Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2841 - 2850 af 3583

      NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

      12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016.  Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016.  Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP,  , 2012, 2013, 2014, 2015*,  , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser,  , 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23482

      NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

      30. januar 2015, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013 er opgjort til 58,2 mia.kr., og det er en stigning på 3,0 pct. fra 2012, hvor de var på 56,5 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten (udgifter målt i faste priser) var på 0,8 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia. kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifternes udgjorde 3,08 pct. af BNP, hvilket er en stigning fra 2012, hvor andelen var 3,03 pct. I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP, mens den offentlige sektor brugte 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP., Stigning skyldtes øget offentligt bidrag til FoU, Stigningen i de samlede FoU-udgifters andel af BNP skyldtes en vækst indenfor den offentlige sektor, mens erhvervslivets andel er uændret siden 2011. Opgjort i løbende priser steg den offentlige sektors udgifter med 1,5 mia. kr. eller 7,6 pct., mens erhvervslivets udgifter steg med 0,2 mia. kr. eller 0,6 pct. Siden 2010 er FoU-udgifternes andel af BNP samlet steget 0,15 procentpoint fordelt på 0,14 fra den offentlige sektor og 0,01 procentpoint fra erhvervslivet., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en samlet vækst på 250 årsværk. Der var en stigning på 900 årsværk i den offentlige sektor og et fald på 700 årsværk i erhvervslivet. Der blev anvendt 58.000 årsværk (fuldtidsstillinger) til FoU i 2013. Det var en stigning på 0,4 pct. i forhold til 57.700 året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.200 årsværk, mens 22.800 arbejdede i den offentlige sektor. , Betydeligt færre forskere i erhvervslivet, I erhvervslivet var der et fald på 1.100 årsværk eller 4,6 pct. i gruppen af forskere og specialister i forhold til 2012. I samme periode er antallet af andet personale inklusive teknisk personale steget med 500 årsværk eller 4,0 pct. Et andet billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 5,0 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 2,1 pct. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013-priser og andel af BNP,  , 2010, 2011, 2012, 2013*,  , mio. kr. i 2013-priser, FoU-udgifter, 55, 402, 56, 599, 57, 367, 58, 195, Den offentlige sektor, 18, 262, 18, 834, 19, 750, 20, 935, Erhvervslivet, 37, 140, 37, 765, 37, 617, 37, 260,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 58, 195, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 20, 935, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,94, 2,97, 3,03, 3,08, Den offentlige sektor, 0,97, 0,99, 1,04, 1,11, Erhvervslivet, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU),  , 2010, 2011, 2012, 2013*,  , antal årsværk, FoU-årsværk , 56, 624, 57, 584, 57, 734, 57, 987, Den offentlige sektor, 20, 300, 20, 699, 21, 835, 22, 759, VIP (videnskabeligt personale), 14, 662, 15, 252, 15, 711, 16, 504, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 638, 5, 447, 6, 124, 6, 255, Erhvervslivet, 36, 324, 36, 885, 35, 899, 35, 228, Forskere, 22, 774, 23, 927, 24, 369, 23, 236, Andet personale inkl. teknisk personale, 13, 550, 12, 959, 11, 530, 11, 991, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2013, 30. januar 2015 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

      NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

      18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen.  , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*,  , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*,  , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32056

      NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

      12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38337

      NYT: Stigning i taksten for pasning af førskolebørn

      10. juni 2016, Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne., Svag stigning i SFO og fald i fritidshjemmene, Den meget lille stigning i SFO og faldet i fritidshjemmene kan hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne fra 2014 til 2015 faldt i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2015 til 2016 har foretaget en form for 'forsinket' regulering af disse takster. For fritidshjemmene er der samtidig tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Kun i 11 kommuner fandtes fritidshjem i 2015, og i 2016 var tallet faldet til ni. Med så små tal kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede gennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 70 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 867 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2015 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2016. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2016 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043,  , pct., Ændring , 1,9, 2,5, 2,1, -1,6, 0,2, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2016, 10. juni 2016 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21554

      NYT: Vækst i erhvervslivets forskning i sundhed

      20. december 2022, Udgifterne til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2021 øget fra 12,1 mia. kr. i både 2017 og 2019 til 14,6 mia. kr. i 2021, svarende til en stigning på 20 pct. Stigningen i 2021 skyldes bl.a. øget FoU i medicinalindustrien og det øgede fokus på sundhedsvidenskab som følge af COVID-19. Sundhedsvidenskab fylder i 2021 en tredjedel af erhvervslivets samlede udgifter til FoU, hvilket samtidig gør området til det næststørste. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Stigning på 3 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2019, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) beløb sig til 44,6 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2019. Erhvervslivet anvender 22,4 mia. kr. eller 50 pct. af de samlede udgifter til forskning i teknisk videnskab, som fx omfatter elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Teknisk videnskab er dermed fortsat det største forskningsområde for erhvervslivet. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 6,9 mia. kr. eller 16 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der samlet udgør ca. 2 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 50 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomheder stod for 23,7 mia. kr. (53 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2021. Det er 3,3 mia. kr. mere end i 2019, hvor beløbet var 20,4 mia. kr. (49 pct.) og relativt næsten det samme som i 2017, hvor industrien stod for 56 pct. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (24 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 4,8 mia. kr. (11 pct.). , Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, Industrien forsker særligt i sundhedsvidenskab med 11,5 mia. kr. og i Teknisk forskning med 10,1 mia. kr. i 2021. Sundhedsvidenskabelig forskning er i 2021 industriens største forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 79 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for Teknisk videnskab er 45 pct.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Sverige har den største andel af FoU-udgifter i erhvervslivet pr. indbygger, I Sverige udgjorde erhvervslivets FoU-udgifter 1.249 euro pr. indbygger i 2021 mod 1.163 euro i Island og 1.025 euro i Danmark. Sverige har i perioden 2017-2021 haft de højeste udgifter pr. indbygger blandt de nordiske lande. Island overhalede Danmark i 2019 og har siden haft andenpladsen med Danmark på tredjepladsen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Virksomhedernes udgifter til egen FoU,  , 2017, 2019, 2021*,  , mio. kr., I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, Transport, 38, 39, 40, Hotel, restauration, 17, 10, 9, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, 20. december 2022 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32062

      NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

      1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44709

      NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

      14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794,  , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag,  , Natur-, videnskab,  , Teknisk , videnskab,  , Sundheds-, videnskab,  , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab,  , Humaniora,  , I alt,  ,  , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31431

      NYT: Det offentlige forskningsbudget sætter rekord

      14. maj 2020, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2020 budgetteret til 24,2 mia. kr., hvilket i faste priser er mere end nogensinde før. 2020-budgettet ligger 0,5 mia. kr. over det hidtil højeste niveau i 2015. I forhold til 2019 stiger det offentlige forskningsbudget med 1,0 mia. kr. eller 4,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2020 udgør 1,02 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2019, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Både størrelsen af budgettallet og skønnet for BNP er fra før COVID19-krisen.  , Stigning i finanslovsbevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,0 mia. kr. udgør 74,6 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,1 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 0,8 mia. kr. i 2020 i forhold til budgettet for 2019. Her står Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond for i alt 0,7 mia. kr. af stigningen og har tilsammen bevillinger for 3,4 mia. kr. i 2020. , Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2020 er der til , universiteter mv., bevilget 11,2 mia. kr. ud af i alt 18,0 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er steget fra 60,9 pct. i 2019 til 62,3 pct. i 2020. Det største fald ligger i andelen til , forskningsrådene, , der falder fra 17,1 pct. til 14,7 pct. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,3 mia. kr. i 2020-priser. Af de 11,2 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 58,6 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2018 for de 28 EU-lande var 198,9 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 463,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2018 til Eurostat, er det kun Norge, Luxembourg og Island, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2014, 2016, 2018*,  , 2014, 2016, 2018*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 182,9, 187,4, 198,9,  , 0,66, 0,64, 0,64, Danmark, 473,0, 448,9, 463,9,  , 1,00, 0,91, 0,89, Finland, 367,2, 334,7, 353,9,  , 0,97, 0,84, 0,83, Frankrig, 224,0, 210,8, 208,6,  , 0,69, 0,63, 0,59, Nederlandene, 289,6, 290,1, 321,3,  , 0,73, 0,70, 0,71, Norge, 631,3, 639,1, 688,5,  , 0,86, 1,00, 0,99, Sverige, 374,6, 368,7, 361,1,  , 0,83, 0,78, 0,78, Tyskland, 315,9, 345,0, 380,4,  , 0,87, 0,90, 0,94, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal., Kilde: , Eurostats database, , opdateret 24. februar 2020. Tallene er dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP., Offentligt forskningsbudget 2020, 14. maj 2020 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30295

      NYT: Offentligt forskningsbudget stiger fortsat

      24. maj 2018, Ændret 31. maj 2018 kl. 09:50, Der er desværre konstateret fejl i første afsnit i tallet for andelen af FoU i forhold til BNP. Inklusive de internationale bevillinger er andelen ændret fra 1,02 pct. til 1,01 pct. og uden de internationale bevillinger er andelen ændret fra 0,93 pct. til 0,92 pct. Tallene er revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2018 budgetteret til 22,3 mia. kr. og forventes at udgøre , 1,01, pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2017 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,4 mia. kr. eller 2,0 pct. i faste priser. Forskningsbudgettet stiger for andet år i træk og efterfølger et fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2018 på 20,4 mia. kr., hvilket svarer til , 0,92, pct. af det forventede BNP for 2018., Stigende finanslovsbevillinger øger de samlede bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,5 mia. kr. udgør 73,9 pct af de samlede bevillinger. De resterende kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne til FoU stiger med 2,0 pct. i 2018 i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. Beregningen for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 4,6 pct., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 24,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Finanslovsbevillingerne er opdelt på seks sektorer: , Universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2018 er , universiteter mv., bevilget 10,1 mia. kr. ud af i alt 16,5 mia. kr. Af de samlede finanslovsbevillinger anvendes 70,5 pct. til almen forskning som fx natur- og sundhedsvidensskab., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2016 for de 28 EU-lande var 186,1 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 448,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2016 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark per indbygger. Ses der på forskningsbevillinger i pct. af BNP, var Danmark tidligere førende men måtte i 2016 se sig overhalet af Norge., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2012, 2014, 2016*,  , 2012, 2014, 2016*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 180,3, 185,2, 186,1,  , 0,68, 0,67, 0,64, Danmark, 457,4, 473,0, 448,9,  , 1,00, 1,00, 0,92, Finland, 382,2, 367,2, 334,7,  , 1,03, 0,97, 0,85, Frankrig, 231,9, 224,7, 210,4,  , 0,73, 0,69, 0,63, Nederlandene, 279,5, 289,6, 290,1,  , 0,72, 0,74, 0,70, Norge, 621,7, 631,3, 639,1,  , 0,78, 0,86, 0,99, Sverige, 377,7, 374,6, 368,7,  , 0,85, 0,84, 0,78, Tyskland, 299,6, 315,9, 334,3,  , 0,87, 0,87, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 2. februar 2018. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2018, 24. maj 2018 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26383
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation