Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 3562

NYT: Intelligente marksprøjter i fremmarch

21. oktober 2020, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 pct. til 21 pct., hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Udskiftning til sprøjter med ny teknologi, Sektionsstyring af sprøjter har til formål at reducere brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler. Generelt fremmer udskiftning af landbrugsmaskiner brugen af præcisionsteknologi, men specielt nyanskaffelser af marksprøjter kan være en følge af de senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Medvirkende kan også være bedre likviditet efter , den gode høst i 2019, ., Således steg , jordbrugets faste bruttoinvesteringer, i maskiner og inventar fra 4,1 mia. kr. i 2018 til 5,1 mia. kr. i 2019., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring med RTK-GPS, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker, 8 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). 6 pct. af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, fx til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning., Præcisionslandbrug dyrker 70 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 70 pct. af landbrugsarealet i 2020 mod 66 pct. i 2019. Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 60 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 pct. af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi. Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller også ind, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Jordbrugets Regnskaber, , , udvidede tabeller for jordbrug)., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Omkostninger holder landmænd tilbage fra præcisionsteknologi, 55 pct. af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi nævner, at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostninger er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer for lille variation i markerne (40 pct.), manglende kompetence og viden (26 pct.) samt problemer med at få teknologien til at virke i praksis (13 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark eller at jorden alene bruges til græsarealer. , Yngre og ældre landmænd, der ikke anvender præcisionsteknologier, vurderer barriererne nogenlunde ens, dog er der en tendens til, at flere landmænd på mindst 50 år oplever manglende kompetence og viden, som en væsentlig barriere, hvor omkostninger spiller en lidt større rolle for de yngre landmænd. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2020, 2018, 2019, 2020, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 4, 13, 15, 12, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 4, 4, 4, 12, 13, 10, Fra droner , 1, 1, 1, 3, 4, 3, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 0, 1, 1, 0, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 1, 5, 5, 6, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 2, 3, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 1, 2, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 3, 10, 11, 9, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 1, 6, 6, 5, Til andre formål, 2, 2, 2, 5, 5, 4, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 24, 51, 59, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 8, 19, 21, 21, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 14, 21, 39, 41, 48, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 7, 8, 5, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 35, 57, 66, 70, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 30, 522, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 2, 652, 029, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2020, 21. oktober 2020 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34733

NYT: Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

28. september 2017, Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd., Landmænd med høj uddannelse fører an, Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse. , Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien., Fordele ved RTK-GPS, RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder. , Få anvender billeddata fra rummet, Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand. , Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan. , Unge bruger oftest satellitter/droner, Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet. , Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner. , Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen. , Store bedrifter går forrest med teknologien, Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod , 78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar. , Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal. , Anvendelse af præcisionslandbrug fordelt efter landbrugerens højeste uddannelse., , Landmandens højeste uddannelse, , I alt, Praktisk erfaring, Grundlæggende landbrugsuddannelse, Uddannelse som driftsleder, Jordbrugsvidenskabelig uddannelse, , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 14, 636, 5, 555, 10, 913, 2, 476, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 173, 149, 513, 152, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 810, 835, 3, 036, 604, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens efteruddannelse i seneste 12 måneder., , Med/uden efteruddannelse, , I alt, Med efteruddannelse, Uden efteruddannelse, , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 24, 569, 9, 011, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 459, 528, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 3, 010, 2, 275, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens alder., , Landmandens alder, , I alt, Under , 40 år, 40-49 år, 50-59 år, 60 år , og derover, Uop-, lyst, , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 2, 171, 6, 214, 10, 409, 12, 928, 1, 859, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 105, 233, 361, 197, 92, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 620, 1, 245, 1, 937, 982, 501, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. 'I alt' er inklusive bedrifter uden personalder (landbrug der ikke er personligt drevet, fx selskaber og institutioner). Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Præcisionslandbrug 2017, 28. september 2017 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29269