Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2821 - 2830 af 3561

NYT: Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

12. maj 2021, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2020, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. , Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er , produktion og fordeling af energi, med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021., Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til , universiteter mv., bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til , forskningsrådene, , der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, Offentligt forskningsbudget 2021, 12. maj 2021 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32787

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

26. maj 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2023, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45968

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

21. december 2022, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2021 er opgjort til 73,3 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet i 2021 for BNP brugt på FoU var næsten uændret i forhold til 2020. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct. Fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel var stabil indtil 2017, hvorefter den offentlige sektors andel har været svagt stigende frem til 2021. I 2021 bidrog erhvervslivet med 44,6 mia. kr. og den offentlige sektor med 28,7 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 4,8 mia. kr. i forhold til 2020 (målt i løbende priser)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Stigning i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2021 blev der samlet anvendt 64.700 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 46.300 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set steg antallet af årsværk med 4.600 fra 2020 til 2021, hvoraf 2.800 årsværk var forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale - er med 18.400 årsværk i 2021 steget med 1.800 årsværk sammenlignet med 2020., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2021 til 26.200 årsværk, hvoraf 20.000 (76 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 38.500 FoU årsværk, hvoraf 26.300 årsværk (68 pct.) var forskere., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på forskning og udvikling, Sveriges FoU-udgifter udgjorde 3,4 pct. af BNP i 2021, og siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Finlands FoU-udgifter udgjorde næsten 3 pct. af BNP i 2021, og var for første gang siden 2014 større end niveauet i Danmark. Niveauet i Danmark har været stabilt på omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2021. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Islands FoU udgifter udgjorde en stigende andel af BNP i perioden 2019-2021, FoU-udgifternes andel af BNP i Island har været stigende siden 2019 og udgjorde 2,8 pct. af BNP i 2021. Norge havde med 2,0 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande i 2021. Faldet i andelen af BNP brugt til FoU i Norge skyldes, at stigningen i BNP fra 2020 til 2021 var væsentligt højere end stigningen i udgifter til FoU., Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. Blandt de nordiske lande er det i 2021 kun Sverige, der lever op til Barcelona-målsætningen. Finland, Danmark og Island er tæt på at opfylde målsætningen, mens Norge med en andel på 2,0 pct. af BNP ligger under de øvrige nordiske lande, og også under gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i 2021 er 2,3 pct. af BNP. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 342, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 044, 28, 740, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, 3,4, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,9, Island, 1,7, 1,9, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, 2,8, EU (27), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, 2,0, *Foreløbige tal., Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2021, 21. december 2022 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40235

NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2013, 2015, 2017*, , 2013, 2015, 2017*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2, , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6, , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7, , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2, , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3, , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1, , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9, , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3, , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28624

NYT: Uændrede FoU-udgifter i erhvervslivet

17. december 2014, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er for 2013 opgjort til 37,3 mia. kr. Dermed er erhvervslivets FoU-udgifter øget med under 1 pct. siden 2012, hvor 37,0 mia. kr. blev investeret i FoU. Erhvervslivets udgifter til eget FoU-arbejde udgør en andel på 1,98 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) for både 2011, 2012 og 2013, og udgifterne har ligget stabilt på dette niveau siden 2009, hvor erhvervslivets udgifter til egen FoU som andel af BNP toppede med 2,14 pct. af BNP., Mest FoU i industrien, 21,4 mia. kr. eller 58 pct. af de samlede FoU-udgifter kommer fra virksomheder i branchegruppen industri. Erhvervsservice, der bl.a. indeholder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 5,9 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge havde udgifter for 4,0 mia. kr., svarende til 11 pct. af de samlede udgifter., 17,1 mia. kr. købt FoU, Foruden det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne, er en anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt. I 2013 er købt FoU opgjort til 17,1 mia. kr., og heraf var 12,5 mia. kr. (73 pct.) købt af udenlandske leverandører, mens de resterende 4,7 mia. kr. (27 pct.) kom fra Danmark., Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser, har en dedikeret FoU-afdeling eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og andel af BNP, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Lønudgifter, 21, 604, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 883, Andre driftsudgifter, 11, 850, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 850, Apparatur og instrumenter, 2, 050, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 994, Bygninger mv. til FoU, 1, 208, 834, 784, 949, 532, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,14, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Industri, 18, 117, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 426, Erhvervsservice, 7, 088, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 856, Finansiering og forsikring, 3, 610, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 4, 048, Information og kommunikation, 5, 455, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 4, 030, Handel, 1, 293, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 209, Andre brancher, 1, 151, 546, 704, 673, 691, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 13, 331, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 17, 149, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 182, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 668, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 9, 149, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 481, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 19, 22, 19, 19, 18, Virksomheder med egen FoU, 15, 16, 15, 15, 13, Virksomheder med købt FoU, 7, 7, 6, 6, 5, Virksomheder med egen FoU-afdeling, 11, 12, 11, 11, 11, Virksomheder, der har købt patenter mv, 4, 5, 4, 4, 4, Virksomheder, der har søgt patenter, 3, 4, 3, 4, 3, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2013, 17. december 2014 - Nr. 649, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2015, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19092

