Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1431 - 1440 af 2997

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49870

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51137

NYT: Danmark har det største offentlige overskud i EU

30. oktober 2015, Danmark havde sidste år det største offentlige overskud blandt EU-landene. Det danske overskud var på 1,5 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med Luxembourg, Estland og Tyskland et af kun fire EU-lande, som havde overskud. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,6 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen). Overskuddet i Danmark på 1,5 pct. af BNP i 2014 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Størst underskud på Cypern, Tretten , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Cypern havde det største underskud på 8,9 pct. af BNP, Portugal havde det næststørste på 7,2 pct., mens Spanien havde det tredjestørste underskud på 5,9 pct. , Eurolandenes ØMU-gæld udgør 92 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45,1 pct. af BNP. Af de 19 eurolande lå seks under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes ØMU-gæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 92,1 pct. af BNP samlet set over grænsen, mens EU-landene under ét havde en gæld, der udgjorde 86,8 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2014. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Irlands og Belgiens gæld var på omkring 110 pct. af BNP., Forbehold for Østrigs indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af underskudsopgørelsen i Østrigs oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdet blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2011, 2012, 2013, 2014, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -4,2, -3,7, -3,0, -2,6, EU-28, -4,5, -4,3, -3,3, -3,0, Danmark, -2,1, -3,6, -1,3, 1,5, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 86,0, 89,3, 91,1, 92,1, EU-28, 81,0, 83,8, 85,5, 86,8, Danmark, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Anm.: I forhold til , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 478, , der udkom 5. oktober 2015 vedr. , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014,, er Danmarks underskud i 2013 forøget og overskuddet i 2014 reduceret. Det skyldes at der i denne offentliggørelse indgår et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 5 mia. kr. for hvert af de to år. Endvidere er underskuddet i 2012 reduceret som følge af forøgede kommunale indtægter på 1 mia. kr., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2014 (oktober-indberetning), 30. oktober 2015 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20255

NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

28. april 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,8 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. , EU-landene havde samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 89,2 pct. , Efter flere års stigning har ØMU-gælden for EU-landene set under ét været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,9 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på i alt knap 5 procentpoint., Forbehold for Luxembourgs, Belgiens og Ungarns indberetning., EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 24. april 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Luxembourgs, Belgiens og Ungarns april-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2013, 2014, 2015, 2016, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,0, 1,4, -1,3, -0,9, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,4, 92,0, 90,3, 89,2, EU-28, 85,7, 86,7, 84,9, 83,5, Danmark, 44,0, 44,0, 39,6, 37,8, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (april-indberetning), 28. april 2017 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24079

NYT: Stort offentligt overskud i Danmark i 2019

30. oktober 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 88,3 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,4 og 1,9 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Rumænien var, med et underskud på 4,4 pct. af BNP, det eneste land, der ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,3 pct. af BNP i 2019. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, havde de ti en ØMU-gæld på under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 117 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inkl. Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,0 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint, siden den toppede med 86,9 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der bl.a. benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har ophævet det forbehold de i april 2020 tog for Danmarks indberetning. Forbeholdet blev primært taget da statsregnskabet på tidspunktet ikke var offentliggjort, og Danmark derfor ikke kunne indberette tilstrækkeligt detaljerede data. Data er i oktober indberetningen igen indberettet på fuldt detaljeringsniveau. EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For 2016 er ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo i statistikken over de offentlige finanser. Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2016 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsno, tat , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og ta-bellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (oktober-indberetning), 30. oktober 2020 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30651

NYT: Danmarks offentlige overskud er EU's største

30. april 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 84,9 mia. kr. svarende til 3,7 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,2 og 2,1 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten, mens Rumænien med et underskud på 4,3 pct. af BNP som det eneste land ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,2 pct. af BNP i 2019. , Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, var der kun 10, der havde en ØMU-gæld under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 118 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inklusive Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,3 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint siden den toppede med 87,0 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier, mens lande uden for euroen kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 22. april 2020 taget forbehold for kvaliteten af Danmarks indberetning for 2019. Forbeholdet skyldes primært, at Eurostat ikke har haft mulighed for at kontrollere tallene detaljeret, fordi statsregnskabet endnu ikke er offentliggjort. Selve beregningen er dog som altid foretaget på det mest detaljerede grundlag, da Danmarks Statistik har haft fuld adgang til det ikke offentliggjorte statsregnskab. Læs mere i denne baggrundnote: , EU-forbehold for Danmarks EDP-indberetning, april 2020, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For perioden 2015-2018 er , ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo, . Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2015-2018 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsnotat: , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og tabellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (april-indberetning), 30. april 2020 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30650

NYT: Danmarks ØMU-underskud blandt de mindste i EU

31. oktober 2014, Af de 28 EU-lande havde Danmark sidste år det fjerdemindste offentlige underskud. Det danske underskud var på 0,7 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var dermed et af de 18 lande, som havde et underskud, der højst udgjorde 3 pct. af BNP, sammen med blandt andre Sverige og Finland. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,9 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen)., Nye internationale retningslinjer for nationalregnskaber, Alle EU-lande er med udgangen af september 2014 overgået til at opgøre nationalregnskabet, herunder offentligt underskud og gæld, efter de nye internationale retningslinjer, ESA2010. Revisionen , omfatter også nye forbedrede datakilder og metoder og har haft meget forskellig virkning i de 28 EU-lande. Set under ét er EU-landenes underskud reduceret med 0,1 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Irland har haft den største reduktion på 1,5 procentpoint af BNP. Litauen har haft den største stigning på 0,5 procentpoint af BNP., Størst underskud i Slovenien, Ti , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Slovenien havde det største underskud på 15 pct. af BNP, mens Grækenland havde det næststørste på 12 pct. og Spanien det tredjestørste på 7 pct. Det lave underskud i Danmark på 0,7 pct. af BNP i 2013 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Eurolandenes gæld på 91 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige gæld. Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45 pct. af BNP. Af de 18 eurolande lå kun fem under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes offentlige bruttogæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 91 pct. af BNP samlet set over grænsen - og også over det samlede niveau for EU-landene under ét. , Hovedrevisionen har også haft meget forskellig virkning på de 28 landes offentlige bruttogæld. Set under ét er EU-landenes gæld reduceret med 1,8 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Cypern har haft den største reduktion på 9,5 procentpoint af BNP. Kroatien har haft den største stigning på 8,6 procentpoint af BNP., Grækenlands gæld er på 175 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 175 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2013. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Irlands gæld var på 123 pct. af BNP., Ingen forbehold for EU-landenes indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen har ikke taget forbehold EU-landenes oktober-indberetninger., Underskud/overskud og gæld, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -6,1, -4,1, -3,6, -2,9, EU-28, -6,4, -4,5, -4,2, -3,2, Danmark, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 83,7, 85,8, 89,0, 90,9, EU-28, 78,2, 80,8, 83,5, 85,4, Danmark, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2013 (oktober-indberetning), 31. oktober 2014 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2015, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18738

NYT: ØMU-underskud på 0,7 pct. af BNP

3. oktober 2014, I 2013 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 0,7 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er en betydelig reduktion af underskuddet i forhold til året før, hvor underskuddet på ØMU-saldoen lå på 3,9 pct. af BNP. Det mindre underskud i 2013 skyldes bl.a. midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Uden disse ekstraordinære indtægter ville underskuddet i 2013 have været på 2,5 pct. af BNP. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt fra 45,6 pct. af BNP i 2012 til , 45,0, pct. af BNP i 2013. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP. , I årets anden indberetning til EU-Kommissionen , ligger Danmark , således , fortsat , inden, for ØMU-kriterierne for ØMU-gælden i 2013., ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Overskud på ØMU-saldo , -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 771,2, 850,9, 850,6, 851,1, Overskud på ØMU-saldo, -49,1, -38,6, -73,0, -14,0, Hovedrevisionen har begrænset effekt på ØMU-gæld og ØMU-saldo, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Udgangspunktet for opgørelsen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden er Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010). Med hovedrevisionen af nationalregnskabet (se , www.dst.dk/revision2014, ) er ØMU-saldoen blevet identisk med den , nationalregnskabsbaserede offentlige saldo, idet den særlige korrektion for rentebetalinger fra swaps ikke længere skal indgå i opgørelsen af ØMU-saldoen. , ØMU-gælden er fortsat et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel værdi) for offentlig forvaltning og service., Hovedrevisionens effekt på, ØMU-gæld og ØMU-saldo i pct. af BNP er begrænset. I perioden 2010 til 2013 er ØMU-gælden øget med mellem 0,0 og 0,5 procentpoint af BNP og ØMU-saldoen er ændret med mellem minus 0,2 og 0,1 procentpoint af BNP. ØMU-gælden er revideret primært som følge af nye datakilder og metoder, herunder bl.a. i opgørelsen af gælden for offentlige institutioner med selvstændige regnskaber. ØMU-saldoen er revideret overvejende som følge af ændrede internationale retningslinjer og især på grund af, at rentebetalinger fra swaps ikke længere indgår i saldoen, men indgår som finansielle transaktioner., Hovedrevisionens effekt på ØMU-gæld og ØMU-saldo i pct. af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, ØMU-gæld (oktober-version) ENS2010, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, ØMU-gæld (april-version) ENS95, 42,8, 46,4, 45,4, 44,5, Ændring i ØMU-gæld, 0,1, 0,0, 0,3, 0,5, , ØMU-saldo (oktober-version) ENS2010, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, ØMU-saldo (april-version) ENS95, -2,5, -1,9, -3,8, -0,8, Ændring i ØMU-saldo, -0,2, -0,2, -0,1, 0,1, Anm.: Hovedrevisionen består både af nye internationale retningslinjer (ESA 2010) og nye forbedrede datakilder og metoder., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-Kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de nationalregnskabstal for det offentlige, som i mellemtiden er blevet revideret., Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik snarest efter, at Eurostat har offentliggjort dem ultimo oktober., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2013 (oktober-version), 3. oktober 2014 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2015, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18110

NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

31. oktober 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,7 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. Korrigeres den danske bruttogæld for de betydelige statslige finansielle aktiver i form af bl.a. statens indestående i Danmarks Nationalbank og genudlån til statslige selskaber (se nærmere i , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version), ), vil det nedbringe gælden med ca. 10 procentpoint., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 83,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 88,9 pct. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet med omkring 3 procentpoint siden 2014. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på omkring 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,6 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på knap 5 procentpoint., Forbehold for Frankrigs, Belgiens og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. oktober 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Frankrigs, Belgiens og Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2013, 2014, 2015, 2016, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,2, 1,1, -1,8, -0,6, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,3, 91,8, 89,9, 88,9, EU-28, 85,6, 86,5, 84,5, 83,2, Danmark, 44,0, 44,0, 39,5, 37,7, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (oktober-indberetning), 31. oktober 2017 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25573

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36029

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation