Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2851 - 2860 af 3583

    NYT: Offentligt forskningsbudget stiger fortsat

    24. maj 2018, Ændret 31. maj 2018 kl. 09:50, Der er desværre konstateret fejl i første afsnit i tallet for andelen af FoU i forhold til BNP. Inklusive de internationale bevillinger er andelen ændret fra 1,02 pct. til 1,01 pct. og uden de internationale bevillinger er andelen ændret fra 0,93 pct. til 0,92 pct. Tallene er revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2018 budgetteret til 22,3 mia. kr. og forventes at udgøre , 1,01, pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2017 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,4 mia. kr. eller 2,0 pct. i faste priser. Forskningsbudgettet stiger for andet år i træk og efterfølger et fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2018 på 20,4 mia. kr., hvilket svarer til , 0,92, pct. af det forventede BNP for 2018., Stigende finanslovsbevillinger øger de samlede bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,5 mia. kr. udgør 73,9 pct af de samlede bevillinger. De resterende kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne til FoU stiger med 2,0 pct. i 2018 i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. Beregningen for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 4,6 pct., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 24,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Finanslovsbevillingerne er opdelt på seks sektorer: , Universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2018 er , universiteter mv., bevilget 10,1 mia. kr. ud af i alt 16,5 mia. kr. Af de samlede finanslovsbevillinger anvendes 70,5 pct. til almen forskning som fx natur- og sundhedsvidensskab., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2016 for de 28 EU-lande var 186,1 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 448,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2016 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark per indbygger. Ses der på forskningsbevillinger i pct. af BNP, var Danmark tidligere førende men måtte i 2016 se sig overhalet af Norge., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2012, 2014, 2016*,  , 2012, 2014, 2016*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 180,3, 185,2, 186,1,  , 0,68, 0,67, 0,64, Danmark, 457,4, 473,0, 448,9,  , 1,00, 1,00, 0,92, Finland, 382,2, 367,2, 334,7,  , 1,03, 0,97, 0,85, Frankrig, 231,9, 224,7, 210,4,  , 0,73, 0,69, 0,63, Nederlandene, 279,5, 289,6, 290,1,  , 0,72, 0,74, 0,70, Norge, 621,7, 631,3, 639,1,  , 0,78, 0,86, 0,99, Sverige, 377,7, 374,6, 368,7,  , 0,85, 0,84, 0,78, Tyskland, 299,6, 315,9, 334,3,  , 0,87, 0,87, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 2. februar 2018. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2018, 24. maj 2018 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26383

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3,0 pct. af BNP

    16. december 2021, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 er opgjort til 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor andelen af BNP brugt på FoU udgjorde 2,9 pct. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været stabil. I 2020 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 26,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 2,0 mia. kr. i forhold til 2019 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,3 mia. kr. svarende til 0,4 pct. Realvæksten i FoU udgifterne kom fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Lille fald i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2020 blev der samlet anvendt 60.100 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 43.500 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set faldt antallet af årsværk med 1.000 fra 2019 til 2020, og heraf var 300 årsværk forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale -- er med 16.600 årsværk i 2020 faldet med 700 årsværk sammenlignet med 2019., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2020 til 24.600 årsværk, hvoraf 19.100 (78 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 35.500 FoU årsværk, hvoraf 24.400 årsværk (69 pct.) var forskere., Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU`s Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Råds møde i marts 2002. Blandt de nordiske lande lever Danmark og Sverige op til Barcelona-målsætningen. Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger mere end 0,5 procentpoint under målsætningen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige brugte 3,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,5 pct. i 2020. Niveauet i Danmark har været stabilt omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2020. Finlands FoU-udgifter udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2020, og niveauet har været stigende siden 2016. Islands andel på 2,5 pct. af BNP til FoU i 2020 udgjorde en stigning i forhold til 2019, hvilket bragte Island over det gennemsnitlige EU27-niveau på 2,3 pct. Norge havde med 2,3 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande., Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU),  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 992, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 498, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, *Foreløbige tal., Kilde: , forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*,  , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, EU (28), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , cfabnp, Forskning og udvikling 2020, 16. december 2021 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37871

    NYT: Største stigning i forskning og udvikling siden 2010

    14. marts 2018, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) steg fra 2015 til 2016 med 3,4 mia. kr. fra 39,5 mia. kr. til 42,9 mia. kr. Stigningen er den største siden 2010. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2016 15 pct. højere end i 2010. Stigningen fra 2014 til 2015 var med 2,4 mia. kr. periodens hidtil største. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft højere vækst i FoU- udgifter end Danmark. Siden 2010 har Sverige haft en vækst på 18 pct. og Norge på 32 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 15 pct. Finland oplevede et fald på 29 pct. , I Danmark udgør driftsudgifter største del af stigningen, Stigning i det danske erhvervslivs FoU-udgifter på 3,4 mia. kr. fra 2015 til 2016 kan opdeles i en stigning i driftsudgifter på 2,8 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 0,6 mia.kr. Erhvervslivets samlede udviklingsaktiviteter omfatter både FoU og innovation og udgør i alt 51,3 mia. kr. Læs mere om innovation i erhvervslivet i , Nyt fra Danmark Statistik, 2018:102, . , Knap hver femte virksomheder har forskning og udvikling, 18 pct. af de danske virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser, at de udfører FoU, og 13 pct. angiver, at de har en FoU-afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter, og 1 pct. har købt patenter., De største og mest forskningstunge virksomheder trækker udviklingen, De ti største virksomheder målt på FoU-aktivitet står for 46 pct. af væksten i de danske udgifter til FoU, hvilket skyldes at koncentrationen af FoU-aktiviteter er høj. Væksten i udgifter til FoU-udgifter for disse virksomheder har været 9 pct. fra 2015 til 2016, hvilket er den samme som for alle virksomheder under ét., Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 24,2 mia. kr. (57 pct.) til det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6,2 mia. kr. (14 pct.) - den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.) og , information og kommunikation, , der havde udgifter på 4,9 mia. kr. (12 pct.). , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Lønudgifter, 21, 883, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 496, Andre driftsudgifter, 11, 038, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 620, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 923, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 852,  , mio. kr., faste priser, FoU-udgifter i alt , 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 262, 24, 245, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 238, 6, 194, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 619, 5, 186, Information og kommunikation, 5, 286, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 4, 038, 4, 934, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 755, 1, 837, Andre brancher,  546, 704, 673, 645, 565, 575, 495, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 38,4 mia. kr. til 39,5 mia. kr. vedrørende 2015., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25289

    NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling i 2014

    29. januar 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014 er opgjort til 58,7 mia.kr., og det er en stigning på 2,3 pct. fra 2013, hvor de var på 57,3 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 0,9 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia.kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifterne udgjorde 3,0 pct. af BNP, hvilket er stort set uændret fra 2013, I 2014 bidrog erhvervslivet med 36,3 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 22,4 mia. kr., Barcelona-målsætning: mindst 3 pct. af BNP til FoU, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling (FoU). En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Folketingets Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om fordelingen i den offentlige FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 45, : , Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling, , som også udkommer i dag., Stabil andel af BNP siden 2012, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP samlet ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2012, hvorimod der har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU siden 2007. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde i 2012 66 pct. og i 2014 62 pct. af de samlede FoU-udgifter. Stabiliteten i FoU-udgifternes andel af BNP sikres således af væksten i den offentlige sektors udgifter til FoU. I faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,5 mia. kr. fra 2012 til 2014, mens udgifterne i erhvervslivet er faldet med 1,6 mia. kr., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 1.500 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU på i den offentlige sektor fra 2013 til 2014. I erhvervslivet var der en stigning på 300 årsværk i. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2014. Det var en stigning på 3,2 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.300 årsværk, mens der var 24.100 i den offentlige sektor. , Forskellig udvikling for forskere og administrativt personale, I erhvervslivet var der en stigning på 1,0 pct. FoU-årsværk. Gruppen af forskere og specialister steg med 500 årsværk eller 2,0 pct. fra 2013 til 2014. I samme periode faldt antallet af andet personale inklusive teknisk personale med 100 årsværk eller 1,1 pct. Et delvist anderledes billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 7,2 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 5,3 pct. , I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i, Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014-priser og andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr. i 2014-priser, FoU-udgifter, 57, 086, 57, 708, 57, 769, 58, 661, Den offentlige sektor, 18, 996, 19, 868, 21, 177, 22, 396, Erhvervslivet, 38, 089, 37, 841, 36, 592, 36, 265,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 58, 661, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 22, 396, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,97, 3,00, 3,01, 3,02, Den offentlige sektor, 0,99, 1,03, 1,10, 1,15, Erhvervslivet, 1,98, 1,97, 1,91, 1,87, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU),  , 2011, 2012, 2013, 2014*,  , antal årsværk, FoU-årsværk , 57, 584, 57, 734, 57, 611, 59, 465, Den offentlige sektor, 20, 699, 21, 835, 22, 626, 24, 137, VIP (videnskabeligt personale), 15, 252, 15, 711, 16, 412, 17, 593, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 447, 6, 124, 6, 214, 6, 544, Erhvervslivet, 36, 885, 35, 899, 34, 985, 35, 328, Forskere, 23, 927, 24, 369, 23, 364, 23, 838, Andet personale inkl. teknisk personale, 12, 959, 11, 530, 11, 621, 11, 490, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2014, 29. januar 2016 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21545

    NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

    17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20681

    NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

    29. januar 2016, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*,  , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt,  , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21513

    NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

    29. januar 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1,  , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Statens forskningsbudget 2016, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20885

    NYT: Fald i de offentlige forskningsbevillinger

    4. juli 2016, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2016 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,05 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2015 faldet med 1,1 mia. kr. eller 4,94 pct. i forhold til det reviderede budget for 2015, omregnet til 2016-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på 19,6 mia. kr., hvilket svarer til 0,97 pct. af det forventede BNP., Finanslovsbevillingerne falder for tredje år i træk, Finanslovsbevillingerne falder i år med 6,8 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2015, omregnet til 2016-priser, og er i 2016 på 15,4 mia. kr. De kommunale og regionale midler forventes at stige med 1,9 pct. i forhold til 2015 og de internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd at falde med 3,0 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU er baseret på forslaget fra juni 2015 til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020 for regnskabsåret 2016., PSO-finansieret forskning er medtaget, Tidsserien blev i 2015 opjusteret med forskningsbevillinger finansieret af PSO-afgifterne (en afgift forbrugerne betaler via elregningen). Det drejer sig for 2016 om bevillinger for 155 mio. kr. til forskning i miljøvenlig elproduktion. Information om forskning i miljøvenlig elproduktion kan findes på , Energinet.dk, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2014 for de 28 EU-lande var 184,7 euro pr. indbygger. Samme år brugte Danmark ifølge det offentlige forskningsbudget 473,0 euro pr. indbygger. Gennemsnittet for de ti lande, der ifølge Eurostats database anvender færrest midler til forskning og udvikling, var 31,2 euro pr. indbygger i 2014. Heraf er to lande ikke med i EU. Disse beløb er ikke omregnet til 2016-priser. , I 2006 lå Danmark på femtepladsen og var i 2014 nr. fire blandt de lande, der indberetter til Eurostat. Af de lande, der indgår i oversigten, var det kun Norge og Luxembourg, der bevilgede flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Eurostats database har for hovedparten af landene aktuelt ikke data for senere år end 2014. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014,  , euro pr. indbygger, EU-28, 163,0, 179,6, 184,5, 179,9, 182,8, 184,7, Danmark, 300,7, 378,8, 432,8, 457,4, 470,6, 473,0, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 367,2, Frankrig, 230,9, 264,8, 253,0, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293,0, 279,5, 285,7, 289,6, Luxembourg, 218,5, 347,0, 448,5, 578,4, 648,3, 640,0, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 184,0, 196,3, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 314,0, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 631,9, 631,3, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 315,3, :, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, :, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. , Norge og luxemborg anvender langt færre midler i forhold til BNP, Sættes forskningsbevillingerne i forhold til BNP anvender både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, 0,67, Danmark, 0,72, 0,86, 0,99, 1,01, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 0,99, 0,98, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,73, 0,71, 0,69, Holland, 0,75, 0,72, 0,77, 0,72, 0,74, 0,74, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,70, 0,75, 0,72, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,60, 0,55, 0,58, 0,56, Sverige, 0,80, 0,76, 0,84, 0,85, 0,84, 0,84, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,87, 0,90, 0,87, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,81, 0,85, USA, 0,98, 0,98, 1,00, 0,89, 0,79, 0,78, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,75, 0,75, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2016, 4. juli 2016 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26466

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    17. december 2020, Næsten halvdelen (49 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab, herunder især elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til egen FoU. Sundhedsvidenskab er med 30 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 20 pct. af de samlede udgifter til FoU i 2019. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fouoff07, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 2 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for en fjerdedel (25 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,5 mia. kr. steget med 0,8 pct. i forhold til 2018, opgjort i løbende priser. Opgjort i faste priser er udgifterne uændrede sammenholdt med 2018. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 21,1 mia. kr. (50 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2019. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 8,9 mia. kr. (21 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 6,3 mia. kr. (15 pct.). Industrien står også for flest FoU-årsværk, i alt 18.200, hvilket er 49 pct. af alle FoU-årsværk i erhvervslivet.  , Kilde: , Eurostat, Sverige har den største andel af FoU udgifter til erhvervslivet, I Sverige udgjorde erhvervslivets andel 72 pct. af de samlede FoU udgifter, og det er den største andel blandt de nordiske lande. I Danmark udgjorde andelen 63 pct. Norge og Danmark havde den største andel af FoU udgifter til de højere læreanstalter, og andelene udgjorde hhv. 36 pct. og 34 pct. I Sverige havde de højere læreanstalter 23 pct. af FoU udgifterne., Virksomhedernes udgifter til egen FoU og antal årsværk,  , 2017, 2019*,  , mio. kr., I alt, 40.757, 42.545, Industri, 22.892, 21.147, Bygge og anlæg, 36, 30, Handel, 2.375, 1.980, Transport, 38, 39, Hotel, restauration, 17, 10, Information og kommunikation, 3.039, 3.912, Finansiering og forsikring, 4.920, 6.346, Erhvervsservice, 6.364, 8.853, Øvrige brancher, 1.074, 228,  , antal årsværk, I alt, 36.035, 37.593, Industri, 18.966, 18.249, Bygge og anlæg, 55, 41, Handel, 2.585, 1.811, Transport, 46, 41, Hotel, restauration, 16, 13, Information og kommunikation, 3.650, 5.256, Finansiering og forsikring, 4.231, 4.360, Erhvervsservice, 5.681, 7.567, Øvrige brancher, 805, 257, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, 17. december 2020 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32060

    NYT: Offentligt forskningsbudget på 22 mia. kr.

    23. juli 2015, Ændret 23. juli 2015 kl. 09:49, Der er desværre konstateret fejl i tallet for de danske bevillinger, hvis de internationale bevillinger er fratrukket i første afsnit. Tallet var angivet til 19,7 mia. kr., mens der skulle have stået 20,1 mia. kr. Fejlen er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2015 budgetteret til 21,8 mia. kr. og forventes at udgøre 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2014 steget med 0,23 mia. kr. eller 1,06 pct. i forhold til det reviderede budget for 2014, omregnet til 2015-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på , 20,1, mia. kr., hvilket svarer til 1,02 pct. af det forventede BNP., PSO-finansieret forskning er medtaget, Hele tidsserien er opjusteret med de forskningsbevillinger, der er finansieret af PSO-afgifterne. , Baggrunden for dette er, at PSO-afgifterne efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er taget med i de samlede skatter., Det drejer sig for 2015 om bevillinger for 180 mio. kr. til energiforskning. Information herom kan findes på , Energinet.dk, ., Finanslovsbevillingerne stiger i år, Finanslovsbevillingerne stiger i år med 0,6 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2014, omregnet til 2015-priser, og er i 2015 på 16,5 mia. kr. Bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 8,8 pct. og de kommunale og regionale midler med 0,7 pct. i forhold til 2014. De internationale midler stiger med 4,7 pct., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2006 lå Danmark på syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Gennemsnittet i 2010 for de 28 EU-lande var 184,3 euro pr. indbygger. I 2013, som er det seneste år, der er offentliggjort data for, var dette faldet til 181,8 euro. Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 413,1 euro pr. indbygger i 2010. Dette var steget til 466,2 euro i 2013. I 2013 anvendte Norge flest offentlige midler til forskning og udvikling med 620,1 euro pr. indbygger. Disse beløb er ikke omregnet til 2015-priser. Udviklingen efter 2013 har for både Norge og Luxembourg været stigende, mens de danske bevillinger var mindre i 2014 end i 2013., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , euro pr. indbygger, EU-28, 162,9, 179,5, 184,3, 179,7, 181,8, …, Danmark, 291,9, 363,5, 413,1, 451,1, 466,2, 465,3, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 358,7, Frankrig, 230,9, 264,8, 253, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293, 279,5, 285,7, 292,6, Luxembourg, 218,5, 347, 448,5, 537,5, 577,1, 593,8, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 176,9, …, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 318,3, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 620,1, 622,2, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 317,8, …, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, …, * Foreløbige tal., Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. Schweiz og Island er ikke medtaget i tabellen; begge lande anvendte i 2006 flere euro pr. indbygger end Danmark., Både Norge som Luxembourg har et BNP pr. indbygger, der er langt større end Danmarks. Så for at kunne sammenstille disse data med det enkelte lands villighed til at bevilge midler til forskning og udvikling i forhold til dets muligheder, er det nødvendigt tillige at se på forskningsbevillingerne i forhold til BNP. Sammenligner man disse forhold bruger både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, …, Danmark, 0,7, 0,83, 0,95, 1, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 1, 0,96, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,72, 0,71, 0,69, Holland, 0,76, 0,72, 0,77, 0,73, 0,75, 0,75, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,64, 0,68, …, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,6, 0,55, 0,56, …, Sverige, 0,8, 0,76, 0,84, 0,85, 0,83, …, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,88, 0,9, 0,89, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,8, 0,84, USA, 0,98, 0,98, 1, 0,89, 0,8, …, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,76, …, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2015, 23. juli 2015 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19632

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation