mens den er revideret op i første kvartal med 1,6 procentpoint og ned i andet kvartal med 1,8 procentpoint. De to sidstnævnte revisioner skyldes i altoverskyggende grad den førnævnte enkeltstående overførsel, der løfter produktionen og eksporten i første kvartal. Derudover skyldes revisionerne nye oplysninger for 2017 vedrørende udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service, transport og den finansielle sektor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:509, fra 22. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny metode for anskaffelse af køretøjer, Indtil indeværende offentliggørelse har metoden til beregning af , anskaffelse af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i denne beregning indarbejdet en metodeforbedring fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Da der er tale om en fremrykkelse af en planlagt metodeændring, er dokumentation af metoden stadig under udarbejdelse., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017, benyttes fordelingen fra det år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2017, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er endnu ikke indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Den vil blive indarbejdet i det reviderede nationalregnskab og må forventes at forårsage revisioner for byggeaktiviteten for 2017. Derudover er statistikken fortsat præget af mange forsinkede indberetninger., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2017, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen, grundet den føromtalte patentbetaling, afvige fra nationalregnskabets udenrigshandel indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, 28. februar 2018 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24562

    NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

    31. august 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. BNP-væksten blev især understøttet af fortsat fremgang i det offentlige forbrug og eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,5 pct. på trods af den større offentlige forbrugsvækst. Dette skyldtes tilbagegang i investeringerne og især lageropbygningen samt en lav vækst i det private forbrug. Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel gav sig også udslag i et større fald i vareimporten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk tilbagegang i andet halvår 2015 giver vækstefterslæb, Den danske BNP-vækst i andet kvartal lå i den høje ende, når der sammenlignes med USA og det samlede EU. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Det samme gjorde sig gældende i første kvartal, hvor den danske vækst også lå over væksten i EU og USA. Den pæne fremgang i dansk økonomi i første halvår skal dog ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således halter dansk økonomi en del bagud, når der ses på væksten for første halvår 2016 i forhold til samme periode året før. Her var den årlige vækst for Danmark kun 0,3 pct., mens væksten i den tilsvarende periode var 1,8 pct. for EU og 1,4 pct. for USA. Selv hvis dansk økonomi oplever samme høje kvartalsvækst i andet halvår 2016 som i første halvår, vil den samlede årsvækst kun komme op på 1,2 pct., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Der var en fremgang for køb af køretøjer på 3,7 pct., mens der var et lille fald i forbruget af øvrige varer og en lille stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg 1,2 pct. i andet kvartal. , I årets første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret med en lille tilbagegang på 0,1 pct., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Især tilbagegang for investeringerne i byggeri og anlæg bidrog til faldet, men også investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. For det første halvår steg investeringerne 1,4 pct. i forhold til samme periode året før. En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Der var således en årlig vækst på 3,6 pct. i første halvår, når der ses bort fra transportmiddelinvesteringer., Stigende eksport, Eksporten steg med 0,8 pct. i andet kvartal, mens der var en tilbagegang i importen på 0,7 pct. Der var en lille stigning i vareeksporten og et større fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der et årligt fald i eksporten på 1,4 pct., mens der var en lille stigning i importen på 0,2 pct., Fortsat beskæftigelsesfremgang, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,4 , 0,3 , 0,7 , 0,5, Import af varer og tjenester, 228,0, 0,4 , 0,2 , 0,2 , -0,7, Import af varer, 141,4, -1,5, -1,0, -1,2, -2,4, Import af tjenester, 86,6, 3,6 , 2,2 , 2,6 , 2,0, Forsyning i alt, 735,0, 0,4 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , Eksport af varer og tjenester, 256,5, -0,2, -1,4, 0,5 , 0,8, Eksport af varer, 163,4, -0,3, -1,9, 1,2 , 0,3, Eksport af tjenester, 93,1, 0,0 , -0,5, -0,5, 1,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,6, 2,0 , 2,0 , 0,6 , 0,2, Køb af køretøjer, 10,0, 9,4 , 9,0 , 1,3 , 3,7 , Andre varer, 91,9, 1,1 , 1,5 , 0,4 , -0,3, Tjenester inkl. turisme, 133,8, 2,2 , 2,0 , 0,7 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,3, 1,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,8 , -0,1, 0,9 , 1,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,1, 0,5 , 1,4 , 0,6 , -0,9, Boliger, 20,6, 2,8 , 3,4 , 3,5 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,2, -1,0, 0,6 , -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 32,0, -2,6, -1,6, -1,5, -0,1, Intellektuelle rettigheder , 25,1, 5,8 , 5,6 , 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 735,0, 0,5 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og byggevirksomheden. For betalingsbalancens vedkommende var der tale om en nedjustering af nettoeksporten på knap 2,2 mia. kr. i første kvartal. Omtrent halvdelen af denne nedjustering omhandlede skibe, hvilket medførte en tilsvarende opjustering af transportmiddelinvesteringerne. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 296, fra 30. juni 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, . Statistikken over , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser, hvorfor nationalregnskabet for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt på disse områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 338, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016, 31. august 2016 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21011

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation