Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 2267

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

    Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

    Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024,  , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference,  , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51005

    Nyt

    NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

    Levevilkårsundersøgelsen 2024

    Levevilkårsundersøgelsen 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51006

    Nyt

    NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

    Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

    Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51025

    Nyt

    NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

    Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020

    Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer,  , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787,  , I alt, 597, 2016, 144,  , 2016, 82, 2012, 152,  , 2012, 48, 2008, 169,  , 2008, 102, 2004, 136,  , 2004, 12, 2000, 175,  , 2000, 50, 1996, 212,  , 1996, 36, 1992, 180,  , 1992, 137, 1988, 183,  , 1988, 23, 1984, 161,  , 1984, 14, 1980, 185,  , 1980, 24, 1976, 157,  , 1976, 3, 1972, 261,  , 1972, 7, 1968, 232,  , 1968, 3, 1964, 216,  , 1964, 52, 1960, 215,  , 1960, -, 1956, 211,  , 1956, 3, 1952, 192,  , 1952, 1, 1948, 182,  , 1948, -, 1944, 157,  , 1944, -, 1940, 126,  , 1940, -, 1936, 87,  , 1936, -, 1932, 37,  , 1932, -, 1928, 8,  , 1928, -, 1924, 8,  , 1924, -, 1920, 1,  , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36029

    Nyt

    NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40129

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Flere gæster til livemusik arrangementer i 2023

    Livemusik 2023

    Livemusik 2023, Koncertåret 2023 bød på 7,8 mio. koncertgæster fordelt på 34.300 koncerter, hvilket var en stigning på knap 400.000 gæster og 300 koncerter, når der sammenlignes med 2022. Landsdelsorkestrene og musikforeningerne havde den største publikumsfremgang med stigninger på hhv. 33 og 22 pct. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Landsdelsorkestrene og musikforeningerne husede flere gæster i 2023, Publikum til Landsdelsorkestrenes koncerter steg fra 170.000 i 2022 til 220.000 i 2023, svarende til en stigning på 33 pct. Landsdelsorkestrene består af Odense, Aalborg, Aarhus og Sønderjyllands Symfoniorkester, samt Copenhagen Phil. Musikforeningerne havde også større fremgang i publikumstallet, der steg fra 220.000 gæster i 2022 til 270.000 i 2023. På trods af den markante publikumstilgang forblev antallet af afholdte koncerter for både landsdelsorkestrene og musikforeningerne på samme niveau som i 2022 på hhv. 300 og 1.900 koncerter. Antallet af publikum pr. koncert steg altså for begge typer koncertarrangør i den pågældende periode., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter blev spillet for færre end 200 gæster, Antallet af koncerter er i 2023 estimeret til 34.300, hvilket svarer til, at der i gennemsnit afholdes knap 100 koncerter dagligt i Danmark. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 26.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede 35 pct. af det samlede publikumstal i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Højere publikumstal på landets spillesteder i 2023, Landets spillesteder oplevede en stigning i antallet af koncertgæster fra 2022 til 2023 på 6-7 pct. De regionale spillesteders gæstetal steg fra 530.000 i 2022 til 560.000 i 2023, mens de øvrige spillesteder gik fra 600.000 gæster til 640.000 i samme periode. De regionale spillesteder er udpeget af Statens Kunstfond og modtager økonomisk støtte med det formål at understøtte det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Festivalåret 2023 var på niveau med året før, Festivalerne var med 1,3 mio. gæster i 2023 på samme niveau som i 2022. De store festivaler med et publikum på mere end 30.000 gæster - heriblandt Roskilde Festival og Smukfest - tiltrak 690.000 gæster svarende til lidt over halvdelen af alle festivalgæster i 2023. Hver femte festivalgæst i 2023 gik til en festival med mellem 10.000 og 29.999 gæster, mens 15 pct. af gæsterne var på festival med et publikumstal på mellem 5.000 og 9.999 personer. De resterende 11 pct. af festivalgæsterne gik til mindre festivaler med under 5.000 gæster. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2024 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode,  af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49348

    Nyt

    NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

    Biografer og film 2024

    Biografer og film 2024, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt 3,9 mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til 47 pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt 184 spillefilm med premiere i 2024, var 65 målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til 35 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51275

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation