Søgeresultat

PRIS114: Nettoprisindeks

varegruppe og enhed
2001M01-2025M08 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/PRIS114

Statistikbanktabel

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

NYT: Producentprisindeks stiger fortsat

Producent- og importprisindeks for varer august 2025

Producent- og importprisindeks for varer august 2025, Producentprisindeks for varer steg i august med 3,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 9,8 pct. på årsbasis. Stigningen er hovedsageligt drevet af stigning i hovedgrupperne , industri, og , energiforsyning, på hhv. 3,8 og 2,2 pct. Derimod trækker , råstofindvinding, indekset ned med fald på 16,9 pct. De danskproducerede varer til eksport trækker op med en stigning på 3,6 pct., mens priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er steget med 1,7 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 1,9 pct. Forrige måned faldt importprisindekset med 1,8 pct. på årsbasis. Faldet er hovedsagelig drevet af fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 1,2 og 16,9 pct. Derimod trækker , energiforsyning, indekset op med en stigning på 159,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4321, Fald på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i august faldet med 0,9 pct. i forhold til forrige måned. Dette skyldes fald i alle tre hovedgrupper, hvor , energiforsyning, industri, og, råstofindvinding, trækker indekset ned med fald på hhv. 7,4, 0,2 og 2,1 pct., Importprisindeks for varer er i august faldet med 0,6 pct. i forhold til forrige måned. Dette skyldes fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 0,6 og 4,0 pct., hvorimod , energiforsyning, trækker indekset op med stigning på 9,8 pct., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2022, 2024, 2025, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Aug.,  , Juni,  , Juli,  , Aug., Juli 2025 , -aug. 2025,  , Aug. 2024 , -aug. 2025,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 135,3, 138,4, 140,5, 139,3, -0,9, 3,0, Råstofindvinding og industri, 90,54, 126,4, 130,3, 130,4, 130,0, -0,3, 2,8, Råstofindvinding, 3,97, 220,1, 183,0, 187,0, 183,0, -2,1, -16,9, Industri, 86,57, 120,2, 125,2, 125,1, 124,8, -0,2, 3,8, Energiforsyning, 8,84, 124,1, 111,9, 136,9, 126,8, -7,4, 2,2, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,62, 111,3, 117,3, 118,1, 118,1, 0,0, 6,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,0, 143,8, 144,5, 148,3, 146,3, -1,3, 1,7, Råstofindvinding og industri, 84,84, 131,5, 131,3, 131,7, 130,9, -0,6, -0,5, Råstofindvinding, 7,12, 253,0, 214,6, 221,8, 215,0, -3,1, -15,0, Industri, 77,72, 118,0, 119,5, 119,6, 119,1, -0,4, 0,9, Energiforsyning, 13,71, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,45, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 124,8, 129,0, 129,9, 129,3, -0,5, 3,6, Råstofindvinding og industri, 94,75, 120,8, 126,2, 126,0, 126,0, 0,0, 4,3, Råstofindvinding, 1,64, 131,6, 105,5, 104,0, 104,8, 0,8, -20,4, Industri, 93,11, 120,2, 126,3, 126,1, 126,0, -0,1, 4,8, Energiforsyning, 5,25, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 118,3, 116,7, 116,8, 116,1, -0,6, -1,9, Råstofindvinding og industri, 97,30, 117,4, 116,6, 116,0, 115,0, -0,9, -2,0, Råstofindvinding, 5,83, 135,3, 117,7, 117,1, 112,4, -4,0, -16,9, Industri, 91,47, 116,7, 116,7, 116,0, 115,3, -0,6, -1,2, Energiforsyning, 2,70, 15,6, 26,3, 36,9, 40,5, 9,8, 159,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., 1, Indekstallene for 2025 er beregnet med vægte fra 2022. Du kan finde mere information herom på vores , emneside Producent- og importprisindeks for varer, . Indekstallene for 2024 er beregnet med vægte fra 2019, som er prisfremskrevet til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4321, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2025 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2025, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50793

Nyt

Forbruger- og nettoprisindeks

Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

Rigsstatistikerens klumme

Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitetsvækst?

Det meste af den diskussion har handlet om, hvorvidt vi måler inflationen korrekt.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-08-18-giver-priserne-paa-ikt-udstyr-og-service-for-lav-maalt-produktivitetsvaekst

Rigsstatistikerens klumme

Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

Nedlukninger som følge af COVID-19, stigende energipriser og inflation har ikke betydet større ændringer i fordelingen af indkomst, forbrug og opsparing.

https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

Analyse

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023, Danmark havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2023, hvor prisniveauet lå 45 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 74 og 58 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå kun på 24 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2023 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 34 og 24 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. udgjorde 59 og 61 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 25 og 23 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland og Finland, der lå hhv. 14 og 12 pct. over EU-gennemsnittet. Den beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at de lande reelt havde det samme prisniveau. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 58, 40 og 30 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Danmark og Luxembourg dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2023 højest i Danmark og Luxembourg og lå 32 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 58 og 49 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 43 pct. og 40 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2023*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Spanien, 91, 95, 90, Euroområdet, 105, 103, 105,  , Malta, 91, 110, 91,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 90, 100, 86, Danmark, 145, 123, 132,  , Portugal, 87, 103, 82, Irland, 137, 114, 119,  , Grækenland, 86, 103, 81, Luxembourg, 134, 125, 132,  , Slovakiet, 84, 82, 80, Finland, 124, 112, 122,  , Litauen, 82, 104, 78, Belgien, 117, 104, 113,  , Letland, 82, 106, 77, Nederlandene, 117, 99, 118,  , Kroatien , 75, 102, 68, Sverige, 114, 107, 118,  , Ungarn, 74, 99, 70, Frankrig, 112, 110, 109,  , Polen, 67, 82, 68, Østrig, 112, 110, 113,  , Rumænien, 61, 75, 57, Tyskland, 108, 103, 112,  , Bulgarien, 59, 88, 60, Estland, 101, 107, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 101, 96,  , Schweiz, 174, 158, 158, Cypern, 93, 104, 91,  , Island, 158, 140, 149, Tjekkiet, 93, 96, 85,  , Norge, 124, 130, 124, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51052

Nyt