Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1841 - 1850 af 3345

NYT: Danmark har det største offentlige overskud i EU

30. oktober 2015, Danmark havde sidste år det største offentlige overskud blandt EU-landene. Det danske overskud var på 1,5 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med Luxembourg, Estland og Tyskland et af kun fire EU-lande, som havde overskud. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,6 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen). Overskuddet i Danmark på 1,5 pct. af BNP i 2014 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Størst underskud på Cypern, Tretten , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Cypern havde det største underskud på 8,9 pct. af BNP, Portugal havde det næststørste på 7,2 pct., mens Spanien havde det tredjestørste underskud på 5,9 pct. , Eurolandenes ØMU-gæld udgør 92 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45,1 pct. af BNP. Af de 19 eurolande lå seks under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes ØMU-gæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 92,1 pct. af BNP samlet set over grænsen, mens EU-landene under ét havde en gæld, der udgjorde 86,8 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2014. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Irlands og Belgiens gæld var på omkring 110 pct. af BNP., Forbehold for Østrigs indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af underskudsopgørelsen i Østrigs oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdet blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2011, 2012, 2013, 2014, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -4,2, -3,7, -3,0, -2,6, EU-28, -4,5, -4,3, -3,3, -3,0, Danmark, -2,1, -3,6, -1,3, 1,5, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 86,0, 89,3, 91,1, 92,1, EU-28, 81,0, 83,8, 85,5, 86,8, Danmark, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Anm.: I forhold til , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 478, , der udkom 5. oktober 2015 vedr. , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014,, er Danmarks underskud i 2013 forøget og overskuddet i 2014 reduceret. Det skyldes at der i denne offentliggørelse indgår et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 5 mia. kr. for hvert af de to år. Endvidere er underskuddet i 2012 reduceret som følge af forøgede kommunale indtægter på 1 mia. kr., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2014 (oktober-indberetning), 30. oktober 2015 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20255

NYT: 782 mia. kr. til sociale udgifter i 2021

7. oktober 2022, De samlede sociale udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse i Danmark udgjorde 782 mia. kr. før skat i 2021, svarende til 31 pct. af BNP. Efter skat udgjorde udgifterne 673 mia. kr., dvs. efter at ydelsesmodtagerne har betalt skat af de skattepligtige sociale ydelser, fx dagpenge og pension. Størstedelen af de sociale udgifter gik til ydelser inden for området , Alderdom, , som udgjorde 286 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. Udgifter til social beskyttelse inden for , Sygdom og sundhed, udgjorde 176 mia. kr. før skat, hvoraf 79 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Det offentlige finansierer 77 pct. af de sociale udgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, 19 pct. af de sociale udgifter går til folkepension, Den største udgiftspost under , Alderdom, er folkepension, som udgør 51 pct. af det samlede alderdomsområde og 19 pct. af de samlede udgifter til social beskyttelse. Andre ydelser inden for området , Alderdom, er bl.a. efterløn, pleje- og botilbud til ældre, diverse pensionsordninger og tillæg som ældrecheck og mediecheck. Udgifter til ældre, der vedrører sygehusvæsnet, hospice, mv., fremgår under hovedområdet , Sygdom og Sundhed, og medtages således ikke under , Alderdom, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 77 pct. af finansieringen, Social beskyttelse finansieres hovedsageligt af det offentlige. I 2021 udgjorde den offentlige andel 77 pct. af den samlede finansiering af sociale udgifter. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. Lønmodtager og selvstændige, de , Sikrede,, bidrog selv med 7 pct. af finansieringen, mens 4 pct. kom fra afkast af formuer placeret i pensionsselskaber mv. Da der forekommer en formueopbygning via de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, overstiger finansieringen udgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Sociale udgifter 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41819

NYT: Danmarks offentlige underskud det laveste i EU

29. oktober 2021, Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo på 0,2 pct. af BNP. Det er det laveste underskud blandt EU-landene i 2020, som var kraftigt præget af COVID-19. I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo på 4,1 pct. af BNP. Danmarks offentlige saldo i pct. af BNP er således forværret med 4,2 procentpoint fra 2019 til 2020. Kun tre andre EU-lande - Sverige, Letland og Slovakiet - havde forværringer af saldoen, der var lavere eller på niveau med Danmarks. I Sverige og Letland blev saldoen i forhold til BNP forværret med hhv. 3,4 procentpoint og 3,9 procentpoint, mens forværringen af saldoen i Slovakiet var på niveau med den danske. Samlet for alle EU-landene blev saldoen forværret med 6,3 procentpoint. Forværringen i den offentlige saldo i EU-landene skyldes primært øgede offentlige udgifter, mens de offentlige indtægter i 2019 og 2020 lå på niveau i de fleste EU-lande. Som følge af Brexit indgår Storbritannien ikke længere i EU-opgørelsen, som omfatter de nuværende 27 medlemslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmark og Sverige overholdt underskudgrænse på 3 pct. som de eneste, På trods af COVID-19-pandemiens kraftige påvirkning af de offentlige finanser i EU-landene, havde Danmark og Sverige som de eneste EU-lande et underskud på mindre end den , underskudsgrænse på 3 pct.,, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Til sammenligning havde 17 lande i 2019 et overskud på den offentlige saldo, og kun Rumænien og Frankrig havde et underskud større end 3 pct. af BNP. De fire EU-lande, hvor den offentlige saldo blev mest forværret mellem 2019 og 2020, var Grækenland, Malta, Østrig og Slovenien, som alle havde overskud på de offentlige finanser i 2019, der blev vendt til underskud på mere end 3 pct. i 2020., Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld) steg i samtlige 27 EU-lande i 2020, I samtlige 27 EU-lande steg den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) i pct. af BNP i 2020, og i 18 EU-lande steg ØMU-gælden mere end 10 procentpoint. For det samlede EU-27 (uden Storbritannien) steg gældsandelen med 12,9 procentpoint og udgjorde 90,1 pct. af BNP i 2020. I Euroområdet var gælden ved udgangen af 2020 97,3 pct. af BNP, hvilket er en stigning på 13,8 procentpoint sammenlignet med 2019. Grækenland havde den største stigning, og ØMU-gælden udgjorde i 2020 her 206,3 pct. af BNP. Dermed er Grækenland fortsat det land, der har den højeste ØMU-gæld blandt EU-landene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks ØMU-gæld steg fra 2019 til 2020 med 202,7 mia. dk. Målt i forhold til BNP steg ØMU-gælden med 8,5 procentpoint og udgjorde 42,1 pct. ved udgangen af 2020. Stigningen kommer efter gælden i forhold til BNP har været faldende siden 2015. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark havde i 2020 EU's sjette laveste ØMU-gæld og var blandt de 14 ud af 27 EU-lande, som opfyldte gældskriteriet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Luxembourgs indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2020-data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. april 2021, forbehold for Luxembourgs indberetning. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 21. oktober 2021, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020 (oktober-indberetning), 29. oktober 2021 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34681

NYT: Danmarks ØMU-gæld fortsat blandt de laveste i EU

25. oktober 2018, Danmark havde i 2017, ligesom i 2016, den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 36,1 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 13 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun syv ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld i pct. af BNP er stagneret siden 2013, ØMU-gælden i Grækenland steg markant i årene under finanskrisen fra 109 pct. af BNP i 2008 til 177 pct. af BNP i 2013. Siden er gælden i Grækenland stagneret og udgjorde 176 pct. af BNP i 2017, hvilket er den største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på hhv. 131 pct. og 125 pct. af BNP, mens Belgiens, Frankrigs, Spaniens og Cyperns gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 81,6 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 86,8 pct. af BNP. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet fra 86,4 pct. af BNP i 2014 til de nævnte 81,6 pct. af BNP i 2017. , Det største offentlige underskud i Spanien, Spanien havde med 3,1 pct. af BNP det største offentlige underskud (ØMU-saldo) i EU i 2017, og var det eneste EU-land, der ikke overholdt 3-procentskriteriet fra EU-traktaten. Portugal havde det næststørste underskud på 3,0 pct. Rumænien lå lige under kriteriet med et underskud på 2,9 pct. af BNP. , Danmark havde et overskud i 2017 på 1,1 pct. af BNP, hvilket var det syvende største overskud blandt EU-landene., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Både eurolandene og EU-landene under ét lå i 2017 samlet set under kriteriet, begge med et underskud på 1,0 pct. af BNP. Siden 2009 har underskuddene for eurolandene og EU-landene under ét udvist en konstant faldende tendens fra hhv. et underskud på 6,2 pct. af BNP og 6,6 pct. af BNP., Forbehold for Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 22. oktober 2018 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. Således har EU-kommissionen i samme pressemeddelelse ophævet Frankris forbehold fra april-indberetningen., Underskud/overskud og gæld, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -2,5, -2,0, -1,6, -1,0, EU-28, -2,9, -2,3, -1,7, -1,0, Danmark, 1,1, -1,5, -0,4, 1,1, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,8, 89,9, 89,1, 86,8, EU-28, 86,4, 84,4, 83,3, 81,6, Danmark, 44,3, 39,9, 37,9, 36,1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2017 (oktober-indberetning), 25. oktober 2018 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26819

NYT: ØMU-underskud på 0,7 pct. af BNP

3. oktober 2014, I 2013 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 0,7 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er en betydelig reduktion af underskuddet i forhold til året før, hvor underskuddet på ØMU-saldoen lå på 3,9 pct. af BNP. Det mindre underskud i 2013 skyldes bl.a. midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Uden disse ekstraordinære indtægter ville underskuddet i 2013 have været på 2,5 pct. af BNP. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt fra 45,6 pct. af BNP i 2012 til , 45,0, pct. af BNP i 2013. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP. , I årets anden indberetning til EU-Kommissionen , ligger Danmark , således , fortsat , inden, for ØMU-kriterierne for ØMU-gælden i 2013., ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Overskud på ØMU-saldo , -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 771,2, 850,9, 850,6, 851,1, Overskud på ØMU-saldo, -49,1, -38,6, -73,0, -14,0, Hovedrevisionen har begrænset effekt på ØMU-gæld og ØMU-saldo, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Udgangspunktet for opgørelsen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden er Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010). Med hovedrevisionen af nationalregnskabet (se , www.dst.dk/revision2014, ) er ØMU-saldoen blevet identisk med den , nationalregnskabsbaserede offentlige saldo, idet den særlige korrektion for rentebetalinger fra swaps ikke længere skal indgå i opgørelsen af ØMU-saldoen. , ØMU-gælden er fortsat et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel værdi) for offentlig forvaltning og service., Hovedrevisionens effekt på, ØMU-gæld og ØMU-saldo i pct. af BNP er begrænset. I perioden 2010 til 2013 er ØMU-gælden øget med mellem 0,0 og 0,5 procentpoint af BNP og ØMU-saldoen er ændret med mellem minus 0,2 og 0,1 procentpoint af BNP. ØMU-gælden er revideret primært som følge af nye datakilder og metoder, herunder bl.a. i opgørelsen af gælden for offentlige institutioner med selvstændige regnskaber. ØMU-saldoen er revideret overvejende som følge af ændrede internationale retningslinjer og især på grund af, at rentebetalinger fra swaps ikke længere indgår i saldoen, men indgår som finansielle transaktioner., Hovedrevisionens effekt på ØMU-gæld og ØMU-saldo i pct. af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, ØMU-gæld (oktober-version) ENS2010, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, ØMU-gæld (april-version) ENS95, 42,8, 46,4, 45,4, 44,5, Ændring i ØMU-gæld, 0,1, 0,0, 0,3, 0,5, , ØMU-saldo (oktober-version) ENS2010, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, ØMU-saldo (april-version) ENS95, -2,5, -1,9, -3,8, -0,8, Ændring i ØMU-saldo, -0,2, -0,2, -0,1, 0,1, Anm.: Hovedrevisionen består både af nye internationale retningslinjer (ESA 2010) og nye forbedrede datakilder og metoder., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-Kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de nationalregnskabstal for det offentlige, som i mellemtiden er blevet revideret., Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik snarest efter, at Eurostat har offentliggjort dem ultimo oktober., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2013 (oktober-version), 3. oktober 2014 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2015, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18110

NYT: Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste

25. oktober 2019, Danmark havde i 2018 den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld udgjorde 34,2 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Litauen og Sverige blandt de 14 EU-lande, som ved udgangen af 2018 havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun otte ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp2, ., Fire lande har to tredjedele af EU's samlede ØMU-gæld, EU's befolkningsmæssigt største lande, Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien er også de lande med den største ØMU-gæld. Tilsammen har disse lande to tredjedele af EU's samlede ØMU-gæld. Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2018 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 122 pct. af BNP. Belgien, Spanien, Cypern og Frankrig havde alle en gæld på omkring 100 pct. af deres BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 80,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 85,9 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set under ét faldet med , 6,6 , procentpoint siden den toppede med 87,0 pct. i 2014. , Cypern havde det største offentlige underskud i 2018, Cypern var det eneste EU-land, der i 2018 havde et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Cyperns underskud udgjorde 4,4 pct. af landets BNP. Rumænien lå præcis inden for kriteriet med et underskud på 3,0 pct. af BNP. Frankrig og Spanien havde begge underskud på 2,5 pct. af BNP. Danmark havde i lighed med Sverige og Slovenien et overskud i 2018 på 0,8 pct. af BNP svarende til det ottende største overskud blandt EU-landene., Det samlede offentlige underskud i EU overholder 3-procentskriteriet, Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set solidt under 3-procents-kriteriet med et underskud på 0,5 pct. hhv. 0,7 pct. af BNP. Siden 2009, hvor de samlede underskud var højst, har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på 5,7 procentpoint for eurolandene og 5,9 procentpoint for alle EU-landene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp2, ., Forbehold for Ungarns og Slovakiets indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 21. oktober 2019 tilbagetaget tidligere tagne forbehold for kvaliteten af Ungarns hhv. Slovakiets indberetninger. Der er ikke taget nye forbehold., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med den normale opfølgende proces (clarification) mellem Eurostat (som repræsenterer EU-kommissionen) og Danmarks Statistik vedr. Danmarks EDP-indberetning til EU af ØMU-gæld og ØMU-saldo, er ØMU-saldoen pr. 21. oktober 2019 for 2015-2018 revideret (opjusteret) i forhold til seneste offentliggørelse 4. oktober 2019. Yderligere information kan findes i dette baggrundsnotat , www.dst.dk/ext/finans/baggrund--pdf, ., Underskud/overskud og gæld, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -2,0, -1,4, -0,9, -0,5, EU-28, -2,4, -1,7, -1,0, -0,7, Danmark, -1,2, 0,2, 1,7, 0,8, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 90,8, 90,0, 87,8, 85,9, EU-28, 84,9, 83,8, 82,1, 80,4, Danmark, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp2, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2018 (oktober-indberetning), 25. oktober 2019 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28604

NYT: 1 ud af 7 kr. til sociale ydelser opkræves i skat

12. november 2019, De samlede sociale udgifter udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Heraf blev 100 mia. kr. opkrævet i skat, da de fleste typer af kontante ydelser er skattepligtige. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat er især markant for området , alderdom, . De sociale udgifter inkluderer både offentlige og private foranstaltninger. Den private del af udgifterne på 88 mia. kr. er især relateret til obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Folkepensionen udgør halvdelen af udgifterne til , alderdom, Af de samlede udgifter til alderdom på 271 mia. kr., var , folkepension, med 135 mia. kr. den største post. , Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, udgjorde 34 mia. kr., , pleje- og botilbud 45, mia. kr., , tjenestemandspensioner, 29 mia. kr., mens , ATP, i 2018 havde udgifter på 16 mia. kr. til social beskyttelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 75 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten, og i 2018 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 75 pct. Arbejdsgivere bidrog med 11 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede selv bidrog med 8 pct. af finansieringen, mens de resterende 6 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes alene formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse af tidsserien for 2007-2018 er statistikken forbedret på flere punkter. De væsentligste ændringer er, at der nu medtages udgifter til specialpædagogisk støtte og udgifter til befordring. , Sociale udgifter 2018, 12. november 2019 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29508

NYT: Danmarks ØMU-gæld er blandt de laveste i EU

31. oktober 2016, Danmark havde sidste år den syvende laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld var på 40,4 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Letland, Rumænien, Tjekkiet og Sverige et af kun 11 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Set under ét havde EU-landene en gæld på 85,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 90,4 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. I 2015 er såvel EU-landenes som eurolandenes ØMU-gæld under ét faldet for første gang siden finanskrisens start i 2007, hvor ØMU-gælden udgjorde hhv. 58 pct. og 65 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 177 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2015. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. Efter flere års stigning er ØMU-gælden i 2015 reduceret i Grækenland, Portugal, Belgien og Spanien, mens den har været fortsat stigende i Italien, Cypern og Frankrig., Størst underskud i Grækenland, Seks EU-, lande havde i 2015 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Grækenland havde med 7,5 pct. af BNP det største underskud, Spanien havde det næststørste på 5,1 pct., mens Portugal og Storbritannien fik det tredjestørste underskud på godt 4 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark på 1,7 pct. af BNP i 2015 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., EU-underskud under grænsen, Af de 19 eurolande lå 15 under 3-procents-kriteriet, mens fire eurolandes underskud oversteg 3 pct. af BNP. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 2,1 pct. og 2,4 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist et fortsat fald på i alt godt 4 procentpoint., Forbehold for Cyperns, Belgiens og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Cyperns, Belgiens og Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2012, 2013, 2014, 2015, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,6, -3,0, -2,6, -2,1, EU-28, -4,3, -3,3, -3,0, -2,4, Danmark, -3,5, -1,1, 1,5, -1,7, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 89,5, 91,3, 92,0, 90,4, EU-28, 83,8, 85,7, 86,7, 85,0, Danmark, 45,2, 44,7, 44,8, 40,4, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2015 (oktober-indberetning), 31. oktober 2016 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24078

NYT: Danmarks ØMU-underskud blandt de mindste i EU

31. oktober 2014, Af de 28 EU-lande havde Danmark sidste år det fjerdemindste offentlige underskud. Det danske underskud var på 0,7 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var dermed et af de 18 lande, som havde et underskud, der højst udgjorde 3 pct. af BNP, sammen med blandt andre Sverige og Finland. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,9 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen)., Nye internationale retningslinjer for nationalregnskaber, Alle EU-lande er med udgangen af september 2014 overgået til at opgøre nationalregnskabet, herunder offentligt underskud og gæld, efter de nye internationale retningslinjer, ESA2010. Revisionen , omfatter også nye forbedrede datakilder og metoder og har haft meget forskellig virkning i de 28 EU-lande. Set under ét er EU-landenes underskud reduceret med 0,1 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Irland har haft den største reduktion på 1,5 procentpoint af BNP. Litauen har haft den største stigning på 0,5 procentpoint af BNP., Størst underskud i Slovenien, Ti , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Slovenien havde det største underskud på 15 pct. af BNP, mens Grækenland havde det næststørste på 12 pct. og Spanien det tredjestørste på 7 pct. Det lave underskud i Danmark på 0,7 pct. af BNP i 2013 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Eurolandenes gæld på 91 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige gæld. Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45 pct. af BNP. Af de 18 eurolande lå kun fem under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes offentlige bruttogæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 91 pct. af BNP samlet set over grænsen - og også over det samlede niveau for EU-landene under ét. , Hovedrevisionen har også haft meget forskellig virkning på de 28 landes offentlige bruttogæld. Set under ét er EU-landenes gæld reduceret med 1,8 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Cypern har haft den største reduktion på 9,5 procentpoint af BNP. Kroatien har haft den største stigning på 8,6 procentpoint af BNP., Grækenlands gæld er på 175 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 175 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2013. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Irlands gæld var på 123 pct. af BNP., Ingen forbehold for EU-landenes indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen har ikke taget forbehold EU-landenes oktober-indberetninger., Underskud/overskud og gæld, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -6,1, -4,1, -3,6, -2,9, EU-28, -6,4, -4,5, -4,2, -3,2, Danmark, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 83,7, 85,8, 89,0, 90,9, EU-28, 78,2, 80,8, 83,5, 85,4, Danmark, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2013 (oktober-indberetning), 31. oktober 2014 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2015, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18738

NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

28. april 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,8 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. , EU-landene havde samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 89,2 pct. , Efter flere års stigning har ØMU-gælden for EU-landene set under ét været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,9 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på i alt knap 5 procentpoint., Forbehold for Luxembourgs, Belgiens og Ungarns indberetning., EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 24. april 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Luxembourgs, Belgiens og Ungarns april-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2013, 2014, 2015, 2016, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,0, 1,4, -1,3, -0,9, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,4, 92,0, 90,3, 89,2, EU-28, 85,7, 86,7, 84,9, 83,5, Danmark, 44,0, 44,0, 39,6, 37,8, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (april-indberetning), 28. april 2017 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24079

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation