Søgeresultat

NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

Færdselsuheld 2024

Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51227

Nyt

NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023

Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023, I vækstperioden 2020 til 2023 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2019-2022 og 2018-2021 med hhv. 265 og 248. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder er 216 virksomheder pr. år. Fra 2020-2023 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.627 årsværk. Det var det tredjehøjeste antal skabte årsværk over de seneste ti vækstperioder, men som for antallet af virksomheder var det lavere end i perioderne 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 129 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.581 årsværk, hvilket svarer til 55 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2020-2023. Målt på årsværkskabelse pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Sjælland, der genererede mest beskæftigelse, idet 18 virksomheder skabte 595 årsværk, svarende til et gennemsnit på 33 nye fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Flest skabte årsværk i Handel og transport mv., I perioden 2020 til 2023 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv., 1.231 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse ses dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 1.109 og 954 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51308

Nyt

NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode.  , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024,  , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51309

Nyt

NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

Energiregnskab for Danmark 2024

Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51318

Nyt

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

Kulturvaner 2024

Kulturvaner 2024, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51429

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i andet kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 1.500 fra første kvartal til andet kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 800 fra første kvartal til andet kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 500 flere beskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,4 pct. og 300 flere beskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* ,  , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* ,  , -------------------------- antal --------------------------,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203,  , 0,3, 0,2, Stat, 195, 259, 196, 817, 197, 572,  , 0,8, 0,4, Regioner, 132, 293, 132, 703, 133, 217,  , 0,3, 0,4, Kommuner, 437, 540, 438, 121, 438, 406,  , 0,1, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 047, 2, 021, 2, 007, -1,3, -0,7, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen,, social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i andet kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* ,  , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* ,  , -------------------------- antal --------------------------,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203,  , 0,3, 0,2, Generelle offentlige tjenester, 67, 004, 67, 349, 68, 022,  , 0,5, 1,0, Forsvar, 28, 200, 28, 219, 28, 438,  , 0,1, 0,8, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 901, 28, 072, 28, 184,  , 0,6, 0,4, Økonomiske anliggender, 27, 788, 28, 549, 28, 600,  , 2,7, 0,2, Miljøbeskyttelse, 5, 485, 4, 991, 4, 793,  , -9,0, -4,0, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 141, 1, 125, 1, 083,  , -1,4, -3,7, Sundhedsvæsen, 226, 127, 226, 464, 227, 043,  , 0,1, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 236, 28, 956, 29, 043,  , 2,5, 0,3, Undervisning, 140, 732, 140, 762, 140, 724,  , 0,0, 0,0, Social beskyttelse, 214, 524, 215, 175, 215, 273,  , 0,3, 0,0, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2025 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51479

Nyt

NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

Koncerner i Danmark 2023

Koncerner i Danmark 2023, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52198

Nyt

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

Præcisionslandbrug 2025

Præcisionslandbrug 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52564

Nyt

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter

Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det, før alle informationer om perioden er tilgængelige.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--husholdningernes-forbrugsudgifter

Statistikdokumentation

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt