Søgeresultat

Sundhed og sygdomme

Hvor mange lider af forskellige sygdomme? Og hvor mange bliver opereret?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg et generelt billede af befolkningens helbred?, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som bl.a. indeholder data om sundhedsadfærd, vægt, selvvurderet helbred og sygelighed:, Nyeste publikationer er ", Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2021, " samt midtvejsundersøgelsen ", Danskernes sundhed 2023, ", Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan findes i databasen , "Danskernes Sundhed", Tal fra 1987, 1994, 2000 og 2005 kan findes i rapporten ", Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, ", Hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) findes , publikationer, om sundhedsrelaterede befolkningsundersøgelser og særlige analyser på baggrund af undersøgelserne., Hvor ofte og hvordan har vi kontakt med sundhedsvæsenet? , På Danmarks Statistiks , emneside om sundhed, og i , Statistikbanken, er der tabeller om lægebesøg, indlæggelser, sengedage mv., Hvor mange personer lider af forskellige sygdomme?, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for De nationale sundhedsregistre og offentliggør desuden tal og analyser om  bl.a. spiseforstyrrelser, demens, skizofreni, autisme, epilepsi, knogleskørhed, KOL, kræft, diabetes samt fertilitetsbehandlinger., Læs om , De nationale sundhedsregistre,  , Tal og analyser om , Sygdomme og behandlinger, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af , sygdomsbyrden i Danmark, . I februar 2023 udkom opdaterede udgaver af rapporterne om hhv. sygdomme og risikofaktorer. , "Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme" , Sammenligner en række sygdomsgrupper – forskellige kræftformer, diabetes, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, smerter i nakke og lænd, slidgigt samt alkoholrelateret sygelighed ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab, "Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer" , Beskriver udvalgte konsekvenser for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, søvnbesvær, ensomhed, usundt kostmønster, svær overvægt samt luftforurening, ", Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord, " - udkom i 2017, KL – Kommunernes Landsforening – har i september 2023 udgivet en analyse om forekomsten af syv kroniske sygdomme: astma, type 1- og type 2-diabetes, knogleskørhed (osteoporose), KOL, leddegigt samt demens. Analysen ser også på ’multisygdom’ – forekomsten af mindst to af de nævnte kroniske sygdomme samtidigt:, Kronisk sygdom i befolkningen, Andre kilder til data om forskellige sygdomme:, Cancer / kræft, Detaljeret statistik om kræfttilfælde kan ses via , Cancerregisteret , og Sundhedsdatastyrelsens database , Sundhedsdatabanken, Astma, demens, diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose samt skizofreni, Sundhedsdatastyrelsen står også bag et register for , Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser,  , Klamydia, gonoré, syfilis samt HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme , Overvåges af , Statens Serum Institut,  (SSI). Denne overvågning kan også følges i , tal, grafer og kort , Coronavirus / COVID-19, Statens Serum Institut (SSI) offentliggør aktuelle og historiske opgørelser om , COVID-19, Hvor mange bliver opereret?, Hos Sundhedsdatastyrelsen kan du finde opgørelser om , udvalgte plastikoperationer,  og , fedmeoperationer, Andre , operationer , kan udtrækkes fra Landspatientregisteret med en lidt avanceret opgørelsesmetode, der især er målrettet mod brugere fra sundhedsområdet eller med god dataforståelse., Hvor mange donerer organer, og hvor mange transplantationer foretages der? , Hos Dansk Center for Organdonation finder du oplysninger om , organdonation og organtransplantation, - herunder antal organdonorer og ventelister. Desuden offentliggøres løbende , statistik for organdonationsområdet, Hos ScandiaTransplant er der tabeller om udførte , transplantationer og personer på venteliste, i de nordiske lande, Hvor stort er forbruget af medicin?  , Danmarks Statistik har statistik over salg af receptpligtig medicin, som er koblet med oplysninger om brugernes køn, alder, geografi, uddannelse og herkomst. Se artikler i , Nyt fra Danmarks Statistik, og tabeller i , Statistikbanken, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for , Lægemiddelstatistikregisteret, , der indeholder information om al salg af medicin i Danmark. Registeret bruges bl.a. til analyser af forbruget af fx antibiotika, medicinsk canabis og ADHD-medicin, I databasen , Medstat.dk,  kan du danne tabeller over det årlige salg af lægemidler. Her kan du søge på  lægemiddelgruppe, ATC-kode eller produktnavn, men IKKE på populære betegnelser som fx lykkepiller, Danmarks Apotekerforening, udgiver bl.a. årbogen ”Lægemidler i Danmark” samt diverse analyser vedr. medicinforbrug, Se også, Psykiske sygdomme, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser,  , [Denne side er senest revideret januar 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygdomme-og-diagnoser

Ofte stillede spørgsmål

Store byrdelettelser til mindre eksportører og importører

Modernisering af Intrastat har siden 2020 reduceret erhvervslivets samlede byrde ved indberetning af udenrigshandel, og antal virksomheder, der skal indberette, er omtrent halveret., Virksomheder, der skal indberette til Intrastat Eksport, har fra januar 2022 skullet afgive ekstra oplysninger om oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. Disse oplysninger udveksles mellem EU-landene og bruges som kilde til at opgøre import. Dermed er det muligt at fritage mange mindre importører for indberetning af import. , Modernisering af Intrastat har gjort det muligt at reducere antallet af virksomheder, der skal indberette import og/eller eksport til Danmarks Statistik. Fra 2020 til 2024 er antal virksomheder, der skal indberette til Intrastat, omtrent halveret. Moderniseringen af Intrastat gennemføres med støtte fra Eurostat., Antal virksomheder med indberetningspligt til Intrastat:, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024-2025, Eksport, 4.400, 3.700, 3.500, 3.400 , 3.400 , Import, 5.600, 4.600, 4.100, 3.000 , 2.000 , Tærskelværdier for indberetningspligt til Intrastat:, 2021, 2022, 2023, 2024-2025, 2026, Eksport, 5,2 mio. i 2020, 10 mio. i 2021, 11 mio. i 2022, 11,3 mio. i 2023/2024, 11,8 mio. i 2025, Import, 7,2 mio. i 2020, 13 mio. i 2021, 22 mio. i 2022, 41 mio. i 2023/2024, 42 mio. i 2025, For brugerne af statistikken ventes ændringerne kun at få begrænset betydning, hovedsageligt i form af ændringer i den mest detaljerede statistik. , Læs mere om betydningen for statistikkens brugere, ., Ændringerne skyldes ny EU-lovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2022. Med den nye lovgivning forpligtes EU-landenes statistikmyndigheder til at udveksle mikrodata om EU-eksporten med de andre EU-landes nationale statistikmyndigheder. Udvekslingen vil ske i et lukket system, og data vil udelukkende blive anvendt til statistikformål., Data udveksles for at skabe en ny kilde til opgørelse af de enkelte landes EU-import. Danmarks Statistik vil således fx kunne anvende tyske data for eksport til Danmark som en kilde til opgørelsen af den danske import fra Tyskland. I takt med at denne nye kilde fases ind i statistikproduktionen, vil det blive muligt at fritage størstedelen af de virksomheder, der indberetter EU-import., Der skal indsamles ekstra oplysninger i eksporten for at andre lande kan anvende de udvekslede oplysninger. For at holde den samlede byrde ved indberetning af Intrastat Eksport neutral sænker den nye EU-lovgivning kravene til, hvor stor en del af eksportstatistikken som skal baseres på indberetning, hvilket giver mulighed for at fritage de mindste eksportører., Betydning for indberettere, Nemmere indberetning af små forsendelser i eksport og import, Fra januar 2022 kan flere små forsendelser angives med varekoden 99500000. Angivelse af mængde, transaktionsart og oprindelsesland er frivillig på denne varekode for små forsendelser. Små forsendelser omfatter alle vareforsendelser, som er omfattet af en enkelt faktura, og hvis samlede værdi er maks. 7.400 DKK. Alle indberettere til Intrastat Eksport og Intrastat Import kan anvende kode 99500000 til små forsendelser med en maks. værdi på 7.400 kr., Særligt om import, De mindste importører fritages for indberetning af import, Tærskelværdien for pligt til indberetning af import er siden 2020 hævet fra 7,2 mio. til 42 mio. pr år. Hermed er ca. 3.500 mindre importører blevet fritaget for månedlig indberetning., Særligt om eksport, Ekstra oplysninger i indberetning af eksport, Fra 2022 skal virksomheder, der indberetter til Intrastat Eksport, angive oplysninger om de eksporterede varers oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. , Virksomheder med et mindre omfang af udenrigshandel med varer kan indberette deres eksport forenklet, Fra 2023 kan pligtige virksomheder, der har en årlig eksport under 16,5 mio. kr. og en årlig import under 22 mio. (virksomheder i Eksport - gruppe 2), indberette forenklet til Intrastat Eksport., En forenklet indberetning indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, varens oprindelsesland, transaktionens art, vægt og eventuelt supplerende enhed., Virksomheder i gruppe 2 overflyttes til gruppe 1, hvis deres årlige eksport overstiger 16,5 mio., eller deres årlige import overstiger 22 mio. Herefter kan de ikke længere indberette eksport forenklet., Betydning for statistikkens brugere, Hvis du bruger statistikken over Danmarks udenrigshandel med varer, betalingsbalance eller nationalregnskab, kan du her læse nærmere om, hvad moderniseringen af Intrastat betyder for dig., Ændrer indholdet af den nuværende statistik sig?, Nej, det vil være det samme indhold som i dag. Man vil fortsat kunne hente detaljeret eller aggregeret statistik over EU-handelen i Statistikbanken. , Offentliggørelsesfristerne vil være uændrede, og de første statistikker for en kalendermåned vil derfor blive offentliggjort ca. 40 dage efter månedens afslutning. , Hvordan ændrer metoden bag statistikken sig?, I EU-importen vil Danmarks Statistik anvende modtagne mikrodata til beregning af den EU-import, som små og mellemstore virksomheder foretager. Import foretaget af de store virksomheder vil fortsat være baseret på indberetninger fra disse virksomheder. De nye beregningsmetoder vil gradvist komme til at omfatte flere af de små og mellemstore virksomheder, som har EU-import, i takt med af erfaringsgrundlaget fra de modtagne mikrodata stiger., Ændrer kvaliteten sig?, Nej, målet er, at kvaliteten af statistikken er den samme som i dag. Der kan dog komme databrud på detaljeret varekodeniveau (8-cifrede KN-varekoder)., Giver ændringerne i Intrastat nye muligheder?, På sigt giver nye data i Intrastat Eksport og udveksling af mikrodata bedre mulighed for:, Belysning af re-eksporten., Flere analysemuligheder i forhold til, hvem de danske eksportører sender varerne til., Belysning af oprindelseslandet i EU-importen.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/store-byrdelettelser-paa-vej-i-intrastat

En femtedel af landets boliger har brændeovn

19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte eller udskifte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

Bag tallene

Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede

Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt. , 18. november 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringen har indført særlige restriktioner i syv kommuner i Nordjylland efter frygten for en ny version af COVID-19, der kan findes i minkfarme. , Den 5. november præsenterede regeringen nedlukningen, hvor det fremgik, at offentlig transport blev lukket ned til, fra og mellem kommunerne, skoleelever sendt hjem og beskæftigede blev opfordret til at arbejde hjemme i kommunerne - som er Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland. , Fra 16. november blev offentlig transport kommunerne imellem åbnet op, mens skoleelever fra 5-8. klasse blev sendt tilbage i skole. De resterende restriktioner gælder stadig i kommunerne. Vi har her samlet data om indbyggere og virksomheder i området. , Ca. 280.000 indbyggere berøres, Nedlukningen i de syv kommuner berører de 279.313 indbyggere, der bor der, hvilket svarer til 4,8 pct. af Danmarks befolkning. Det er ca. 141.000 mænd og ca. 138.000 kvinder. , ”Målt på befolkning er Hjørring Kommune den største med ca. 65.000 indbyggere. Det er derfor også i Hjørring, vi ser flest skoleelever, beskæftigede og virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik., Den største aldersgruppe er 50-59 årige. Se aldersfordelingen i figuren herunder. , Ca. 16.000 virksomheder i de syv kommuner, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte i ikke kritiske erhverv, lyder det i regeringens nye restriktioner for de syv kommuner.  , Der er i alt ca. 16.000 virksomheder i kommunerne, hvilket svarer til 5,1 pct. af virksomhederne i Danmark. Størstedelen af virksomhederne i de syv kommuner ligger i Hjørring Kommune, hvor 22 pct. af virksomhederne ligger, efterfulgt af Frederikshavn med 19 pct. og Thisted med 18 pct., Der er i alt for de syv kommuner flest virksomheder inden for branchen handel og transport mv. og branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. , ”Firmaerne i de syv kommuner adskiller sig fra resten af landet ved at være særligt repræsenterede inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, ” siger Kalle Emil Holst Hansen og fortsætter:, ”I fem ud af de syv berørte kommuner udgør Landbrug, skovbrug og fiskeri mere end 20 pct. af virksomhederne, mens landsgennemsnittet er 8 pct. Kommunerne har også en generel overrepræsentation inden for industri mv., hvorimod Erhvervsservice er underrepræsenteret sammenlignet med hele landet.” , Rammer ca. 126.000 beskæftigede, Beskæftigede i kommunerne opfordres så vidt muligt til at arbejde hjemme, med mindre man varetager en kritisk funktion. , Der er 126.310 personer i beskæftigelse i de syv kommuner. Det svarer til 4,4 pct. af de beskæftigede i Danmark., Ud af de beskæftigede arbejder flest inden for branchen sundhed og socialvæsen. Her arbejder 18,8 pct. af de beskæftigede i de syv kommuner. , Herefter følger industri, hvor 16,3 pct. arbejder og handel, hvor 14,6 pct. arbejder. , 13.600 elever blev sendt hjem, En af de nye restriktioner omhandlede, at eleverne i klassetrinene 5.-8. klasse blev sendt hjem fra skole. De kunne dog starte i skole igen fra 16. november., Der var i alt ca. 13.600 elever hjemsendt fordelt på de syv kommuner, hvilket svarer til 5,0 pct. af alle skolebørn på de klassetrin i Danmark. , Fakta om nedlukningen i Nordjylland, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte., Beboerne blev opfordret at blive inden for kommunegrænsen, dog ikke dem, der varetager såkaldte kritiske funktioner. Fra den 16/11 blev der dog ikke længere opfordret til ikke at bevæge sig mellem kommunerne., Alle restauranter, caféer og værtshuse lukkes, dog er takeaway undtaget. , Sportsaktiviteter og kulturaktiviteter som biografer og museer lukkes ned. , Kollektiv transport til, fra og mellem de syv kommuner lukkes. Skolebusser er undtaget. Fra den 16/11 blev denne restriktion dog ophævet, således at det kun er offentlig transport til og fra kommunerne, der indstilles., Muligheden for at være 500 personer til siddende arrangementer afskaffes., Elever i 5.-8. klasse i grundskolen og studerende på videregående uddannelser skal have fjernundervisning. Fra den 16/11 blev denne restriktion ophævet., Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland, Har du spørgsmål til tallene for beskæftigelse i denne artikel, kan du kontakte Pernille Stender på PSD@dst.dk. Spørgsmål til firmastatistikken kan rettes til Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk, spørgsmål til folketallene til Dorthe Larsen på DLS@dst.dk og spørgsmål til tallene for grundskolen kan gives til Karen Reschat Holm på KCH@dst.dk. '

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-11-18-nedlukning-i-Nordjylland-beroerer-16000-virksomheder

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Ferien går til Spanien

Danskernes foretrukne ferierejsemål i udlandet er Spanien. Her bliver de gennemsnitlige knap to voksne og deres halve barn typisk indkvarteret på hotel i syv dages tid i juli måned. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et billede af danskernes typiske rejsevaner i udlandet., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Badeshorts og solcreme fylder i kufferten, mens Euro-sedlerne bugner i tegnebogen. Det er det typiske billede, når danskerne holder ferie i udlandet., Ferieturen til udlandet går nemlig oftest med fly sydpå i Europa - nærmere bestemt til Spanien., Det sydeuropæiske land var ligesom året før fortsat danskernes foretrukne feriemål i 2008, når man ser på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 13 pct. af alle danske ferierejser i udlandet gik således til det spanske rige. Frankrig fulgte lige efter som danskernes næstmest populære feriemål med 9 pct. af ferierejserne, mens Italien med 8 pct. blev nummer tre., Badeferie på hotel, Indkvarteringen sker oftest på hotel. På lidt over halvdelen af rejserne til udlandet var hotel indkvarteringsformen. Indimellem - helt præcist på 18 pct. af ferierejserne - foregik indkvarteringen privat hos familie og venner, mens den tredjemest brugte løsning var at leje et feriehus., Når hotelsengen så er testet og kufferten pakket ud, kan den glade familie eller rejsegruppe på gennemsnitlig 1,8 voksen og knap et halvt barn rigtig nyde badeferien., Badeferie bliver det nemlig typisk, når destinationen er et land med anden møntfod end den danske krone. Næsten hver tredje dansker rejser således til udlandet for at holde badeferie, 18 pct. af rejserne er storbyferier, mens 17 pct. af rejserne til udlandet sker for at besøge venner og familie. Kun i 8 pct. af ferierejserne står programmet på ski., Flest rejser i juli, Der er nu heller ikke den store interesse for skiferier i årets absolut mest populære rejsemåned juli. Vores rejseglade familie holder typisk sin ferie her, hvilket de altså bestemt ikke er alene om. Faktisk foretager danskerne en fjerdedel af alle årets udenlandsrejser bare i den midterste sommermåned. August er den næstmest populære feriemåned med 10 pct. af ferierejserne til udlandet, mens skiturene i og omkring vinterferien i begyndelsen af året uden tvivl er med til at placere februar som den tredjemest populære rejsemåned med 9 pct. af årets ferierejser til udlandet., Vores typiske familie eller rejsegruppe arrangerer som regel selv sin rejse. Det plejer tre ud af fire nemlig at gøre. Men jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden dog også for, at du køber en færdigstrikket pakkerejse gennem et rejsebureau. Det gjorde 36 pct. af personer over 65 år i 2008, mens det kun var 18 pct. af de 15-24-årige, der købte en pakkerejse., Med maven fuld af paella og sangria er det efter en uge under sydens varmere himmelstrøg tid for vores familie eller rejsegruppe til at vende hjem igen. En ferierejse i udlandet varer i gennemsnit godt nok næsten 10 dage, men langt de fleste rejser strækker sig højst over syv døgn. De yngste i alderen 15-24 år har det dog med at trække ferien i udlandet lidt længere ud end fx de 45-64-årige, der har færrest overnatninger pr. rejse., Regning på over 8.700 kr., Når vores berejste familie eller gruppe på knap to voksne og et halvt barn er vel hjemme i Danmark igen efter en ferie med løse kontanter eller et glohedt betalingskort, venter den endelige regning., Det kan give anledning til dybe panderynker. Hver person på 15 år eller derover bruger nemlig i gennemsnit over 8.700 kr. på en ferierejse. Flest penge bruger de 25-44-årige med et feriebudget på næsten 10.000 kr. Udgiften inkluderer godt nok både transport, overnatning og forbrug., Heldigvis er der et helt år at spare op i, inden det bliver juli igen, og ferieturen på ny måske går mod Spanien., Hvis du vil videre:, Læs mere om danskernes ferievaner i både ind- og udland i , Nyt fra Danmarks Statistik, Ferie- og forretningsrejser 2008, ,  samt i , Statistiske Efterretninger, 2009:9, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 14. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-14-Ferieturen-gaar-til-Spanien

Bag tallene

Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

Bag tallene

Kvinder bliver ansat og mænd fyret

Finanskrisen raser, og ledigheden stiger. Men for kvinderne ser jobsituationen knap så sort ud som for mændene. De seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at de danske arbejdspladser ansætter kvinder og fyrer mænd., 2. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er sidste ciffer i dit personnummer et lige tal, har du i øjeblikket lettere ved at få job, end hvis det er ulige. De seneste tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser nemlig, at kvinderne trodser den finansielle krise og bliver ansat, mens mændene derimod får en fyreseddel., Således blev der 11.000 flere arbejdsløse mænd fra tredje til fjerde kvartal i 2008, mens der blev 7.000 færre arbejdsløse kvinder. Dermed er arbejdsløsheden for mænd for første gang i tre år højere end for kvinder., - Mændene er overrepræsenteret i flere af de fag, der er hårdest ramt her i finanskrisen, og generelt går det bare ikke særlig godt i den private sektor. Til gengæld er der stadig mangel på omsorg og pleje i det offentlige, hvor der traditionelt er flest kvinder ansat, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet., Arbejdsløsheden blandt mænd faldt for et år siden, Arbejdsløshedstallene i arbejdskraftundersøgelsen er ikke korrigeret for sæsonudsving, men sammenligner man udviklingen fra tredje til fjerde kvartal 2008 med udviklingen i den samme periode året før, er billedet ændret., Fra tredje til fjerde kvartal 2007 faldt antallet af arbejdsløse mænd med 10.000. I samme periode i 2008 gik det i stik modsat retning med 11.000 flere arbejdsløse mænd. Det er ikke et nyt fænomen med færre arbejdsløse kvinder fra tredje til fjerde kvartal. Faldet i arbejdsløsheden for kvinder aftog dog en smule i 2008 i forhold til året før., - Det er i øjeblikket primært personer med lavt uddannelsesniveau, der mister deres arbejde, og i særlig grad de yngre. Blandt de yngre lavtuddannede er der ikke lige så mange kvinder som mænd. Yngre kvinder er typisk højere uddannede og finder derfor ansættelse i mere sikre brancher med længere varslingstider på fyringer end mændene, fortæller økonom i AErådet, Erik Bjørsted., Flere kvinder i beskæftigelse, Mens arbejdsløsheden samlet steg med 4.000 personer, faldt beskæftigelsen med 9.000 fra tredje til fjerde kvartal 2008. At stigningen i arbejdsløsheden ikke er den samme som faldet i beskæftigelsen hænger sammen med, at beskæftigelsen godt kan falde uden, at arbejdsløsheden stiger tilsvarende. Hvis mange fx går på pension, vil de ikke længere være en del af de beskæftigede, men heller ikke være en del af de arbejdsløse., Mændene har det uden tvivl hårdest med 20.000 færre beskæftigede, hvorimod kvinderne trodser den negative udvikling på arbejdsmarkedet og går den helt modsatte vej med 11.000 flere i arbejde. Til sammenligning blev der 10.000 færre beskæftigede mænd i samme periode i 2007, mens 6.000 kvinder blev ansat. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså øget markant., Det er især branchen , handel og transport mv., , der ansætter kvinder, mens mændene får fyresedlen. Således var der 25.000 færre beskæftigede mænd fra tredje til fjerde kvartal 2008 inden for , handel og transport mv., , der blandt andet tæller mandefag som fragtvognmænd, skibsfart og bilhandel, men også detailhandel og post., 26.000 kvinder fik job i handel og transport, Netop detailhandel og post kan være forklaringen på, at bemærkelsesværdige 26.000 kvinder i samme periode fik job i samme branche. Beskæftigelsen stiger i denne branche til jul hvert år, men stigningen i 2008 var altså en smule større end året før., - Det er det absolut største ansættelsesboom for kvinder i en enkelt hovedbranche fra tredje til fjerde kvartal 2008. For bare et år siden blev kun 2.000 kvinder ansat i branchen , handel og transport mv., , siger fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, Danmarks Statistik., Han påpeger, at beskæftigelsen også er steget fra 3. til 4. kvartal 2008 i hovedbranchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, . Her er i alt 12.000 flere blevet ansat., Af andre hovedbrancher, hvor kvinder har fået job, og mænd er blevet fyret, er bl.a. , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, samt , finansiering og forsikring, ., Danmark skiller sig ud, Selv om der for første gang i flere år er flere arbejdsløse mænd end kvinder i Danmark, er de fleste af resultaterne i den danske arbejdskraftundersøgelse ikke specielle for Danmark i forhold til fx Sverige og Norge. Der er nemlig flere arbejdsløse mænd end kvinder i alle tre nordiske lande., Men på ét område skiller Danmark sig markant ud fra sine skandinaviske brødre. Danmark melder om flere beskæftigede kvinder, og her kan de svenske og norske kvinder slet ikke følge med. Mens der er blevet 10.000 flere beskæftigede kvinder i Danmark fra tredje til fjerde kvartal 2008, mistede 60.000 kvinder i Sverige og 4.000 kvinder i Norge deres job i samme kvartal.,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Se de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/125, ., Læs også mere om arbejdskraftundersøgelsen på , www.dst.dk/aku, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, tlf. 39 17 34 98, , lrn@dst.dk, , eller journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09, , aty@dst.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 2. april 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-02-Kvinder-bliver-ansat

Bag tallene

Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun.,  ,  ,  , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-28-Huspriser

Bag tallene