Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1731 - 1740 af 3352

    NYT: Stigning i STEM-kurser på videregående niveau

    26. marts 2019, Set over en femårig periode er andelen af kursusdeltagelse i STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) efteruddannelser på videregående niveau steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2017/2018. Kursusdeltagelsen kan opgøres på tre forskellige måder, og uanset opgørelsesmetoden er der sket en stor stigning. Andelen af STEM-kursusforløb på det videregående niveau er steget fra 4 pct. til 6 pct., hvilket svarer til en stigning på 50 pct. fra skoleåret 2013/2014 til 2017/2018. Der er ligeledes en vækst i andelen af STEM-kursusdeltagelse, hvis den opgøres i årselever, hvor andelen stiger fra 3 pct. til 5 pct., svarende til en vækst på 66 pct. Antallet af årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår på baggrund af omfanget af aktiviteten på kurset. Ses der på STEM-kursusdeltagelse opgjort i antal personer, er der ligeledes en stigning, hvor STEM-kursusdeltagelsen er steget fra 4 pct. til 8 pct., svarende til en vækst på 100 pct., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Flest mænd på STEM, STEM-kursusforløb er domineret af mænd, hvor de i skoleåret 2017/2018 udgjorde den største andel med 73 pct., mens kvinder havde en andel på 27 pct. Fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2017/2018 er mændenes andel i STEM-kursusforløb steget fra 62 pct. til 73 pct., mens kvindernes andel i den samme periode er faldet fra 38 til 27 pct. , Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) fører an i STEM, I skoleåret 2017/2018 rettede 44 pct. af de videregående STEM efteruddannelseskursusforløb sig mod fagområdet , informations- og kommunikationsteknologi (IKT),, som udgjorde den største andel. Dette blev efterfulgt af fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion, med en andel på 32 pct. og fagområdet , naturvidenskab, med en andel på 16 pct. Fagområdet , bygge- og anlægsteknik, havde den laveste andel på 2 pct., mens fagområdet , mekanik, jern og metal, havde den næstlaveste andel på 6 pct. , 11 pct. af voksen-og efteruddannelseskurser er på videregående niveau, I skoleåret 2017/2018 udgjorde voksen- og efteruddannelseskursusforløb på videregående niveau 11 pct. af samtlige voksen- og efteruddannelseskursusforløb. Når kursusdeltagelse opgøres i årselever, så fremgår det til gengæld, at det videregående niveau udgjorde den største andel af årselever med 25 pct. i skoleåret 2017/2018. Til sammenligning havde AMU-kurser, som er rettet mod ufaglærte og faglærte personer, en andel på 43 pct. i skoleåret 2017/2018 opgjort i kursusforløb, mens andelen opgjort i årselever var på 11 pct. , Flest videregående forløb inden for administration og ledelse, I skoleåret 2017/2018 udgjorde fagområdet , erhvervsøkonomi, administration og jura, den største andel af kursusforløbene på det videregående niveau med 58 pct. Heraf udgjorde kurser inden for , offentlig og privat administration og ledelse, en andel på 35 pct. Det næststørste fagområde i skoleåret 2017/2018 var , undervisning og læring, med en andel på 17 pct., og heraf udgjorde kurser inden for pædagogik 44 pct. og kurser inden for læreruddannelsen udgjorde 31 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2017/2018, 26. marts 2019 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2020, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30773

    NYT: Sygefraværet faldt i 2023

    30. oktober 2024, Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage. I 2022 nåede fraværet som følge af egen sygdom et historisk højt niveau. I 2023 var det fortsat højere end før COVID-19 pandemien. Det største fald i fraværet som følge af egen sygdom ses i regionerne, hvor sygefraværet i 2022 lå på 15,6 dage, mens det i 2023 lå på 14,4 dage, hvilket er et fald på 1,2 dage. Det mindste fald ses i , Virksomheder og organisationer, , hvor faldet i sygefraværet var 0,6 dage. Sektoren , Virksomheder og organisationer, er den sektor, der har det laveste sygefravær., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, I 2023 udgjorde andelen af mænd med fravær grundet barsels- og adoptionsorlov 0,7 pct. på tværs af sektorer, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Den største stigning i barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her udgjorde andelen 0,5 pct. i 2022 og steg til 0,7 pct. i 2023. I sektoren , Stat (inkl. sociale kasser og fonde), ses den mindste stigning fra 1,0 pct. til 1,1 pct., Udviklingen kan ses i lyset af den barselslovgivning, der trådte i kraft med virkning fra 2. august 2022. Se , Mænds barselsorlov er steget , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:110)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværsperioderne er blevet kortere, Længden af fraværsperioder ved egen sygdom var i 2023 kortere end i 2022. I 2022 var 29,6 pct. af alle fraværsperioder 3-7 dage. Dette niveau var i 2023 på 25,7 pct. Andelen af fraværsperioder med periodelængde på 1 eller 2 dage er derimod steget. I 2023 lå andelen for 1 dages perioder på 42,4 pct., hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint i forhold til 2022. Ligeledes er perioder på 2 dages varighed ved egen sygdom steget fra 21,0 pct. til 23,0 pct. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Fravær fra arbejde 2023, 30. oktober 2024 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2025, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51061

    NYT: Halvdelen af sygefraværet er på mere end syv dage

    31. oktober 2018, Næsten halvdelen af det samlede antal sygedage på det danske arbejdsmarked indgår i perioder på mere end syv dage. Kun 12 pct. af det samlede antal sygedage er på én dag, mens 13 pct. ligger i perioder på mere end 120 dage. Over 90 pct. af de ansattes sygefraværsperioder er korte perioder på under 8 dage. Perioder på én dag udgør alene 44 pct. af det samlede antal sygefraværsperioder. De lange perioder på mere en 120 dage udgør kun 0,5 pct. De ansatte havde i gennemsnit 8,3 sygedage i løbet af 2017, hvilket er stort set uændret i forhold til 2016., Kort sygefravær fylder mere i private virksomheder, Det korte sygefravær fylder mere i virksomheder i den private sektor (virksomheder og organisationer) sammenlignet med de øvrige sektorer. Over halvdelen af det samlede antal sygedage i private virksomheder ligger i perioder på mellem en og syv dage, hvor det i kommunerne kun er 40 pct., og i staten og regionerne er hhv. 42 pct. og 45 pct. af sygedagene, der ligger i de korte perioder. Omvendt forholder det sig med det lange sygefravær. I private virksomheder er det kun 9 pct. af sygedagene, som ligger i perioder på mere end 120 dage. Det er væsentligt mindre end især i staten og kommunerne, hvor sygedagene i de lange perioder udgør 19 pct. og 17. pct. I regionerne ligger 12 pct. af det samlede antal sygedage i perioder på mere end 120 dage., Langt sygefravær fylder mere blandt kvinder, Kvindelige ansatte har generelt højere sygefravær end deres mandlige kolleger. I 2017 var kvinderne i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 10,5 dage, mens mændenes sygefravær lå på 6,3 dage. Især det lange sygefravær udgør en større andel af kvindernes samlede sygefravær sammenlignet med mændene. 37 pct. af kvindernes samlede antal sygedage ligger i perioder på over 30 dage, mens mændenes andel kun er 28 pct. Omvendt ligger over halvdelen af mændenes sygedage i de korte perioder på op til syv dage, hvor kun 43 pct. af kvindernes sygedage ligger i de korte perioder., Fravær 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28045

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation