Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1331 - 1340 af 1509

    Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

    De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

    Bag tallene

    International statistik efter emne

    Vi hjælper dig på vej, hvis du søger international statistik indenfor et bestemt emne. Herunder har vi samlet links til international statistik delt op i kilder, der dækker europæiske lande og kilder, der dækker alle lande i verden., Borgere - Europæiske kilder, DG Health and Food Safety: European Core Health Indicators, Eurostat: Population (Demography, Housing Census and Projections), Eurostat: Migration and Asylum, Eurostat: Health, Nordic Health & Welfare Statistics (NOMESKO) og (NOSOSKO), World Health Organisation. Regional Office for Europe, Borgere - Kilder fra resten af verden, International Institute for Democracy and Electoral Assistance, UN: Demographic Yearbook, UN: Demographic and Social Statistics, UN: Minimum Set of Gender Indicators, UN: World Population Prospects, UNCHR: UN Refugee Agency, UNdata: Demographic Statistics Database, OECD: Health, UNdata: WHO data (database), WHO: Global Health Observatory, Arbejde og indkomst  - Europæiske kilder, Eurostat: Labour market, DG Employment, Social Affairs & Inclusion, Eurostat: Income and living conditions, Arbejde og indkomst  - Kilder fra resten af verden, OECD: Employment, OECD: Employment database, ILOSTAT database of labour statistics, Økonomi  - Europæiske kilder, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, DG Economic and Financial Affairs: AMECO annual macro-economic database, EU KLEMS Growth and Productivity Accounts, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: ESA Input-Output tables, Eurostat: European sector accounts, Eurostat: Government finance statistics, Eurostat: National accounts, DG Trade: Bilateral relations, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: International trade in goods, Eurostat: International trade in services, Prisindeks, Eurostat: Harmonized Indices of Consumer Prices (HICP), Eurostat: Purchasing power parities (PPPs), Forbrug, DG Consumers: Consumer Markets Scoreboard, DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, Eurostat: Household Budget Surveys, Valutakurser, renter og værdipapirer, European Central Bank:Data Portal, Eurostat: Exchange and Interest rates, Økonomi  - Kilder fra resten af verden, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, IMF: World economic outlook database, OECD: Development, OECD: National accounts, OECD: Public governance, OECD: Tax, UN: National Accounts, UN: National accounts main aggregates database, Global Forum on Trade statistics, IMF: Balance of payments statistics, IMF: Direction of trade statistics, OECD: Trade, UN: Commodity Trade Statistics Database (Comtrade), UN: International Merchandise Trade Statistics, UNCTADStat: UN Conference on Trade and Development, World Customs Organization, World Trade Organization, Priser, IMF: Primary Commodity Prices, OECD Stat: Prices and purchasing power parities (database), World Bank: Commodity markets, World Bank: International Comparison Program, Valutakurser, renter og værdipapirer, IMF: Exchange Rate Archives by Month, Sociale forhold - Europæiske kilder, Europol: European Law Enforcement Agency, Eurostat: Crime and criminal justice, Eurostat: Income and living conditions, Eurostat: Social Protection, Sociale forhold - Kilder fra resten af verden, OECD: Better life index, OECD: Social and welfare issues, UNICEF Data: Monitoring the situation of children and women, UNODC: Office of Drugs and Crime, Uddannelse og forskning - Europæiske kilder, Eurostat: Education and training, Eurostat: Science, technology and innovatio, Eurydice, Uddannelse og forskning - Kilder fra resten af verden, OECD: Education, OECD: Innovation, OECD: Science and technology, UNESCO Institute for statistics, World Intellectual Property Organization, Erhvervsliv - Europæiske kilder, DG Agricultural and rural development: Farm economies (FADN database), DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, DG Internal Market, Industry, Entrepreneurship and SMEs, Eurostat: Short-term business statistics, Eurostat: Structural business statistics, European Central Bank, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Agriculture, Eurostat: Forestry, Eurostat: Fisheries, Eurostat: Manufactured goods (Prodcom), Eurostat: Tourism,  , Erhvervsliv - Kilder fra resten af verden, Global Entrepreneurship Monitor, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Competition, OECD: Industry and entrepreneurship, Food and Agriculture Organization: FAOSTAT, Food and Agriculture Organization: Fisheries Division, NEAFC: North East Atlantic Fisheries Commission, OECD: Agriculture and fisheries, UNdata: Industrial Commodity Statistics Database, UNIDO industrial statistics, World Tourism Organization, OECD: Finance, OECD: Insurance and pensions, Transport - Europæiske kilder, ACEA: European Automobile Manufacturers' Association, DG Mobility and transport, Eurostat: Transport, Transport - Kilder fra resten af verden, IATA: International Air Transport Association, - , World Air Transport Statistics, IRF: International Road Federation, - , World Road Statistics, ITF: International Transport Forum, OECD: Transport indicators, Kultur og fritid - Europæiske kilder, EGMUS : European Group on Museum Statistics, European Audiovisual Observatory, Eurostat: Culture, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Sport, Nordicom: Nordiskt Informationscenter for Medie- och Kommunikationsforskning, Kultur og fritid - Kilder fra resten af verden, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Digital, UNESCO Institute for Statistics: Culture, Miljø og energi - Europæiske kilder, DG Energy: Data and analysis, European Environment Agency, Eurostat: Energy, Eurostat: Environment, Eurostat: Land cover/use statistics, Miljø og energi - Kilder fra resten af verden, OECD: Environment, OECD: International Energy Agency, UNdata: Energy statistics database, UNdata: Environment statistics database, World Meteorological Organization,  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/efter-emne

    Forretningsbetingelser

    1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

    Vestjyske butikker klarer sig godt

    Ringkøbing-Skjern Kommune har fået udarbejdet en skræddersyet statistik over, hvordan forretningernes omsætning og indtjening har udviklet sig i forskellige dele af kommunen og vil bruge den som et sikkert fundament for nye initiativer., 9. december 2020 kl. 8:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Det går bedre for detailhandlen i Ringkøbing-Skjern end ventet. Det fandt politikere og kommunens embedsmænd ud af, da de fik skræddersyede tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen i omsætning og indtjening ligger over, hvad det kommunale system regnede med., Tallene er opdelt for lokalområder i kommunen: Det er dels byerne Videbæk, Tarm, Søndervig, Hvide Sande, Skjern og Ringkøbing og dels de resterende landområder tilsammen. Nogle steder udvikler detailhandlen sig bedre end andre steder. Det har kommunen nu et fuldt overblik over., - Dermed har vi et solidt fundament at beslutte ud fra, når vi for eksempel skal lægge en handelsudviklingsstrategi. Vi kunne måske også have taget initiativer ud fra vores fornemmelser, men de viste sig at være lidt skæve i forhold til virkeligheden, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj, der er leder af Analyse & Effekt og af Ekstern Udvikling, Viden & Strategi i Ringkøbing-Skjern Kommune., Grundlag for ny handelspolitik, Den vestjyske kommune bestilte tallene hos Danmarks Statistik, da byrådet ville beslutte en ny handlingsplan for udviklingen af detailhandlen over en treårig periode. Butikkerne i området beskæftiger mange mennesker og det har betydning for bosætningen og for hvordan bymidterne udvikler sig., Men de vestjyske butikker er ligesom alle andre steder i landet presset af internethandel. Både politikere og embedsmænd var nysgerrige for at se, om udviklingen i detailhandlen var forskellig i byerne i området. Nogle er deciderede turistbyer og andre ligger i landområder. , - Vi blev positivt overraskede over tallene. Vi sikrede os, at de var korrekte ved at spørge ind hos Danmarks Statistik. Var det hele nu opgjort i faste priser, som vi havde bestilt? Alt holdt stik, og vi fik gratis vejledning i, hvordan vi skulle læse, forstå og tolke tallene, beretter Ann Elisabeth Bjerrehøj., Tal også til gavn for andre, Nogle steder er der et decideret fald i antallet af butikker. Det viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Derfor kan det være relevant for kommunen at drøfte med lokale handelsforeninger, om de tomme lokaler kan bruges til noget andet end det de oprindelig var tænkt til., Der er afviklet et kursus i e-handel for de Vestjyske butikker, som sagtens kan supplere med at sælge på nettet. For nylig er der også gennemført en kampagne om at handle lokalt., - Vi har delt tallene fra Danmarks Statistik med de lokale handelsforeninger og erhvervsrådet. Så kan de se, om de kan bruge informationerne yderligere, måske som afsæt for ekstra initiativer., Godt samspil om projektet, Tallene er for en periode nogle år tilbage. De viser, at turisme, hoteller og restauranter klarer sig godt. Ann Elisabeth Bjerrehøj er bange for, at coronaepidemien har vendt det billede. Blandt andet derfor overvejer hun, om undersøgelsen skal gentages om nogle år., Hun fortæller om et uproblematisk samarbejde med Danmarks Statistik., - Der har været et godt samspil. Statistikfolkene er kommet med forslag til, hvordan vi måske kunne forbedre undersøgelsen ved for eksempel at tage et år mere med. De har været meget servicemindede., Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere fået skræddersyede tal fra Danmarks Statistik, blandt andet om befolkningsudvikling. Derved har det været muligt at dykke længere ned end ved de offentligt tilgængelige tal., - Det er godt at kunne få skræddersyede tal, når vi ikke helt ved, hvilken situation vi står overfor, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj., Kommunen med til at afgrænse, Fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik fortæller, at kommunen selv har været med til at definere grundlaget for de tal, der skulle findes frem. Blandt andet ved at afgrænse de seks lokalområder. Det er sket ved hjælp af såkaldte shapefiler med koordinater., - Det kan gøre det mere præcist end vores traditionelle administrative opdelinger som fx sogne eller postnumre. Folk som kender lokalområdet godt er nemlig meget bedre i stand til at afgrænse de relevante geografiske områder, forklarer Emil Thranholm., Fakta #1, Shapefiler, Shape er et åbent filformat til lagring og overførsel af data, der knytter sig til en geografisk placering. Filformatet kan læses og skrives af mange forskellige programmer, der håndterer geografiske informationer til fx at udarbejde kort og analysere geografisk information., Ringkøbing-Skjern Kommune har også været med til at bestemme, hvilke forretninger der skulle hentes tal for. Det er sket ved at aftale, hvilke branchekoder butikkerne skulle ligge inden for., Materiale som Excel-filer, Danmarks Statistik har leveret Excel-filer til kommunen. Det gør det let for modtagerne eventuelt at arbejde videre med tallene eller udforme præsentationer med grafer, tabeller og figurer. Men bestillerne kan også bede om at få output i et andet format, som egner sig bedre, hvis der for eksempel er tale om et stort datasæt., Danmarks Statistik sikrer med forskellige metoder, at tavshedspligten overholdes i forhold til den enkelte butik. Materialet indeholder sammentællinger af flere forretningers omsætning., - Dermed sikrer vi diskretion, så man ikke kan identificere en enkelt butik. Den enkelte butik kan heller ikke ud fra vores tal og med kendskab til deres egne tal, regne ud, hvad konkurrenter omsætter og indtjener, forsikrer Emil Thranholm., Fakta #2, Status på omsætning og indtjening i Ringkøbing-Skjern, Handelsvirksomhedernes omsætning i Ringkøbing-Skjern er steget med 11 % fra 2014 til 2018 og lander dermed på cirka 3,3 milliarder kr. i 2018., Der var en stigning i indtjeningen blandt handelsvirksomhederne fra 2014 til 2017 på 9 %, men til gengæld et fald på 2 % året efter., Handelsvirksomhederne har samlet set en indtjening på 696 millioner kr. i 2018., Antallet af handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune har været stigende i perioden 2014 til 2017 med cirka 4 %, men falder året efter med 3 %., I 2018 var der 477 aktive handelsvirksomheder., Kilde: Referat fra møde i Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Fakta #3, Tallene kommer fra momsafregning, Danmarks Statistik har hentet tallene om detailhandlen fra statistikken om ”Firmaernes køb og salg”. Kilden til den statistik er de momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger til Skattestyrelsen ved momsbetaling. Den kaldes derfor også ofte for ”momsstatistikken”., - En meget stor del af virksomhederne afregner moms mindst kvartalsvis. Dermed kan Danmarks Statistik levere kvartårlige tal. Ved hjælp af salgsmomsen kan man vi opgøre firmaernes omsætning. Når vi trækker købsmomsen fra salgsmomsen, har vi grundlaget for at udregne indtjeningen, forklarer fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik., Du kan læse mere om firmaernes køb og salg her, Ann Elisabeth Bjerrehøj, Afdelingsleder, Analyse og Effekt, , Ringkøbing-Skjern Kommune, Tlf. 9974 1940, ann.elisabeth.bjerrehoj@rksk.dk, Foto: , Privat, Emil Thranholm, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3613 , eth@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-12-09-vestjyske-butikker-klarer-sig-godt

    Fakta om minkbranchen i Danmark

    Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

    Bag tallene

    47.200 folkepensionister er bosat i udlandet

    Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension., 28. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I januar 2025 modtog næsten 1,1 mio. personer folkepension i Danmark. Men der findes også folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark. I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 pct. af samtlige folkepensionister., Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 pct. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20., ”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 pct. fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025. Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget ca. 6 pct. over perioden., Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande. Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de ti år., Top 20-lande med flest fastboende danske folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., De fleste er brøkpensionister, Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ”normale pension” afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark., I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension., Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 mio. kr. i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden. Det svarer til 4.100 kr. pr. person, hvilket er 37 pct. af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kr. om måneden i januar 2025., ”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kr. fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kr. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen., Gennemsnitlig månedlig udbetaling til folkepensionister i top 20-lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., Reglerne for at tage den danske folkepension med til udlandet, Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension., Opfylder man ikke opholdskravene, kan man i stedet være berettiget til brøkpension. Brøkpension beregnes som en brøkdel af den fulde pension ved at dele antallet af opholdsår i Danmark med 40 år., For førtidspensionister skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension have været mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Brøken beregnes som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år., For at tage sin pension med til et EU-land samt Schweiz og Storbritannien gælder det, at man som dansk statsborger har ret til at tage sin pension med, hvis man har boet mindst tre år i Danmark, efter man fyldte 15 år. Det samme gør sig gældende, hvis du er statsborger i et andet EU-land., Er man statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA skal man have boet i Danmark i mindst tre år og arbejdet her i mindst ét år for at tage pensionen med sig., Flytter man til et land, Danmark ikke har en aftale med som fx Thailand, kan man stadig være berettiget til pension. Se de gældende regler her: , www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-flytte,  , Lige kønsfordeling, Der er lige så mange mænd som kvinder, der modtager deres pension fra udlandet, men der er stor forskel på, i hvilke lande de er bosat., Især Thailand skiller sig ud ved, at 95 pct. af folkepensionisterne er mænd. Også Polen og Tyrkiet har en klar overvægt af mænd blandt de danske folkepensionister. I flere af de andre lande er der en lidt større andel af kvinder, men den er ikke så udtalt som i de lande, hvor der er flest mænd. Fx er der 56 pct. kvinder i Nederlandene, Schweiz og Norge. Generelt er der en overvægt af kvindelige pensionister i Danmark. Kvinder udgør 54 pct. af de herboende folkepensionister, hvilket skal ses i lyset af, at , kvinder har en gennemsnitligt højere middellevetid end mænd, ., Danske folkepensionister bosat både i Danmark og i udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. Af top 20-landene med flest bosatte danske folkepensionister var gennemsnitsalderen med 80 år højest i Canada og lavest i Polen med 73 år., Kønsfordelingen blandt folkepensionister bosat i top-20 lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret, Førtids- og seniorpensionister modtager i højere grad den fulde pension, Der bor også danske førtids- og seniorpensionister i udlandet. Der var i alt 4.900 førtids- og seniorpensionister i udlandet i januar 2025. I Danmark var der 276.600. Ligesom med folkepensionisterne er Sverige det mest populære land efterfulgt af Norge og Tyskland samt Tyrkiet, inden Spanien placerer sig på listen. 1.000 af førtidspensionisterne var bosat i Sverige og mellem 400 og 700 i de resterende lande i toppen af listen., I alt modtog de 57,6 mio. kr. om måneden eksklusiv tillæg, hvilket giver en gennemsnitlig månedlig pensionsudbetaling eksklusiv tillæg på 11.900 kr., hvor den i Danmark var på 16.900 kr. Der er altså mindre forskel på, hvad en dansk førtids- eller seniorpensionist modtager i Danmark og i udlandet, end det er tilfældet for folkepensionister., 40 pct. af de udenlandsk bosatte førtids- og seniorpensionister var kvinder, og de var i gennemsnit 56 år. 55 pct. af de herboende førtids- og seniorpensionister var kvinder, og gennemsnitsalderen var 53 år i januar 2025.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-28-47200-folkepensionister-bosat-i-udlandet

    Bag tallene

    Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

    I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

    Bag tallene

    Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

    Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

    Pressemeddelelse

    8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

    Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

    Bag tallene

    Danmark voksede efter verdenskrigen

    Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., 3. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1911-1920:, DANMARK VOKSEDE EFTER VERDENSKRIGEN, Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., Den ene mere spændende og betydende begivenhed efter den anden står nærmest i kø, når blikket glider hen over perioden fra 1911 til 1920. Internationalt set var den mest markante hændelse verdenskrigen, der begyndte i august 1914 og først sluttede godt fire år senere., Danmark forholdt sig så vidt mulig neutral under krigen og håbede derigennem at kunne undgå at blive indblandet. Men på trods af den officielle neutralitet mistede 722 danske søfolk og fiskere alligevel livet, da de stødte på miner udlagt i Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde., Verdenskrigen fik stor betydning for Statistisk Årbog. I 1915 og flere år frem blev publiceringen af nye udenrigshandelstal således stærkt begrænset. Det skete af udenrigspolitiske hensyn i forhold til samhandlen med de krigsførende lande. Det gjaldt nemlig for alt i verden om at holde sig så neutral som mulig, hvilket friske udenrigshandelstal altså kunne være med til at spolere., I årbøgernes forord under krigen stod der om det internationale afsnit: , "Krigsforholdene i Europa har medført, at det for flere af disse Tabellers Vedkommende har været ugørligt at skaffe nye Oplysninger.", Rationering og maksimalpriser blev indført, Samtidig indførte staten under krigen nye regler for forbrug - den såkaldte rationering - og regler for priser på varer - de såkaldte maksimalpriser. Det blev gjort for at sikre alle danskere en tilstrækkelig ernæring., Det var i øvrigt Danmarks Statistik - der i 1913 havde taget navneforandring fra Statens statistiske Bureau til Det statistiske Departement - som stod for det administrative arbejde. I den forbindelse blev oplysninger fra folketællingen 1916 brugt til at finde frem til personer, der bedømt efter deres fag havde stort kaloriebehov, og derfor skulle have ekstra rationeringskort., Første gang begreberne dukkede op i årbogen var i 1917, hvor man over adskillige sider kunne se, hvad en given vare højst måtte koste i perioden. Et kilo spæk måtte fx højst koste 1,50 kr. i 1917, svarende til ca. 47 kr. i 2008, mens en flaske whisky af mærket Buckanan Red Seal eller Dewars Special ikke måtte sælges for mere end 9 kr. i samme år, svarende til knap 283 kr. i 2008. Det var dog i orden at lægge værdien af selve glasflasken oveni prisen., Kvinder fik valgret, Sideløbende med verdenskrigen opstod i Danmark et stadigt stigende krav om ligestilling mellem kønnene. Kvinder havde i flere år indtaget landets talerstole og avisernes debatsider, og stemmeretskampen glødede. I 1908 fik kvinder kommunal stemme- og valgret, men det var først efter en grundlovsændring i juni 1915, at kvinder både måtte stille op til Folketinget og Landstinget og stemme ved Rigsdagsvalgene., I årbogen fra 1919 ses for første gang kvindernes deltagelse ved et folketingsvalg i statistikken. Antallet af vælgere steg således fra 509.000 ved Folketingsvalgene i maj 1915 til over 1,2 mio. vælgere ved Folketingsvalget i 1918. I tabel 138 i årbogen fra 1919 bliver antallet af kvindelige vælgere ved valget i 1918 endda opgjort specifikt med 641.000. Valgdeltagelsen afslører dog, at mange kvinder ikke benyttede sig af deres nyvundne ret. Kun 68 pct. af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds, mens mændenes stemmeprocent lå på 84 pct., Danmark sælger de dansk-vestindiske øer, En anden begivenhed, som fyldte meget i datidens samfund, men knap så meget i selve årbogen, var spørgsmålet om et eventuelt salg af De dansk-vestindiske Øer, som havde været under dansk flag i mere end 150 år i Caribien. Efter udbruddet af 1. verdenskrig frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og øernes strategiske betydning øgedes efter åbningen af Panama-kanalen i 1914. I Danmark frygtede man samtidig, at landets neutralitet kunne blive sat under pres, hvorfor man i august 1916 blev enige om et salg af øerne til USA for 25 millioner dollar., Formelt skete det dog først efter en folkeafstemning, hvor flertallet stemte for et salg. Dannebrog blev nedtaget for sidste gang på øerne 31. marts 1917 klokken 16, og Stars and Stripes hejst til tops. Hvert år den samme dato fejrer folk på øerne - der nu går under navnet De amerikanske Jomfruøer - den fredelige overdragelse mellem Danmark og USA., I Statistisk Årbog 1917 er eneste synlige tegn på dette salg en enkelt post i tabel 150, Statens Indtægter og Udgifter samt Kapitalstatus i Finansaarene 1914/15-1916/17. Her står under kapitalregnskabet anført en indtægt på 87 mio. kr., svarende til knap 3,2 mia. kr. i 2008, for , "Salg af de vestindiske Øer", . Samtidig er den sædvanlige opgørelse over folkemængde, tilvækst og areal på de caribiske øer uden yderligere bemærkninger udgået., Sønderjylland blev igen dansk, En af de sidste større begivenheder i perioden 1911-1920 var genforeningen med Sønderjylland. Spørgsmålet om at få det sønderjyske område igen kom på bordet i forbindelse med afslutningen af verdenskrigen., Der blev holdt folkeafstemning i Slesvig, hvilket resulterede i en deling af området, så det sydligste forblev tysk, mens det, vi i dag kender som Sønderjylland, overgik til Danmark., Men det var kong Christian 10. ikke tilfreds med. Han ønskede også, at det sydlige område skulle indlemmes i Danmark uanset afstemningsresultatet. Det medførte en af de større politiske kriser i nyere tid, hvor kongen fyrede den radikale statsminister Zahle, der med sin regering ikke ønskede et stort tysk mindretal i Danmark. Den såkaldte Påskekrise var en realitet., - Påskekrisen var den alvorligste konstitutionelle krise i det 20. århundrede, fortæller professor i historie, Knud J. V. Jespersen., I Statistisk Årbog 1920 kan den politiske uro tydelig ses bl.a. ved de ekstraordinært mange valg. Folketingsvalg, Rigsdagsvalg, Landstingsvalg og folkeafstemninger fylder hele 23 sider mod de normalt fire (årbogen 1915) til otte sider (årbogen 1919)., Kongens fyring af statsministeren blev af socialdemokratiet og de radikale betegnet som et statskup, og med trusler om generalstrejke i befolkningen opgav kongen nogle dage efter sin plan. Han blandede sig fremover ikke i politiske forhold igen. Grænsen mellem Tyskland og Danmark lå endegyldigt fast., Hvis du vil videre, Influenza-epidemi kostede mange liv , En alvorlig influenza-epidemi kaldet den spanske syge brød ud sidst på året i 1918 og krævede mange dødsofre. Se hvor mange, der blev ramt i , tabel 28 i årbogen fra 1920, ., Island bryder fri af Danmark, Den danske regering anerkendte 1. december 1918 Islands overgang til personalunion med Danmark. Frem til 1944 delte de to lande fælles regent, men var ellers uafhængige af hinanden. Se blandt andet kommentaren om dette i , forordet i årbogen fra 1918, ., Udvalg af nye statistikker, 1911-1920,  Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget (, tabel 110, 1911, ), Her kan det bl.a. ses, at den gennemsnitlige løn for tyendet i Danmark i 1910 var 627 kr. om året for mænd (svarende til 34.500 kr. i 2008) og 448 kr. for kvinder (svarende til 24.700 kr. i 2008).,  Oplysningerne om Hjælpekassernes Virksomhed i Aaret 1911-12 (, tabel 106, 1912, ), Her kan det bl.a. ses, at 28.350 personer i gennemsnit fik 47,50 kr. (svarende til 2.600 kr. i 2008) i hjælpestøtte af Hjælpekassernes Virksomhed i 1911.,  Fattigvæsenet i Aaret 1911-12 (, tabel 121, 1913, ), Her kan det bl.a. ses, at Fattigvæsenet i 1911 uddelte 6,2 mio. kr. (svarende til 341 mio. kr. i 2008) i pengehjælp til trængende.,  Beboelsesforholdene og Huslejen i Byerne (, tabel 31 og 32, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at der i København i 1911 fandtes 49.324 to-værelses lejligheder med en gennemsnitlig husleje på 16,83 kr. om måneden (svarende til 927 kr. i 2008).,  Tallene for Forbrug af Kaffe, Sukker, The og Tobak i udlandet (, tabel 151R, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at en dansker i 1912 drak 84 liter øl om året. Belgierne var de mest øltørstige med 225 liter øl pr. indbygger om året, mens italienerne kun drak 2 liter øl om året. Til gengæld drak hver italiener 122 liter vin årligt. Her nøjedes danskerne med 1,4 liter.,  Maksimalpriser fastsatte i Tiden 1/8-1914 til 16/10-1917 (, tabel 84, 1917, ), Her kan det bl.a. ses, at et kilo spæk i 1917 højst måtte koste 1,50 kr. (svarende til 47 kr. i 2008), mens et kilo vesterhavstorsk opskåret og renset højst måtte koste 1,04 kr. (svarende til 33 kr. i 2008)., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008) ,  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940),  , Denne artikel er offentliggjort 3. november 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-03-Aarbogsarkiv02

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation