Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 1420

    NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

    Individbaserede biblioteksudlån 2024

    Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49073

    Nyt

    NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

    Emissionsregnskab 2023

    Emissionsregnskab 2023, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49363

    Nyt

    NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

    Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49687

    Nyt

    NYT: Stigende offentlig beskæftigelse i første kvartal

    Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2025

    Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 1.600 fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for staten, regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere beskæftigede i regionerne, svarendende til en stigning på 0,3 pct. og 600 flere beskæftigede i kommuner, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025* ,  , 4. kvt. 2024 , 1. kvt 2025* ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 767, 051, 768, 692,  , 0,0, 0,2, Stat, 195, 225, 195, 947,  , -0,1, 0,4, Regioner, 132, 278, 132, 639,  , 0,1, 0,3, Kommuner, 437, 502, 438, 081,  , 0,0, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 045, 2, 026,  , 2,4, -0,9, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen,, social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i første kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025* ,  , 4. kvt. 2024 , 1. kvt 2025* ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 767, 051, 768, 692,  , 0,0, 0,2, Generelle offentlige tjenester, 67, 000, 67, 281,  , 0,8, 0,4, Forsvar, 28, 216, 28, 228,  , 0,3, 0,0, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 896, 28, 051,  , -0,3, 0,6, Økonomiske anliggender, 27, 797, 28, 486,  , -0,3, 2,5, Miljøbeskyttelse, 5, 488, 4, 995,  , -4,8, -9,0, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 141, 1, 124,  , 0,7, -1,5, Sundhedsvæsen, 226, 116, 226, 417,  , 0,0, 0,1, Fritid, kultur og religion, 28, 216, 28, 201,  , 0,0, -0,1, Undervisning, 140, 705, 140, 696,  , -0,1, 0,0, Social beskyttelse, 214, 476, 215, 212,  , 0,1, 0,3, Uoplyst, 0, 0,  , .., .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. juni 2025 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2025, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49722

    Nyt

    NYT: Fortsat stigning i præcisionslandbrug

    Præcisionslandbrug 2024

    Præcisionslandbrug 2024, Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 pct. i 2023. Alle anvendelsesformer steg fra forrige år, fx sektionsstyring af sprøjter m.v. som steg fra 57 pct. af arealet i 2023 til 65 pct. i 2024. Sektionsstyring af sprøjter m.v. er i år yderligere opdelt i , sektionsstyring af planteværn, , som dækkede bedrifter med 59 pct. af landbrugsarealet og , spredning af handelsgødning, , som dækkede 51 pct. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug omfatter et større antal bedrifter end tidligere, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 pct. i 2023 til 44 pct. i 2024. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi. , Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 171 hektar mod 94 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på de bedrifter, som bruger fotos fra satellitter/droner eller afgrødesensorer. , Teknologien udbredes til små og mellemstore bedrifter, Gennemsnitsarealet på de bedrifter, der anvender præcisionsteknologi, faldt imidlertid lidt fra 183 ha i 2023 til 171 i 2024. Det kan ses som et udtryk for en stigende udbredelse af teknologien til mindre og mellemstore landbrug., Landmænd med efteruddannelse anvender oftest præcisionsteknologi, Landmænd med nylig efteruddannelse (kursus inden for de seneste 12 måneder) anvender hyppigere præcisionsteknologi end landmænd uden efteruddannelse. Således anvendte 71 pct. af de landmænd, der har efteruddannet sig for nyligt, præcisionslandbrug mod 44 pct. af alle bedrifter. En tilsvarende forskel gør sig gældende for de enkelte teknologier. , Præcisionslandbrug er for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 46 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 35 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 10 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 19 pct. nævner "andre årsager"., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 8, 10, 12, 26, 30, 33, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 7, 8, 9, 22, 26, 28, Fra droner , 1, 2, 3, 5, 6, 7, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 1, 2, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 4, 6, 5, 17, 21, 23, Gradueret planteværn , 1, 2, 2, 6, 10, 11, Udsæd/såsæd , 2, 2, 2, 7, 11, 12, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 5, 7, 17, 17, 18, Udarbejde dræningsplaner , 3, 2, 4, 9, 9, 12, Andre formål , 3, 3, 2, 8, 6, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 26, 27, 32, 66, 67, 71, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , …, 1, 2, …, 3, 3, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 10, 13, 15, 26, 37, 40, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 25, 30, 57, 57, 65, Til spredning af planteværn , …, …, 27, …, …, 59, Til spredning af handelsgødning , …, …, 21, …, …, 51, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 2, 5, 6, 7, I alt med præcisionsteknologi , 37, 40, 44, 76, 78, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 30, 329, 28, 753, 27, 854, 2, 629, 2, 635, 2, 617, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2024 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49737

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

    Færdselsuheld 2024

    Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51227

    Nyt

    NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

    Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023

    Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023, I vækstperioden 2020 til 2023 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2019-2022 og 2018-2021 med hhv. 265 og 248. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder er 216 virksomheder pr. år. Fra 2020-2023 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.627 årsværk. Det var det tredjehøjeste antal skabte årsværk over de seneste ti vækstperioder, men som for antallet af virksomheder var det lavere end i perioderne 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 129 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.581 årsværk, hvilket svarer til 55 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2020-2023. Målt på årsværkskabelse pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Sjælland, der genererede mest beskæftigelse, idet 18 virksomheder skabte 595 årsværk, svarende til et gennemsnit på 33 nye fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Flest skabte årsværk i Handel og transport mv., I perioden 2020 til 2023 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv., 1.231 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse ses dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 1.109 og 954 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51308

    Nyt

    NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

    Støtte til udsatte børn og unge 2024

    Støtte til udsatte børn og unge 2024, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode.  , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024,  , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51309

    Nyt

    NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

    Energiregnskab for Danmark 2024

    Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51318

    Nyt

    NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

    Arbejdsstandsninger 2024

    Arbejdsstandsninger 2024, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50949

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation