Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1701 - 1710 af 3352

      NYT: Svag økonomisk udvikling

      31. august 2015, Ændret 31. august 2015 kl. 11:42, Der er desværre konstateret fejl i tabellen i denne Nyt-artikel, idet de årlige vækstrater i tabel og tekst var baseret på ikke-sæsonkorrigerede tal og ikke som angivet på sæsonkorrigerede tal. De kvartalsvise vækstrater er korrekte. Statistikbanken er ikke berørt. De rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var små positive bidrag fra produktionen i bl.a. industrien, bygge og anlæg og råstofindvinding. I årets første halvår steg BNP med 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau mod slutningen af 2014 og en pæn vækst i første kvartal i år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Højere vækst i USA end i EU, USA's BNP voksede 0,6 pct. i andet kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I første halvår var væksten i EU i forhold til samme periode sidste år på niveau med halvårsvæksten i Danmark, mens der i USA var en halvårsvækst på 2,6 pct. I juli offentliggjorde USA reviderede tal tilbage til første kvartal 2011. Tallene viser en lavere vækst i perioden 2011-2014 og højere vækst i første kvartal 2015 end hidtil antaget., Fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt 0,5 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug , 2, ,, 1, pct. i forhold til samme periode sidste år., Betragtes husholdningernes forbrug eksklusive el og brændsel, var halvårsvæksten 1,5 pct. , Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i andet kvartal, men steg 1,3 pct. i forhold til første halvår 2014. , Beskeden vækst i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Der var især fremgang i transportmiddelinvesteringer, men også bygge- og anlægsinvesteringerne steg. Investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. Investeringerne eksklusive transportmidler faldt 0,4 pct. i andet kvartal. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne samlet set med 1,2 pct. Også halvårsvæksten er primært drevet af transportmiddelinvesteringer. Ses der således bort fra transportmidler, var investeringerne uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år. , Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,2 pct. og importen 3,4 pct. Både udenrigshandlen med varer og tjenester gik tilbage. Betragtes udviklingen i første halvår i forhold til samme periode sidste år steg eksporten, 0,4, pct. i første halvår, mens importen faldt 1,5 pct. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, 1,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 495,6, 1,8, 1,7, 0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 234,4, -3,5, -1,5, -0,2, -3,4, Import af varer, 145,3, -2,3, 0,4, 1,1, -3,2, Import af tjenester, 89,1, -5,7, -4,8, -2,5, -3,9, Forsyning i alt, 730,0, 0,0, 0,7, 0,3, -1,0, Eksport af varer og tjenester, 265,8, -0,5, 0,4, 1,8, -2,2, Eksport af varer, 161,8, 1,6, 3,4, 4,5, -1,7, Eksport af tjenester, 104,0, -3,9, -4,1, -2,3, -3,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 230,7, 1,5, 2,1, 0,6, -0,5, Køb af køretøjer, 9,4, 6,2, 1,8, 2,5, 3,4, Andre varer, 92,3, 1,2, 2,7, 0,6, -1,1, Tjenester inkl. turisme, 129,1, 1,4, 1,7, 0,4, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6, 1,4, 0,8, 0,4, 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,4, 1,3, 1,2, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 91,5, 1,3, 1,2, -3,1, 0,8, Boliger, 18,6, -2,1, -2,1, -1,6, 0,3, Andet byggeri og anlæg, 19,2, 1,4, 2,0, -9,4, 0,6, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,5, 3,9, -1,7, 3,0, Intellektuelle rettigheder , 23,8, -0,6, 0,2, -0,5, -1,2, Lagerforøgelser mv., 3, 4,1, -0,8, -0,9, -0,6, 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,0, 0,2, 0,7, 0,2, -0,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,3, 0,8, 1,0, -1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 807, 0,9, 0,9, 0,2, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og en korrektion af husholdningernes energiforbrug. Derudover er der foretaget korrektioner af en overførselspost i 2014 for at sikre fuld konsistens mellem betalingsbalancen og institutionelle sektorer. Revisionerne har ikke påvirket BNP-væksten. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:335, fra 30. juni 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. september 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 10. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:386, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2015, Firmaernes køb og salg, Statistikken over firmaernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med større usikkerhed end normalt - se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 393, , Firmaernes køb og salg juni 2015., Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 412, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19139

