Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 811 - 820 af 1454

    NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

    Idræt 2024

    3. juni 2025, Der blev vundet 165 internationale medaljer af de danske atleter under specialforbundene i 2024, hvilket er det højeste antal i den periode, statistikken dækker. Ud over medaljer vundet ved verdensmesterskaber (VM) og europamesterskaber (EM) inden for forskellige sportsgrene og discipliner indeholdt medaljehøsten også podiepladser ved de Olympiske Lege (OL) og de Paralympiske Lege (PL) i Paris, hvilket var en medvirkende årsag til de mange medaljer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Mange forskellige sportsgrene blandt medaljevinderne, Af de i alt 165 internationale medaljer var 60 guld, 45 sølv og 60 bronze. Ved verdensmesterskaberne vandt de danske atleter i alt 49 medaljer, heraf 19 guld. Guldmedaljerne var bl.a. inden for banecykling, kajak og sejlsport. Ved europamesterskaberne blev det til i alt 97 danske medaljer, heraf 37 guld, hvor discipliner inden for gymnastik og styrkeløft var blandt guldmedaljevinderne. Det danske OL-hold vandt i alt ni medaljer ved OL i Paris, hvoraf to var guld i hhv. herrehåndbold og badminton, mens to var sølv i discipliner inden for sejlsport og dressur. De fem OL-bronzemedaljer blev vundet i hhv. kajak, damehåndbold, brydning, banecykling og taekwondo. Ved de Paralympiske Lege blev det til i alt ti medaljer for de danske atleter (to guld, tre sølv og fem bronze). Guldmedaljerne blev vundet i discipliner inden for cykling og svømning, mens sølv- og bronzemedaljerne faldt i discipliner inden for bl.a. atletik og bordtennis., Foreningsidrætten har større tilslutning end nogensinde før, De seneste års medlemsfremgang inden for foreningsidrætten fortsatte i 2024, hvor landets idrætsforeninger registrerede 2.792.000 unikke medlemmer på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Det var en stigning på 58.000 medlemmer, svarende til 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Den samlede medlemsfremgang i foreningsidrætten skal ses i lyset af rekordhøje medlemstal hos både DIF og DGI for andet år i træk. DGI registrerede 1.941.000 medlemmer i 2024, hvilket var 73.000 flere medlemmer end i 2023, svarende til en stigning på 3,9 pct. DIF oplevede ligeledes, med et registreret medlemstal på 2.124.000 i 2024, en stigning på 2,3 pct., mens Firmaidrætten forblev på samme niveau med 333.000 medlemmer. , Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation,  , 2023, 2024, Ændring,  , tusinde medlemmer, pct., Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber), 2, 734, 2, 792, 2,1, DIF - Danmarks Idrætsforbund, 2, 076, 2, 124, 2,3, DGI, 1, 868, 1, 941, 3,9, Dansk Firmaidrætsforbund, 333, 333, 0,1, Anm.: Totalen er angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening på tværs af de tre organisationer. En idrætsforening og dens medlemmer, som er tilknyttet mere end en organisation, tæller ikke dobbelt under totalen. En person, der er medlem i to forskellige foreninger, vil tælle dobbelt under totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fitness overgår svømning målt på medlemmer, De ti største idrætsaktiviteter, målt på medlemmer, dækkede tilsammen næsten 70 pct. af de i alt 2.792.000 unikke medlemmer inden for foreningsidrætten i 2024. , Fodbold, var den mest populære idrætsaktivitet med 405.000 medlemmer og dækkede 15 pct. af det samlede medlemstal, mens , gymnastik,, med 318.000 registrerede medlemmer, på andenpladsen stod for 11 pct. af foreningsidrætten. Fire ud af fem medlemmer i fodboldforeningerne var mænd, mens tre ud af fire medlemmer, der gik til , gymnastik,, var kvinder. Med 266.000 medlemmer dækkede , fitness, 10 pct. af foreningsidrættens unikke medlemmer og placerede sig for første gang på tredjepladsen. , Fitness, overgik dermed , svømning, , som havde 263.000 registrerede medlemmer. , Golf, var med 173.000 medlemmer den femte største aktivitet i 2024, hvor ca. halvdelen af medlemmerne var seniorer på 60 år og derover. , Håndbold, har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat , badminton, , der oplevede et fald til 115.000. , Motion på arbejdspladsen, er en tværidrætslig aktivitet, repræsenteret gennem Firmaidrætten, ,, som med 114.000 medlemmer havde den ottende største medlemstilslutning. Endeligt var tennis- og rideklubberne, med hhv. 84.000 og 62.000 medlemmer, også repræsenteret blandt de ti mest populære idrætsaktiviteter i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere kvinder og seniorer melder sig ind i idrætsforeningerne, For andet år i træk toppede , motion på arbejdspladsen, og , fitness, listen over de idrætsaktiviteter, der har haft størst fremgang i antallet af medlemmer. , Motion på arbejdspladsen, gik fra 89.300 medlemmer i 2023 til 113.600 medlemmer i 2024, svarende til en vækst på 27 pct. To ud af tre af de nye medlemmer inden for , motion på arbejdspladsen, var kvinder. Stigningen kan tilskrives nye store virksomheder, som er blevet indlemmet i Firmaidrætten, men også en ændret praksis for indberetning af forskellige aktiviteter for nogle foreninger. På trods af at , motion på arbejdspladsen, steg, forblev niveauet af medlemmer hos Firmaidrætten stabilt, hvilket kan tilskrives fald i andre tværidrætslige aktiviteter. Fremgangen inden for foreningsidrætten kan især tilskrives aldersgruppen , 60 år og derover, , der stod for 16 pct. af de nye medlemmer for , motion på arbejdspladsen, og 39 pct. af de nye medlemmer inden for , fitness., På sjettepladsen over aktiviteter med størst fremgang var , idræt for seniorer, , med en stigning på 3.700 medlemmer, svarende til 10 pct. , Foreningsidrættens ti største aktiviteter målt på medlemsfremgang,  , 2023, 2024, Medlemsfremgang,  , Antal, Pct., Motion på arbejdspladsen, 89, 290, 113, 630, 24, 340, 27,3, Fitness, 247, 730, 265, 910, 18, 180, 7,3, Gymnastik, 307, 900, 318, 080, 10, 180, 3,3, Fodbold, 396, 160, 405, 490, 9, 330, 2,4, Håndbold, 109, 730, 117, 760, 8, 030, 7,3, Idræt for seniorer, 35, 670, 39, 330, 3, 660, 10,3, Styrkeløft, 5, 100, 8, 010, 2, 910, 57,1, Padel, 32, 380, 35, 050, 2, 670, 8,2, Svømning, 261, 110, 263, 470, 2, 360, 0,9, Skydning, 60, 150, 62, 130, 1, 980, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere idrætsudøvende blandt voksne, Resultaterne fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner, der udgives hvert fjerde år, viser, at voksne i højere grad svarer 'ja' til, at , de normalt dyrker sport eller motion, . I 2024 dyrkede 63 pct. af de adspurgte motion, hvilket var et niveau, der gjaldt både mænd og kvinder. Til sammenligning var andelen 57 pct. i 2020 under COVID-19, mens den i 2016 lå på 61 pct. Aldersgruppen , 70 årige og derover, var med 66 pct. den aldersgruppe, der havde flest aktive idrætsudøvere i 2024, mens de , 16-19-årige, , med 65 pct., udgjorde den næststørste gruppe. Som i tidligere undersøgelser, var det aldersgruppen , 30-39 årige, , der havde den laveste andel med 60 pct. i 2024. På tværs af alle aldersgrupper var andelen af aktive idrætsudøvere højere i 2024 sammenlignet med de to tidligere undersøgelser fra hhv. 2020 og 2016 med undtagelse af de , 60-69-årige, , der toppede med 66 pct. idrætsudøvende i 2016-undersøgelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan02, Over 85 pct. af børn og unge dyrker regelmæssigt sport og motion, Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af børn og unges motions- og sportssvaner viste, at 86 pct. af de adspurgte dyrkede sport eller motion i 2024. Blandt drengene dyrkede 88 pct. regelmæssigt idræt, mens andelen af pigerne udgjorde 84 pct. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af idrætsudøvende børn i 2024 falder med alderen. For den yngste aldersgruppe på , 7-9 år, var 90 pct. idrætsudøvende, mens andelen for den ældste aldersgruppe , 13-15-årige, udgjorde 81 pct. Generelt var graden af idrætsudøvende børn og unge, på tværs af alle aldersgrupper og køn, højere end i de foregående to undersøgelser fra 2016 og 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan10, Idræt 2024, 3. juni 2025 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49195

    Nyt

    NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024

    5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, .  , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne,  , Økologi, Konventionel,  , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324,  , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404,  , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215,  , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50831

    Nyt

    NYT: Flere får førtidspension og færre går på efterløn

    Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024

    10. april 2025, Fra 2023 til 2024 steg antallet af førtidspensionister med 7.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af personer i seniorpension og på tidlig pension steg med hhv. 3.200 og 800. Samtidig faldt antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse med hhv. 8.000 og 800. Alle modtagerantal i denne artikel er omregnet til fuldtidsmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Antal modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger, Fra 2020 til 2024 er antallet af personer på ordninger, der sigter mod permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, steget med 44.300, svarende til en stigning på 16,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen i samme periode er hævet fra 65 til 67 år. Mere præcist er antallet af modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension) steget med hhv. 30.400, 25.700 og 12.200, mens antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) er faldet med hhv. 22.200 og 1.800 fra 2020 til 2024., Stort set uændret antal offentligt forsørgede i alt over det seneste år, Samlet set forblev antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen stort set uændret fra 2023 til 2024. Antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere steg således med 1.300 til 751.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af SU-modtagere faldt med 3.000 til 284.000 i 2024. , Lidt flere mænd og lidt færre kvinder på offentlig forsørgelse i 2024, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af mænd med 2.900, mens antallet af kvinder faldt med 1.600 fra 2023 til 2024. Hermed steg andelen af mænd blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 42,0 pct. i 2023 til 42,3 pct. i 2024., Nettoledigheden er steget lidt over det seneste år, Fra 2023 til 2024 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 4.400, fordelt på 5.400 flere dagpengemodtagere og 1.000 færre kontanthjælps-modtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2024 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller på , www.statistikbanken.dk/Arbejdsløse, ., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 315, 211, 435, 080, 750, 291, 318, 144, 433, 442, 751, 587, Nettoledige i alt , 35, 631, 36, 551, 72, 182, 38, 141, 38, 482, 76, 623, Ledige dagpengemodtagere , 30, 751, 31, 597, 62, 348, 33, 484, 34, 264, 67, 748, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 880, 4, 954, 9, 834, 4, 657, 4, 218, 8, 875, Feriedagpenge, 864, 1, 386, 2, 250, 1, 011, 1, 448, 2, 459, Vejledning og opkvalificering i alt, 8, 098, 8, 920, 17, 019, 7, 396, 7, 850, 15, 247, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 730, 1, 797, 3, 527, 1, 488, 1, 528, 3, 016, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 929, 6, 902, 12, 831, 5, 487, 6, 107, 11, 595, Jobrettet uddannelse (d), 439, 221, 660, 421, 215, 635, Støttet beskæftigelse i alt, 48, 508, 69, 110, 117, 617, 49, 350, 70, 189, 119, 540, Virksomhedspraktik(d), 776, 1, 050, 1, 826, 1, 026, 1, 290, 2, 316, Virksomhedspraktik(k), 3, 763, 5, 007, 8, 770, 3, 818, 4, 848, 8, 666, Nytteindsats (k), 329, 156, 485, 366, 175, 542, Ansættelse med løntilskud (d), 399, 484, 884, 456, 496, 952, Ansættelse med løntilskud (k), 751, 624, 1, 375, 711, 542, 1, 253, Jobrotation (d), 32, 115, 147, 20, 67, 88, Jobrotation (k), 15, 31, 46, 7, 15, 22, Fleksjob, 1, 33, 641, 53, 451, 87, 092, 34, 541, 54, 892, 89, 433, Skånejob, 1, 2, 926, 1, 721, 4, 647, 2, 945, 1, 729, 4, 673, Voksenlærlinge, 5, 875, 6, 471, 12, 346, 5, 460, 6, 136, 11, 596, Barselsdagpenge i alt, 9, 091, 42, 505, 51, 596, 10, 480, 39, 886, 50, 366, Tilbagetrækning i alt, 134, 977, 171, 785, 306, 761, 135, 943, 173, 573, 309, 516, Førtidspension, 105, 796, 127, 834, 233, 629, 108, 373, 132, 827, 241, 199, Seniorpension, 12, 215, 13, 459, 25, 674, 13, 473, 15, 356, 28, 830, Tidlig pension, 6, 405, 5, 042, 11, 447, 6, 824, 5, 373, 12, 197, Efterløn, 10, 092, 23, 990, 34, 083, 6, 996, 19, 115, 26, 111, Fleksydelse, 470, 1, 459, 1, 929, 278, 901, 1, 179, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 78, 042, 104, 823, 182, 865, 75, 823, 102, 013, 177, 836, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 28, 601, 26, 554, 55, 155, 27, 487, 24, 814, 52, 301, Tilbud til udlændinge, 3, 2, 394, 4, 210, 6, 604, 2, 393, 4, 232, 6, 625, Revalideringsydelse, 104, 136, 240, 74, 106, 181, Ledighedsydelse, 4, 921, 8, 845, 13, 766, 5, 075, 9, 286, 14, 360, Sygedagpenge mv., 4, 29, 450, 40, 294, 69, 744, 28, 637, 39, 506, 68, 143, Ressourceforløb , 5, 587, 10, 199, 15, 786, 5, 009, 9, 307, 14, 316, Jobafklaringsforløb, 6, 984, 14, 586, 21, 570, 7, 147, 14, 763, 21, 910, SU-modtagere, 123, 329, 163, 601, 286, 929, 121, 823, 162, 155, 283, 978, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer i selvforsørgelses/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 4, Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere for 2023 er blevet nedskrevet med ca. 7.000 fuldtidsmodtagere i forhold til sidste års tilsvarende opgørelse af antallet af sygedagpengemodtagere for 2023, hvilket skyldes et ændret datagrundlag for sygedagpenge, der muliggør en mere præcis opgørelse af fuldtidstallet. For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024, 10. april 2025 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51077

    Nyt

    NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

    Fiskeriets struktur og landinger 2025

    27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53901

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation