Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2091 - 2100 af 3361

      NYT: Underskud på de offentlige finanser

      25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

      NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

      2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40281

      NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

      Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 19. december 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479

      NYT: De offentlige virksomheders produktion faldt

      3. december 2021, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder faldt i 2020 med 9,3 mia. kr. til i alt 138,2 mia. kr. En af årsagerne var frasalg af virksomheder, som således ikke længere indgår som en del af den offentlige sektor. Derudover blev især transportsektoren ramt af COVID-19-nedlukningerne, hvilket medførte fald i indtægterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Største investeringer i energiforsyning, I 2020 var , energiforsyning, igen det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 8,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. svarende til 25,4 pct. og 15,6 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 22,4 pct. af alle bruttoinvesteringer i dansk økonomi i 2020. Med 16,0 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2016, 2017, 2018, 2019*, 2020*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,5, 23,0, 22,2, 21,7, 22,4, Offentlig forvaltning og service, 18,0, 16,0, 15,8, 15,2, 16,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige selskaber, 7,7, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2021:250, ,, Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version, . , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2020 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 13,3 mia. kr. , Energiforsyning, og , transport, post og tele, havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 9,0 mia. kr. og 3,9 mia. kr. Det skyldes dels et fald hos flere virksomheder bl.a. Ørsted Wind Power A/S, der har frasolgt flere selskaber, som derved ikke længere indgår som offentligt ejede. Desuden påvirkede nedlukningerne på grund af COVID-19, idet virksomhedernes produktion faldt, uden at man så samme fald for forbrug i produktionen. , Finansiering og forretningsservice mv., stod for omkring en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2020 efterfulgt af, energiforsyning, og , transport, post og tele,, der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har betydet, at der er større usikkerhed i statistikken end normalt. Dette gælder især COVID-19-kompensationerne, hvor nogle virksomheder kun havde modtaget en del af kompensationen for 2020 ved regnskabets afslutning. Desuden er ikke alle kompensationer opgjort separat i regnskabet, og derfor indgår som en del af den sædvanlige produktion. De COVID-19-kompensationer, som virksomhederne har modtaget, regnes nationalregnskabsmæssigt som et produktonssubsidie og vil derfor ikke løfte produktionsværdien. , Den offentlige sektors finanser 2020, 3. december 2021 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2022, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34748

      NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

      29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33389

      NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

      1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49931

      NYT: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld

      20. december 2017, Den offentlige finansielle nettogæld faldt med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Faldet skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskaber, som mere end opvejer et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg, Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Den største stigning var at finde i Ørsted (tidligere Dong Energy), som alene bidrog med 14,0 mia. kr., mens Københavns Lufthavne samt SAS Danmark tilsammen bidrog med 0,7 mia. kr. Modsat tabte staten 1,0 mia. kr. på salget af Vestjysk Bank set i forhold til værdien af selskabet ved udgangen af andet kvartal., Underskud på den offentlige saldo i tredje kvartal, Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr. Siden seneste udgivelse er den offentlige saldo for de to første kvartaler i 2017 opjusteret med 10,0 mia. kr. til hhv. et underskud på 2,9 mia. kr. og et overskud på 4,4 mia. kr. Revisionen skyldes nye oplysninger fra SKAT om skatteprovenuet. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. , Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 133,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. I de første tre kvartaler i 2017 var det offentlige forbrug på 397,3 mia. kr. Det er 6,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgør 784,4 mia. kr. svarende til 36,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:389, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, 20. december 2017 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26665

      NYT: Store kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper

      8. september 2017, I 2016 havde 16.900 personer en , Indkomst før skat, på over 2 mio. kr. Heraf var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. I indkomstintervallet 0,5-2,0 mio. kr. var der ligeledes flere mænd end kvinder. Det kan blandt andet tilskrives en overrepræsentation af mænd i ledelser og blandt selvstændige, samt flere timer på arbejdsmarkedet for mænd. Samtidig arbejder flere højtuddannede kvinder i den offentlige sektor, hvor der oftest er et glasloft over lønningerne i den høje ende af skalaen., Store formueindkomster og mange selvstændige i toppen, Personer med indkomster over 2 mio. kr. har markant større formueindkomster end den gennemsnitlige dansker. Således udgør formueindkomst for denne gruppe 33 pct. af indkomsten før skat, mens gennemsnittet for hele befolkningen blot er 4 pct. Det er også i gruppen af personer med indkomster over 2 mio. kr., at man finder den største andel af indkomst fra selvstændig virksomhed. I denne gruppe er tæt ved halvdelen af erhvervsindkomsten overskud af egen virksomhed. Dette overskud kan også delvist tilskrives formueafkast., Unge med lav indkomst, I gruppen af personer med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr. var 40 pct. af indkomsten erhvervsindkomst, 47 pct. var offentlige overførsler og 11 pct. var private pensionsudbetalinger. Gruppen er sammensat af lavtlønsgrupper på arbejdsmarkedet, herunder en del, som arbejder på nedsat tid og pensionister, hvilket også er en medvirkende forklaring på, at kvinder udgør 59 pct. i gruppen. Personer med indkomster under 125.000 kr. er primært hjemmeboende unge og studerende. Gruppen tjente 27 pct. af indkomsten på arbejdsmarkedet, mens 47 pct. var offentlige overførsler, , , hvoraf næsten halvdelen var SU., Statistikken udkommer tidligere, Statistikken er i år baseret på tidligere udtræk fra SKAT's databaser. Det betyder, at vi kan producere statistikken tre måneder hurtigere. I denne offentliggørelse opgøres , Indkomst i alt før skat, . Den består af , Erhvervsindkomst, , , Offentlige overførsler, , , Private pensionsudbetalinger, (rate- og livrentepensioner), , Formueindkomst, brutto samt nogle få ikke-klassificerbare indkomster. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle, der er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser på samme adresse., Størst stigning i erhvervsindkomst, Indkomsten før skat for personer over 14 år var i 2016 gennemsnitligt på 312.600 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 5.300 kr. i forhold til året før. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 5.500 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. Herudover har der været en lille stigning i offentlige overførsler. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 var en smule lavere, men den er fortsat høj i historisk sammenhæng. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2014-2015, 2015-2016,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 296,7, 307,3, 312,6, 10,7, 5,3, Erhvervsindkomst, 204,1, 209,7, 215,2, 5,6, 5,5, Offentlige overførsler, 61,0, 61,2, 61,5, 0,2, 0,3, Private pensionsudbetalinger, 19,6, 20,5, 21,3, 0,8, 0,8, Formueindkomst, brutto, 10,4, 13,5, 12,8, 3,1, -0,7, Anden personlig indkomst, 1,6, 2,4, 1,9, 0,8, -0,6, Renteudgifter, 13,6, 12,5, 11,9, -1,1, -0,6, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 94,1, 99,0, 101,5, 4,9, 2,5,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 14,0, 16,2, 16,9, 2,3, 0,7, 1.000-1.999, 55,0, 59,7, 63,1, 4,7, 3,4, 500-999, 453,9, 481,4, 513,2, 27,5, 31,8, 300-499, 1391,1, 1402,8, 1423,4, 11,7, 20,6, 200-299, 1054,7, 1051,4, 1045,0, -3,3, -6,4, 125-199, 847,5, 850,2, 845,8, 2,7, -4,4, Under 125, 808,0, 801,9, 799,1, -6,1, -2,8, Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2016-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 80.100 personer. Da den økonomiske krise var hårdest i 2009, var antallet nede på 52.000 efter at være nået op på 64.300 personer to år tidligere., Indkomster for personer 2016, 8. september 2017 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25759

      NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

      15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20049

      NYT: Fortsat stigende indtægt fra selskabsskatten

      4. marts 2015, I 2013 indbragte selskabsskatten 51,3 mia. kr. til staten. Det er en stigning på 2,6 mia. kr. eller 5,4 pct. i forhold til året før. Provenuet for selskabsskatten er på det højeste niveau, siden den økonomiske krise begyndte, og bliver kun overgået af niveauet i 2005-2007. De skatteydende selskabers samlede skattepligtige indkomst steg i 2013 med 14,2 mia. kr. eller 6,6 pct. til 230,4 mia. kr., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatten var inden for , maskinindustri, med 1,8 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet for bl.a. , handel, samt fra , kultur og fritid, og fra , møbel og anden industri, . Det største fald i selskabsskatten skete inden for , råstofudvinding, med 1,1 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber inden for bl.a. , energiforsyning, samt for , transport, og for, uoplyst aktivitet, ., Aktieselskaberne stod for 59 pct. af provenuet, Aktieselskaber betalte over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 30,4 mia. kr. eller 59 pct., mens anpartsselskaber tegnede sig for 14,0 mia. kr. eller 27 pct. Øvrige selskaber betalte de resterende 6,9 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede selskabsskatter. , Målt på antallet udgjorde aktieselskaberne 12 pct. og anpartsselskaberne 85 pct. af alle selskaber og foreninger., For selskaber med negativ indkomst i 2013 udgjorde den samlede negative skattepligtige indkomst 37,6 mia. kr., hvilket er 16 pct. mindre end året før, hvor den var 44,7 mia. kr. , 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2013 var der 223.652 registrerede selskaber. Af disse havde 62.568 eller 28 pct. efter tillæg, nedslag eller lempelser en positiv skattepligtig indkomst og skulle dermed betale selskabsskat. Året før var andelen 26 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at for datter- og koncernforbundne selskaber skal alle skatteoplysninger indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Hvis man fraregner disse datter- og koncernforbundne selskaber, er andelen, der betaler selskabsskat, 41 pct. i 2013, 38 pct. i 2012 og 47 pct. i 2005., Selskabsskat fordelt på selskabstype,  , 2012, 2013*, Ændring,  , antal, pct., Antal selskaber mv. i alt, 59, 380, 62, 568, 5,4, Aktieselskaber, 7, 152, 7, 289, 1,9, Anpartsselskaber, 49, 911, 53, 135, 6,5, Andre selskaber mv., 2, 317, 2, 144, -7,5,  , mio. kr.,  , Skattepligtig indkomst, 216, 173, 230, 375, 6,6, Aktieselskaber, 135, 618, 144, 172, 6,3, Anpartsselskaber, 50, 814, 56, 490, 11,2, Andre selskaber mv., 29, 741, 29, 713, -0,1, Selskabsskat , 48, 643, 51, 267, 5,4, Aktieselskaber, 28, 938, 30, 436, 5,2, Anpartsselskaber, 12, 557, 13, 950, 11,1, Andre selskaber mv., 7, 148, 6, 881, -, 3,7, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb., * Foreløbige tal., Selskabsskatter fordelt på brancher,  , 2012, 2013*,  , Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat, Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat,  , mio. kr., I alt, 216, 173, 48, 643, 230, 375, 51, 267, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 426, 355, 2, 110, 525, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 81, 495, 18, 712, 86, 782, 19, 874, Bygge og anlæg, 4, 775, 1, 216, 6, 018, 1, 465, Handel og transport, 44, 264, 10, 837, 45, 634, 11, 157, Information og kommunikation, 12, 289, 3, 096, 11, 686, 2, 912, Finansiering og forsikring, 43, 809, 7, 889, 47, 644, 8, 416, Ejendomshandel og udlejning, 3, 246, 849, 5, 281, 1, 347, Erhvervsservice, 14, 482, 3, 086, 14, 718, 3, 168, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 1, 681, 423, 2, 983, 543, Kultur, fritid og anden service, 2, 584, 639, 5, 399, 1, 326, Uoplyst aktivitet, 6, 123, 1, 541, 2, 121, 534, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb. , * Foreløbige tal., Selskabsbeskatning i indkomståret 2013, 4. marts 2015 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19096
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation