Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2781 - 2790 af 3562

NYT: Fremgang i dansk økonomi fortsætter

For aflønning af ansatte er kvartalsprofilerne kun genberegnet fra første kvartal 2013 og frem, da disse ikke er reviderede for årene før 2013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21834

NYT: Lidt færre børn pr. voksen i daginstitutionerne

21. september 2022, Ændret 24. maj 2023 kl. 07:46, Figur 1. er rettet, da der i øverste venstre hjørne stod pct. i stedet for antal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 var gennemsnittet for normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner på landsplan 3,3 børn pr. voksen i dagplejen, 2,9 i vuggestuerne og 5,7 i børnehaverne. Normeringerne har været faldende de seneste år. Til sammenligning med 2017 var normeringerne 3,4 i dagplejen, 3,1 i vuggestuerne og 6,2 i børnehaverne. Faldet har således været størst i børnehaverne, hvor der er blevet 0,5 barn mindre pr. voksen, der skulle passes. I dagplejen har der været et fald i normeringen på 0,1 og i vuggestuerne et fald på 0,2 børn pr. voksen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Andelen af børn, der passes i dagpleje, er halveret, Når forældre vælger pasning til deres små børn bliver den kommunale dagpleje valgt i mindre grad end tidligere. I 2021 blev der passet 27.400 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 15 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er en halvvering på ti år, idet andelen i 2011 var på 30 pct. af de 0-2-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ,, pas22, og , boern2, Dagpleje benyttes især i landkommunerne, Der er meget stor forskel på, hvor man bor i landet og om man benytter sig af den pasningsform. Generelt kan man sige, at jo længere man bor fra en storby jo større er sandsynligheden for at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 3 pct af de 0-2-årige, mens det er 26 pct. i landkommunerne. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, To ud af tre børn på Samsø passes i dagpleje, På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 64 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 47 pct. af de yngste borgere passes af en dagplejer. Herefter kommer Mariager og Brønderslev med 41 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen passes af en kommunal dagplejer. De laveste andele blandt de 0-2-årige, der passes af en dagplejer, ses i Frederiksberg og København, hvor det kun gælder for 1 pct. Herefter kommer Furesø, Gentofte, Glostrup og Hørsholm, der følger lige efter med 2 pct. , Hvad er normeringstal?, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at personalets opgaver udover ansigt-til-ansigts tid med børnene indgår i opgørelsen. Det kan fx være forældresamtaler, udviklingsplaner mv. som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuldtidsenheder. Tal for børn og personale i de private dagtilbud opgøres separat og udgives senere på året., Børnepasning før skolestart 2021, 21. september 2022 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39661

NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

28. september 2018, Ændret 29. maj 2019 kl. 08:30, Normeringstallet for daginstitution i aldersgruppen 3 år til skolestart for Aalborg Kommune er opdateret fra 5,8 til 6,0, hvilket har medført ændret farvekode i kommuneoversigten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var der ca. 257.200 fuldtidsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Disse børn møder dagligt ca. 56.500 fuldtidsvoksne. Begrebet fuldtidsbørn udtrykker, at fx to halvvtids børn tilsammen udgør ét fuldtidsbarn. Tilsvarende gælder for fuldtidsvoksne. Inden for de kommunale og selvejende daginstitutioner i 2017 var der 224.000 børn, som møder 46.600 voksne fordelt på 24.900 pædagoger, 18.200 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt 3.500 ledere. Inden for dagplejen var der i 2017 yderligere ca. 33.200 børn og 9.800 dagplejere, hvis faglige profil er betydelig mere differentieret, end det gælder for personalet på daginstitutionsområdet. For dagplejere er ledere ikke indregnet., Dobbelt så mange børn pr. voksen når man fylder tre år, Normeringer er inden for det kommunale dagtilbudsområde et udtryk for, hvor mange børn der er pr. voksen. Ses der på normeringerne inden for det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for de tre grupper dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart, er landsgennemsnittet for dagplejen på 3,4 børn pr. voksen. For daginstitution 0-2 år er der 3,1 børn pr. voksen og for daginstitution 3 år-skolestart er der 6,2 børn pr. voksen. I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen. Når barnet så fylder tre år bliver der dobbelt så mange børn om hver voksen., Op til fire børn skiller normeringerne for børn over tre år, Inden for dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart er der store forskelle på normeringerne på tværs af landets kommuner. Ses der eksempelvis på daginstitution 3 år-skolestart er det Langeland med normeringstallet 4,1 og Ærø og Samsø med 4,6, der har færrest børn pr. voksen. I den anden ende ligger Jammerbugt med 7,7 og Vesthimmerlands Kommune med 7,6 børn pr. voksen., Aalborg Kommune er ændret i forhold til oprindelig version., Børnepasning før skolestart 2017, 28. september 2018 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2019, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50668

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36531

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29284

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50669

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19308

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret, , 2012/2013, 2013/2014, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19183

NYT: Normeringstal viser færre børn pr. voksen i 2020

22. september 2021, Landsgennemsnittet 2020 for normeringerne (antal børn pr. voksen), for de kommunale og selvejende daginstitutioner, var på 2,9 for de 0-2-årige (vuggestue) og på 5,8 for de 3-5-årige (børnehave). Sammenlignet med 2019 var der i 2020 færre børn pr. voksen, idet normeringstallene for 2019 var 3,1 for de 0-2-årige og på 6,1 for de 3-5-årige. For de 3-5-årige viste normeringstallet færre børn pr. voksen i 2020 i forhold til 2019 i 85 af landets 98 kommuner, hvor ændringen i 49 kommuner var på mere end 5 pct. Normeringstallene for 2020 er påvirket af COVID-19-situationen - læs mere i afsnit tre. Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuld tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Stort set samme antal børn passes af flere voksne, Sammenlignes 2020 med 2019 var det stort set samme antal børn, der blev passet i daginstitutionerne, som dog modsat blev passet af et øget antal personale. Hvor antallet af daginstitutionsbørn var steget med 0,3 pct. (ca. 600 børn), var personalet modsat steget med 6,0 pct. (ca. 2.900). De angivne antal for børn og personale er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Opmandingen sker med medhjælpere og er påvirket af COVID-19, På landsplan er det tydeligt, at opmandingen i det pædagogiske personale er sket med udgangspunkt i et øget antal medhjælpere og under påvirkning af COVID-19-situationen. Sammenlignes 2020 med 2019, var der i de første fire måneder af 2020 en gennemsnitlig ansættelsesstigning for pædagogerne på 1,0 pct. og for medhjælperne på 2,4 pct. Fra maj og resten af året var der en noget anden stigningstakst, idet pædagogantallet i gennemsnit øgedes med 3,1 pct. og antal medhjælpere med 17,1 pct., Faldet i dagplejen fortsætter, I 2020 blev der på dagplejeområdet passet 29.200 børn af 8.900 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket var det samme som for 2019. I 2008 var det over 32 pct. af alle de 0-2-årige, der blev passet i dagplejen. I 2020 var tallet faldet til under 16 pct., så de sidste mange års fald fortsætter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , /pas22, og , /boern2, Børnepasning før skolestart 2020, 22. september 2021 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2022, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31993

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation