Søgeresultat

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49073

Nyt

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

Statistiske Efterretninger 1983-2022

1. juli 2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/historiske-publikationsserier/ste-1983-2022

NYT: Vi ser lyst på fremtiden

Livskvalitetsindikatorer 2015

Livskvalitetsindikatorer 2015, Danskerne er i det store og hele rigtig godt tilfredse med deres liv, og de har en stærk tro på fremtiden. På en skala mellem 0 og 10 scorer den voksne danske befolkning i gennemsnit 7,5 på tilfredshed her og nu, mens de fem år frem i tiden forventer en gennemsnitlig tilfredshed på 8,2., De ældre er mest tilfredse, På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er "slet ikke tilfreds", og 10 er "fuldt ud tilfreds", er borgerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"., Den voksne danske befolkning har givet spørgsmålet en samlet score 7,5. Denne score er dog ikke jævnt fordelt over alderen. Aldersgruppen på 18 til 29 år giver spørgsmålet scoren 7,4, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 7,2 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Den danske livskvalitetsundersøgelse viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen. , Unge er mest optimistiske omkring fremtiden, Livskvalitetsundersøgelsen viser også, at de yngre mennesker ser mere positivt end den ældre del af befolkningen på fremtiden i forhold til samtiden. , Folk er blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om fem år?", . Her giver aldersgruppen på 18 til 29 år spørgsmålet scoren 8,6, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 8,3 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Tilfredshedens stiger i takt med indkomsten, Inddrager man folks disponible indkomst i spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?",, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. har i denne undersøgelse en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2., Ses der på fremtidsperspektivet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år?", viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres situation relativt mest fra nu og til fremtiden - fra en score på 7,3 til en score på 8,3, svarende til 1 procentpoint eller 11 pct. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker., Tilfredshed med livet efter disponibel indkomst,  , For tiden, Forventning om 5 år,  , score, I alt, 7,5, 8,2, 0-99.999 kr., 7,3, 8,3, 100.000-199.999 kr., 7,5, 8,1, 200.000-299.999 kr., 7,7, 8,3, 300.000-399.999 kr., 7,8, 8,4, 400.000-499.999 kr., 7,9, 8,5, 500.000-599.999 kr., 8,0, 8,7, 600.000 kr. og derover, 8,2, 8,8, Interviewundersøgelse i 38 kommuner, Danmarks Statistik har i efteråret 2015 og vinteren 2016 foretaget en livskvalitetsundersøgelse, primært i 38 kommuner, hvor 42.500 personer har svaret på spørgsmål om deres liv og levevilkår. Undersøgelsen er herefter blevet opregnet, så den repræsenterer hele Danmarks voksne befolkning - dvs. 4,5 mio. personer på 18 år og derover. , Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark., Se flere detaljerede resultater, På , www.dst.dk/livskvalitet, findes en grafisk præsentation af nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her kan man sammenligne forskellige aspekter af livskvalitet i 38 kommuner og se gennemsnit for hele landet., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2016 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Livskvalitetsundersøgelsen bygger på skemainterview af voksne danskere. Resultaterne bliver sammenholdt med anden fakta om for eksempel danskernes indkomst, helbred, uddannelse og arbejde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livskvalitetsindikatorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26448

Nyt

Modelversioner

Det betød at opstillingen af en databank for perioden 1990-2001 kunne påbegyndes i juni, og at den kunne færdiggøres i juli.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Modelversionsnyt

VUHQ: Versionstabel af UHQ - Udenrigshandel kvartalsvis

version, poster, im- og eksport, land og sæsonkorrigering
2010K1-2025K2 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/VUHQ

Statistikbanktabel

NYT: Familierne brugte 25,8 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød og Skanderborg kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over 13.200 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.000 kr. pr. familie mod 8.200 i 2023. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var 25,8 mia. kr. mod 26,0 mia. kr. i 2023 svarende til et fald på 0,9 pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - 61.600 i 2024 mod 65.200 i 2023 - men en højere gennemsnitspris - 415.500 kr. i 2024 mod 389.600 kr. i 2023. Den højere gennemsnitspris skyldes især en stigende andel af elbiler. Antallet af elbilerne udgjorde 69,2 pct. af familiernes nye biler i 2024 mod 51,9 pct. i 2023, mens værdien udgjorde 79,9 pct. mod 63,5 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de 24 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde 23,5 pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun 16,6 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 17 kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt 11,5 pct. af det totale forbrug, mens 22,0 pct. af familierne bor der., Størst forbrug af nye biler i provins- og oplandskommuner, Hvis man inddeler landet i hovedstads-, storby-, provins-, oplands- og landkommuner, så ses det, at der er forskelle i familiernes gennemsnitlige forbrug på nye biler. Her er det oplands- og provinskommunerne, der har forbrugt mest pr. familie i 2024 med hhv. 10.200 kr. og 9.400 kr. pr. familie.  Der blev brugt færrest penge på nye biler i storby-, hovedstads- og landkommunerne med hhv. 7.600 kr., 8.300 kr. og 8.300 kr. pr. familie., Nye biler for 69,1 mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for 69,1 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 3,1 mia. kr. eller 4,7 pct. højere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til 171.800 biler á 402.300 kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt 172.900 biler á 381.700 kr. , Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte 60.800 familier 61.600 biler til en gennemsnitspris på 415.500 kr. eller 25,8 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. 457.900 kr., 479.600 kr. og 498.100 kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 424.800 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 110.100 biler for 43,5 mia. kr. - i gennemsnit 395.000 kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 278.900 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv.  477.400 kr., 485.200 kr. og 551.400 kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 63,9 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens 21,1 pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde 30,1 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 45,2 pct. i 2018. Elbilernes andel af familiernes forbrug på nye SUV'er steg fra 49,0 pct. i 2023 til 55,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 69,3 pct. i alt og , small, og, medium, med 15,4 pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra 32,3 pct. i 2023 til 50,5 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - på Lolland købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit 517.600 kr., mens bilkøbende familierne på Lolland i gennemsnit brugte 369.900 kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 826, 23, 103, 25, 612,  , 100, 100, 100, Mini, 3.321, 1.789, 297,  , 23,9, 7,7, 1,2, Small, 4.474, 4.075, 1.243,  , 24,6, 17,6, 4,9, Medium, 3.709, 4.030, 1.463,  , 22,2, 17,4, 5,7, Large, 1.359, 2.301, 2.702,  , 4,8, 10,0, 10,5, SUV, 3.413, 7.679, 16.357,  , 9,5, 33,2, 63,9, MPV, 1.954, 2.107, 881,  , 10,6, 9,1, 3,4, Øvrige, 783, 1.121, 2.670,  , 4,5, 4,9, 10,4, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 046, 33, 829, 43, 504,  , 100, 100, 100, Mini, 1.121, 763, 358,  , 5,6, 2,3, 0,8, Small, 2.105, 3.123, 2.334,  , 10,5, 9,2, 5,4, Medium, 5.195, 5.931, 4.346,  , 25,9, 17,5, 10,0, Large, 4.911, 6.895, 7.028,  , 24,5, 20,4, 16,2, SUV, 2.118, 10.322, 23.118,  , 10,6, 30,5, 53,1, MPV, 2.631, 2.698, 1.335,  , 13,1, 8,0, 3,1, Øvrige, 1.964, 4.098, 4.985,  , 9,8, 12,1, 11,5, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 415, 487, 213, 324, 457, 933, 479, 684, 498, 164, 394, 982, 278, 947, 477, 443, 489, 367, 551, 441, Mini, 135, 175, 135, 849, ., 121, 342, ., 131, 038, 129, 453, ., 225, 724, ., Small, 179, 489, 175, 556, ., 290, 970, ., 180, 186, 177, 146, ., 315, 770, ., Medium, 326, 378, 272, 844, 340, 609, 340, 579, 349, 490, 305, 016, 282, 073, 352, 793, 309, 440, 329, 499, Large, 451, 247, 402, 147, 536, 452, 452, 359, 443, 229, 531, 167, 542, 368, 466, 743, 561, 891, 470, 481, MPV, 415, 508, 279, 854, 424, 948, 469, 953, 364, 300, 341, 957, 263, 704, 510, 903, 460, 759, 248, 076, SUV, 461, 528, 272, 517, 511, 646, 489, 849, 462, 049, 415, 276, 290, 798, 483, 143, 497, 465, 523, 297, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 36,9, 3,1, 51,9, 8,1, 100,0, 50,4, 12,0, 26,5, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,7, 14,2, 0,0, 0,5, 0,0, 16,3, 15,7, 0,0, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,8, 0,6, 12,6, 6,3, 1,7, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,3, 0,3, 12,1, 3,6, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,6, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,1, 1,4, 0,5, 1,1, 0,1, SUV, 57,8, 12,0, 0,4, 38,9, 6,5, 46,2, 19,1, 3,9, 15,2, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,2, 2,4, 69,2, 4,2,  , 100,0, 45,3, 9,7, 41,0, 4,0, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,2, 10,8, 0,0, 0,4, 0,0,  , 11,7, 11,5, 0,0, 0,3, 0,0, Medium, 7,3, 1,6, 0,1, 5,4, 0,2,  , 12,9, 4,8, 1,6, 6,3, 0,2, Large, 9,7, 0,2, 0,0, 9,3, 0,1,  , 12,0, 4,0, 2,6, 4,9, 0,4, MPV, 3,4, 0,9, 0,2, 2,3, 0,0,  , 3,5, 2,2, 0,3, 1,0, 0,0, SUV, 57,5, 7,1, 0,1, 46,9, 3,4,  , 50,7, 20,2, 3,3, 24,3, 2,9,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 22,8, 3,8, 63,5, 9,8, 100,0, 37,8, 16,5, 32,3, 13,4, Mini, 2,2, 2,1, 0,0, 0,1, 0,0, 1,5, 1,3, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 7,4, 7,1, 0,0, 0,3, 0,0, 8,2, 7,8, 0,0, 0,4, 0,0, Medium, 6,2, 2,1, 0,1, 3,4, 0,6, 10,4, 5,0, 1,7, 2,9, 0,9, Large, 9,4, 0,4, 0,2, 8,5, 0,4, 15,6, 4,5, 3,8, 6,0, 1,3, MPV, 2,3, 1,3, 0,2, 0,8, 0,1, 3,2, 1,1, 0,6, 1,4, 0,1, SUV, 66,7, 9,4, 0,5, 49,0, 7,8, 50,2, 16,2, 5,6, 19,0, 9,4, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 12,4, 2,6, 79,9, 5,1,  , 100,0, 32,1, 11,8, 50,5, 5,6, Mini, 1,2, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,8, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 4,9, 4,6, 0,0, 0,3, 0,0,  , 5,4, 5,2, 0,0, 0,2, 0,0, Medium, 5,7, 1,0, 0,1, 4,4, 0,2,  , 10,0, 3,4, 1,4, 5,0, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,2, 0,1,  , 16,2, 5,6, 3,1, 7,0, 0,5, MPV, 3,4, 0,6, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,1, 1,5, 0,4, 1,2, 0,0, SUV, 63,9, 4,6, 0,1, 55,3, 3,8,  , 53,1, 14,9, 4,1, 30,3, 3,8, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2026, Kontakt, Gustav Zachariassen, , , tlf. , Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt