Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 1509

    Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

    Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen.   , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

    Bag tallene

    Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

    Driftsudgifterne til folkeskolen var højere i 2016 end i 2012 i de fleste kommuner. I 2016 var den gennemsnitlige klassekvotient mellem 19 og 23 elever i langt de fleste kommuner. , 14. november 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev, er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016., Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, ., Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst., Find flere , kommunale nøgletal, , og se , kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort, ., I forhold til 2012 - året før seneste kommunalvalg - er , udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen, steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.)., Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: , Danmarks Statistik, Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i , antallet af folkeskoleelever i kommunerne, ., Se også , statistikdokumentation, for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen., Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever, Ser man i stedet på , klassekvotienter, , svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Spørgsmål om driftsudgifter:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk, Spørgsmål om klassekvotienter:, Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Driftsudgifterne-per-folkeskoleelev-er-steget-siden-sidste-kommunalvalg

    Bag tallene

    Spisevaner og madspild

    Hvordan er danskernes måltids- og spisevaner? , Hvor mange lever vegetarisk og hvor meget mad går til spilde i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Danmarks Statistiks Statistikbank er der fra Forbrugsundersøgelsen en tabel om , Husstandenes gennemsnitlige forbrug i kroner, på forskellige fødevarer - og drikkevarer som fx kaffe., ., DTU Fødevareinstituttet står for de , nationale kostundersøgelser (DANSDA), , som undersøger danskernes kostvaner. Lige nu pågår , DANSDA 2021-2024, ., Rapporter og artikler - bl.a. om kødforbrug (2018) og brug af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter (2024) - kan findes via , instituttets liste over publikationer, Se også en artikel, hvor danskernes indkøb af bl.a. slik, chokolade, sodavand og saftevand sammenlignes med andre lande: , Danskerne er verdensmestre i slikindkøb,  (2021) , Læs mere om bl.a. kosttilskud, vitaminer og sundhedsfremmende stoffer på temasiden , Ernæring og kostvaner, "Den Nationale Sundhedsprofil 2021" indeholder også oplysninger om kostvaner:, Resultaterne af undersøgelsen kan ses både som , database,  og , publikation, Landbrug & Fødevarer laver også , forbrugeranalyser,  – bl.a. om brug af måltidskasser (2023 og 2021), færdigretter (2023 og 2020) og takeaway (2024 og 2018). , Madkulturen er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver årlige undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner:, Rapporterne, indeholder også oplysninger om råvarevalg, kostprincipper og dagligvareindkøb - herunder brug af måltidskasser, Hvor mange drikker kaffe, te, øl, sodavand eller vand på flaske?, Brancheorganisationer har oplysninger om forbrug af forskellige drikketyper:, Kaffe: , Dansk Kaffeinformation står bag , Kaffe i tal,  på kaffeinfo.dk, Te: , Terådet står bag , Te i tal, på teinfo.dk , Øl, læskedrikke og flaskevand: , Bryggeriforeningen , har tal for de enkelte drikkevaregrupper - samt , emballage og pantsystemet, Hos Danmarks Statistik kan man finde oplysninger om , salg af alkohol pr. indbygger, fordelt på øl, vin og spiritus.,  , Hvor stort er forbruget af energidrikke?, Flere har lavet analyser om energidrikke:, Coop Analyse: , Coop Analyse har siden 2009 gennemført forbrugerundersøgelser, analyseret salgstal fra butikkerne og spurgt danskerne, hvad de indtog i går. Den viden har de samlet på to sites: madometer.dk og coopanalyse.dk – bl.a. , Salget af energidrikke eksploderer, DTU Fødevareinstituttet: , Har udgivet flere artikler om , indtaget af energidrikke, Euromonitor International: Har i 2023 udarbejdet en markedsanalyse om ”, Energy drinks in Denmark, ”, men den ligger desværre bag en betalingsmur, Hvor mange lever vegetarisk? Og hvor mange spiser kun vegansk mad?, Dansk Vegetarisk Forening har i 2017-2022 – i samarbejde med Coop Analyse – lavet en , undersøgelse om det vegetariske miljø , i Danmark. , Hvor meget mad går til spilde i Danmark?, I Danmarks Statistiks årlige undersøgelse om ", It-anvendelse i befolkningen, " er der siden 2020 bl.a. spurgt til 'Brug af apps til at mindske madspild', Se NYT-artikel ", Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps, " (august 2022), Se , tabel i Statistikbanken, Fødevarestyrelsen har fokus på madspild:, Hvor meget mad spilder danskerne?, One\Third er en tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab. Tænketanken hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver bl.a. undersøgelser om madspild og madtab – fx om hvor mange madpakker, der bliver smidt ud, Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger, (september 2022), Landbrug & Fødevarer har også fokus på , madspild, : ,   , [Denne side er senest revideret juli 2025]

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/spiseva

    Ofte stillede spørgsmål

    Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

    Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1,  , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

    Bag tallene

    Danmark på to hjul

    Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli.  , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

    Bag tallene

    Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

    På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N,    ,  , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, )  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). ,  , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på  , amf@dst.dk, eller 39173626. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

    Bag tallene

    Pengenes halveringstider

    Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 ,  , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

    Bag tallene

    Kun 3800 var ledige hele året

    I 2007 kom arbejdsløsheden i Danmark helt ned på 3,4 pct. Også antallet af langtidsledige er faldet kraftigt, og sidste år var der kun 3.800 ledige, som stod uden job hele året igennem., 6. februar 2008 kl. 0:00 ,  , Den rekordlave arbejdsløshed kommer også de langtidsledige til gavn. 16.000 personer var langtidsledige sidste år, hvilket vil sige, at de var uden job i 42 uger eller mere. Året før var der 26.300 langtidsledige. Det kan man læse ud af de detaljerede arbejdsløshedstal for 2007, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort. , Ser man på hvor mange af de langtidsledige, som var helt uden job alle årets uger, var der kun 3.800 personer mod 6.200 året før. Der var lidt flere kvinder end mænd. 1.100 af de 3.800 var 50 år eller ældre, mens 900 var under 30 år., 60.000 færre på ti år, I løbet af de seneste ti år er der blevet 60.000 færre langtidsledige. Mere end halvdelen af faldet skete fra 1997 til 2001, hvor tallet kom ned på 32.800 personer. Fra 2001 til 2004 steg antallet af langtidsledige igen til 44.900, men siden da er det faldet hvert år. Gruppen omfatter både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er tilmeldt som ledige. , Den samlede arbejdsløshed var sidste år 3,4 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til 94.000 fuldtidsledige, eller lidt flere end antallet af indbyggere i Viborg kommune. Men der betyder ikke, at der stod 94.000 mennesker i kø foran arbejdsformidlingerne. Fuldtidsledige er en beregnet størrelse, nærmest en slags "arbejdsløsheds-årsværk"., De fleste kun ledige i kort tid  , Skal man se på, hvor mange virkelige, levende danskere, som på et tidspunkt i løbet af året oplevede at være uden job, er tallet mere end fire gange så højt, nemlig 413.200 personer. I gennemsnit var de ledige i 12 uger hver, men nogle af dem var måske kun ledige i en dag, en uge eller nogle uger her og der, spredt ud over året. Andre var ledige i mange måneder. , Over halvdelen - 247.300 personer - var kun ledige i kort tid, dvs. fra én dag til godt ti uger. I denne gruppe finder man fx nyuddannede, folk der skifter job og personer hjemsendt på grund af vejrlig eller produktionssvingninger. , Andre 80.000 var uden job i 10-21 uger, 45.700 var ledige i 21-31 uger, mens 24.200 var arbejdsløse i 31-42 uger. ,  , Arbejdsløsheden 2007 fordelt på personer og uger.,   , Som det fremgår, er langt de fleste af de 413.000 personer, der indgår i det beregnede arbejdsløshedstal på 94.000 fuldtidsledige, faktisk i job i løbet af året. Kun de 16.000 langtidsledige står nogenlunde konstant til rådighed for trængende arbejdsgivere hele året igennem., 12 elektrikere  , Der er stor forskel på arbejdsløsheden imellem de enkelte fag. Skal man bruge en elektriker, var der kun 12 langtidsledige at vælge i mellem, selv om El-fagets A-kasse har næsten 22.000 forsikrede medlemmer. Lettere er det at få en magister, hvor 552 ud af de knap 50.000 medlemmer af Magistrenes A-kasse var langtidsledige. , De to a-kasser havde henholdsvis den laveste og den højeste arbejdsløshed sidste år, nemlig 0,7 pct. og 6,9 pct.. Medlemmerne af magistrenes a-kasse havde altså ti gange så høj ledighed som medlemmerne af El-fagets A-kasse. , Andre fag med høj ledighed er journalister (6,1 pct.) og medlemmer af 3F (5,9 pct.), mens ledigheden var i bund hos Danske Sundhedsorganisationer (0,9 pct.), Blik og Rør (1,4 pct.), Ledere (1,5 pct.) og ingeniørerne (2,1 pct.). , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-06-Kun-3800-var-ledige-hele-aaret

    Bag tallene

    Statistikprodukter

    Færdige statistikprodukter kan leveres hurtigere og billigere, end hvis vi skulle skræddersy statistikken til den enkelte kunde. , Læs om de statistikprodukter vi pt. har liggende. Du kan også kontakte vores konsulenter for at høre, om vi kan udvikle et nyt produkt eller ændre et eksisterende ved at koble med andre variable., Statistikprodukt eller en skræddersyet løsning?, Hvis du ikke kan finde et produkt, der passer til dine behov, så er det måske en idé at få udarbejdet en skræddersyet statistik i stedet for. , Læs mere om skræddersyet statistik, Beskæftigelse, pendling og indkomst, Her ligger de produkter, som tager udgangspunkt i arbejdsmarkedet. Men tilknytningen til arbejdsmarkedet kan sagtens indgå som en variabel i andre produkter., Produkt, Beskrivelse, Branche­fordelt lønmod­tager­beskæftig­else, Tal om de beskæftigede i bestemte brancher koblet med en række baggrundsoplysninger fx alder, køn og uddannelse., Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Beskæftigelsen i kommunen koblet med en række tal om de beskæftigede fx alder, køn og uddannelse., Pendling og beskæf­tigelse i kommunen, En statistisk profil af pendlerne til og fra delområder af kommunen., Erhvervsliv og handel, Her kan du finde statistikprodukter, der handler om udenrigshandlen, detailhandlen og udvalgte erhverv., Produkt, Beskrivelse, Omkostnings­indeks for anlægs­opgaver, Udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde., Bygge og anlægsaktiviteten, Værdien af produktion og investeringer i bygge- og anlægsbranchen., Omkostnings­indeks for byggeri, Udviklingen i omkostningerne i byggebranchen for fagområder, bygningsdele og forskellige typer af huse., Omkostnings­indeks for dag­renovation, slamsugning og lastvognskørsel, Udviklingen i driftsomkostningerne for dagrenovations- og slamsugnings- og lastvognvirksomheder., Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Udviklingen i omsætningen i 49 forskellige brancher i detailhandlen., Ejendoms­salg, Salget af ejendomme i Danmark fordelt på kommuner og postnumre., Firmapakken, Danmarks samhandel med udlandet fordelt på varer., Forbruger- og nettopris­indeks, Oplysninger om stigninger og fald i forbruger- og nettopriserne., Turisme­statistik, Turismen på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og i lystbådehavne i Danmark., Geodata, Her finder du de produkter, der kan fordeles på andre geografiske områder end de almindelige administrative inddelinger som kommuner, postnumre eller sogne., Produkt, Beskrivelse, Kvadratnet, Statistik om personer, boliger og virksomheder fordelt på det landsdækkende kvadratnet., Oplands- og afstands­analyser, Statistik på et selvdefineret geografisk område ud fra et punkt eller en anden afgrænsning., Vejseg­mentering, Geografiske områder rangordnet efter sandsynligheden for at ramme en bestemt målgruppe., Nøgletal, Her har vi samlet en række nøgletalsprodukter. Det vil sige produkter, der giver en bred statistisk profil af et geografisk område eller en population., Produkt, Beskrivelse, Nøgletal på bolig­områder, En socioøkonomisk statistisk profil af et selvvalgt boligområde., Medarbejderprofil, En statistisk profil af medarbejderne i en virksomhed eller medlemmerne i en forening eller organisation, som overholder GDPR., De danske verdensmål, Verdensmålene omsat til en dansk kontekst på regionalt og kommunalt niveau, Nøgletal på postnumre, En statistisk profil af indbyggerne i et givet postnummer., Nøgletal på sogne, En statistisk profil af indbyggerne i et givet sogn., Stathost, En mulighed for at skabe jeres egen statistikbank, som fungerer på samme måde som Danmarks Statistiks Statistikbank., Produkt, Beskrivelse, StatHost: Få jeres egen statistikbank, Jeres egen version af Statistikbanken., Uddannelse, social og sundhed, Her ligger de produkter, som indeholder socioøkonomiske oplysninger om børn og husstande. Under nøgletal kan du finde andre socioøkonomiske profiler., Produkt, Beskrivelse, Bil og bolig, Befolkningens rådighed over bil og de unges boligforhold krydset med en lang række socioøkonomiske oplysninger., Børn og unge i kommunens institutioner, En statistisk profil af børnene og deres familier i skoler, fritidsordninger, børnehaver og vuggestuer., Husstande med biler, Antallet af husstande med biler i postnumre og sogne., Økonomi, Produkter, som handler om nationaløkonomiske forhold., Produkt, Beskrivelse, Kvartalsvis nationalregnskab, Nøgletal fra det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på branche- og forbrugergrupper., Regionalt konjunktur­barometer, Virksomhedernes forventninger til konjunkturudviklingen.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter

    Færre og færre har campingvogn

    De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 ,  , Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707,  og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år.  (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-11-faerre-campingvogne

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation