Søgeresultat

NYT: Skatterne steg mere end indkomsterne

1. december 2016, Indkomstskatteprovenuet steg i 2015 med 4,7 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2015 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,5 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2015 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.087,1 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 370,3 mia. kr., Bundskatten steg 22 pct., Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct. Herudover steg aktieskatten i 2015 med 6,3 mia. kr. svarende til 44,7 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. svarende til 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2015 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 6,83 pct. til 8,08 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 5 pct. til 4 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 7,65 pct. til 8,05 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 26.800 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2015 blev hævet til 43.400 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 459.200 kr., Indkomster og fradrag,  , 2014, 2015*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 207,2, 1, 246,6, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -45,2, -44,5, 1,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 108,2, 115,1, 6,4, 4. Overført underskud, 1,0, 0,1, -90,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 054,8, 1, 087,1, 3,1, 6. Aktieindkomst, 35,2, 53,7, 52,6, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2014, 2015*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 401,4, 424,0, 5,6, A-skat, 353,9, 368,7, 4,2, B-skat, 22,1, 23,2, 5,0, Aktieskat, 2,2, 4,6, 109,1, Frivillige indbetalinger, 16,5, 22,2, 34,5, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,2, 33,3, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 4,2, -23,6, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,4, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,7, 3,8, 2,7, 3. Hævede opsparede overskud, 2,2, 2,0, -9,1, 4. Slutskatter, 381,1, 404,3, 6,1, Indkomstskatter, 353,6, 370,3, 4,7, Bundskat, 68,9, 83,9, 21,8, Topskat, 15,1, 16,5, 9,3, Udligningsskat, 0,3, 0,3, 0,0, Sundhedsbidrag, 43,3, 35,8, -17,3, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,3, 15,0, Kirkeskat, 6,0, 6,1, 1,7, Kommuneskat, 214,8, 221,8, 3,3, Virksomhedsskat, 3,3, 3,6, 9,1, Forskerskat, 1,2, 1,3, 8,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,4, 0,0, Aktieskat, 14,1, 20,4, 44,7, Ejendomsværdiskat, 13,4, 13,6, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 77,1, 79,4, 3,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,7, 17,9, -4,3,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 104, 5, 139, 0,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2012 og 2013 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2015, 1. december 2016 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23082

NYT: Større stigning i indkomstskatterne

2. december 2014, Indkomstskatteprovenuet steg med 3,2 pct. i 2013, og de skattepligtige indkomster steg med 2,1 pct. De skattepligtige indkomster er opgjort til 1.028,0 mia. kr., og indkomstskatterne heraf er opgjort til 346,2 mia. kr. Udviklingen i 2013 skal dels ses på baggrund af den generelle økonomiske udvikling og dels den fortsatte gennemførelse af skattereformen fra 2009, som i 2013 har medført en nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget og en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten., Statsskatten stiger 18 pct., Stigningen i indkomstskatterne på i alt 10,4 mia. kr. fordeler sig med en stigning på 11,3 mia. kr. eller 17,8 pct. i den samlede statsskat som følge af den forhøjede udskrivningsprocent for bundskatten samt et fald i sundhedsbidraget på 6,8 mia. kr. eller 11,8 pct. Kommuneskatten steg med 6,0 mia. kr. eller 2,9 pct. Herudover er aktieskatten i 2013 steget med 1,1 mia. kr. eller 10,1 pct., og ejendomsværdiskatten er steget med 0,2 mia. kr. eller 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2012 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 3,64 pct. til 4,64 pct. I 2013 er den yderligere sat op til 5,83 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 7 pct. til 6 pct. Endvidere er beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget steget fra 4,40 pct. til 6,95 pct., og maksimumsbeløbet hævet til 22.300 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 er suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette har betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat. I 2013 er personfradrag nedsat med 900 kr. til 42.000 kr., og topskattegrænsen er hævet fra 389.900 kr. til 421.000 kr., Indkomster og fradrag,  , 2012, 2013*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1 144,2, 1 174,3, 2,6, 2. Kapitalindkomst, -55,9, -45,9, -17,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 81,3, 98,2, 20,8, 4. Overført underskud, -0,4, -2,1, 425,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1 006,7, 1 028,0, 2,1, 6. Aktieindkomst, 1, 27,8, 31,4, 12,9, * Foreløbige tal., 1, Aktieindkomst ud over bundgrænsebeløbet på 48.300 kr., Beskatningen ved slutligningen,  , 2012, 2013*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 378,4, 389,1, 2,8, A-skat, 336,9, 342,0, 1,5, B-skat, 14,2, 20,3, 43,0, Aktieskat, 5,9, 3,6, -39,0, Frivillige indbetalinger, 15,5, 16,6, 7,1, § 55 udbetalinger, -0,2, -1,3, 550,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,9, 5,5, 12,2, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,2, 1,3, 8,3, 2. Overført restskat, 1, 4,9, 4,5, -8,2, 3. Hævede opsparede overskud, 1,7, 1,8, 5,9, 4. Slutskatter, 359,6, 371,4, 3,3, Indkomstskatter, 335,6, 346,2, 3,2, Statsskat , 63,6, 74,9, 17,8, Sundhedsbidrag, 57,6, 50,8, -11,8, Skat for begrænset skattepligt, 2,1, 2,0, -4,8, Kirkeskat, 5,8, 5,9, 1,7, Kommuneskat, 203,9, 209,9, 2,9, Virksomhedsskat, 3,8, 4,0, 5,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,2, -1,3, 8,3, Aktieskat, 10,9, 12,0, 10,1, Ejendomsværdiskat, 13,0, 13,2, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 73,8, 74,8, 1,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,6, 15,1, -3,2,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 4, 966, 5, 130, 3,3, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2010 og 2011 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2013, 2. december 2014 - Nr. 608, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18857

NYT: Fortsat stigende indtægt fra selskabsskatten

3. marts 2016, Foreløbige tal for 2014 viser, at selskabsskatten indbragte 55,8 mia. kr. til staten. Det er en stigning på 1,7 mia. kr., svarende til 3,2 pct., i forhold til året før. Dette på trods af, at skattesatsen i 2014 er sat ned fra 25 til 24,5 pct. Provenuet for selskabsskatten er på det højeste niveau, siden den økonomiske krise begyndte, og det bliver kun overgået af niveauet i 2006. De skatteydende selskabers samlede skattepligtige indkomst steg i 2014 med 11,9 mia. kr. til 253,3 mia. kr. svarende til en stigning på 4,9 pct., Aktieselskaberne stod for 60 pct. af provenuet, Aktieselskaber betalte over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,3 mia. kr., svarende til 60 pct., mens anpartsselskaber tegnede sig for 15,7 mia. kr. svarende til 28 pct. Øvrige selskaber betalte de resterende 6,8 mia. kr. svarende til 12 pct. af de samlede selskabsskatter. , Målt på antallet udgjorde aktieselskaberne 11 pct. og anpartsselskaberne 84 pct. af alle selskaber og foreninger., For selskaber med negativ indkomst i 2014 udgjorde den samlede negative skattepligtige indkomst 38,9 mia. kr., hvilket er 4 pct. mindre end året før, hvor den var 40,5 mia. kr. , 30 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2014 var der 231.254 registrerede selskaber. Af disse havde 69.365, svarende til 30 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. Året før var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at for datter- og koncernforbundne selskaber skal alle skatteoplysninger indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Hvis man fraregner disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 43 pct. i 2014, 39 pct. i 2013 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,0 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , medicinalindustri, samt fra , handel, og fra , møbel og anden industri, . Det største fald kom fra , maskinindustri, med 1,4 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , råstofudvinding, samt fra , transport, og fra, sociale institutioner, ., Selskabsskat fordelt på selskabstype,  , 2013, 2014*, Ændring,  , antal, pct., Antal selskaber mv. i alt, 64, 027, 69, 365, 8,3, Aktieselskaber, 7, 375, 7, 472, 1,3, Anpartsselskaber, 53, 726, 58, 548, 9,0, Andre selskaber mv., 2, 926, 3, 345, 14,3,  , mio. kr.,  , Skattepligtig indkomst, 241, 353, 253, 293, 4,9, Aktieselskaber, 147, 607, 160, 755, 8,9, Anpartsselskaber, 56, 607, 64, 237, 13,5, Andre selskaber mv., 37, 139, 28, 301, -23,8, Selskabsskat , 54, 066, 55, 784, 3,2, Aktieselskaber, 31, 318, 33, 262, 6,2, Anpartsselskaber, 14, 014, 15, 713, 12,1, Andre selskaber mv., 8, 734, 6, 809, -22,0, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb., * Foreløbige tal., Selskabsskatter fordelt på brancher,  , 2013, 2014*,  , Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat, Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat,  , mio. kr., I alt, 241, 354, 54, 066, 253, 293, 55, 784, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 119, 526, 1, 357, 339, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 87, 378, 20, 021, 86, 529, 19, 065, Bygge og anlæg, 6, 096, 1, 486, 7, 102, 1, 685, Handel og transport, 48, 308, 11, 845, 51, 495, 12, 333, Information og kommunikation, 11, 768, 2, 934, 12, 115, 2, 974, Finansiering og forsikring, 47, 956, 8, 501, 56, 712, 10, 479, Ejendomshandel og udlejning, 5, 352, 1, 366, 6, 231, 1, 537, Erhvervsservice, 14, 870, 3, 211, 16, 260, 3, 612, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 9, 929, 2, 301, 7, 448, 1, 787, Kultur, fritid og anden service, 5, 406, 1, 327, 5, 141, 1, 254, Uoplyst aktivitet, 2, 172, 548, 2, 903, 719, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb. , * Foreløbige tal., Set i forhold til de samlede skatter og afgifter udgjorde selskabsskatterne 5,7 pct. i 2014 og 6,0 pct. i 2013. Til sammenligning udgjorde selskabsskatterne 7,9 pct. i 2006, som var det år, hvor selskabsskatten gav det største provenu., Selskabsbeskatning i indkomståret 2014, 3. marts 2016 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21006

NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

NYT: De offentlige virksomheder øgede investeringerne

3. december 2020, Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investeringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, I 2019 var , energiforsyning, det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,6 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 7,9 mia. kr. og 7,5 mia. kr. svarende til 23,8 pct. og 22,8 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 21,2 pct. af den danske økonomi i 2019. Med 14,7 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,2, 26,5, 23,0, 21,9, 21,2, Offentlig forvaltning og service, 18,3, 18,0, 16,0, 15,5, 14,7, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,1, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, Offentlige selskaber, 7,8, 7,7, 6,3, 5,6, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2020:367, ,, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, ., Bruttoværditilvæksten, I 2019 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 3 mia. kr. , Transport, post og tele, og , landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Det skyldes dels et fald i PostNord og Nordsøfondens omsætning, dels at Danske Færger blev solgt i 2018 og derved ikke længere er offentligt ejet., Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2019, efterfulgt af , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, , der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Et mindre antal store virksomheder er udgået af denne statistik i 2019, da de ikke længere klassificeres som offentlige virksomheder. De to største målt på produktionsværdi er Danske færger A/S og Spilnu.dk A/S., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2019, 3. december 2020 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2021, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32122

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

Det dyrkede areal

Hvor stort er det danske landbrugsareal? Hvilke afgrøder - fx korn og grøntsager - dyrker man, og hvor meget er økologisk?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/det-dyrkede-areal

Emneside

NYT: De offentlige virksomheders produktion faldt

3. december 2021, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder faldt i 2020 med 9,3 mia. kr. til i alt 138,2 mia. kr. En af årsagerne var frasalg af virksomheder, som således ikke længere indgår som en del af den offentlige sektor. Derudover blev især transportsektoren ramt af COVID-19-nedlukningerne, hvilket medførte fald i indtægterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Største investeringer i energiforsyning, I 2020 var , energiforsyning, igen det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 8,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. svarende til 25,4 pct. og 15,6 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 22,4 pct. af alle bruttoinvesteringer i dansk økonomi i 2020. Med 16,0 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2016, 2017, 2018, 2019*, 2020*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,5, 23,0, 22,2, 21,7, 22,4, Offentlig forvaltning og service, 18,0, 16,0, 15,8, 15,2, 16,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige selskaber, 7,7, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2021:250, ,, Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version, . , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2020 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 13,3 mia. kr. , Energiforsyning, og , transport, post og tele, havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 9,0 mia. kr. og 3,9 mia. kr. Det skyldes dels et fald hos flere virksomheder bl.a. Ørsted Wind Power A/S, der har frasolgt flere selskaber, som derved ikke længere indgår som offentligt ejede. Desuden påvirkede nedlukningerne på grund af COVID-19, idet virksomhedernes produktion faldt, uden at man så samme fald for forbrug i produktionen. , Finansiering og forretningsservice mv., stod for omkring en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2020 efterfulgt af, energiforsyning, og , transport, post og tele,, der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har betydet, at der er større usikkerhed i statistikken end normalt. Dette gælder især COVID-19-kompensationerne, hvor nogle virksomheder kun havde modtaget en del af kompensationen for 2020 ved regnskabets afslutning. Desuden er ikke alle kompensationer opgjort separat i regnskabet, og derfor indgår som en del af den sædvanlige produktion. De COVID-19-kompensationer, som virksomhederne har modtaget, regnes nationalregnskabsmæssigt som et produktonssubsidie og vil derfor ikke løfte produktionsværdien. , Den offentlige sektors finanser 2020, 3. december 2021 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2022, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34748

NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33389

NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225