      NYT: Afdæmpet økonomisk vækst

      29. februar 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var årsvæksten dog kun på 0,6 pct. i forhold til samme periode året før, se mere nedenfor i afsnittet om årsvækst i 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Afdæmpet vækst på begge sider af Atlanten, Der var en afdæmpet økonomisk udvikling i fjerde kvartal i EU og USA ligesom i Danmark. Således steg BNP med 0,3 pct. i både USA og EU, mens væksten i Danmark var 0,2 pct. i fjerde kvartal. For året som helhed var der dog større forskelle. Årsvæksten var 2,4 pct. i USA og 1,8 pct. i EU, mens den med 1,2 pct. var noget mindre i Danmark., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i fjerde kvartal. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed i forhold til året før. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper. Årsvæksten i det offentlige forbrug var 0,9 pct., Fremgang i maskin- og transportmiddelinvesteringer, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Stigningen skyldtes en pæn fremgang for investeringer i maskiner og transportmidler. Der var tilbagegang for investeringer i byggeri og anlæg, mens der var en mindre stigning for investeringer i intellektuelle rettigheder. For året som helhed steg investeringerne med 0,8 pct. i 2015. Der var tilbagegang for investeringer i maskiner, transportmidler og boligbyggeri. Stigningen var således trukket af fremgang for investeringer i andre bygninger, anlæg og intellektuelle rettigheder., Stigning i udenrigshandel med varer - fald for tjenester, Der var stigninger i både eksporten og importen af varer i fjerde kvartal, mens både eksport og import af tjenester faldt. Samlet set var der omtrent stilstand i både eksporten og importen. Eksporten steg 0,1 pct., og importen faldt 0,2 pct. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 0,9 pct. og et fald i importen på 1,3 pct. Der tegner sig det samme billede for året som for fjerde kvartal med hensyn til udviklingen for varer og tjenester separat. Der var en fremgang for både eksport og import af varer, mens eksporten og importen af tjenester faldt., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal. Det samlede antal præsterede timer steg tilsvarende med 0,4 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., mens de præsterede timer steg 1,0 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 504,1, 0,6, 1,2, 0,2, -0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 233,7, -2,7, -1,3, -2,8, 0,4, -0,2, Import af varer, 147,4, -0,1, 0,4, -2,5, 0,6, 0,6, Import af tjenester, 86,4, -7,1, -4,2, -3,2, 0,1, -1,6, Forsyning i alt, 737,8, -0,5, 0,4, -0,7, -0,2, 0,1, Eksport af varer og tjenester, 259,7, -2,6, -0,9, -2,9, -1,4, 0,1, Eksport af varer, 159,2, 0,1, 1,8, -3,1, -2,1, 0,4, Eksport af tjenester, 100,5, -6,7, -5,0, -2,4, -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,0, 1,8, 2,1, -0,1, 0,8, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,0, 0,9, 1,6, -0,5, 1,2, -0,5, Tjenester inkl. turisme, 130,7, 2,0, 2,2, -0,1, 0,2, 0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,3, 3,3, 0,8, -0,5, 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4, 0,9, -0,1, -0,3, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, -1,4, 0,8, 1,2, -1,3, 0,9, Boliger, 20,9, -3,2, -0,3, 0,3, -1,3, -2,4, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,7, 1,6, 1,0, -1,6, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 28,8, -1,0, -0,7, 2,3, -5,2, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 4,9, 2,9, 0,9, 3,7, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -3,8, 0,4, -0,4, 0,0, 0,5, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 737,8, -0,5, 0,4, -0,9, -0,2, 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051, 1,1, 1,0, -1,4, 0,9, 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 823, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Årsvækst i 2015 hjulpet på vej af fremgang i 2014, I 2015 var der en afdæmpet fremgang i økonomien på 1,2 pct. I løbet af året var udviklingen i økonomien dog så svag, at BNP i fjerde kvartal endte en smule under niveauet i første kvartal. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldtes dermed den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. I løbet af denne periode steg BNP med 1,8 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Det ses, at BNP i fjerde kvartal 2015 endte en smule under årsniveauet. Dette betyder, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 at få en moderat vækst for året samlet. F.eks. vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,2 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015 og dermed første offentliggørelse af tal for året 2015 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler, primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende byggeri, betalingsbalance og udenrigshandel samt aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher. Den relativt største revision er opjusteringen af investeringer i bygge og anlæg. Revisionerne har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 627, fra 22. december 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er behæftet med nogen usikkerhed som følge af reglerne for momsindberetning, der betyder, at de små virksomheder endnu ikke har indberettet. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Se i øvrigt seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, fra 12. februar 2015., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015, 29. februar 2016 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20651

      NYT: Svag eksport dæmper økonomien

      30. november 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt 0,1 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Afmatningen skyldes især tilbagegang i vareeksporten og industrien. I årets første tre kvartaler samlet steg BNP med 1,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dette skyldes især fremgang i husholdningernes forbrug og servicebrancher primært rettet mod erhverv. I starten af året kom dansk økonomi tilbage på før-krise-niveauet, når der ses bort fra den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen, se mere nedenfor i temaafsnittet. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Højere vækst i USA end i EU, USA's BNP voksede 0,5 pct. i tredje kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I årets første tre kvartaler var væksten i EU 1,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens den tilsvarende vækst i USA var 2,6 pct., Husholdningernes forbrug uændret, Husholdningernes forbrug var uændret i tredje kvartal, men, fraregnes el og brændsel, var der en fremgang på 0,8 pct. Det offentlige forbrug faldt 0,3 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg husholdningernes forbrug 2,4 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg 1,1 pct. , Beskeden vækst i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Fremgangen var primært drevet af den kraftige vækst i maskininvesteringer og intellektuelle rettigheder. Investeringer i transportmidler faldt kraftigt pga. et stort fald i importen af fragtskibe. Investeringerne eksklusive transportmidler steg således 4,3 pct. i tredje kvartal. I forhold til sidste år voksede investeringerne i de tre første kvartaler samlet set med 1,2 pct., Faldende nettoeksport, Der var fald i eksporten og stigning i importen i tredje kvartal. Eksporten faldt 1,7 pct. og importen steg 0,5 pct. Det var handlen med varer, der bidrog til den negative eksportudvikling, mens udviklingen i eksporten af tjenester var svagt positiv. Betragtes udviklingen i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode sidste år faldt eksporten 0,4 pct., mens importen faldt 1,2 pct. Faldet skyldes tilbagegang i både importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 1,0 pct. i samme periode. Se mere under , Særlige forhold, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, 1,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 493,1, 0,9, 1,4, 0,7, 0,2, -0,1, Import af varer og tjenester, 232,0, -2,5, -1,2, -0,3, -3,0, 0,5, Import af varer, 143,7, -1,1, 0,3, 1,1, -2,6, 0,4, Import af tjenester, 88,4, -5,1, -3,8, -2,7, -3,6, 0,5, Forsyning i alt, 725,1, -0,2, 0,6, 0,4, -0,8, 0,0, Eksport af varer og tjenester, 265,3, -3,2, -0,4, 1,8, -2,9, -1,7, Eksport af varer, 158,0, -1,7, 2,0, 5,4, -3,2, -2,9, Eksport af tjenester, 107,3, -5,5, -4,3, -3,7, -2,3, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 225,3, 2,5, 2,4, 1,1, -0,1, 0,0, Køb af køretøjer, 8,2, 14,7, 5,9, 2,9, 4,6, 4,8, Andre varer, 88,7, 2,0, 2,2, 0,8, -0,1, -0,6, Tjenester inkl. turisme, 128,4, 2,0, 2,3, 1,2, -0,4, 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1, 1,3, 3,6, -1,9, 0,8, -0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 130,1, 0,6, 1,1, 1,1, 0,0, -0,3, Faste bruttoinvesteringer, 92,8, 1,0, 1,2, -2,3, 0,8, 0,8, Boliger, 20,0, -3,0, -1,6, -1,0, -0,4, -1,6, Andet byggeri og anlæg, 21,2, -1,0, 1,8, -6,5, 1,1, -1,8, Maskiner, transportmidler mv., 27,7, 0,7, 1,7, -0,8, 1,9, -0,4, Intellektuelle rettigheder , 23,9, 6,7, 2,5, -1,1, 0,2, 6,7, Lagerforøgelser mv., 3, 4,4, 0,1, -0,7, -0,7, 0,0, 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 725,1, -0,1, 0,6, 0,4, -0,9, -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 954, 0,8, 0,9, 1,0, -1,4, 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 802, 1,1, 1,0, 0,3, 0,3, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Dansk økonomi tilbage på før-krise-niveau, Når der ses bort fra den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen, er dansk økonomi i 2015 kommet op over niveauet før krisen i 2008, jf. nedenstående figur. Dengang gjorde det usædvanligt kraftige tilbageslag, at BNP faldt med 7,4 pct. fra fjerde kvartal 2007 til andet kvartal 2009. Tilsvarende var der et fald på 6,8 pct. i bruttoværditilvæksten (BVT), som er BNP eksklusive produktskatter, netto. Fra starten af 2010 til midten af 2011 var der en pæn økonomisk fremgang, og derefter faldt dansk økonomi lidt tilbage igen til midten af 2013. Der fulgte så otte kvartaler i træk med positiv vækst, som nu er blevet afbrudt af et lille fald i tredje kvartal 2015. På trods af flere perioder med fremgang ligger BVT i tredje kvartal 2015 stadig 1,7 pct. under fjerde kvartal 2007, hvor økonomien havde sit toppunkt før krisen. Hvis man ser bort fra råstofindvindingen, ligger BVT dog 0,3 pct. over fjerde kvartal 2007, da BVT for råstofindvinding er faldet med 45 pct. i perioden pga. faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen., Velstanden pr. indbygger dog stadig bagude, Velstandsudviklingen i dansk økonomi kan bedre udtrykkes ved den disponible bruttonationalindkomst (BNI). Denne indeholder også indtægter og udgifter ift. udlandet fra fx formue og løn, og realvæksten er korrigeret for ændringer i bytteforholdet i samhandlen med udlandet. I modsætning til BNP var den disponible BNI allerede i andet kvartal 2014 over niveauet før krisen, jf. figuren nedenfor. Dette skyldes, at dansk økonomi i perioden både har modtaget flere indtægter fra udlandet (netto) og har haft en højere prisudvikling for eksporten end for importen. Velstanden pr. indbygger har dog ikke udviklet sig lige så positivt, da befolkningen i Danmark har været stigende. Den disponible BNI pr. indbygger i tredje kvartal 2015 ligger således 1,8 pct. under niveauet før krisen i fjerde kvartal 2007., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2015. Alle tidsserier er for perioden fra første kvartal 2012 og frem revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 19. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, . Derudover er der foretaget enkelte korrektioner i 2011 for at sikre konsistens med nye årlige tal for forbrug af fast realkapital og investeringer for offentlig forvaltning og service. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i første kvartal 2015 revideret op med 0,1 procentpoint, mens den er uændret i andet kvartal. Revisionerne skyldes dels de nye årstal 2012-2014, dels nye oplysninger for 2014 primært vedrørende udenrigshandlen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 470, fra 30. september 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er realvæksten i det offentlige forbrug beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 14. december 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den akkumulerede årsvækst for de tre kvartaler samlet betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 529, , Betalingsbalancen over for udlandet september 2015, Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 538, fra 10. november 2015., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 571, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19974

      NYT: Økonomisk vækst på 0,7 pct. i tredje kvartal

      21. december 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Væksten er dermed uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Det er især eksporten, der bidrager positivt til væksten, hvorimod forbrug og investeringer trækker ned. Både importen og investeringerne er kraftigt påvirket af et dyk i skibsinvesteringerne i tredje kvartal. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Fald i skibsinvesteringer trækker de samlede investeringer ned, De faste bruttoinvesteringer faldt med 11,9 pct. i tredje kvartal. Det skyldes i høj grad nedgang i skibsinvesteringer, der grundet deres høje importindhold ikke har nogen betydelig effekt på BNP. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe lå på omtrent samme niveau i andet og tredje kvartal., Stigende eksport og faldende import, Eksporten steg med 1,9 pct. i tredje kvartal og importen faldt med 4,5 pct. For eksportens vedkommende var der stigning i eksporten af både varer og tjenester, mens det for importens vedkommende især var vareimporten, der trak ned. Faldet skal ses i lyset af førnævnte fald i import og investeringer i skibe. Fraregnes disse, var der en vækst i importen på 0,2 pct., Forbruget stod stille i tredje kvartal, Husholdningernes forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. Der var et kraftigt fald i bilkøbet, mens forbruget af andre varer steg. Ses der bort fra bilkøbet, steg husholdningernes forbrug med 0,2 pct. i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal og er faldet med 0,1 pct. siden tredje kvartal 2017., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er dermed steget med 1,9 pct. siden tredje kvartal 2017. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 0,9 pct. siden tredje kvartal 2017., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 548,9, 2,3 , 0,7 , 0,1 , 0,7, Import af varer og tjenester, 270,3, 1,4 , 1,7 , 2,1 , -4,5, Import af varer, 163,7, -0,6, 3,1 , 2,7 , -7,0, Import af tjenester, 106,7, 4,7 , -0,4, 1,1 , -0,1, Forsyning i alt, 819,3, 2,0 , 1,0 , 0,8 , -1,0, Eksport af varer og tjenester, 308,8, 2,1 , -0,8, -0,1, 1,9, Eksport af varer, 193,1, 2,3 , 1,1 , -0,5, 2,0, Eksport af tjenester, 115,7, 1,9 , -4,1, 0,6 , 1,6, Privatforbrug, 256,5, 3,2 , 1,0 , 0,6 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,5, 3,2 , 1,0 , 0,6 , -0,1, Køb af køretøjer, 9,1 , 26,3, 4,1 , -3,3, -5,7, Andre varer, 97,2, 1,9 , 0,3 , 0,8 , 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,2, 2,8 , 1,4 , 0,7 , 0,0, Tjenester i alt, 148,8, 2,3 , 1,1 , 0,7 , 0,0, Turistindtægter (-), 19,5, -3,9, -0,3, 0,3 , -0,4, Turistudgifter (+), 12,9, 1,6 , 3,9 , -0,7, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,5 , 0,2 , 0,4 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 135,5, -0,1, 0,2 , 0,0 , -0,6, Bruttoinvesteringer, 118,4, 2,1 , 3,5 , 8,9 , -12,3, Faste bruttoinvesteringer, 114,7, 0,2 , 3,9 , 7,7 , -11,9, Boliger, 27,4, 4,7 , 2,3 , 1,2 , -1,0, Andet byggeri og anlæg, 31,7, 5,5 , 1,4 , 0,0 , 2,2, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, -13,1, 10,0, 23,7, -35,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 6,7 , 0,8 , 1,3 , -0,1, Lagerforøgelser mv., 3, 3,7 , 0,4 , -0,1, 0,3 , -0,2, Lagerforøgelser, 3, 3,1 , 0,4 , -0,1, 0,3 , -0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 510,4, 2,0 , 1,4 , 2,4 , -3,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 819,3, 2,1 , 0,6 , 1,5 , -1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.047, 0,7 , 0,0 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2.994, 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af tredje kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,3 procentpoint i første kvartal, revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og er uændret i tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, industri og handel. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:453, fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af høsten endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. , Høstresultatet for 2018, , der udkom den 20. december 2018, er endnu ikke indarbejdet i tallene. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juli 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 14. december. Kvartalsvise data for de præsterede timer er ikke tilgængelige i 2018, derimod kendes de betalte timer. De præsterede timer antages at udgøre den samme andel af de betalte timer som i 2013, hvor påskens placering minder om placeringen i 2018. Dette er dog ikke en hensigtsmæssig antagelse for de offentlige brancher, der - grundet lærerkonflikt - har en atypisk fordeling af præsterede timer i netop 2013. Derfor er fordelingen for de offentlige brancher fra 2016 brugt i stedet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 19. december 2018. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register, må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2018 revideret, 21. december 2018 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27013

      NYT: Høj BNP-vækst trukket af eksporten

      30. september 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Det er især eksporten, herunder industrivarer og søtransporttjenester, der bidrog mest til BNP-væksten. BNP-væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,3 pct. i forhold til første halvår 2018 og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Pæn fremgang i husholdningernes forbrug, I andet kvartal voksede husholdningernes forbrugsudgift med 0,5 pct. Et højt energiforbrug bidrog særligt til forbrugsvæksten, mens et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal, bidrog negativt. Fraregnet bilkøb steg forbruget med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Det offentlige forbrug var omtrent uændret med en vækst på 0,1 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,3 pct. i andet kvartal og er dermed revideret op i forhold til seneste offentliggørelse. Der var stigning i bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i intellektuelle rettigheder, mens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,5, 2,6 , 2,3 , 0,3 , 0,9, Import af varer og tjenester, 280,2, -3,6, -2,1, 1,4 , 0,1, Import af varer, 167,2, -5,0, -2,6, 0,9 , -0,9, Import af tjenester, 112,9, -1,3, -1,2, 2,2 , 1,7, Forsyning i alt, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,7 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 322,9, 6,8 , 4,3 , 0,3 , 3,8, Eksport af varer, 207,5, 11,2, 8,4 , 1,5 , 4,2, Eksport af tjenester, 115,4, -0,8, -2,7, -1,8, 2,9, Privatforbrug, 267,9, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,4, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 102,5, 0,7 , -0,1, -1,2, 1,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 146,4, 1,9 , 1,7 , 0,0 , 1,2, Tjenester i alt, 148,8, 2,0 , 1,9 , 0,1 , 1,1, Turistindtægter (-), -14,7, 2,1 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -1,9, -0,4, 2,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,7 , 0,9 , 0,1 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,1 , -0,1, -0,2, 0,1, Bruttoinvesteringer, 130,1, -12,7, -5,8, 2,2 , -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 123,4, -11,0, -5,7, 2,0 , -0,3, Boliger, 27,9, 2,7 , 3,0 , 1,7 , 0,5, Andet byggeri og anlæg, 33,1, 3,6 , 6,1 , -0,3, 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,7, -33,9, -22,2, 3,7 , -4,7, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,7, -2,1, 2,8 , 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 6,6 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 6,0 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,9, -2,9, -1,1, 0,5 , -0,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,4 , 1,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1027,4, 0,3 , 0,4 , -0,2, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3011,2, 1,1, 1,2, 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer 3. oktober: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:9, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 2. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, bygge og anlæg og de markedsmæssige serviceerhverv. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 24. september. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2019, . I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for 2019, mens der i betalingsbalancen også er enkelte revisioner i 2018., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019 revideret, 30. september 2019 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29015

      NYT: Fald i BNP på 0,7 pct. i tredje kvartal 2023

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,7 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 22. december 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er hermed revideret ned med 0,6 procentpoint i forhold til , den første offentliggørelse, . Revisionen kommer især som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder om , Firmaernes køb og salg, og , offentligt kvartalsregnskab, . , Nedgangen i tredje kvartal skyldes primært tilbagegang i industrien, hvor det især var medicinalindustrien, der bidrog til nedgangen. Omvendt havde søtransporten en betydelig positiv effekt på BNP-væksten. Beskæftigelsen og præsterede timer steg begge med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Lille stigning i husholdningernes forbrug på trods af revision, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en nedjustering på 1,0 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse. Revisionen sker hovedsageligt som følge af indarbejdelse af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, . , Nedjusteringen vedrører i høj grad forbruget af tjenester, der er revideret ned med 2,4 procentpoint. På trods af revisionen stiger tjenesteforbruget med 0,7 pct., og er dermed den drivende faktor bag fremgangen i husholdningernes forbrug. Omvendt trak varekøbet forbruget ned, da købet af køretøjer og øvrige varer faldt med hhv. 1,1 pct. og 0,1 pct. Væksten i købet af køretøjer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, mens væksten i forbruget af øvrige varer er revideret op med 0,6 procentpoint., Anskaffelse af patent øger investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,9 pct. i tredje kvartal, og er dermed revideret ned med 0,7 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Revisionen vedrører stort set alle undergrupper med undtagelse af transportmidler. Transportmiddelinvesteringer er revideret op med 0,2 procentpoint, og har nu en vækst på 0,8 pct. Investeringer i intellektuelle rettigheder var med en stigning på 16,8 pct. den primære drivkraft bag stigningen i de faste bruttoinvesteringer. Den kraftige stigning i intellektuelle rettigheder skyldes et patentkøb på 6,6 mia. kr. Det forsatte fald i bygge- og anlægsinvesteringer medvirkede til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, og boliginvesteringerne ligger nu 23 pct. under niveauet fra første kvartal 2021., Betydelig stigning i udenrigshandlen, Den samlede import steg med 8,3 pct., mens den samlede eksport steg med 4,2 pct. i tredje kvartal. Dermed er importen og eksporten revideret ned med hhv. 3,0 procentpoint og 0,9 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Importen af varer og tjenester steg med hhv. 10,1 pct. og 5,9 pct. Den øgede vareimport skal ses i lyset af en kraftig stigning i import af gas samt drikkevarer og tobak. Det tidligere nævnte patentkøb er hovedårsag til stigningen i tjenesteimporten. Vareeksporten steg med 3,3 pct., mens tjenesteeksporten steg med 5,2 pct. Den markante fremgang i tjenesteeksporten kommer primært som følge af en pæn fremgang i eksporten af søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 671,2, -0,3, 1,1 , 0,9 , -0,7, -0,7, Import af varer og tjenester, 426,2, 14,9, 7,0 , -1,2, 5,1 , 8,3, Import af varer, 241,8, 10,8, 0,5 , -2,0, 6,5 , 10,1, Import af tjenester, 184,5, 21,0, 16,8, 0,0 , 3,4 , 5,9, Forsyning i alt, 1, 097,4, 5,2 , 3,3 , 0,1 , 1,4 , 2,7, Eksport af varer og tjenester, 479,4, 11,5, 9,8 , 3,9 , 3,4 , 4,2, Eksport af varer, 280,3, 10,1, 9,4 , 1,3 , 2,8 , 3,3, Eksport af tjenester, 199,1, 12,9, 10,1, 7,5 , 4,0 , 5,2, Privatforbrug, 308,4, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,7 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 298,7, 1,0 , 0,2 , 0,4 , 0,8 , 0,3, Køb af køretøjer, 13,3, 23,5, 33,4, 13,0, 2,5 , -1,1, Andre varer, 119,7, -4,1, -5,0, -1,4, -0,1, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 165,7, 3,7 , 2,3 , 0,9 , 1,3 , 0,7, Tjenester i alt, 179,6, 2,2 , 2,0 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Turistindtægter (-), -28,7, 0,5 , 12,4, 9,7 , -1,4, -3,7, Turistudgifter (+), 14,8, 23,4, 25,0, 7,1 , 7,0 , -1,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,8 , 2,7 , 2,8 , 0,6 , -0,1, 1,9, Offentlige forbrugsudgifter, 154,0, 0,9 , -0,5, 1,1 , 0,2 , -0,5, Faste bruttoinvesteringer, 149,5, 1,4 , -0,9, -14,0, 1,1 , 2,9, Boliger, 33,0, -12,1, -12,5, -3,4, -3,4, -2,0, Andet byggeri og anlæg, 34,4, -3,6, 3,5 , 0,8 , -3,2, -2,9, Maskiner, transportmidler mv., 35,7, 4,1 , -1,2, -9,2, 10,8, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 46,3, 15,8, 5,8 , -32,5, 1,0 , 16,8, Lagerforøgelser mv., 3, 6,1 , -1,3, -1,8, -0,8, 0,1 , 0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 618,0, -0,6, -2,3, -4,2, 0,7 , 1,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 097,4, 4,9 , 3,0 , -0,6, 1,9 , 2,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 098,8, 0,8 , 0,8 , 0,0 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 224,9, 1,2 , 1,4 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. For tredje kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,6 procentpoint. Den er revideret op med 0,2 procentpoint i andet kvartal og ned med 0,2 procentpoint i første kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2023. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for 3. kvt. 2023 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2023., Fald i de offentlige forbrugsudgifter for 3. kvartal efter revision, De offentlige forbrugsudgifter faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, og er dermed revideret ned med 1,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I første og andet kvartal voksede de offentlige forbrugsudgifter med hhv. 1,1 pct. og 0,2 pct. Dette svarer til en nedjustering på 0,8 procentpoint i første kvartal og en opjustering på 0,5 procentpoint i andet kvartal., Nyt arbejdstidsregnskab ikke indarbejdet, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er hovedsageligt baseret på de ikke-sæsonkorrigerede værdier fra den interne foreløbige version af , Arbejdstidsregnskabet, ,, der også lå til grund for den seneste version af nationalregnskabet. Den seneste version af arbejdstidsregnskabet, der blev offentliggjort 15.december, er ikke indarbejdet i nationalregnskabet.  Dette skyldes, at der i den version er revideret i tallene for 2022 som følge af indarbejdelse af nye strukturtal for 2022. Da nationalregnskabet ikke er åbent for revisioner i ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2023, kan denne version af arbejdstidsregnskabet ikke tages ind som fremskrivningsgrundlag i denne version af nationalregnskabet., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,7 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret, 22. december 2023 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46519

      NYT: Industrien giver fremgang i BNP

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, 31. marts 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, især som følge af indarbejdelse af en ny kilde , Industriens salg af varer, . Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. For året 2022 steg BNP samlet med 3,8 pct., der kan læses mere om udviklingen for året i , Nyt for årligt nationalregnskab, . Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i investeringerne som følge af køb af et patent, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der steg med 47,4 pct. i fjerde kvartal. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Da der er tale om import, har investeringen i patentet ingen direkte effekt på BNP-væksten. Uden patentet ville der have været tilbagegang i de faste bruttoinvesteringer. Investeringer i anlæg samt offentligt og erhvervsmæssigt byggeri steg samlet med 2,8 pct., hvilket er en opjustering på 2,5 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Især anlæg er blevet opjusteret til nu at stige med 3,1 pct., mens der var et fald på 1,8 pct. i sidste offentliggørelse. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,6 pct. i de faste bruttoinvesteringer., Patent købt i udlandet giver stigning i importen, Importen steg med 3,1 pct. i fjerde kvartal 2022, hvilket er en opjustering på 2,4 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Det er stadig tjenesteimporten, der har bidraget til fremgangen med en stigning på 16,9 pct., men vareimporten faldt med 6,4 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022, som nævnt ovenfor. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct., hvilket er et 0,8 procentpoint mindre fald i forhold til sidste offentliggørelse. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,2 pct., hvor en stigning i vareeksporten på 1,3 pct. var med til at mindske faldet. For året 2022 samlet steg importen med 4,2 pct., og eksporten steg med 8,6 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 730,3, 1,6, 3,8, 1,3, 0,1, 0,6, Import af varer og tjenester, 428,9, 2,2, 4,2, 6,1, -1,0, 3,1, Import af varer, 239,8, -10,0, -2,2, 3,2, -2,0, -6,4, Import af tjenester, 189,2, 21,5, 14,7, 0,8, 0,6, 16,9, Forsyning i alt, 1159,2, 1,8, 4,0, 1,6, -0,2, 1,4, Eksport af varer og tjenester, 486,2, 5,8, 8,6, 2,3, 2,5, -1,0, Eksport af varer, 273,1, 5,5, 5,7, 0,6, 3,6, 1,3, Eksport af tjenester, 213,1, 6,0, 12,9, 1,4, 1,2, -4,2, Privatforbrug, 320,9, -4,7, -2,3, -0,4, -0,9, 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,9, -5,0, -2,4, -0,5, -0,9, -0,1, Køb af køretøjer, 12,7, -14,2, -18,1, -0,8, 2,9, -0,6, Andre varer, 139,3, -7,0, -5,2, -0,8, -1,3, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 159,9, -2,6, 1,3, -0,2, -1,0, 1,0, Tjenester i alt, 164,6, -0,1, 5,6, 1,4, -0,8, -0,1, Turistindtægter (-), -13,8, 21,8, 98,1, 21,8, 0,3, -4,8, Turistudgifter (+), 9,1, -11,2, 13,9, 4,7, -1,9, 9,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, 2,6, 1,1, 0,4, 1,2, 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 162,4, -7,2, -3,5, -1,3, -1,7, -0,2, Bruttoinvesteringer, 189,7, 14,8, 12,1, 12,3, -7,6, 10,6, Faste bruttoinvesteringer, 190, 16,5, 8,6, 0,4, 1,9, 11,2, Boliger, 45,1, 4,9, 7,8, 0,1, 1,1, -2,0, Andet byggeri og anlæg, 43,9, 12,1, 8,7, 2,7, 5,4, 2,8, Maskiner, transportmidler mv., 39,3, -5,7, -4,4, -2,1, 0,5, -4,0, Intellektuelle rettigheder , 61,7, 54,4, 23,1, 0,9, 1,0, 47,4, Lagerforøgelser mv., 3, -0,4, -0,4, 0,8, 2,8, -2,4, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 673, -0,5, 1,0, 2,6, -3,0, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1159,2, 2,0, 4,0, 2,5, -0,7, 1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1109,9, 2,3, 4,5, 0,5, 0,5, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3194, 2,2, 3,9, 0,4, 0,4, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2022, , er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i fjerde kvartal. I tredje kvartal er væksten revideret op med 0,1 procentpoint, og i første kvartal er væksten revideret op med 0,3 procentpoint, mens andet kvartal er uændret. Revisionen skyldes primært nye oplysninger for 2022 vedrørende , Firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, . , Derudover er  , Industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher indarbejdet, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2022. Dog kan nye tal for de tre første kvartaler af 2022 give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, hvilket fører til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2022, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Opgørelse af færdigvarelagre i fjerde kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, 31. marts 2023 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45322

      NYT: 2017 sluttede med solid vækst

      28. februar 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint over , BNP-indikatorens, bud. Den samlede vækst for 2017 blev dermed 2,1 pct. Væksten i 2017 holdes især oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Høj vækst i fjerde kvartal båret af forbrug, I fjerde kvartal bidrog især bilsalget til fremgangen i privatforbruget på 1,3 pct. Fraregnes anskaffelse af køretøjer, steg privatforbruget således kun med 0,1 pct. Til trods for at biler overvejende er importerede, påvirker de den danske aktivitet gennem stigning i produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Efter tilbagegang i tredje kvartal er der igen vækst at spore i udenrigshandlen, hvor importen steg med 2,5 pct. og eksporten steg med 1,3 pct. Bruttoinvesteringerne steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, især drevet af investeringer i boliger og lagre. Bruttoinvesteringerne er dog meget usikre og skal tolkes med forsigtighed., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Da der er tale om et markant beløb, vises bruttonationalproduktet i figuren herover både med og uden denne særlige eksportindtægt. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Parallelt ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Globalisering giver et mere uroligt billede af væksten i 2017, Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Denne klassificering er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 548,2, 1,2 , 2,1 , 2,3 , -1,2, -0,8, 1,0, Import af varer og tjenester, 265,6, 2,1 , 4,1 , -0,8, 0,7 , -0,3, 2,5, Import af varer, 166,2, 1,1 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,6, Import af tjenester, 99,4, 3,7 , 2,2 , 1,5 , -1,3, -2,1, 5,7, Forsyning i alt, 813,7, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,7, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 297,5, -0,3, 4,6 , 1,6 , -2,3, -0,7, 1,3, Eksport af varer, 189,2, 0,3 , 6,4 , 0,2 , 0,4 , 0,4 , -0,6, Eksport af tjenester, 108,3, -1,5, 1,3 , 3,8 , -7,1, -2,8, 5,0, Privatforbrug, 262,4, 0,8 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,1, 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,5, 0,8 , 1,5 , 0,2 , 0,4 , -1,2, 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,4, 1,1 , 1,5 , -0,7, 0,9 , 0,3 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,3, -0,4, 1,3 , 0,6 , -0,2, -0,6, -0,2, Tjenester i alt, 138,6, -0,3, 1,3 , 0,5 , 0,0 , -0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -10,8, 1,1 , 1,4 , 2,0 , -3,4, -1,1, 1,3, Turistudgifter (+), 9,5 , -0,1, 1,8 , -0,5, 1,6 , 1,6 , -2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,5, 2,3 , 1,1 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 115,3, 8,2 , 3,0 , 1,9 , 3,0 , -1,8, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 116,6, 3,3 , 2,5 , -2,4, 3,2 , 1,4 , 1,0, Boliger, 26,4, 12,2, 4,8 , 4,3 , 0,9 , 1,4 , 5,1, Andet byggeri og anlæg, 26,0, 1,1 , 1,0 , -0,6, 1,9 , 0,1 , -0,3, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 1,5 , 4,6 , -7,9, 9,4 , 2,1 , -1,3, Intellektuelle rettigheder , 30,9, 0,0 , -0,2, -2,9, -0,1, 1,8 , 1,2, Lagerforøgelser mv., 3, -1,4, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Lagerforøgelser, 3, -2,1, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 516,2, 2,8 , 1,7 , 0,8 , 0,9 , -1,0, 2,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 813,7, 1,6 , 2,8 , 1,0 , -0,3, -0,9, 1,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 1,5 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,6 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 950, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Dansk vækst højere end i EU og USA i fjerde kvartal, lavere i 2017, Den danske BNP-vækst var 1,0 pct. i fjerde kvartal. Dermed er den danske vækst højere end væksten i EU og USA, der i begge tilfælde lå på 0,6 pct. Det omvendte gør sig gældende for væksten i hele 2017, hvor Danmark med en vækst på 2,1 pct. ligger under USA og EU på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i tredje kvartal 2017 revideret ned med 0,3 procentpoint, mens den er revideret op i første kvartal med 1,6 procentpoint og ned i andet kvartal med 1,8 procentpoint. De to sidstnævnte revisioner skyldes i altoverskyggende grad den førnævnte enkeltstående overførsel, der løfter produktionen og eksporten i første kvartal. Derudover skyldes revisionerne nye oplysninger for 2017 vedrørende udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service, transport og den finansielle sektor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:509, fra 22. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny metode for anskaffelse af køretøjer, Indtil indeværende offentliggørelse har metoden til beregning af , anskaffelse af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i denne beregning indarbejdet en metodeforbedring fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Da der er tale om en fremrykkelse af en planlagt metodeændring, er dokumentation af metoden stadig under udarbejdelse., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017, benyttes fordelingen fra det år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2017, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er endnu ikke indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Den vil blive indarbejdet i det reviderede nationalregnskab og må forventes at forårsage revisioner for byggeaktiviteten for 2017. Derudover er statistikken fortsat præget af mange forsinkede indberetninger., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2017, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen, grundet den føromtalte patentbetaling, afvige fra nationalregnskabets udenrigshandel indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, 28. februar 2018 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24562

      NYT: Økonomien er i fremgang

      29. september 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode sidste år var 2,6 pct., og dermed er den revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Uændret privatforbrug, Der var ingen vækst i privatforbruget i andet kvartal i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til den tilsvarende periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Fremgang i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for maskiner og transportmidler. Disse består hovedsageligt af importerede varer, og udviklingen , skal derfor ses i lyset af væksten i importen af varer på 1,8 pct, . Fra første halvår 2016 til første halvår 2017 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,7 pct. , Stigende import og eksport, Importen steg med 2,1 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Der var fremgang i handlen med både varer og tjenester, hvor handlen med tjenester steg mest. For første halvår var der en årsvækst i importen på 5,5 pct. og eksporten på 5,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 541,9, 2,7 , 2,6 , 0,5 , 0,7 , Import af varer og tjenester, 249,9, 6,5 , 5,5 , -1,2, 2,1 , Import af varer, 155,2, 8,4 , 7,1 , -0,9, 1,8 , Import af tjenester, 94,7, 3,4 , 2,9 , -1,7, 2,6 , Forsyning i alt, 791,8, 3,9 , 3,5 , -0,1, 1,1 , Eksport af varer og tjenester, 291,2, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 181,0, 5,3 , 5,6 , -0,2, 0,2 , Eksport af tjenester, 110,3, 5,7 , 5,7 , -2,0, 2,0 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,2 , 1,9 , 0,9 , -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,2, 2,0 , 2,4 , 0,4 , 0,3 , Tjenester i alt, 140,7, 2,3 , 2,5 , 0,3 , 0,5 , Turistindtægter (-), -12,9, 5,4 , 2,6 , 1,2 , -3,3, Turistudgifter (+), 11,4, 2,5 , 1,7 , -0,5, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,7, 0,8 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 113,5, 6,0 , 3,7 , -1,2, 2,7 , Faste bruttoinvesteringer, 108,7, 4,1 , 2,7 , -2,1, 2,9 , Boliger, 24,5, 3,1 , 3,8 , 3,6 , 1,1 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 33,8, 9,6 , 5,7 , -7,4, 7,3 , Intellektuelle rettigheder , 26,1, 1,1 , 1,5 , -1,7, 0,4 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,8 , 0,4 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 4,0 , 0,3 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 500,5, 2,6 , 2,2 , 0,3 , 0,7 , Endelig anvendelse i alt, 4, 791,8, 3,6 , 3,5 , -0,2, 0,7 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 010,5, 0,1 , 0,5 , 0,2 , 0,0 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 926,7, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Opsvinget i beskæftigelsen fortsætter, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer ændrede sig stort set ikke fra første til andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og det svarer til ca. 45.000 personer. De præsterede timer steg i samme periode med 0,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den omvendt er revideret op med 0,1 i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 340, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 365, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. september 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , større , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden og effekten af den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017 revideret, 29. september 2017 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24559

      NYT: Økonomisk tilbagegang i tredje kvartal

      22. december 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år var 2,2 pct. Den økonomiske afmatning i tredje kvartal skyldes især tilbagegang i husholdningernes forbrug, hvor anskaffelse af køretøjer faldt markant. Der ses også tilbagegang i industriens produktion og udenrigshandlen. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Bilsalget trækker privatforbruget ned, Privatforbruget faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Udviklingen skal ses i lyset af et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser, der knytter sig til salg af køretøjer, . , Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 1,8 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. , Stigende investeringsaktivitet skyldes skibsimport, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal,, som følge af store skibsinvesteringer i kvartalet. Fratrukket skibe faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct. i tredje kvartal. , For årets første tre kvartaler steg investeringerne med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Både importen og eksporten faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket primært skyldes et negativt bidrag fra handelen med tjenester. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Importen fratrukket importen af skibe faldt med 1,5 pct. i tredje kvartal. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,7 pct., mens eksporten steg med 5,1 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,6, 1,5 , 2,2 , 0,7 , 0,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 254,7, 1,8 , 3,7 , -1,3, 0,1 , -0,5, Import af varer, 157,9, 5,1 , 6,1 , -2,3, 1,4 , 0,9, Import af tjenester, 96,8, -3,4, 0,0 , 0,3 , -2,0, -2,7, Forsyning i alt, 784,3, 1,6 , 2,7 , 0,0 , 0,4 , -0,5, Eksport af varer og tjenester, 295,9, 4,6 , 5,1 , -1,1, 0,0 , -0,5, Eksport af varer, 184,8, 9,6 , 7,4 , -0,5, 0,3 , 0,7, Eksport af tjenester, 111,1, -3,4, 1,1 , -2,3, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 243,9, 1,1 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,5, 1,0 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,2, 2,0 , 1,8 , 1,1 , -0,6, 0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 138,1, 1,1 , 2,0 , 0,7 , -0,1, -0,5, Tjenester i alt, 143,6, 0,7 , 1,9 , 0,6 , 0,0 , -0,6, Turistindtægter (-), 18,2, -0,6, 1,9 , 1,2 , -3,4, -1,3, Turistudgifter (+), 12,7, 4,7 , 3,2 , -0,1, 1,9 , 2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,1 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4 , 0,7 , 1,0 , 0,2 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 110,6, -3,5, 0,4 , 0,3 , 2,4 , -1,4, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,5 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,0 , -1,3, -0,2, 0,6 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 2,3 , -1,3, -0,2, 0,7 , 0,0 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,3, 1,6 , 2,6 , 0,0 , 0,2 , -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første til tredje kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i første og andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:464, fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. december 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:495, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 20. december 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Det har siden første kvartal ikke været muligt at indhente data for antallet af nyopførte kvadratmeter, som er en hovedkilde til opgørelsen af aktiviteten i , Byggevirksomheden, . Manglende kvadratmeteroplysninger er i vidt omfang erstattet af estimater baseret på byggebeskæftigelsen, hvilket øger usikkerheden på beregningen. Derfor skal disse resultater tolkes med forsigtighed, indtil der på ny foreligger kilder på området. Disse forventes at blive indarbejdet i marts 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2017, Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017 revideret, 22. december 2017 - Nr. 509, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24561
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation