Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2861 - 2870 af 3583

NYT: Billigere pasning af børn i skolealderen

30. april 2015, Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i fritidshjem med 14, 1 pct. og i skolefritidsordninger med 11,7 pct. Dog har der været en beskeden stigning i taksterne for daginstitutioner og dagplejer. Samlet set er taksterne for børnepasning generelt faldet mere end det generelle prisniveau, der fra januar 2014 til januar 2015 faldt med 0,1 pct., Lavere takster i fritidshjem og SFO'er, Folkeskolereformen fra sommeren 2014 indebar længere skoledage, hvilket betød, at børnene skulle gå færre timer i institution. Dette kan forklare, at mange kommuner har valgt at sænke taksterne i takt med faldet i antal af timer. Det er dog også vigtigt at bemærke, at 16 ud af de 98 kommuner valgte enten at beholde den samme takst eller at øge taksten for SFO'er. , Taksterne for daginstitutionerne og dagplejen steg beskedent, Taksterne i daginstitutioner steg med 0,5 pct. for de 0-2-årige og 0,9 pct. for de 3-5-årige. Disse takster gælder for såvel egentlige vuggestuer og børnehaver som for de aldersintegrerede institutioner, der optager børn på forskellige alderstrin. For dagplejen steg taksten med 2,4 pct., Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.807 kr. For de lidt større børn på 3-5 år udgør taksten 1.623 kr., Serviceniveauet varierer, Hvis man ønsker at sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 67 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit omkring 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 159 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 937 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2014 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2015. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2015 at regulere taksterne. , Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Gennemsnitlige årstakster i pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, 2014, 28, 584, 33, 505, 19, 299, 12, 333, 19, 301, , pct., Ændring , 2,4, 0,5, 0,9, -14,1, -11,7, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2015, 30. april 2015 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19540

NYT: Erhvervslivets FoU-udgifter stiger

23. november 2016, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er steget fra 1,87 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 1,89 pct. i 2015. For første gang siden 2011 er FoU udgifterne steget. Niveauet er stadig lavere end i 2011, hvor andelen var på 1,96 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU steg fra 2014 til 2015, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2015 opgjort til 38,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold til 2014. Der har været en stigning i driftsudgifter på 0,6 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 1 mia.kr. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 22 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hver 4 mia. kr., svarende til hver godt 10 pct. af de samlede udgifter., FoU-aktive virksomheder, Af alle virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser 14 pct., at de udfører FoU, og 11 pct. angiver, at de har en FoU afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter og 5 pct. har købt patenter., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft betydelig højere vækst i udgifter til FoU. Siden 2011 har Sverige haft en vækst på samlet 16 pct. og Norge på 40 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 6 pct., mens Finland oplevede et fald på 20 pct. Tilsvarende er der en større andel af virksomhederne i Norge og Sverige, der oplyser om innovationsaktiviteter., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 23, 866, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 265, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 874, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 353, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe (løbende priser), , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Industri, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 106, Erhvervsservice, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 085, Finansiering og forsikring, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 000, Information og kommunikation, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 3, 972, Handel, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 624, Andre brancher, 704, 673, 645, 565, 571, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23270

NYT: Fortsat fald i statens forskningsbudget

28. januar 2015, Der er på finansloven for 2015 afsat 16,5 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 1,0 pct. i forhold til 2014, og det er andet år i træk, at budgettet falder. Hovedforklaringen bag faldet er, at bevillingerne til en række tilskudspuljer er reduceret eller bortfaldet. Bevillingerne til , universiteter mv., udgør over halvdelen af forskningsbevillingerne, og de stiger med 0,1 pct. i 2015. Forskningsrådene, der modtager næstflest midler, får 27,1 pct. mere end i 2014. Alle tal er renset for prisudvikling., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Forskningsmidlerne til forskningsrådene stiger i 2015 for andet år i træk. Forskningsrådene får herefter 17,1 pct. af de samlede statslige forskningsbevillinger. Heraf er bevillingen til Det Frie Forskningsråd på 1.179 mio. kr., og til uddeling via Danmarks Innovationsfond er der 1.567 mio. kr. Midlerne til, andre større tilskudspuljer, falder for andet år i træk, denne gang med 35,4 pct., hvilket skyldes bortfald af bevillinger til Højteknologifonden samt til udvikling af kompetence og teknologi mv. , Andre større tilskudspuljer, modtager 8,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2015. Bevillingerne under , andre større tilskudspuljer, omfatter i 2015 bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, forsøgs- og udviklingsarbejde, udvikling og demonstration, udbygning af dansk energiforskning og -udvikling samt den statslige tilskudsordning Green Labs DK., De statslige bevillinger de kommende år, Der forventes en stigning i det statslige forskningsbudget i 2016 efterfulgt af fald i 2017 og 2018. De statslige midler til forskning og udvikling i 2016 forventes at blive på 16,8 mia. kr. i 2015-priser. For 2018 budgetteres aktuelt med et statsligt forskningsbudget på 16,0 mia. kr. Udviklingen i budgetoverslagsårene 2016-2018 er præget af ufordelte reserver. , Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2015-priser, , 2013, 2014, 2015, Udvikling, 2014-2015, Andel som , basismidler, 1, , mio. kr., pct., I alt, 16, 826,9, 16, 672,4, 16, 509,8, -1,0, 67,2, Universiteter mv., 9, 504,5, 9, 670,1, 9, 678,5, 0,1, 95,8, Forskningsråd, 2, 051,2, 2, 215,8, 2, 816,0, 27,1, 0,0, Internationale aktiviteter, 942,3, 939,3, 921,7, -1,9, 68,2, Andre større tilskudspuljer, 2, 392,2, 2, 150,8, 1, 389,6, -35,4, 24,4, Forskningsinstitutioner, 517,6, 565,9, 547,1, -3,3, 96,1, Andet, 1, 419,0, 1, 130,5, 1, 156,9, 2,3, 0,9, Anm.: Der er foretaget en nedjustering af budgettet for 2014 på i alt 74,4 mio. kr. i 2015-prisniveau., 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 58,6 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 84,2 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 95,8 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Statens forskningsbudget 2015, 28. januar 2015 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18986

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24107