Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 381 - 390 af 1419

    NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31393

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38635

    Nyt

    NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40129

    Nyt

    NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

    Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

    Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau,  , Juni-august, Ændring,  , 2019, 2020,  ,  , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger,  ,  ,  , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald,  ,  ,  , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41789

    Nyt

    NYT: Udgifter for 816 mia. kr. til sociale ydelser i 2023

    Sociale udgifter 2023

    Sociale udgifter 2023, Der blev i 2023 brugt 816 mia. kr. på sociale ydelser. Dette er en stigning på 13 mia. kr. svarende til 1,6 pct. i forhold til 2022. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til , Alderdom, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål. I 2023 stod sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 302 mia. kr., af de samlede udgifter. 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 252 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf er der udgifter på 153 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2023, imod 145 mia. kr. i 2022. Dette skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister i 2023. De resterende 49 mia. kr. under , Alderdom, dækker udgifter til naturalieydelser. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 174 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. , Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2023. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Bolig, , , Efterladte, , , Arbejdsløshed, og , Øvrige sociale ydelser, samt til Administrationsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2024 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49869

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    Regionalfordelt nationalregnskab 2023

    Regionalfordelt nationalregnskab 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49916

    Nyt

    NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

    Hugsten i skove og plantager 2023

    Hugsten i skove og plantager 2023, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten,  , 2022, 2023,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50047

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50053

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation