Søgeresultat

Tredobling i produktionen af danske druer til vin på 6 år

Den danske druedyrkning og vinproduktion er vokset støt, omend den stadig er meget lille sammenlignet med traditionelle vinproducerende landes produktion. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og firmaernes salg af fremstillet vin er steget 62 pct., 5. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Kraftig rødvin fra Italien eller sprudlende Champagne fra Frankrig. Udvalget i vinafdelingerne er stort, og de senere år er det også blevet nemmere at finde vin fra danske vingårde. Om end den danske vinproduktion stadig er lille sammenlignet med de store vinlandes, er produktionen af druer herhjemme nemlig stigende. , ”Danske vindruer vil typisk blive produceret til vinproduktion, da de er for sure til at spise. Vi har i løbet af de seneste år set en markant stigning i både produktionen, antal bedrifter og arealet med druer. Fra 2016 til 2022 er produktionen mere end tredoblet til 349 tons druer i 2022,” siger Karsten Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Produktionen af druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, Siden 2016 er antallet af bedrifter med druer i Danmark steget fra 71 til 146, og det samlede areal er steget fra 75 hektar til 173 hektar. De danske druer udgør dog stadig en lille del af de danske marker. Arealet svarer til arealet med jordbær i Region Midtjylland. I en klassisk fodboldsammenligning svarer det til et areal på 105 fodboldbaner i 2016 og 242 baner i 2022., Det er især øst for Storebælt, vi finder vinmarkerne. Det er også her, andelen er steget mest siden 2016, hvor markerne i denne del af landet udgjorde 45,5 pct. af de danske vinmarker. I 2022 var den sjællandske og bornholmske andel af landets vinmarker steget til 56,3 pct., Danmark har siden år 2000 været anerkendt af EU som et vinland, der må sælge nationalt produceret vin kommercielt, ifølge blandt andet Foreningen Dansk Vin. I 2020 var der 3,2 mio. hektar vinmarker i EU, hvilket svarer til hele Jylland og Fyns areal tilsammen, så de danske vinmarker udgør i den sammenhæng kun en meget lille andel., Dyrket areal med druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, En lille branche med vokseværk, I statistikken Firmaernes køb og salg kan man se, at salget ved fremstilling af vin er steget siden 2016. Fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023. Det indenlandske salg var 32 mio. kr., så eksporten har altså været på 2 mio. kr. i 2023, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, hvor den var på 1 mio. kr., Til sammenligning fylder salget af dansk cider og anden frugtvin med 129 mio. kr. noget mere end den klassiske druevin. Heraf bliver ca. to tredjedele eksporteret. Som andel af firmaernes samlede salg udgør fremstilling af vin i Danmark dog en meget lille andel., Den årlige lønsum til ansatte på vingårdene er fordoblet fra 5 mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2022. Der var i 2022 i alt 47 beskæftigede i fremstillingen af vin af druer og ni i dyrkningen af druer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-05-dansk-vinproduktion

Bag tallene

August er brylluppernes måned

August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

Bag tallene

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

Hvert femte barn på landet går på en fri- eller privatskole

19 pct. af børn i landkommuner gik i 2023 på en fri grundskole mod 11 pct. i 2007. Samtidig er andelen af børn i folkeskolen faldet mest i landkommunerne i samme periode. Det viser tal fra et helt nyt tema fra Danmarks Statistik om land og by., 19. september 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da skoleklokkerne ringede ud i grundskolen inden sommerferien, var det ca. hvert femte barn, der gik på sommerferie fra en fri grundskole. Det dækker over bl.a. friskoler, lilleskoler, og privatskoler. Andelen af børn på en fri grundskole er steget fra 13 pct. til 18 pct. i hele landet. Stigningen har været størst i landkommunerne fra 11 pct. i 2007 til 19 pct. sidste år., Siden 2007 har andelen af børn i folkeskolen været nedadgående. Nedgangen har været størst i landkommunerne fra 82 pct. i 2007 til 73 pct. i 2023. På landsplan er andelen af børn i folkeskolen faldet fra 81 pct. i 2007 til 74 pct. i 2023. , ”En større andel børn går nu i en fri grundskole i landkommunerne. Det kan hænge sammen med, at der nogle steder er lukket folkeskoler på grund af et faldende antal børn i disse områder. Det kan være en medvirkende årsag til, at flere forældre vælger fx en friskole i stedet for,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Det er dog i oplandskommuner, den største andel af børn går i fri- eller privatskole., Andel af børn, der går på fri- eller privatskole, kommunegrupper, 2007-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23a, Flere børn har fået længere til skolen, Når skoletasken er pakket, og turen til grundskolen skal tilbagelægges, så er turen dertil blevet længere for børn og unge i hele landet. Siden 2008 har andelen af børn, som har mindre end to kilometer til skolen, generelt været faldende. I de nyeste tal fra 2021 havde 43 pct. af børn i landkommunerne under to km til grundskolen mod 50 pct. i 2008. I hovedstadskommunerne, hvor flest børn havde under to km til skole, gjaldt det 62 pct. af børnene i 2021 mod 67 pct. i 2008., Andel af børn i grundskolen, som har mindre end to km til skole efter kommunegruppe, 2008-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby47, Stadig flere unge vælger efterskolen til, Der har aldrig været så stor en andel af unge, som valgte et efterskoleophold til som i 2023, og 61 pct. af de unge, der besluttede at tage 10. klasse, valgte at gøre det på en efterskole.  , Efterskoler i alle kommunegrupper har oplevet en stigende popularitet de seneste år. Unge i Jylland og på Fyn har længe haft en tradition for at vælge et efterskoleophold, hvorimod der har været længere imellem unge i hovedstaden, som er taget på efterskole. , ”Unge i hovedstads- og storbykommunerne har i de senere år virkelig fået øjnene op for landets efterskoler. Det kan også ses, når der sammenlignes på kommunegrupperne, der efterhånden ligner hinanden i forhold til, hvor mange der tager en 10. klasse på efterskole,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Andel af elever i 10. klasse på efterskole fordelt på kommunegrupper, pr. 1. oktober 2023, Anm.: Tallene er opgjort pr. 1. okt. 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23, Ser vi på alle elever i 8.-10. klasse, så pakkede 18 pct. af dem - eller 31.845 - tasken og flyttede på efterskole., Om tallene i artiklen, Grupperingen ’fri grundskole’ er en gruppering af lilleskoler, friskoler, privatskoler, religiøse skoler, minoritetsskoler - primært tyske, internationale skoler og kostskoler., Du kan finde listen over alle kommuner placeret i kommunegrupperne her: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, LABY-tabellerne indgår i et helt nyt tema hos Danmarks Statistik om land og by, hvor der bl.a. ses på miljø, kultur, sociale ydelser og sundhed, befolkning, arbejde og indkomst og meget mere fordelt på kommunegrupper og kommuner. Dyk ned i alle tabellerne her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/land-og-by

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-09-19-hvert-femte-barn-paa-landet-gaar-paa-en-fri-eller-privatskole

Bag tallene

Hjælp og typiske spørgsmål og svar om digital indberetning

Hvordan forbereder man sin indberetning? (PDF-kladde m.m.), I kan downloade en oversigt med alle spørgsmål i jeres indberetning. Den kan bruges som kladde, og hvis flere medarbejdere skal bidrage til eller godkende en indberetning. Find kladden på indberetningens startside under "Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.)". , Se alle startsider her, ., Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt, og jeres virksomhed kan få vist færre spørgsmål i den digitale indtastningsløsning, end I kan se i kladden., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. I nogle indtastningsløsninger kan nogle felter være forudfyldt med virksomhedsspecifikke oplysninger fra administrative kilder m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift, og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål, der eventuelt skjules – på de følgende sider., Indberetning via upload af fil , Hvis jeres indberetning foregår via upload, skal I anvende en statistikspecifik fil-skabelon. , Se vejledning til fil-upload her., Kan man udfylde sider i indberetningen i selvvalgt rækkefølge?, Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift. og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål der eventuelt skjules – på de følgende sider. , Derfor kan I ikke springe frit mellem siderne uden at udfylde oplysninger undervejs. Bemærk også, at I kan få vist færre spørgsmål i indtastningsløsningen end i kladden. , Kan man se tidligere indsendte indberetninger?, Hvis du selv har indsendt indberetningen, : Log ind med dit MitID, og hent en kopi af din indberetning., Hvis en kollega har indsendt indberetningen, : Kollegaen kan logge ind med sit MitID og fjerne sin MitID-lås. Du kan også , kontakte vores support, , som kan hjælpe med at låse op.,  , Det er kun muligt at genåbne kladder og se indsendte indberetninger, hvis I har indberettet via en digital indtastningsløsning. Hvis I indberetter via fil-upload kan I gemme den uploadede fil lokalt., Kan flere medarbejdere bidrage til en indberetning?, Når du logger ind og påbegynder indtastning, bliver løsningen låst til dit MitID. Låsen sikrer jeres fortrolige data. Flere medarbejdere kan bidrage til eller godkende en indberetning på følgende måder:, Hent PDF-oversigt/kladde med alle spørgsmål , på indberetningens startside, og indhent oplysninger og godkendelser fra relevante kolleger, før du logger ind, indtaster og indsender., Udfyld og gem digital kladde – og lås op for kollega, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Vælg ”Afbryd og gem kladde” på sidste side – under knappen ”Indsend”. Gå til indberetningsoversigten > Klik på hængelås ud for indberetningen, og fjern din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og indsende indberetningen., Udfyld, indsend, print – og ret, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Indsend > Download/print en kopi af det indsendte. Nu kan relevante kolleger gennemse og eventuelt rette i kopien., Du kan selv logge ind, genåbne, rette og genindsende med dit MitID., Du kan logge ind med MitID og fjerne din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og genindsende indberetningen., Bemærk, : Det er den senest , indsendte, version, der er den gældende., Vi arbejder p.t. på en løsning, så det bliver muligt at downloade en kopi til gennemsyn – , før, der indsendes., Kan en revisor eller anden tredjepart indberette via fuldmagt?, Hvis jeres revisor eller anden tredjepart skal indberette på jeres vegne, skal I oprette en fuldmagtsaftale., Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor eller anden tredjepart, ., Kan man få dispensation for digital indberetning?, Danmarks Statistik kan kun dispensere fra kravet om digital indberetning, hvis der foreligger ganske særlige grunde, fx hvis jeres virksomhed:, ikke har mulighed for at få adgang til internet., ikke kan få et CVR-nummer – og digital indberetning ikke kan foretages uden MitID Erhverv., ikke kan få en tredjepart til at foretage indberetningen., En dispensation for digital indberetning fritager , ikke , virksomheden fra indberetningspligt., En virksomhed, der ønsker fritagelse for digital indberetning, skal indsende en begrundet skriftlig ansøgning til Danmarks Statistik senest 15 dage før udløbet af fristen for indberetning. , Ansøg om dispensation (PDF), ., Eventuel fritagelse for digital indberetning glæder i to år og omfatter alle indberetninger, som virksomheden bliver anmodet om.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/typiske-spoergsmaal-om-digital-indberetning

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til IDEP på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via IDEP på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og IDEP, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til , IDEP, på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I IDEP på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til IDEP på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Informationsmøde d. 27. november 2025, Danmarks Statistik og Social- og Boligministeriet afholdte den 27. november 2025 et informationsmøde for kommunale indberetninger og validering  af data til af individhenførbare udgifter., Nedenfor er Danmarks Statistiks og Social- og Boligministeriet præsentation: , - , Præsentation af Individhenførebare udgifter SIU (pptx), - , Opsamling af spørgsmål, Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

1.000 kr. i 50 år

Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr., 28. maj 2025 kl. 7:30 ,  , Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel., Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter., Fald i betalinger i fysiske butikker , I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct. , Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder., En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger., Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023, Kilde: Danmarks Nationalbank, Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay., Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren., Værdien af 1.000 kr. ift. 1975, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Seks gange så meget smør i 1975, Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser., I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad., Varer for 1.000 kroner – dengang & nu, Udvalgte varer - mængde for 1.000 kr., 1975, 2024, Svinemørbrad, 24 kg, 13 kg, Rødspætter, 69 kg, 6 kg,  Sødmælk, 442 liter, 70 liter,  Æg, 1.616 styk, 329 styk, Smør, 58 kg, 10 kg, Vindruer, 60 kg, 17 kg,  Bananer, 171 kg, 58 kg,  Kaffe, 34 kg, 10 kg, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik,  , I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:, Fødevarer: 1.076 kr./md., Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md., Bolig: 1.226 kr./md., Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år), Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden., Fakta, Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra , Statistisk Årbog 1980, - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år., Kilder: , ’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2023., ’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2025.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm:  , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000.  Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-20-student2023

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene