Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20660

Nyt

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

Børn, der har mistet forældre 2014

Børn, der har mistet forældre 2014, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19196

Nyt

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

Fertilitetsdatabasen 2018

Fertilitetsdatabasen 2018, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30031

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation