Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1721 - 1730 af 3352

NYT: Mange sygeperioder på én dag

16. november 2015, I 2014 havde 44 pct. af de perioder, lønmodtagerne var syge, en varighed på én dag. 90 pct. af det samlede antal sygeperioder på det danske arbejdsmarked var på mellem én og syv kalenderdage. De lange perioder på over 120 kalenderdage udgjorde kun under én pct. af sygeperioderne. Ser man på antal sygedage, stod de længere sygeperioder på mere end 30 dage derimod for mere end en tredjedel af alle sygedage. Kun 11 pct. af sygedagene lå i perioder på én dag. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over sygefraværet, som nu også kan fordeles på periodelængder., De yngre har mest kort sygefravær - de ældre har mest langt sygefravær, Sygefraværet fordelt på aldersgrupper og periodelængder viser, at mere end halvdelen af sygefraværet for de to yngste aldersgrupper ligger i de korte perioder fra én til syv kalenderdage. Omvendt ligger mere end halvdelen af sygefraværet for de to ældste aldersgrupper i sygeperioder på over otte kalenderdage. Andelen af sygefraværet, der ligger i perioderne på over 120 kalenderdage, er stigende med alderen fra tre pct. for de ansatte under 20 år, til 20 pct. for dem på 60 år og derover., Ældre har mindre sygefravær på én dag, Omvendt er andelen af sygefraværet, der ligger i de korte perioder på én og to dage, faldende med alderen., Stigning i sygefraværet i både , kommuner, og , virksomheder og organisationer, Fra 2013 til 2014 steg de ansattes samlede sygefravær med 0,2 dage fra 8,1 dage til 8,3 dage i gennemsnit. Stigningen dækker over et mindre fald i det gennemsnitlige sygefravær i staten og regionerne, mens sygefraværet i både kommunerne og i virksomheder og organisationer er steget med 0,3 dage., Fravær på grund af egen sygdom fordelt på sektor, , 2013, 2014, Ændring, , dage pr. år, Sektorer i alt, 8,09, 8,30, 0,21, Staten , 7,39, 7,36, -0,03, Kommuner, 12,33, 12,64, 0,31, Regioner, 11,45, 11,38, -0,07, Virksomheder og organisationer, 6,33, 6,60, 0,27, Stigende sygefravær inden for bl.a. grundskole- og specialundervisning ..., Niveauet og udviklingen i sygefraværet varierer mellem forskellige grupper af ansatte. Ansatte, der beskæftiger sig med , undervisning på grundskoleniveau, og , specialundervisning,, har et højt sygefravær i forhold til gennemsnittet på arbejdsmarkedet som helhed. Disse medarbejdergrupper har samtidig oplevet en stigning i sygefraværet fra 2013 til 2014 på hhv. 1,7 og 2,4 dage. Den største del af denne gruppe arbejder i den kommunale sektor og er dermed medvirkende til det stigende sygefravær i kommunerne., Undervisere på , erhvervsuddannelser, og på uddannelsessteder , efter grundskoleniveau, har også haft et stigende sygefravær på 0,9 og 0,5 dage i gennemsnit., ... og inden for finansiel rådgivning og arbejde med kredit og långivning, Ansatte, der er beskæftiget inden for , rådgivning inden for finans, forsikring og investering, samt , arbejde med kredit og långivning,, har også haft relativt store stigninger i sygefraværet fra 2013 til 2014 på hhv. 0,8 og 1,1 dage. Disse gruppers sygefravær ligger dog stadig under det gennemsnitlige sygefravær., Fravær på grund af egen sygdom fordelt på udvalgte arbejdsfunktioner, , 2013, 2014, Ændring, , dage pr. år, I alt, 8,1, 8,3, 0,2, Specialundervisning, 11,7, 14,0, 2,4, Undervisning på grundskoleniveau (inkl. 10. klasse), 10,2, 11,9, 1,7, Undervisning ved erhvervsuddannelser, 7,4, 8,4, 0,9, Almen undervisning efter grundskoleniveau, 5,8, 6,3, 0,5, Arbejde med kredit og långivning , 6,6, 7,8, 1,1, Rådgivning inden for finans, forsikring og investering, 5,2, 6,1, 0,8, Militært arbejde, 7,8, 7,1, -0,6, Politiarbejde, 8,4, 7,9, -0,5, Faldende sygefravær ved militært arbejde og politiarbejde, Omvendt er sygefraværet faldet omkring en halv dag blandt ansatte, der beskæftiger sig med , militært arbejde, og , politiarbejde., Sygefraværet for begge grupper ligger dermed under det gennemsnitlige sygefravær på arbejdsmarkedet., Fravær 2014, 16. november 2015 - Nr. 544, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20398

NYT: Flest bliver syge om mandagen

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31490

NYT: Sygefraværet steg under fortsat corona i 2021

20. december 2022, Sygefraværet har været stigende fra 2019 til 2021. I 2019 var de ansatte i gennemsnit syge 8,6 dage, og sygefraværet er frem til 2021 steget med 0,7 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Regionerne har haft den største stigning i perioden på 1,5 dage pr. ansat, mens de ansatte i staten kun har haft en stigning i sygefraværet på 0,1 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Hvor der i 2020 kun var stigning i sygefraværet i regioner og kommuner, steg sygefraværet i 2021 i alle sektorer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Kvinders sygefravær er generelt højere end mænds, På tværs af sektorer havde mænd i gennemsnit 6,9 sygefraværsdage i 2021, mens kvinder i gennemsnit havde 11,8 sygefraværsdage. Samlet set steg kvinders sygefravær 0,8 dage over 2-årsperioden 2019-2021, hvor mænds sygefravær kun steg 0,5 dage pr. fuldtidsansat., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor, , 2019, 2020, 2021, Ændring, 2019-2021, , Dage pr. år, Sektorer i alt, 8,6, 8,5, 9,3, 0,7, Mænd, 6,4, 6,3, 6,9, 0,5, Kvinder, 10,9, 10,9, 11,8, 0,8, Staten, 7,6, 6,9, 7,7, 0,1, Mænd, 6,0, 5,5, 6,3, 0,3, Kvinder, 9,4, 8,4, 9,2, -0,2, Regioner, 12,1, 12,9, 13,6, 1,5, Mænd, 8,8, 8,9, 9,8, 1,0, Kvinder, 13,1, 14,0, 14,7, 1,7, Kommuner, 13,2, 13,3, 14,5, 1,3, Mænd, 9,5, 9,4, 10,2, 0,7, Kvinder, 14,3, 14,4, 15,8, 1,5, Virksomheder og organisationer, 6,9, 6,8, 7,4, 0,5, Mænd, 6,0, 6,0, 6,5, 0,5, Kvinder, 8,5, 8,3, 8,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværet hos kvinder i staten faldt, På tværs af sektorer er der forskelle i udviklingen i det kønsopdelte sygefravær. I staten, hvor det generelle sygefravær er steget mindst fra 2019 til 2021, var der et fald i kvinders sygefravær på 0,2 dage, mens mænds steg 0,3 dage i gennemsnit. Regionerne havde den største stigning i sygefraværet. Her har de kvindelige ansatte haft en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit, mens mænds steg med 1,0 dage pr. fuldtidsansat., Sygeperioderne er længere, I 2019 havde sygeperioderne en varighed på 5,0 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2021 var på 5,5 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,9 kalenderdage i perioden. I alle sektorer på nær kommunerne er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte., Gennemsnitlig antal kalenderdage pr. fraværsperiode, , 2019, 2020, 2021, Ændring, 2019-2021, , Dage pr. år, Sektorer i alt, 5,0, 5,8, 5,5, 0,5, Mænd, 4,2, 4,9, 4,6, 0,4, Kvinder, 5,5, 6,5, 6,1, 0,6, Staten, 5,6, 7,2, 6,5, 0,9, Mænd, 5,4, 6,8, 6,3, 0,9, Kvinder, 5,8, 7,5, 6,7, 1,0, Regioner, 5,5, 6,3, 5,9, 0,4, Mænd, 5,1, 5,7, 5,2, 0,1, Kvinder, 5,6, 6,4, 6,0, 0,4, Kommuner, 6,3, 7,4, 7,0, 0,7, Mænd, 5,2, 6,3, 6,0, 0,8, Kvinder, 6,6, 7,6, 7,3, 0,7, Virksomheder og organisationer, 4,2, 4,9, 4,6, 0,4, Mænd, 4,0, 4,5, 4,3, 0,3, Kvinder, 4,6, 5,4, 5,0, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2021, 20. december 2022 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42792

NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

28. juni 2022, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32406

NYT: Færre på offentlige efteruddannelseskurser

29. april 2020, I løbet af de seneste år er der sket et fald i deltagelsen i offentlige regulerede voksen- og efteruddannelseskurser. Kursusdeltagelsen kan måles på to måder: antal kursusforløb og antal årslever, hvor kursusforløbene omregnes til fulde studieår på baggrund af omfanget af kursernes aktivitet. I 2019 var der omkring 1.041.120 voksen- og efteruddannelseskursusforløb, og dette svarer til et fald på 18 pct. sammenlignet med antal kursusforløb i 2011. Målt i årselever er kursusdeltagelsen ligeledes faldet i denne periode, dog er faldet her betydeligt lavere, svarende til 4 pct. fra 2011 til 2019. Nedenstående graf viser bl.a., at antallet af årselever har været stigende fra 2013 til 2016, mens antallet af kursusforløb har været faldende i samme periode. Dette indikerer, at selvom antallet af kursusforløb er reduceret, så har der været en stigning i kurser med større aktivitetsomfang fra 2013 til 2016., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/veu20, ., 11 pct. af voksen- og efteruddannelseskursusforløb på videregående niveau, Efteruddannelseskurser kan tages på forskellige uddannelsesområder, og der er forskel på, hvilke uddannelsesområder der udgør de største grupper afhængigt af, hvilken opgørelsesmetode der bruges. , Når kursusdeltagelse måles i kursusforløb, så viser tallene, at i skoleåret 2018/2019 udgjorde kursusforløb på videregående niveau 11 pct. af samtlige voksen- og efteruddannelseskursusforløb. Opgøres kursusdeltagelsen derimod i årselever, fremgår det til gengæld, at det videregående niveau udgjorde den største andel af årselever med 25 pct. i skoleåret 2018/2019. Til sammenligning havde AMU-kurser, som er rettet mod ufaglærte og faglærte personer, en andel på 46 pct. i skoleåret 2018/2019 opgjort i kursusforløb, mens andelen opgjort i årselever var på 12 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/veu20, ., Flest videregående forløb inden for administration og ledelse, I skoleåret 2018/2019 udgjorde fagområdet , erhvervsøkonomi, administration og jura, den største andel af kursusforløbene på det videregående niveau med 55 pct. Heraf udgjorde kurser inden for offentlig og privat administration og ledelse en andel på 59 pct. Det næststørste fagområde på det videregående niveau i skoleåret 2018/2019 var, undervisning og læring, med en andel på 16 pct., og heraf udgjorde kurser inden for pædagogik 44 pct., og kurser inden for læreruddannelsen udgjorde 31 pct., Kurser inden for transport udgør den største andel på AMU området, Fagområdet , transport, var det største inden for uddannelsesområdet AMU i skoleåret 2018/2019 med en andel på 26 pct. Her udgjorde kurset chauffør, godstransport den største andel med 44 pct. Fagområdet , erhvervsøkonomi, administration og jura, udgjorde det næststørste fagområde for AMU-kurser med 23 pct., og her var kurset kontor- og sekretæruddannelser det største med en andel på 59 pct. , Flest mænd på kursusforløbene, I skoleåret 2018/2019 udgjorde mænd 52 pct. af deltagerne på kursusforløbene, mens kvinder udgjorde 48 pct. , Kigges der på kursisternes oprindelser, så fremgår det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 78 pct. af kursusforløbene, mens personer med indvandrerbaggrund og efterkommere deltog på hhv. 19 pct. og 4 pct. af forløbene., Til sammenligning udgjorde personer med dansk oprindelse 86 pct. af befolkningen pr. 30. juni 2019, mens indvandrere udgjorde 11 pct., og efterkommere udgjorde de sidste 3 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2018/2019, 29. april 2020 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30785

NYT: Ældres sygefravær stiger

25. oktober 2019, I 2018 havde de ansatte i alderen 60-65 år i gennemsnit et sygefravær på 10,2 dage. Det er en stigning på 0,7 dage i forhold til 2017. For ansatte over 65 år steg sygefraværet med o,5 dage og lå i 2018 på 7,0 dage i gennemsnit. Set over en længere periode er der også en stigende tendens for de ældres sygefravær. I 2018 havde de 60-65-årige i gennemsnit 1,9 flere sygedage end i 2013, hvor dem over 65 år havde et sygefravær, der var 1,5 dage højere end i 2013. Udviklingen siden 2013 i de ældres sygefravær adskiller sig fra de andre aldersgrupper., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/fra024, samt egne beregninger., Øvrige aldersgruppers sygefravær svinger over tid, Sygefraværet er også steget inden for de øvrige aldersgrupper fra 2017 til 2018, bortset fra de helt unge under 20 år. Stigningen ligger dog på et lavere niveau end for de ældste aldersgrupper. Over tid viser sygefraværet for de øvrige aldersgrupper ikke en entydig udvikling, men har svinget i perioden fra 2013 til 2018., 60-65-årige er mest syge, De 60-65-årige havde i 2018 det højeste sygefravær blandt alle aldersgrupper. Selv om sygefraværet er steget for de ansatte over 65 år, havde denne aldersgruppe det næstlaveste sygefravær. Gruppen af personer over 65 år havde et sygefravær på 7,0 dage, som er lavere end det gennemsnitlige sygefravær for alle ansatte på 8,5 dage. De ansatte over 65 år vil typisk være personer, som har valgt at blive på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension., 60-65-åriges sygefravær er tre dage højere end 65+-åriges, Sygefraværet for de ansatte på 60-65 år var 3,2 dage højere end deres kollegaers på over 65 år i 2018. Forskellen på de to aldersgruppers sygefravær varierer dog, når der ses på udvalgte arbejdsfunktioner. Inden for , rengøringsarbejde, og, omsorgsarbejde, havde de 60-65-årige et sygefravær, der var mere end fem dage højere end de ansatte på over 65 år. Inden for , undervisning, lå de 60-65-åriges sygefravær 4,8 dage højere, mens forskellen var hhv. 3,6 og 3,1 dage for de ansatte inden for , sundhed, og , håndværksarbejde, . For ansatte beskæftiget med, økonomi, administration og salg, på højeste niveau, samt , chaufførarbejde, var forskellen på de to aldersgruppers sygefravær derimod på mindre end én dag, ., Inden for , informationsteknologi mm., på højeste niveau, havde de ansatte på over 65 år omvendt et sygefravær, der lå 0,8 dage højere end deres kollegaers på 60-65 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/fra024, og , www.statistikbanken.dk/fra020, samt egne beregninger., Stigning i alle sektorers sygefravær bortset fra staten, Ansatte på det danske arbejdsmarked havde i gennemsnit et sygefravær på 8,5 dage i 2018. Det er en stigning på 0,25 dage i forhold til året før. Sygefraværet er steget inden for alle sektorer bortset fra , staten, , hvor sygefraværet har været stort set uændret. I , den kommunale sektor, og i , virksomheder og organisationer, steg sygefraværet mest med 0,3 dage i gennemsnit. Over årene viser sygefraværet ikke en entydig udvikling, men har svinget i perioden fra 2013 til 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, ., Fravær 2018, 25. oktober 2019 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29513

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32036

NYT: Lærere opruster på pædagogik og ledelse

28. juni 2018, Ved udgangen af 2016 var der 80.600 personer i befolkningen under 65 år, der havde folkeskolelæreruddannelsen som deres højst fuldførte uddannelse. Ud af disse har 9.410 personer taget mindst ét efteruddannelseskursus i skoleåret 2016/2017, svarende til 12 pct. Nogle har taget mere end ét kursus, og der er derfor samlet set 14.830 kursusforløb i skoleåret 2016/2017. De danske folkeskolelærere efteruddanner sig ofte inden for fagområder, der er umiddelbart relevante for deres arbejde som lærer. 25 pct. af kursusforløbene retter sig således mod fagområdet , pædagogik, teoretisk/videnskabelig, , mens kurser inden for fagområdet , læreruddannelse, grundskole, udgør en andel på 15 pct. Der er også nogle lærere, som tager kurser inden for, læreruddannelse, erhvervsskole/sprogcenter mv, . svarende til en andel på 3 pct., Flere lærere efteruddannes også inden for ledelse og administration, Der findes også en gruppe af lærere, som vælger at dygtiggøre sig inden for områder, der umiddelbart ligger uden for lærerfaget. Andelen af kurser inden for ledelse og administration taget af folkeskolelærere er på 23 pct. Derudover tager lærere , højskolekurser, almene forløb, , som udgør 5 pct., og andelen af kurser inden for , kontor- og sekretæruddannelser, udgør 2 pct. af kursusforløbene. , Flest kurser tages på videregående niveau, Folkeskolelærere tager primært kurser, der henvender sig til voksne med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er flest kursusforløb på diplomuddannelser med en andel på 56 pct. Herefter følger kurser inden for professionsbacheloruddannelser med en andel på 15 pct., mens kurser inden for masteruddannelser ligger på 6 pct. Men der findes også folkeskolelærere, der tager kurser inden for uddannelsestyper, der primært er rettet mod ufaglærte og faglærte. Andelen af kursusforløb inden for arbejdsmarkedsuddannelseskurser (AMU) ligger på 9 pct., og øvrige voksenuddannelser og kurser har en andel på 10 pct. , Diplomuddannelseskurser inden for pædagogik er populære, Ses der nærmere på, hvordan de forskellige kurser fordeler sig på fagområder og uddannelsestyper, fremgår det, at 45 pct. af diplomuddannelseskurserne retter sig mod fagområdet , pædagogik, teoretisk/videnskabelig, . For kurser inden for professionsbacheloruddannelser ligger fagområdet , læreruddannelse, grundskole, i den absolutte top med en andel på 98 pct. Det kan fx være fordi, lærerne ønsker at få den seneste nye viden om deres fag, eller fordi de ønsker at opnå et ekstra undervisningsfag, det såkaldte linjefag. , Ledelse og administrationskurser tages på forskellige niveauer, fx udgør diplomuddannelseskurser inden for ledelse og administration 34 pct. af samtlige diplomuddannelseskurser, mens det samme er gældende for 48 pct. af kurser inden for masteruddannelser. AMU-kurser inden for ledelse og administration har en andel på 11 pct. af samtlige AMU-kurser. AMU-kurser retter sig også mod fagområdet , kontor- og sekretæruddannelser, med en andel på 26 pct, ., Øvrige voksenuddannelser og kurser har flest kursusforløb inden for fagområdet , højskolekurser, almene forløb, med en andel på 55 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2016/2017, 28. juni 2018 - Nr. 258, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26501

NYT: Stigning i STEM-kurser på videregående niveau

26. marts 2019, Set over en femårig periode er andelen af kursusdeltagelse i STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) efteruddannelser på videregående niveau steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2017/2018. Kursusdeltagelsen kan opgøres på tre forskellige måder, og uanset opgørelsesmetoden er der sket en stor stigning. Andelen af STEM-kursusforløb på det videregående niveau er steget fra 4 pct. til 6 pct., hvilket svarer til en stigning på 50 pct. fra skoleåret 2013/2014 til 2017/2018. Der er ligeledes en vækst i andelen af STEM-kursusdeltagelse, hvis den opgøres i årselever, hvor andelen stiger fra 3 pct. til 5 pct., svarende til en vækst på 66 pct. Antallet af årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår på baggrund af omfanget af aktiviteten på kurset. Ses der på STEM-kursusdeltagelse opgjort i antal personer, er der ligeledes en stigning, hvor STEM-kursusdeltagelsen er steget fra 4 pct. til 8 pct., svarende til en vækst på 100 pct., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Flest mænd på STEM, STEM-kursusforløb er domineret af mænd, hvor de i skoleåret 2017/2018 udgjorde den største andel med 73 pct., mens kvinder havde en andel på 27 pct. Fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2017/2018 er mændenes andel i STEM-kursusforløb steget fra 62 pct. til 73 pct., mens kvindernes andel i den samme periode er faldet fra 38 til 27 pct. , Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) fører an i STEM, I skoleåret 2017/2018 rettede 44 pct. af de videregående STEM efteruddannelseskursusforløb sig mod fagområdet , informations- og kommunikationsteknologi (IKT),, som udgjorde den største andel. Dette blev efterfulgt af fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion, med en andel på 32 pct. og fagområdet , naturvidenskab, med en andel på 16 pct. Fagområdet , bygge- og anlægsteknik, havde den laveste andel på 2 pct., mens fagområdet , mekanik, jern og metal, havde den næstlaveste andel på 6 pct. , 11 pct. af voksen-og efteruddannelseskurser er på videregående niveau, I skoleåret 2017/2018 udgjorde voksen- og efteruddannelseskursusforløb på videregående niveau 11 pct. af samtlige voksen- og efteruddannelseskursusforløb. Når kursusdeltagelse opgøres i årselever, så fremgår det til gengæld, at det videregående niveau udgjorde den største andel af årselever med 25 pct. i skoleåret 2017/2018. Til sammenligning havde AMU-kurser, som er rettet mod ufaglærte og faglærte personer, en andel på 43 pct. i skoleåret 2017/2018 opgjort i kursusforløb, mens andelen opgjort i årselever var på 11 pct. , Flest videregående forløb inden for administration og ledelse, I skoleåret 2017/2018 udgjorde fagområdet , erhvervsøkonomi, administration og jura, den største andel af kursusforløbene på det videregående niveau med 58 pct. Heraf udgjorde kurser inden for , offentlig og privat administration og ledelse, en andel på 35 pct. Det næststørste fagområde i skoleåret 2017/2018 var , undervisning og læring, med en andel på 17 pct., og heraf udgjorde kurser inden for pædagogik 44 pct. og kurser inden for læreruddannelsen udgjorde 31 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2017/2018, 26. marts 2019 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2020, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30773

NYT: Sygefraværet faldt i 2023

30. oktober 2024, Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage. I 2022 nåede fraværet som følge af egen sygdom et historisk højt niveau. I 2023 var det fortsat højere end før COVID-19 pandemien. Det største fald i fraværet som følge af egen sygdom ses i regionerne, hvor sygefraværet i 2022 lå på 15,6 dage, mens det i 2023 lå på 14,4 dage, hvilket er et fald på 1,2 dage. Det mindste fald ses i , Virksomheder og organisationer, , hvor faldet i sygefraværet var 0,6 dage. Sektoren , Virksomheder og organisationer, er den sektor, der har det laveste sygefravær., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, I 2023 udgjorde andelen af mænd med fravær grundet barsels- og adoptionsorlov 0,7 pct. på tværs af sektorer, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Den største stigning i barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her udgjorde andelen 0,5 pct. i 2022 og steg til 0,7 pct. i 2023. I sektoren , Stat (inkl. sociale kasser og fonde), ses den mindste stigning fra 1,0 pct. til 1,1 pct., Udviklingen kan ses i lyset af den barselslovgivning, der trådte i kraft med virkning fra 2. august 2022. Se , Mænds barselsorlov er steget , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:110)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværsperioderne er blevet kortere, Længden af fraværsperioder ved egen sygdom var i 2023 kortere end i 2022. I 2022 var 29,6 pct. af alle fraværsperioder 3-7 dage. Dette niveau var i 2023 på 25,7 pct. Andelen af fraværsperioder med periodelængde på 1 eller 2 dage er derimod steget. I 2023 lå andelen for 1 dages perioder på 42,4 pct., hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint i forhold til 2022. Ligeledes er perioder på 2 dages varighed ved egen sygdom steget fra 21,0 pct. til 23,0 pct. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Fravær fra arbejde 2023, 30. oktober 2024 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2025, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51061

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation