Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 311 - 320 af 1424

    NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

    Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata særligt for udenrigshandlen. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien faldt den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med 0,3 pct. Ud over medicinalindustrien var der positive vækstbidrag fra den offentlige produktion og erhvervsservice. Modsat trak især transport den økonomiske aktivitet ned. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., svarende til 6.500 personer, og de præsterede timer steg ligeledes med 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fortsat fremgang i det private forbrug, Privatforbruget steg med 0,2 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester mv. steg med 0,3 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Stigningen i varerne kommer især fra køb af køretøjer, der stiger med 9,4 pct., mens øvrige varer falder med 1,0 pct. Samlet set er væksten i privatforbruget nedjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Det offentlige forbrug voksede med 0,4 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst skyldes i især indarbejdelsen af standardberegnet lønindeks for andet kvartal., Pæn stigning i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 0,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 1,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten for alle investeringsgrupperne er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, og , Betalingsbalance og udenrigshandel, ., Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, andet byggeri end boliger samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder og boligbyggeri. I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 9,1 pct., og dermed er væksten for de faste bruttoinvesteringer i første kvartal opjusteret med 4,4 procentpoint i forhold til første beregning. Væksten i de fleste investeringsgrupper er revideret op, og især væksten i investeringer i intellektuelle rettigheder er kraftigt revideret op med 10,7 procentpoint til et fald på 22,4 pct. Opjustering skyldes især opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Læs mere om opdaterede sæsonkorrektionsmodeller under afsnittet , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 3,4 pct., mens eksporten steg med 3,7 pct. Importen af varer stiger med 3,1 pct., mens tjenesteimporten stiger med 3,7 pct. Vareeksporten stiger med 4,8 pct., mens tjenesteeksporten stiger 2,1 pct. I forhold til første udgivelse er væksten for importen revideret op med 1,4 procentpoint, mens væksten for eksporten er revideret ned med 0,3 procentpoint.  , BNP-fremgang i EU-landene, Storbritannien og USA, I andet kvartal var der for EU-27 en samlet BNP-vækst på 0,2 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,3 pct., og USA havde en vækst på 0,8 pct. Danmark havde med en kvartalsvækst på 1,0 pct. den næst højeste kvartalsvækst blandt de lande, der sammenlignes med. Kun Rumænien havde en højere kvartalsvækst end Danmark med en kvartalsvækst på 1,2 pct. De fleste lande havde positiv vækst i andet kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Den årlige vækst i Danmarks BNP i andet kvartal var på 1,6 pct. i forhold til samme periode året før. BNP i EU som helhed er ligeledes vokset med 1,6 pct. det seneste år. USA's BNP lå i andet kvartal 2,1 pct. over samme periode året før. Alle EU-lande har oplevet økonomisk fremgang det seneste år, når BNP i andet kvartal sammenlignes med samme periode året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 23. september 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,1, 1,6 , 2,0 , -1,3, 1,0, Import af varer og tjenester, 449,2, 1,1 , -0,4, -6,1, 3,4, Import af varer, 244,8, 5,5 , 3,8 , -0,6, 3,1, Import af tjenester, 204,4, -3,9, -5,2, -12,0, 3,7, Forsyning i alt, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -3,1, 1,9, Eksport af varer og tjenester, 515,1, 1,1 , 0,2 , -4,5, 3,7, Eksport af varer, 306,4, 6,1 , 4,8 , -5,1, 4,8, Eksport af tjenester, 208,7, -5,4, -5,9, -3,4, 2,1, Privatforbrug, 330,6, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,4, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Køb af køretøjer, 17,5, 21,2, 20,8, 3,3 , 9,4, Andre varer, 120,3, -1,6, -0,5, 0,7 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,5, 2,4 , 2,4 , 0,7 , 0,3, Tjenester i alt, 188,0, 2,5 , 2,0 , 0,2 , 0,7, Turistindtægter (-), -21,8, 3,7 , -2,1, -4,8, 5,4, Turistudgifter (+), 15,4, 3,3 , 1,6 , -1,1, 1,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,8 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 175,2, -1,0, -1,4, -1,9, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 171,4, 1,0 , 1,5 , -9,1, 0,9, Boliger, 35,7, 0,0 , 0,6 , 5,2 , -0,3, Andet byggeri og anlæg, 46,7, 0,8 , 1,2 , -0,5, 3,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,5, 1,9 , 0,9 , -8,7, 4,2, Intellektuelle rettigheder , 45,5, 1,3 , 3,0 , -22,4, -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,3 , 1,0 , 2,4 , -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 684,2, 1,5 , 1,8 , 0,1 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -1,9, 1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,4, 1,0 , 0,8 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3264,4, 1,2 , 1,2 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,7 procentpoint i andet kvartal og et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,0 pct. og er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på -1,3 pct. og dermed uændret på trods af indarbejdelsen af opdaterede kilder. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Ny metode for opgørelsen af væksten for søtransport, I denne opgørelse er der indarbejdet en ny metode til beregning af realvæksten for eksport og produktion af søtransporttjenester for første og andet kvartal 2025. Fra og med denne beregning bruges mængdeenheder fra regnskaber for Danmarks største rederier nu som en indikator for realvæksten. Metodeændringen betyder, at der nu anvendes den samme beregningsmetode som i de årlige opgørelser af den reale udvikling. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2025. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2025., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler det kvartalsmønster, der har været gældende i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2025 revideret, for tallene til og med 4. kvt. 2024. De tidligere modeller har afspejlet kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50531

    Nyt

    NYT: Uændret antal konkurser i september

    Konkurser september 2025

    Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 201, september, -0,8 %, fra august til september, Se tabel, Konkurser september 2025, Der var 201 erklærede konkurser i september 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 0,8 pct. færre end i august. Konkurserne medførte 1.295 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 67,3 pct. flere end i august. I tredje kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 1,8 pct. højere end i andet kvartal, mens jobtabet var 10,2 pct. højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Konkurser i industrien står for meget af den tabte omsætning i 2025, Årets indtil nu 1.723 konkurser i aktive virksomheder fordeler sig forskelligt, når der ses på, hvor stor en andel af hhv. konkurserne, de tabte job og den konkursramte omsætning de forskellige branchegrupper hver rammes af. I , Industri mv., er antallet af konkurser relativt lavt, da det er her, at 7 pct. af årets konkurser findes, mens det er 15 pct. af de tabte job og hele 25 pct. af den samlede konkursramte omsætning. Modsat ser det ud for , restauranter, , der står for 11 pct. af konkurserne, 9 pct. af de tabte job og kun 5 pct. af den konkursramte omsætning. For byggeriet, der står for den største andel af konkurserne med 25 pct., er andelene mere lige, da de udgør 22 pct. af de tabte job og 23 pct. af den konkursramte omsætning. , Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i september i faktiske tal, Der var i alt 600 erklærede konkurser i september 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 218 eller 36 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 382 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 43 pct. af de tabte job i september var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 1.295 job ved de 600 erklærede konkurser i september mod 774 tabte job i august. I tredje kvartal 2025 blev i alt 3.176 job ramt af konkurs mod 2.883 job i andet kvartal. Region Hovedstaden stod for 43 pct. af de tabte job i september, mens Region Midtjylland stod for 23 pct., Region Syddanmark stod for 15 pct., Region Sjælland stod for 12 pct. og Region Nordjylland for 6 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2024, 2025,  , Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 611, 499, 487, 466, 488, 493, 587, 536, 597, 533, 513, 555, 552, Heraf i aktive,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , virksomheder, 216, 192, 185, 206, 212, 194, 199, 205, 237, 180, 201, 203, 201, Faktiske i alt, 593, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 5, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, Industri, råstofindvinding ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 22, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, Bygge og anlæg, 106, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, 93, Handel og transport mv., 189, 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, 178, Ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og udlejning, 16, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, 17, Erhvervsservice, 116, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, 100, Øvrige brancher, ex.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyste, 139, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, 183, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, 0, Hovedstaden, 312, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, Sjælland, 92, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, Syddanmark, 71, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, Midtjylland, 77, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, Nordjylland, 41, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 913, 1049, 775, 1003, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, Hovedstaden, 251, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, Sjælland, 132, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, Syddanmark, 277, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, Midtjylland, 153, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, Nordjylland, 100, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 201, september, -0,8 %, fra august til september, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2025 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50412

    Nyt

    NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

    Indvandrere i Danmark 2020

    Indvandrere i Danmark 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32035

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation