Søgeresultat

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Fædre med højere stilling holder længere barselsorlov

Længden af fædres barselsorlov hænger sammen med deres job. Fædre med højere stilling holder dobbelt så mange dage som fædre med job på grundniveau., 28. april 2008 kl. 0:00 ,  , Når fædre i job holder barselsorlov, tager de længere orlov, jo højere stilling, de har. Faktisk holder fædre med en højere stilling dobbelt så lang barselsorlov som fædre med en lavere stilling. Det kan man læse ud af Danmarks Statistiks oplysninger om de danskere, der blev forældre til et barn i 2006., Fædre, hvis job kræver kvalifikationer på højt niveau - som fx ingeniører, arkitekter, læger, advokater og lærere - holder i snit 42 dages barselsorlov. Derimod holder fædre med job på grundniveau kun 24 dages barselsorlov i gennemsnit. Denne gruppe omfatter fx almindeligt kontorarbejde, kundeservice, job inden for landbrug og gartneri, håndværksarbejde og arbejde med forskellige maskiner., Fædre med job på mellemniveau holder 29 dage i snit. Det drejer sig om personer med jobs som fx laboranter, programmører, fotografer, skibsførere, sygeplejersker og politibetjente. , Mor tager stadig det meste, Tallene gælder kun de fædre, som har haft mindst en dags barselsorlov. I gennemsnit holdt de 32 dages orlov. Hvis man også medregner fædre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, fordi de fx er under uddannelse eller på kontanthjælp, falder det samlede gennemsnit til 22 dage., Det er dog fortsat mor, der tager langt den største del af barselsorloven, nemlig 303 dage i gennemsnit. Medtager man mødre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, falder det samlede gennemsnit til 275 dage., Både i privat og offentlig, Statistikken fortæller ikke noget om, hvad forskellen mellem de forskellige job-grupper skyldes. Løn, overenskomster, uddannelse, arbejdspladskultur, alder og andre forhold kan spille ind. Men mønstret går igen inden for mange brancher, både i private virksomheder og i det offentlige., For eksempel holder fædre ansat i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 52 dages barselsorlov, hvis de er på højeste færdighedsniveau, mens fædrene på grundniveau kun holder 23 dage. Inden for den offentlige administration holder fædre på højeste trin 46 dage, mellemste trin holder 31 dage og laveste trin 28 dage. , Går man til forsikringsbranchen, tager fædre på højeste niveau hele 56 dages barselsorlov i snit, mens både mellem- og grundniveau holder sig til 29 dage. , Hos apoteker og materialister har fædre på højeste trin 47 dages orlov, mens fædre på de to andre trin tager 25 og 22 dages barselsorlov i snit. , Fædres barselsorlov i udvalgte brancher., (Børn født i 2006),  , Selvstændige fædre på barsel, Også fædre, der arbejder som selvstændige, holder barselsorlov. Endda en lang én, hvis de først tager den. 42 dage i gennemsnit bliver det til, hvilket er det samme som gennemsnittet for lønmodtagere på højt niveau. , Mønstret varierer dog meget mellem brancherne. Selvstændige mænd inden for detailhandel med tøj og sko holder i snit 36 dage, hvis de tager barselsorlov, mens selvstændige inden for sundhedsvæsenet holder 46 dage. Selvstændige inden for landbrug holder 39 dage, mens dem inden for undervisning kommer helt op på 51 dage. , Tallene for de selvstændige fædres barselsorlov skal dog tolkes med forsigtighed. Der er tale om en ret lille gruppe, og almindelige tilfældigheder kan få tallene til at svinge fra år til år og fra branche til branche., Jo ældre, jo længere, Længden af fædrenes orlov stiger med deres alder. Fædre i alderen 20-24 år holder 21 dage, dem på 25-29 år holder 28 dage, mens fædre mellem 30 og 44 år holder 31 dage i gennemsnit , For mødrenes vedkommende er der næsten ingen forskel mellem de forskellige aldersgrupper. Dog er det sådan, at de alleryngste mødre sammen med de ældre på 35 år og over holder lidt kortere orlov end mellemgruppen på 20-34 år. Til gengæld er mønstret i relation til job det stik modsatte af fædrenes: Mødre med job på højeste færdighedsniveau holder i snit 17 dage kortere barselsorlov end mødre med job på grundniveau. , Fædre har ret til to ugers barselsorlov i løbet af de første 14 uger efter barnets fødsel. Denne orlov tages typisk umiddelbart efter fødslen. Mødre har ret til 14 ugers orlov efter fødslen. Derudover har mor og far tilsammen ret til yderligere 32 ugers orlov, som de kan dele mellem sig. , Under hele orloven udbetales dagpenge, mens det er afhængigt af overenskomst eller andre aftaler med arbejdsgiveren, om man opnår sin fulde løn under hele eller dele af orloven. , Flere tal og oplysninger om regler mv. vedrørende barselsorlov kan findes i:, Statistiske Efterretninger, Se også:, Nyt fra Danmarks Statistik, samt , Statistikbanken, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Liv Carlé Mortensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-28-Faedre-med-hoejere-jobs-holder-laengere-barselsorlov

Bag tallene

Prins Christian og 162 andre fylder tre år

Når lille prins Christian onsdag skal puste tre lys ud i sin fødselsdagslagkage, sidder flere andre børn i Danmark klar til at gøre helt det samme. Faktisk fylder i alt 163 børn tre år 15. oktober - heriblandt endda en enkelt Christian mere., 13. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er linet op til den helt store børnefødselsdag i Fredensborg onsdag med masser af gaver og lækker lagkage. Kronprinsparrets førstefødte prins Christian fylder nemlig tre år og kan altså se frem til en dag som midtpunkt., Det er han ikke alene om. Faktisk fylder 162 andre børn også tre år samme dag. Det drejer sig mere præcist om 82 drenge og 80 piger. Heraf bor hver tredje i Region Hovedstaden., Den lille prins er ikke ene om at få skrevet Christian på sin lagkage og få sat tre lys i på onsdag. Der findes nemlig én Christian mere i den danske befolkning, som også kan fejre sin fødselsdag for tredje gang. Pudsigt nok i Region Hovedstaden, hvor prins Christian også har til huse., Lillesøster prinsesse Isabella er ligesom sin bror og prinsesse Marie den eneste nulevende kongelige, der har en navnefælle i den danske befolkning, som er født samme dag og samme år som sig selv., Christian har altid været populær, Men tilbage til navnet Christian. Det har nemlig stort set altid været populært i befolkningen. Ifølge afdelingen for navneforskning på Københavns Universitet lå navnet i front i perioden 1900-1920, mens det frem til 2003 befandt sig i top-10 næsten hvert år. I 2004 dalede navnets popularitet for første gang i lang tid til 13. pladsen og året efter yderligere to pladser., Men så blev Prins Christian født, og siden er navnet igen langsomt begyndt at bevæge sig opad på listen over de mest populære drengenavne igen. Senest lå Christian på 7. pladsen, og 36.700 mennesker i Danmark bar det kongelige fornavn 1. januar 2008 mod 36.400 året før., Når den kongelige familie i Danmark får nyt medlem, er det helt normalt, at medlemmets navn stiger i popularitet. Således blev prins Joachims og daværende prinsesse Alexandras førstefødte prins Nikolai døbt i november 1999, og allerede året efter eksploderede navnets popularitet blandt danskerne. I 1999 blev 57 navngivet Nikolai, mens antallet steg til 120 i 2000 og 140 i 2001. Siden er navnet efterhånden vendt tilbage til sit gamle leje med 67 navngivne Nikolai'er i 2006., Felix slår Nikolai, Nikolais lillebror prins Felix havde samme effekt i den danske befolkning. Han blev døbt i oktober 2002, og det ellers historisk sete lidt særprægede navn er siden steget stødt i popularitet. I 2003 blev 32 døbt Felix, mens 79 fik navnet i 2006 - i øvrigt 13 flere end der blev navngivet Nikolai samme år., Det er dog ikke kun de kongeliges nyfødte, der har indvirkning på navnemoden. Da Dronning Margrethe i oktober 2003 gav sin officielle tilladelse til, at Kronprins Frederik kunne gifte sig med Mary Elizabeth Donaldson, mere end fordobledes antallet af nynavngivne Mary'er året efter. Populariteten var dog kortvarig, og i 2006 blev kun tre piger navngivet som kronprinsessen., Navnemoden forskellig i regionerne, Der er forskel på navnemoden i de forskellige landsdele. Region Hovedstaden er uden tvivl den region, hvor flest med de kongelige fornavne bor. Men det er jo også den region i landet med den største samlede befolkning., Ser man i stedet på antallet af mennesker med kongelige fornavne i forhold til befolkningens størrelse i regionerne, tegner sig et helt andet billede. Her ligger Region Nordjylland, der har færrest indbyggere af de fem regioner, faktisk helt i top, når det handler om at navngive borgere efter nulevende medlemmer af den kongelige familie., Chancen for at møde en Christian, Frederik, Nikolai eller Henrik er således allerstørst i det nordjyske i forhold til andre steder i landet, mens du skal til Region Midtjylland for at have størst mulighed for at støde ind i en Marie. Margrethe og Mary møder du oftere i Region Syddanmark, Joachim og Isabella i Region Sjælland, mens chancen for at møde en Felix er størst i Region Hovedstaden af de fem regioner., Ønsker du at møde onsdagens kongelige treårs fødselar, skal du være mere end heldig. Ifølge kronprinsparrets hof fejrer den kongelige familie prins Christians fødselsdag privat i hjemmet på Fredensborg Slot i Nordsjælland., Hvis du vil videre:, Personer, født 15. oktober 2005 (Danmarkskort), Du kan selv finde flere oplysninger og navnestatistik på , www.dst.dk/navne, ., Foto: Steen Brogaard., Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-13-Prins-christian-fylder-tre-aar

Bag tallene

Informationssikkerhed og datafortrolighed

En stærk beskyttelse af personoplysninger er afgørende for befolkningens og erhvervslivets tillid til Danmarks Statistik. Dette grundlæggende tillidsforhold er nødvendigt for, at vi kan indsamle oplysninger til den officielle statistik, som er uundværlig i et åbent demokratisk samfund. , Vigtige dokumenter, Datafortrolighedspolitik (pdf), Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik 2025 (pdf), Danmarks Statistik har derfor omfattende procedurer og systemer til at beskytte de oplysninger om danske borgere og virksomheder, som indgår i vores systemer, og vi har fokus på altid at sikre den højeste datasikkerhed., Vores tiltag retter sig mod to typer af risici; dels fra , eksterne, , fx hackere, og dels fra , interne, , dvs. fra vores medarbejdere og fra brugere med særlig tilladelse til at bruge oplysninger hos os. , For at sikre os mod at eksterne parter kan skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger, gør vi følgende:, Vi opbevarer aldrig fortrolige oplysninger uden for vores sikkerhedszone, og vi anvender krypterede eller sikre linjer, når vi henter eller modtager oplysninger., Vi anvender tidssvarende it-sikkerhedsløsninger og professionelle rådgivere., Vi opdaterer løbende vores sikkerhedsløsninger ifølge god praksis, herunder ISO 2700x samt krav fra Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed., Vi vedligeholder løbende vores medarbejderes kompetencer vedr. it-sikkerhed., Uvildige kontrollanter foretager test, hvor de forsøger at bryde vores sikkerhed. På den måde kan vi forebygge sikkerhedsproblemer og med det samme lukke eventuelle huller i sikkerheden., For at sikre at vores medarbejdere og autoriserede brugere overholder regler, gør vi følgende:, Vi sørger for, at vores medarbejdere kender vores regler om datafortrolig-hed og datasikkerhed, og alle medarbejdere har skrevet under på tavshedspligt, og på at overtrædelse vil få alvorlige konsekvenser for ansættelsen., Vi kontrollerer løbende, at medarbejderne kun har adgang til oplysninger, som er absolut nødvendige for deres opgaver., Vi registrerer (’logger’) hvilke datasæt hver enkelt medarbejdere bruger. Vi har i 2015 udvidet logningen af søgninger i data, således som Datatilsynet har anvist i juli 2014., Eksterne brugere, fx forskere, skal godkendes og har kun adgang til oplysninger, hvor CPR-nr. mv. er erstattet med løbenumre, der ikke kan bruges til at identificere personer. , Når eksterne brugere anvender Danmarks Statistiks data logges og kontrolleres det løbende, at krav om datafortrolighed overholdes. En overtrædelse kan medføre, at man udelukkes fra at anvende data i Danmarks Statistik.,  , ISO 27001-certificering, Danmarks Statistik er i 2023 blevet recertificeret på informationssikkerhedsstandarden ISO/IEC 27001:2022 af det internationale og uafhængige certificeringsfirma , DNV, ., Scopet, dvs. det område, der er kontrolleret og certificeret efter ISO 27001, er "It- og forretningsprocesser i statistikproduktionen, herunder dataindsamling og Danmarks Data Vindue, i overensstemmelse med Statement of Applicability"., Med certificeringen efter ISO 27001 samt de løbende revisionsgennemgange med tilhørerende revisionserklæringer (ISAE 3000-erklæringer) på en række forskellige kundevendte forretningsområder har Danmarks Statistik ekstern og uvildig dokumentation for et unikt og systematisk fokus på datafortrolighed og informationssikkerhed., På denne måde er certificeringen og revisionserklæringerne et tegn på den karakteristik, der gælder for Danmarks Statistik: en offentlig organisation, der lever, tænker og udfører informationssikkerhed - hver dag uden undtagelse., Om ISO 27001, ISO 27001 er en international ledelsesstandard for informationssikkerhed, der bl.a. har til formål at opstille systemer til at beskytte værdifulde informationer og persondata på en sikker og troværdig måde. ISO 27001 opstiller blandt andet krav til risikostyring, dokumentation af processer samt fordeling af roller og ansvar for informationssikkerhed. Formålet med ISO/IEC 27001 er desuden at opnå en effektiv informationssikkerhedsledelse samt sikre processer for løbende forbedring. Det betyder, at informationssikkerheden hele tiden opdateres.,  , Data­fortroligheds­politik, Fortrolighed i omgangen med statistikprodukter og andre datamaterialer drejer sig om at sikre statistikkens enheder mod en spredning af oplysninger om fortrolige forhold. Det gælder såvel i forhold til omverdenen som i forhold til medarbejderne i Danmarks Statistik., Regler til håndhævelse af datafortroligheden udmøntes i en datafortrolighedspolitik med tilhørende retningslinjer for videregivelse og diskretionering samt fastlæggelse af individuelle adgangsrettigheder til fortrolige oplysninger i Danmarks Statistik., Datafortrolighedspolitik (pdf), Udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem,  , Politik for informations­sikkerhed, Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik 2025 (pdf),  , Privatlivs- og cookiepolitik, I forbindelse med din brug af Danmarks Statistiks hjemmesider indhenter vi nogle oplysninger om dig. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at bruge Danmarks Statistiks hjemmesider, og vi har derfor udarbejdet en Privatlivs- og cookiepolitik., Privatlivs- og cookiepolitik,  , GDPR, I Danmarks Statistik har vi stort fokus på at leve op til den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, som supplerer GDPR., Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/datasikkerhed-i-danmarks-statistik

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

Målrettet statistik viser effekt af hjælp til iværksættere

Det kan være svært at finde oplysninger om nye firmaer, men nu har en konsulentvirksomhed og myndigheder fået dokumentation for værdien af bevilgede midler., 25. august 2022 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Hvert år skabes der op mod 35.000 nye virksomheder i Danmark. Iværksætterne har en betydning for den danske samfundsøkonomi, men nogle af dem kommer hurtigt i problemer. Flere kunne måske klare sig bedre, hvis de får rådgivning. Det har Danmarks Statistik nu forsøgt at hjælpe Creative Business Network med at belyse., De statistiske oplysninger skal bruges til en analyse, som firmaet Creative Business Network vil gennemføre. Virksomheden rådgiver nystartede virksomheder i den kreative branche. En del af arbejdet udføres med økonomisk støtte fra Erhvervsstyrelsen., På den måde får både Creative Business Network og myndighederne nu ny viden om effekten af rådgivning., - Vi kan bruge statistik og analyse til at tilpasse vores rådgivning. Det betyder også meget, at vi nu kan dokumentere, hvad indsatsen er værd. Det er ikke længere bare noget, vi påstår, siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Creative Business Network., Det tegner godt, Selve analysen er endnu ikke gennemført. Virksomheden har haft travlt med sine daglige opgaver. Creative Business Network opererer ikke kun i Danmark, men faktisk i hele 80 lande og har for nylig gennemført et forløb for den svenske regering om en strategi for kreative erhverv., Men souschef Karoline Haulund har taget et kort blik på de tabeller, som hun har fået fra Danmarks Statistik. Hun glæder sig over, hvad hun ser., - Det virker til, at de virksomheder, som vi har rådgivet, klarer sig godt. Det gælder også, selv om corona har været en stor udfordring for mange af dem, fortæller Karoline Haulund., Forhindringer, Creative Business Network har leveret cvr-numre for ca 170 virksomheder som firmaet har rådgivet til Danmarks Statistik.Tanken var at sammenligne deres vækst og udvikling med, hvordan det er gået i en kontrolgruppe af andre lignende virksomheder i den kreative branche, som ikke har fået vejledning., Men hurtigt opstod der forskellige definitionsproblemer. Mange af de kreative har ikke en branchekode inden for området. De opererer måske i helt andre brancher., - Nogle af virksomhederne, som vi ville sammenligne med, viste sig også at være så små, at der ikke fandtes tal om dem. De havde simpelthen en begrænset økonomisk aktivitet, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen fra Danmarks Statistik., I stedet for at anvende kontrolgruppen blev opgaven løst ved at Danmarks Statistik så på udviklingen for de indsendte CVR-numre med oplysninger om omsætning, antal årsværk og andre oplysninger fra det tidspunkt hvor virksomhederne modtog rådgivningen og i årene fremad.,  Statistikken som Danmarks Statistik har udarbejdet er gennem specifikke tabeller afleveret til Creative Business Network i kategorier som fx omsætningsintervaller, sådan at oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan genfindes og Danmarks gennerelle datafortrolighedspolitik er overholdt.,  , Løsningen, Den nye løsning blev fundet gennem flere møder mellem Creative Business Network og Danmarks Statistik., - Nu har vi fået en specifik statistik, som vi kan bruge til at se på, hvordan de rådgivne kreative virksomheder klarer sig i forhold til andre iværksættere generelt. For eksempel om hvor mange af virksomhederne, der stadig eksisterer efter et vist antal år. Det fortæller os om vores succesrate, siger Karoline Haulund., Dermed vil analysen give bud på, om det er de rette virksomheder, der udpeges til at få rådgivning. Der kan også udledes indikationer af, om Creative Business Network understøtter de udvalgte virksomheder på rette måde., Tal til analyser, Danmarks Statistik har tidligere leveret målrettet statistik til lignende effektundersøgelser. Oplysningerne i materialerne bruges af virksomhederne til forbedringer og sendes videre til myndigheder fx som dokumentation ved afrapportering om bevilgede midler. Danmarks Statistik har et setup til den type opgaver med effektvurdering, baseret på mange erfaringer., - Når vi får leveret cvr-nummer på virksomheder, så kan vi fra vores registre koble med en lang række data om omsætning, overskud, antal ansatte og meget mere. Det kan vi tabellere og gøre anonymt under den fortrolighed, der gælder den slags informationer. Derefter kan vi levere målrettet viden gennem overskuelige tabeller, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen., Danmarks Statistik er leverandør af tallene, som også lever op til institutionens kvalitetskrav, men drager ikke detaljerede konklusioner. Det er op til firmaet selv eller andre., - Vi fortolker ikke men beskriver gennem statistikken. Men hvis der er spørgsmål om data, metoder eller andet som ligger inden for Danmarks Statistiks kompetanceområde, svarer vi naturligvis på det. Vi bistår også gerne i analysefasen, hvis der er forhold i dataene, som der er behov for at uddybe, siger Asger Bjerre Mikkelsen. ,  , Fakta #1, Creative Business Network, Virksomheden er 10 år gammel og har blandt andet hjulpet virksomheder som, •, Grød, der serverer ”gourmet-grød” på restauranter og som takeaway, •, Mystery Makers, der skaber mysterier som oplevelser for publikum, •, Lapee, der leverer kvindeurinaler, •, Rokoko, som skaber udstyr til gaming og animationer, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Direktør, Tlf. 28 40 46 68, rwt@cbnet.com, Foto: Creative Business Network, Karoline Haulund, Vicedirektør , Creative Business Network, Tlf.: 27 13 43 42, kah@cbnet.com, Foto: , Creative Business Network, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Tlf.: 23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-08-25-maelrettet-statistik-viser-effekt-af-hjaelp-til-ivaerksaettere

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Sundhed og sygdomme

Hvor mange lider af forskellige sygdomme? Og hvor mange bliver opereret?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg et generelt billede af befolkningens helbred?, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som bl.a. indeholder data om sundhedsadfærd, vægt, selvvurderet helbred og sygelighed:, Nyeste publikationer er ", Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2021, " samt midtvejsundersøgelsen ", Danskernes sundhed 2023, ", Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan findes i databasen , "Danskernes Sundhed", Tal fra 1987, 1994, 2000 og 2005 kan findes i rapporten ", Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, ", Hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) findes , publikationer, om sundhedsrelaterede befolkningsundersøgelser og særlige analyser på baggrund af undersøgelserne., Hvor ofte og hvordan har vi kontakt med sundhedsvæsenet? , På Danmarks Statistiks , emneside om sundhed, og i , Statistikbanken, er der tabeller om lægebesøg, indlæggelser, sengedage mv., Hvor mange personer lider af forskellige sygdomme?, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for De nationale sundhedsregistre og offentliggør desuden tal og analyser om  bl.a. spiseforstyrrelser, demens, skizofreni, autisme, epilepsi, knogleskørhed, KOL, kræft, diabetes samt fertilitetsbehandlinger., Læs om , De nationale sundhedsregistre,  , Tal og analyser om , Sygdomme og behandlinger, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af , sygdomsbyrden i Danmark, . I februar 2023 udkom opdaterede udgaver af rapporterne om hhv. sygdomme og risikofaktorer. , "Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme" , Sammenligner en række sygdomsgrupper – forskellige kræftformer, diabetes, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, smerter i nakke og lænd, slidgigt samt alkoholrelateret sygelighed ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab, "Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer" , Beskriver udvalgte konsekvenser for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, søvnbesvær, ensomhed, usundt kostmønster, svær overvægt samt luftforurening, ", Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord, " - udkom i 2017, KL – Kommunernes Landsforening – har i september 2023 udgivet en analyse om forekomsten af syv kroniske sygdomme: astma, type 1- og type 2-diabetes, knogleskørhed (osteoporose), KOL, leddegigt samt demens. Analysen ser også på ’multisygdom’ – forekomsten af mindst to af de nævnte kroniske sygdomme samtidigt:, Kronisk sygdom i befolkningen, Andre kilder til data om forskellige sygdomme:, Cancer / kræft, Detaljeret statistik om kræfttilfælde kan ses via , Cancerregisteret , og Sundhedsdatastyrelsens database , Sundhedsdatabanken, Astma, demens, diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose samt skizofreni, Sundhedsdatastyrelsen står også bag et register for , Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser,  , Klamydia, gonoré, syfilis samt HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme , Overvåges af , Statens Serum Institut,  (SSI). Denne overvågning kan også følges i , tal, grafer og kort , Coronavirus / COVID-19, Statens Serum Institut (SSI) offentliggør aktuelle og historiske opgørelser om , COVID-19, Hvor mange bliver opereret?, Hos Sundhedsdatastyrelsen kan du finde opgørelser om , udvalgte plastikoperationer,  og , fedmeoperationer, Andre , operationer , kan udtrækkes fra Landspatientregisteret med en lidt avanceret opgørelsesmetode, der især er målrettet mod brugere fra sundhedsområdet eller med god dataforståelse., Hvor mange donerer organer, og hvor mange transplantationer foretages der? , Hos Dansk Center for Organdonation finder du oplysninger om , organdonation og organtransplantation, - herunder antal organdonorer og ventelister. Desuden offentliggøres løbende , statistik for organdonationsområdet, Hos ScandiaTransplant er der tabeller om udførte , transplantationer og personer på venteliste, i de nordiske lande, Hvor stort er forbruget af medicin?  , Danmarks Statistik har statistik over salg af receptpligtig medicin, som er koblet med oplysninger om brugernes køn, alder, geografi, uddannelse og herkomst. Se artikler i , Nyt fra Danmarks Statistik, og tabeller i , Statistikbanken, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for , Lægemiddelstatistikregisteret, , der indeholder information om al salg af medicin i Danmark. Registeret bruges bl.a. til analyser af forbruget af fx antibiotika, medicinsk canabis og ADHD-medicin, I databasen , Medstat.dk,  kan du danne tabeller over det årlige salg af lægemidler. Her kan du søge på  lægemiddelgruppe, ATC-kode eller produktnavn, men IKKE på populære betegnelser som fx lykkepiller, Danmarks Apotekerforening, udgiver bl.a. årbogen ”Lægemidler i Danmark” samt diverse analyser vedr. medicinforbrug, Se også, Psykiske sygdomme, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser,  , [Denne side er senest revideret januar 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygdomme-og-diagnoser

Ofte stillede spørgsmål