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32056

NYT: Vækst i offentlig forskning og udvikling

30. januar 2015, Ændret 02. februar 2015 kl. 09:59, Desværre var årstallet i overskriften i tabellen ikke angivet korrekt. Det er nu ændret til 2013 og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2013 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 20,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Universiteterne stod for 74 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 15,4 mia. kr. Universiteternes omkostninger er steget med 7 pct. fra 2012, hvor de var på 14,4 mia. kr., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med omkostninger til FoU på 3,9 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 19 pct. af de samlede omkostninger, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 22.800 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2013. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 21.800. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.075 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. , 2013, *, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 9, 366, 10, 451, 2, 942, 22, 758, Naturvidenskab, 2, 754, 1, 531, 180, 4, 465, Teknisk videnskab, 646, 2.189, 749, 3, 585, Sundhedsvidenskab, 2, 940, 3, 962, 1, 173, 8, 075, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 541, 862, 194, 1, 597, Samfundsvidenskab, 1, 305, 1, 560, 499, 3, 363, Humaniora, 1, 179, 346, 146, 1, 672, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 10.500 og 9.400 årsværk, svarende til hhv. 46 og 41 pct. af det samlede forbrug af årsværk. , Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (61 pct.) og jordbrugs- og veterinærvidenskab (54 pct.). Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 71 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (5 pct.) og teknisk administrativt personale (2 pct.). En del af stigningen i gruppen af forskere skyldes et øget antal ph.d.-studerende. Der var 16.500 forsker-årsværk, hvoraf ph.d.-studerende udgjorde de 5.900 årsværk. Teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.300 årsværk i 2013., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2013, 30. januar 2015 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19302

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

30. januar 2015, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013 er opgjort til 58,2 mia.kr., og det er en stigning på 3,0 pct. fra 2012, hvor de var på 56,5 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten (udgifter målt i faste priser) var på 0,8 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia. kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifternes udgjorde 3,08 pct. af BNP, hvilket er en stigning fra 2012, hvor andelen var 3,03 pct. I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP, mens den offentlige sektor brugte 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP., Stigning skyldtes øget offentligt bidrag til FoU, Stigningen i de samlede FoU-udgifters andel af BNP skyldtes en vækst indenfor den offentlige sektor, mens erhvervslivets andel er uændret siden 2011. Opgjort i løbende priser steg den offentlige sektors udgifter med 1,5 mia. kr. eller 7,6 pct., mens erhvervslivets udgifter steg med 0,2 mia. kr. eller 0,6 pct. Siden 2010 er FoU-udgifternes andel af BNP samlet steget 0,15 procentpoint fordelt på 0,14 fra den offentlige sektor og 0,01 procentpoint fra erhvervslivet., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en samlet vækst på 250 årsværk. Der var en stigning på 900 årsværk i den offentlige sektor og et fald på 700 årsværk i erhvervslivet. Der blev anvendt 58.000 årsværk (fuldtidsstillinger) til FoU i 2013. Det var en stigning på 0,4 pct. i forhold til 57.700 året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.200 årsværk, mens 22.800 arbejdede i den offentlige sektor. , Betydeligt færre forskere i erhvervslivet, I erhvervslivet var der et fald på 1.100 årsværk eller 4,6 pct. i gruppen af forskere og specialister i forhold til 2012. I samme periode er antallet af andet personale inklusive teknisk personale steget med 500 årsværk eller 4,0 pct. Et andet billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 5,0 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 2,1 pct. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr. i 2013-priser, FoU-udgifter, 55, 402, 56, 599, 57, 367, 58, 195, Den offentlige sektor, 18, 262, 18, 834, 19, 750, 20, 935, Erhvervslivet, 37, 140, 37, 765, 37, 617, 37, 260, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 58, 195, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 20, 935, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,94, 2,97, 3,03, 3,08, Den offentlige sektor, 0,97, 0,99, 1,04, 1,11, Erhvervslivet, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU), , 2010, 2011, 2012, 2013*, , antal årsværk, FoU-årsværk , 56, 624, 57, 584, 57, 734, 57, 987, Den offentlige sektor, 20, 300, 20, 699, 21, 835, 22, 759, VIP (videnskabeligt personale), 14, 662, 15, 252, 15, 711, 16, 504, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 638, 5, 447, 6, 124, 6, 255, Erhvervslivet, 36, 324, 36, 885, 35, 899, 35, 228, Forskere, 22, 774, 23, 927, 24, 369, 23, 236, Andet personale inkl. teknisk personale, 13, 550, 12, 959, 11, 530, 11, 991, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2013, 30. januar 2015 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

1. april 2015, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober, , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+, , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37, , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Børnepasning mv. 2014, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnepasning mv., Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19245

NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38337

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation