Søgeresultat

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet,  - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922),  Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926),  Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928),  De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Ældre dokumentation

Nedenfor findes diverse rapporter, modelgruppepapirer og working papers af ældre dato.,  , Modelgruppepapirer perioden 1970-1992, Anita Lindberg - AL, Anders Møller Christensen - AMC1, Anders Møller Christensen - AMC2, Anders Møller Christensen - AMC3, Anne-Kristine Høj - AKH, Birgitte Arenfeldt Mathiesen - BAM, Carsten Boldsen Hansen - CBH, Carsten Krabbe Nielsen - CKN, Ellen Andersen - EA, Erik Veedfald - EV, Eskil Heinesen - EH, Gitte Anker - GA, Hans Djurhuus - HD, Henning Jørgensen - HJ, Ingerlise Buch - IB, Jakob Hald - JH, Jens Møller Jensen - JMJ, Jes Asger Olsen - JAO, John Smidt - JSM, Karsten Stæhr - KS, Karsten Theil Hansen - KTH, Kristian Sparre Andersen - KSA, Kurt Engelhart - KE, Lars Andersen - LA, Lars Otto - LO, Minna Selene Andersen - MSA, Morten Binder - MB, Niels Fink - NF, Niels Lehde Pedersen - NLP, Per Kongshøj Madsen - PKM, Pernille Billmann - PB, Peter Trier - PT, Poul Uffe Dam - PUD, Thomas C. Jensen - TCJ, Torben Frank - TF, Torben Møger Petersen - TMP, Thomas Thomsen - TTH, PC delrapporter 1986, Vedr. FINDAN 1985, Diverse dokumentation, FINDAN - Finansiel sektor til ADAM, 1989, Privat forbrug og boliginvesteringer, 1988, ADAM - en oversigt, april 1986, Input-Ouput systemet i ADAM, 1985, Strukturel makroøkonomi - Netværksteori og input-output, 1985, ADAM - en oversigt, marts 1984, ADAM - En oversigt, december 1982 , Det fremtidige arbejde med ADAM, oktober 1982, ADAM - en oversigt, marts 1981, ADAM - en oversigt, september 1979, ADAM i 1977 og 1978, maj 1979, Rapport Nr 3 ADAM - Revideret version, september 1977, Simulationer over 1972, 1973 og 1974 med ADAM, april 1975, Arbejdsmarkedet i ADAM, juli 1974, Det makroøkonomiske prognosearbejde i Sverige og Norge, 1970, Diverse eksterne projekter, Rapport udarbejdet af ADAM vedrørende de økonomiske effekter på Danmark ved EU's udvidelse. December 2001 , Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Denmark, Rapport vedrørende de økonomiske effekter på Italien ved EU's udvidelse. December 2001, Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Italy, Report on the Economic costs and benefits for Italy of the Eastern enlargement of the EU. December 2001., Economic Working Papers, ADAM og DREAM har i samarbejde udgivet arbejdspapirer i serien "Economic Working Paper Series". Denne side giver dig adgang til elektroniske versioner af disse papirer. I reglen vil et resumé også være tilgængeligt. , DREAM flyttede i marts 2002 til Finansministeriet,  , 2001, 2001:6   [DREAM], The Optimal Level of Progressivity in the Labor Income Tax in a Model with Competitive Markets and Idiosyncratic Uncertainty, Toke Ward Petersen, September, 2001, 2001:5   [DREAM], Interest Rate Risk over the Life-Cycle: A General Equilibrium Approach, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:4   [DREAM], Indivisible Labor and the Welfare Effects of Labor Income Tax Reform, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:3   [DREAM], General Equilibrium Tax Policy with Hyperbolic Consumers, Toke Ward Petersen, July, 2001 , 2001:2   [ADAM], Modelling private consumption in ADAM, Henrik Hansen, N. Arne Dam og Henrik C. Olesen, August, 2001 , 2001:1   [DREAM], Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark, Svend Erik Hougaard Jensen, Ulrik Nødgaard og Lars Haagen Pedersen, Maj, 2001 ,  , 2000, 2000:5  [DREAM], Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Anders Due Madsen, December, 2000 , 2000:4  [DREAM], Har vi råd til velfærdsstaten ?, Lars Haagen Pedersen og Peter Trier, December 2000, 2000:3  [ADAM], Current Price Identities in Macroeconomic Models, Asger Olsen and Peter Rørmose Jensen, August 2000 , 2000:2  [ADAM], General Perfect Aggregation of Industries in Input-Output Models, Asger Olsen, August 2000 , 2000:1  [ADAM-DREAM], Langsigtsmultiplikatorer i ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse, Lars Haagen Pedersen og Martin Rasmussen, Maj 2000  ,  , 1999, 1999:4  [ADAM], Løn-pris spiraler og crowding out i makroøkonometriske modeller, Carl-Johan Dalgaard og Martin Rasmussen, December 1999 , 1999:3  [DREAM], Earned Income Tax Credit in a Disaggregated Labor Market with Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen & Peter Stephensen, November 1999, En kortere version af papiret er publiceret i Harrison, Hougaard Jensen, Pedersen & Rutherford (ed.): , Using Dynamic General Equilibrium Models for Policy Analysis, , North-Holland 2000, 1999:2 [ADAM] , Aggregation in Macroeconomic Models: An empirical Input-Output Approach, Asger Olsen, August 1999, Den endelige version er publiceret i , Economic Modelling, , 17:4 (2000) pp. 545-558 , 1999:1  [ADAM], Efterspørgslen efter produktionsfaktorer i Danmark, Thomas Thomsen, August 1999 ,  , 1998, 1998:6  [DREAM], A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, Martin B. Knudsen, Lars Haagen Pedersen, Toke Ward Petersen, Peter Stephensen and Peter Trier, Oktober 1998, 1998:5  [DREAM], Wage Formation and Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen, Nina Smith (CLS) and Peter Stephensen, April 1998 , 1998:4  [DREAM], An introduction to CGE-modelling and an illustrative application to Eastern European Integration with the EU, Toke Ward Petersen, September 1997 , 1998:3  [DREAM], Introduktion til CGE-modeller, Toke Ward Petersen, Oktober 1997, En kortere version er publiceret i Nationaløkonomisk Tidskrift 135 (1997) pp. 113-134, 1998:2  [ADAM] , Links between short- and long-run factor demand, Thomas Thomsen, December 1997, Den endelige version er publiceret i , Journal of Econometrics, , 97:1 (2000) pp. 1-23, 1998:1  [ADAM], Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995, Thomas Thomsen, December 1997 ,  , Miljøorienterede satellitmodeller til ADAM, Der er behov for fremskrivninger og analyser af miljøindikatorer til brug for den nationale miljøplanlægning. Disse analyser bør være i løbende overensstemmelse med aktuelle økonomiske fremskrivninger og analyser. Men miljøindikatorer påvirkes af forskellige fysiske aktiviteter, som ikke er direkte specificeret i økonomiske modeller. , Med et makro-økonomisk scenarie fra ADAM som udgangspunkt bestemmer satellit-modellerne udviklingen i fysiske aktiviteter med miljømæssig betydning inden for landbrug, håndtering af spildevand og affald samt lossepladser. Kombineret med ADAM og energi-modellen EMMA (Energi- og emissionsmodeller til ADAM) udgør satellit-modeller et samlet system, der ud fra den økonomiske aktivitet bestemmer udslippene af alle stoffer som har væsentlig betydning for miljøtemaerne klimaændringer, forsuring og næringsstofbelastning (eutrofiering). , Modellerne er udviklet som en del af forskningen i AMOR (Center for Analyser, Modeller Og Regnskaber) under Det Strategiske Miljøforsknings-program. De institutioner, som har været involveret i forskningen er Forskningscentret Risø, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Der kan læses mere om energimodeller på , energistyrelsens hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

40 år med uafhængig statistik

Folketinget vedtog i maj 1966 i fuld enighed loven om Danmarks Statistik, som trådte i kraft den 1. juli samme år. Danmarks Statistik kan derfor fejre sin 40 års fødselsdag., 5. juli 2006 kl. 0:00 ,  , Kronikken er bragt i Jyllands-Posten tirsdag d. 4. juli 2006., Det er imidlertid det danske demokrati, som har grund til at fejre fødselsdagen. Forgængeren - Det statistiske Departement - var direkte under en minister, men blev med den nye lov afløst af en uafhængig og central statistisk myndighed med navnet Danmarks Statistik., Det er let at indse, at statistik om udviklingen i arbejdsløsheden, beskæftigelsen, lønningerne, priserne, betalingsbalancen og den økonomiske vækst bør være uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Det er simpelthen en forudsætning for, at demokratiet kan fungere både i Danmark og i andre lande. , Politikere fra alle partier, interesseorganisationer, erhvervslivet, forskerne, pressen, ja hele befolkningen skal kunne stole på, at statistikken beskriver samfundsudviklingen på en uafhængig og politisk neutral måde. Regeringerne bedømmes af vælgerne på løfter og resultater. Det er statistikkens rolle at dokumentere vigtige resultater, som kan indgå i samfundsdebatten og i sidste instans i vælgernes beslutninger. , I FN's grundlæggende principper for officiel statistik, som blev vedtaget i 1994 efter kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, fastslås det da også, at "den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem". , Jeg kender ingen regeringer, som er ligeglade med, hvad statistikken viser om udviklingen i samfundet. Tværtimod. Regeringerne vil naturligvis gerne kunne vise, at samfundet bevæger sig i den retning de ønsker, fx at arbejdsløsheden falder, at beskæftigelsen stiger og at der er en god økonomisk vækst, så velstanden stiger. Hvis det er en målsætning i det pågældende land, vil regeringen også gerne kunne vise, at ældreomsorgen forbedres og at antallet af iværksættere stiger. , Det er derfor ikke overraskende, at nogle regeringer undertiden forfalder til forsøg på at påvirke statistikkens indhold, hvordan den kommenteres eller tidspunktet for offentliggørelse af en given statistik. , Statistisk uafhængighed, Danmarks Statistiks uafhængighed viser sig bl.a. i kraft af, at det er institutionen selv, som beslutter hvordan statistikken skal udarbejdes og formidles til pressen og brugerne. Vi offentliggør statistikkerne, når de er færdige, og tager ikke hensyn til hvad der kunne være politisk hensigtsmæssigt. Vi forudannoncerer også udgivelsestidspunkterne tre måneder i forvejen, så alle kan se, at det går rigtigt til. Under valgkampe har det en særlig betydning, at de nyeste tal om fx arbejdsløsheden udkommer helt uafhængigt af valgkampens forløb. Jeg vil også fremhæve, at alle danskere kan se de nyeste statistiske resultater på samme tid på vores hjemmeside kl. 9:30 dagligt. I Danmark har hverken ministre eller andre adgang til resultaterne før tiden. , Den danske statistik, som produceres i ministerier eller institutioner uden for Danmarks Statistik, lever mig bekendt ikke op til alle disse kriterier for uafhængighed. , Selv i de europæiske demokratier ser man eksempler på, at regeringer gerne vil påvirke statistikproduktionen, og tilmed hvad statistikken siger om samfundsudviklingen. I nogle lande er statistikinstitutionens øverste chef blevet afsat af en ny regering. I andre lande modtager finansministeren eller andre ministre den nyeste statistik om vigtige økonomiske nøgletal, før den offentliggøres. Hvad enten offentliggørelsen bliver påvirket af det eller ikke, så kan der nemt opstå en mistanke om, at tallene eller teksten bliver påvirket af, at ministrene bliver forhåndsorienterede. , I EU-sammenhæng har der været særlige problemer med den græske statistik. Stabilitets- og vækstpagten samt indførelsen af euroen stiller en række økonomiske krav, herunder at det offentlige budgetunderskud normalt ikke må overstige 3 pct. af BNP. En revision af de tal Grækenland havde indberettet til EU for perioden 1997 - 2003 afslørede imidlertid, at Grækenland i hele perioden havde haft et underskud, som var væsentligt over de 3 pct. Det store underskud skyldtes især overvurderede skatteindtægter og undervurderede militærudgifter. , Fælleseuropæisk kodeks, Blandt andet på den baggrund opfordrede Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN) i 2004 EU-kommissionen til at udarbejde en "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Adfærdskodeksen blev vedtaget i 2005. Den består af 15 principper, som skal sikre, at statistikmyndighederne er fagligt uafhængige, at de har tilstrækkelige ressourcer, at de arbejder upartisk og objektivt, at de begrænser indberetningsbyrden og at der i det hele taget produceres kvalitetsstatistik. , Adfærdskodeksen gælder for alle, som udarbejder officiel europæisk statistik. I Danmark er det først og fremmest Danmarks Statistik, men også en række statslige styrelser og institutioner. Det er planlagt, at et antal uafhængige eksperter fra udlandet skal besøge Danmark i marts 2007 for at vurdere den danske statistiks overholdelse af adfærdskodeksen. Det understreger, at der på europæisk plan nu er stærkt fokus på, at den officielle statistik skal være uafhængig og have en høj kvalitet. , Styrelsens råderum, Da Det statistiske Departement i 1966 blev afløst af Danmarks Statistik, besluttede Folketinget, at den nu selvstændige institution skulle ledes af en Styrelse. Styrelsen har rigsstatistikeren som formand og består derudover af seks medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Det er Styrelsen, som beslutter arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indhentes fra erhvervslivet og den offentlige sektor. I praksis er Styrelsens råderum til at træffe beslutninger mere begrænsede i dag end ved lovens vedtagelse. Det skyldes især to forhold. , For det første blev Danmark medlem af EU i 1973. Blandt andet for at kunne overvåge udviklingen i EU er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for at harmonisere statistikkerne, så resultaterne kan sammenlignes. Hvis man vil sammenligne arbejdsløsheden eller stigningen i forbrugerpriserne i EU-landene, er det nødvendigt, at tallene reelt er sammenlignelige. Det sikres ved, at Europaparlamentet og Rådet vedtager love om, hvilke statistikker der skal udarbejdes, og hvordan det generelt skal gøres. For Danmarks Statistiks vedkommende skal vi for tiden overholde 173 EU-love om statistik, og antallet af love stiger stadig. Det betyder i praksis, at størstedelen af den statistik vi udarbejder, er lovbestemt. , For det andet er Styrelsens råderum til at beslutte naturligvis begrænset af den bevilling, som regeringen og Folketinget stiller til rådighed. På det punkt må det konstateres, at statistikinstitutionerne i bl.a. Norge, Finland og Sverige har betydeligt flere ressourcer til rådighed. , Alle skal have let adgang, Når statistikken skal tjene demokratiet, skal den også være let tilgængelig for borgerne, politikerne, erhvervslivet og pressen mv. Her har it-udviklingen åbnet store muligheder i de senere år. Lad mig især fremhæve to initiativer til glæde for både ekspertbrugeren og den borger som af og til søger statistiske oplysninger. , Danmarks Statistik åbnede sin hjemmeside , www.dst.dk, i 1996. Her findes et hav af oplysninger om det danske samfund. På hjemmesiden findes bl.a. Nyt fra Danmarks Statistik, som udkommer med den nyeste statistik kl. 9:30, med tilsammen over 500 udgivelser om året. Her er de nyeste tal om alt fra skilsmisser, indvandring, arbejdsløshed, kriminalitet og erhvervenes produktion til udenrigshandlen og den økonomiske vækst. Man kan også se, hvilke navne der er de mest almindelige, og hvilke der er de mest populære for tiden. Man kan endvidere selv beregne priser, fx hvad 10 kr. i år 1900 svarer til af købekraft i dag. Hjemmesiden har for tiden omkring 3 mio. besøg om året. , I 2001 blev der gratis adgang til Danmarks Statistikbank på internettet. Her findes store mængder af statistik om stort set alle emner i meget detaljeret form, så man selv kan konstruere de tabeller, man er interesseret i. Statistikbanken er en af de mest avancerede i verden. Den benyttes meget og i stigende grad. I år vil brugerne udtrække omkring 1,7 mio. tabeller, som de selv har dannet. , Tiden er til tal, Danmarks Statistik spiller en central rolle i samfundsdebatten. Det må man også forvente af en institution, der tjener demokratiet. Brugen af statistik og tal i den politiske og samfundsmæssige debat har aldrig været større end i dag. Utallige artikler i de danske medier bruger formuleringen "viser nye tal fra Danmarks Statistik", når de beretter om tendenser i samfundets udvikling. Mediernes anvendelse af vores statistik har været stigende i de senere år, og omtalen i pressen ligger for tiden på omkring 2000 artikler om måneden. Tiden er til tal. , Den centrale danske statistikinstitution har historisk set altid været knyttet til demokratiet. Forgængeren for Det statistiske Departement, og nu Danmarks Statistik, var Det statistiske Bureau, som blev etableret 1. januar 1850 i forlængelse af Grundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Institutionen har skiftet navn, og lovgivningen er ændret, men Danmark har nu haft en central statistikinstitution i 156 år. Ligesom demokratiet er blevet gradvis udviklet, er statistikinstitutionens rolle også blevet udviklet til i øget grad at tjene hele befolkningen. Som de seneste 40 år har vist, er uafhængighed og politisk neutralitet en vigtig forudsætning for dette. , Læs Lov om Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-07-05-Kronik

Bag tallene

Anden teknisk dokumentation

På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download

Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

Over 62.000 flere unge under 30 år er kommet på aktiemarkedet under COVID-19-pandemien. Der er også sket en stigning for befolkningen over 18 år generelt. Interessen for investeringsfonde er også steget markant., 20. april 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra 2019 til 2021 er antallet af personer på 18 år og derover, der har investeret i aktier, næsten steget med en femtedel. Ser man udelukkende på de 18-29-årige, lyder stigningen på 64 pct. fra 97.000 til over 159.000 personer i perioden. Andelen af unge under 30 år, der ejer aktier, er således steget fra 10 til 17 pct. over de to år. Den samme stigning i popularitet er tilfældet for formuer i investeringsfonde, hvor flere end dobbelt så mange i denne aldersgruppe har andel i en investeringsfond i 2021 sammenlignet med 2019., ”Det er især de helt unge, der i højere grad investerer en del af deres opsparing i aktier. Efter nogle store kursfald i starten af COVID-19-krisen er aktiekurserne steget voldsomt, hvilket kan have været en motiverende faktor for nogle,” siger Jarl Quitzau, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Derudover er der kommet mere fokus på at investere sine penge i aktier, og på fx sociale medier finder man videoer, der forklarer, hvordan man kommer ind på aktiemarkedet. Det er også blevet nemmere ved hjælp af nye apps,” tilføjer Jarl Quitzau., Andel af befolkningen med investeringer i aktier og investeringsfonde efter alder, 2019 og 2021, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav mere detaljerede fordelinger på køn og alder i tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Artiklens afgrænsning og datagrundlag, Denne artikel omhandler kun private aktieformuer og investeringsfonde i depot. Investeringsfonde er en pulje af aktier eller andre typer af værdipapirer, som ejes af en gruppe af investorer – oftest gennem en investeringsforening. , I befolkningen er der også store aktieformuer i pensionsformuer, men disse er ikke en del af denne opgørelse. Personer kan også eje unoterede aktier i aktie- og anpartsselskaber mv. som ikke handles på børsen. Disse er heller ikke en del af aktieopgørelserne i denne artikel. Læs mere i notatet fordeling af unoterede aktier på personer., Datakilden er Danmarks Statistiks formueregister. Registeret giver mulighed for at samkøre oplysninger om beholdninger af aktier og investeringsforeninger med for eksempel karakteristika om befolkningen eller socioøkonomisk status., Aktieformuerne er opgjort pr. 31. december i året., I 2021 var det næsten 12 pct. af de 18-29 årige, der havde andel i investeringsfonde. Det er en fordobling siden 2019. På trods af den store stigning investerer de unge fortsat oftest i enkeltstående aktier. For hele den voksne befolkning er antallet af personer med andel i investeringsfonde samlet set steget med 37 pct., Flere penge i aktier, Det er ikke kun antallet af investorer, der er steget fra 2019 til 2021. Aktieformuerne er også blevet større i takt med, at flere er kommet på aktiemarkedet, og at kurserne steg i perioden., For personer med aktieinvesteringer er den gennemsnitlige formue i aktier steget fra 315.000 kr. i 2019 til 444.000 kr. i 2021. Den aldersgruppe, der især har set deres aktieformue vokse, er de over 70-årige, som har oplevet en stigning på 61 pct. til at have 738.000 kr. i gennemsnitlig aktieværdi i 2021., ”Når de ældste investerer så meget, hænger det dels sammen med, at nogle pensionister sætter pensionsudbetalinger fra fx aldersopsparinger i aktier, når de udbetales, og dels at de, i modsætning til de unge, har haft mange år til at opbygge større formuer, som kan investeres,” forklarer Jarl Quitzau., Gennemsnittet dækker dog over en meget stor spredning, hvor enkeltpersoner med meget store formuer trækker gennemsnittet op. Medianen er nemlig kun på 33.000 kr. for over 70-årige. Medianen er det beløb, hvor halvdelen har mere og den anden halvdel mindre. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at enkeltpersoner har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men ikke medianen., Gennemsnitlig formue i aktier og investeringsfonde for dem, der har investeret, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav selv mere detaljerede fordelinger på køn og alder via tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Gennemsnitsformuen i investeringsfonde for personer med investeringer heri er derimod faldet fra 649.000 kr. i 2019 til 641.000 kr. i 2021. For personer mellem 18 og 49 år er gennemsnittet faldet, mens det er steget lidt for de resterende aldersgrupper., ”Når den gennemsnitlige formue i investeringsfonde ikke vokser til trods for stigende aktiekurser, så hænger det sandsynligvis sammen med, at flere er kommet ind på markedet. De nytilkomne har ofte mindre formuer at investere. De trækker derfor gennemsnitsformuerne ned i opgørelsen,” siger Jarl Quitzau., Siden 2019 er formuen i almindelige aktieinvesteringer steget med 64 pct. til 459 mia. kr. i 2021, mens den samlede formue i investeringsforeninger er steget med 35 pct. til 463 mia. kr. De to investeringstyper er altså næsten lige udbredte nu., ”På grund af risikospredningen er investeringsfonde ofte en mere sikker måde at investere på, end hvis man investerer sparepengene i få virksomheder. På den anden side er investeringsfondene oftest forbundet med højere omkostninger,” siger Jarl Quitzau., ”Særligt de 25-55 årige er villige til at risikere lidt mere og investerer oftere selv deres penge i aktier, mens de helt unge og pensionisterne investerer mere forsigtigt,” tilføjer Jarl Quitzau., Flere mænd end kvinder har aktier, Flere mænd end kvinder investerer i aktier, og mænd investerer i gennemsnit samtidig større beløb i aktier. I 2021 havde 25 pct. af mændene en aktieformue, mens det samme kun var tilfældet for 16 pct. af kvinderne., Ser man på personer med andele i investeringsfondene, er kønsforskellen noget mindre med 18 pct. af mændene mod 14 pct. af kvinderne., ”Mænd er traditionelt set mere risikovillige, når det kommer til investeringer. Derfor ser vi også en større forskel i kønnenes investeringer i aktier end i de mindre risikable investeringsfonde” siger Jarl Quitzau., Andel med aktier og i investeringsfonde efter køn, 2019-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Blandt de unge er der fortsat en højere andel af mænd, der har aktier. For de 18-29 årige er det 22 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder, der ejer aktier i 2021., ”Der har de senere år været meget fokus på, at et stigende antal kvinder investerer i aktier. Tallene bekræfter, at antallet af unge kvinder, der investerer i aktier, er steget. Men når man ser på andelen af unge investorer, som er kvinder, så har den faktisk været faldende. Det vil sige, at der er kommet flere unge mænd end kvinder ind på aktiemarkedet de seneste år,” konstaterer Jarl Quitzau., Mest udbredt i Nordsjælland, Ser man på, i hvilke kommuner den største andel af befolkningen har aktier, ligger seks ud af top 10 kommuner i Nordsjælland med Rudersdal og Gentofte øverst på listen. For begge kommuner gælder det, at 34 pct. af befolkningen over 18 år ejede aktier i 2021, mens 27 pct. investerede i investeringsfonde., Det er også i disse kommuner, at gennemsnitsformuen for personer er højest med 2,7 mio. kr. i aktier og 1,8 mio. kr. i investeringsfonde i Gentofte og 2,1 mio. kr. i aktier og 1,4 mio. kr. i investeringsfonde i Rudersdal., Medianen for værdien af aktiebeholdningerne er også højest i Gentofte og Rudersdal, om end den er en hel del lavere end gennemsnittet, med henholdsvis 112.800 og 111.600 kr., ”Nordsjælland har ligget øverst på listen over investerede beløb i mange år, og den store forskel i gennemsnit og median betyder, at enkeltpersoner i området har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men påvirker ikke medianen,” siger Jarl Quitzau., Aabenraa er den kommune, hvor befolkningen med aktier i gennemsnit har det mindste beløb investeret, men den er samtidig nummer 10 ud af 98 kommuner i forhold til at have flest aktieejere som andel af befolkningen. I Aabenraa er der altså relativt mange, der investerer, men de investerer til gengæld mindre beløb gennemsnitlig set., Andel af befolkningen, der investerer i aktier. Top 5 kommuner med hhv. størst og mindst andel, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue12 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

Bag tallene

Det er typisk dansk!

Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret)

I denne oversigt kan du blandt andet se, hvor de danske drivhusgasser stammer fra, og hvor vi får vores energi fra. , 6. december 2018 kl. 8:00 - Opdateret 19. oktober 2021 kl. 14:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med de nyest tilgængelige tal., Se også vores klimatema, På vores temaside kan du få overblik over Danmarks udledninger af drivhusgasser, hvor de kommer fra, og hvad vi som samfund gør for at nedbringe dem., Gå til klimatema, Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det for første gang i ti år bl.a. pga. af en kold vinter og stigende aktivitet i international transport foretaget af danske virksomheder. Fra 2018 og frem faldt udledningen dog igen. I 2020 lå udledningen af drivhusgasser 3 pct. under niveauet fra 1990. Ser man bort fra udledninger fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udledningerne faldet 44 pct. siden 1990. , Udledningerne i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om emissionsregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Danmarks internationale reduktionsforpligtelser knytter sig til opgørelsen uden international transport, men i det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger. Alle tal i denne artikel er uden CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Med få undtagelser har udledningen af drivhusgasser inklusive international transport udviklet sig modsat BNP siden 2009. Dermed er det i perioden lykkedes at skabe stigende økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til energityper med mindre CO2-udledning og energieffektivisering. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82). , Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1990-2020, Note – Denne figur inkluderer ikke CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Dansk aktivitet i udlandet står for stor del af udledningen, Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler. I 2020 udgjorde de 48 procent af de udledte drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. I det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger, ligesom danske virksomheders indtægter fra international transport medregnes i det traditionelle nationalregnskab og dermed i BNP. Inden for Danmarks grænser er det landbrug mv. og forsyningsvirksomhed, der udleder de største mængder af drivhusgasser. , Drivhusgasudledning fra danske økonomiske aktiviteter. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Dansk drivhusgasudledning per indbygger på niveau med EU gennemsnit, De danske drivhusgasudledninger var i 2019 på 8,1 ton CO2-ækvivalenter per indbygger, det er tæt på gennemsnittet for EU. Danmark er blandt de EU-lande som har reduceret sine drivhusgasudledninger per indbygger mest fra 2000 til 2019. Sverige er blandt de europæiske lande med lavest drivhusgasudledning per indbygger med 5,2 ton i 2019. Denne opgørelse er uden international transport. , Drivhusgasudledninger per indbygger, udvalgte europæiske lande. 2000 og 2019, Note: Drivhusgasudledninger efter UNFCCC’s metode, som er uden international transport., Kilde: Eurostat, Energiforbruget er lavere end for ti år siden, I perioden fra 1990 til 2007 var der en stigende tendens i energiforbrug til den danske økonomi, og det toppede i 2007 med 1.423 petajoule. Herefter har tendensen været faldende og i 2020 var energiforbruget 1.144 petajoule. Udsvingene i energiforbruget i den undersøgte årrække skyldes især udviklingen i brændstof brugt til international transport primært af danske skibe men også fly og lastbiler. Husholdningernes og virksomhedernes energiforbrug herhjemme har været mere stabilt i perioden, men tendensen har været faldende. For husholdningerne var energiforbruget i 2020 13 pct. lavere end i 1990, og 22 pct. lavere end i 2010. Virksomhedernes energiforbrug (ekskl. inden for international transport) i 2020 var 21 pct. lavere end i 1990, og 19 pct. lavere end i 2010. Energiforbruget i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om energiregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Energiforbrug 1990-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h , Note: Energiforbruget er opgjort inklusive konverteringstab (såkaldt bruttoenergiforbrug)., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, I Danmark blev der produceret 192 petajoule vedvarende energi i 2020 – det er tre gange så meget som i 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke fulgt med det stigende forbrug, og det er derfor nødvendigt at importere energi, der er klassificeret som vedvarende - især i form af træpiller, fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2019 udgjorde vedvarende energi 37 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget energiforbrug til international transport). I forhold til Norge (55 pct.) og Sverige (41 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2019, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget international transport., Kilde: OECD, Det Internationale Energiagentur , Danmark under EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Vedvarende energi udgør 6,2 pct. af energiforbruget i dansk indenlandsk transport, hvilket er under EU gennemsnittet, som er 7,2 pct. Vedvarende energi til transport i Danmark er især biobrændstof. I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige var niveauet 23,1 pct. i 2019, mens det var 13,7 pct. i Norge. I Sverige benyttes biobrændstof til transport i højere grad end andre lande. Det højere niveau i Norge skyldes bl.a., at jernbanenettet er elektrificeret, og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden, ligesom Sverige, i højere grad end Danmark biobrændstof til transport. , Vedvarende energis andel af energi til transport. 2019, Kilde: Eurostat, Anm: Opgørelsen er uden international transport, Halvdelen af vores energiproduktion er olie og naturgas, I 2020 var Danmarks samlede produktion af energi på 410 petajoule. Olie og naturgas udgjorde halvdelen (203 PJ), mens fast biomasse (flis, brænde, halm mv.) udgjorde 22 pct. (89 PJ). Vind-, vand- og solkraft udgjorde 15 pct. (63 PJ)., Produktion af primær energi, petajoule. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Mere om energiproduktion:, Bag Tallene: , Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ, Bag Tallene: , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 55-64, Kontakt: Leif Hoffmann, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 34 96, lhf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

Bag tallene

Det bruger vi penge på i julen

And, rødkål, juletræer og gaver. Der kommer hurtigt top på indkøbskurven i december, og de ekstra indkøb kan ikke bare mærkes i armmusklerne, efter poserne er slæbt hjem, men også på bankkontoen., 7. december 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2009 brugte hver dansker over 18 år i gennemsnit 1.380 kr. på julen, i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed kostede julen os sidste år flere penge, end den gjorde i 2008, hvor vi i gennemsnit brugte 1.100 kr. ekstra i forbindelse med højtiden. , Vi er dog stadig mere mådeholdende, når julegaverne og maden bliver valgt ud, end vi var inden finanskrisen. I 2007 brugte vi 1.390 kr. ekstra i december, mens det i 2006 var helt oppe på 1.559 kr., Den seneste juleopgørelse, der er baseret på forbrugsundersøgelsen 2007, afslører, hvad det er, vi fylder i de hårdt læssede indkøbskurve i december måned. Undersøgelsen viser nemlig, hvor mange penge en gennemsnitlig husstand bruger på de forskellige varer., En af de varer, forbruget skyder mest i vejret på, er hele kalkuner, som vi bruger 2.084 procent mere på end resten af året. Også forbruget på gløgg stiger voldsomt med 1.039 procent, alkoholfri øl stiger 2.520 procent, el-tilbehør 2.306 procent, broderegarn 2.082 procent og helt i top med en stigning på 3.127 procent ligger sytråd. Så noget tyder på, at syæskerne bliver fyldt op til de lange mørke vinteraftener., Vi bruger flest penge på and og gås, Udgifterne til alkoholfri øl og sytråd er dog næppe dem, der vælter julebudgettet. De voldsomme stigninger vidner snarere om, at de pågældende varer er sæsonvarer, der ikke sælger særligt meget resten af året. , For selv om en gennemsnitshusstand bruger 2.084 procent mere på hele kalkuner i december og kun 576 procent mere på gæs og ænder, så bruger hver husstand kun 8 kr. på kalkuner, men 34 kr. på ænder og gæs. På ribbensteg og flæskesteg bruger en husstand 22 kr. , Fakta: , Detailhandlen i december 2009 var 5.967 millioner kroner højere end det månedlige gennemsnit for resten af året. Det svarer til en stigning på 29 pct. Tidligere var der en stigning i detailhandlen på 33 pct. i december måned, men i 2008 var stigningen på bare 24 pct.,  , Julen er sæson for alkohol og slik, En stor del af de ekstra udgifter til mad i december går naturligvis til silden til julefrokosten, andestegen juleaften og alt hvad dertil hører. Men også budgettet til øl, vin og andre former for alkohol stiger godt. En husstand bruger 385 kr. på alkohol i december. Det er 25 procent mere, end hvad vi bruger i årets øvrige måneder, hvor regningen på alkohol i gennemsnit ligger på 288 kr., Også slik, kager, æbleskiver og sodavand vejer godt til i julebudgettet. Den slags usundheder bruger vi nemlig 408 kr. på mod 328 kr. ellers. Altså koster alkohol, sodavand, slik og kager en gennemsnitlig husstand 793 kr. i december., Vi sparer på de sunde varer, Så er der til gengæld en række steder, hvor forbruget falder i december. Det er blandt andet på stort set alle former for brød, som vi bruger 15 procent mindre på i december. Det er også tydeligt, at der er givet ekstra plads til and, kalkun og flæskesteg i indkøbskurvene. Vi bruger nemlig 58 procent mindre på oksesteg, 63 procent mindre på kalvesteg, 66 procent mindre på wienerschnitzel og 83 procent mindre på lammekølle for bare at tage nogle eksempler fra køledisken. , Hvor budgettet på de usunde varer stiger, så bruger vi færre penge på frugt. 124 kr. bliver det til i december mod 157 kr. i årets øvrige måneder, og det på trods af at forbruget af clementiner og appelsiner stiger eksplosivt fra 18 kr. resten af året til 43 kr. i december., Mænd får strømper, kvinder får overtøj, Hvis man skal give et bud på, hvad der ligger under juletræet i mange hjem, så er et godt gæt, at de bløde pakker til mændene indeholder nye strømper, trøjer og skjorter, mens mange kvinder får nyt overtøj. For begge køn gælder det, at der også er en del pakker, som indeholder undertøj, nattøj, indesko eller morgenkåber. , Lidt mere overraskende er det måske, at også veste ser ud til at være et julegavehit. Vi bruger 510 procent mere på veste til mænd og 350 procent ekstra på veste til kvinder i december. Det er de største procentmæssige stigninger i december på beklædningsgenstande. En gennemsnitlig husstand bruger dog kun 2 kr. på veste til mænd og 21 kr. på veste til kvinder, men 105 kr. på bluser og t-shirts til mænd - en stigning på 88 procent - og 197 kr. på overtøj til kvinder - en stigning på 374 procent. Bluser og t-shirts til mænd og overtøj til kvinder er dermed de "bløde pakker", vi bruger flest penge på i december., Sæson for mønter og frimærker, Når det kommer til de hårde pakker, er det smykker, der vejer tungest i decemberbudgettet med 133 kr. pr. husstand. Det er en stigning i forbruget på 109 procent. Også køkkenudstyr, kosmetik og cremer bruger vi mange penge på i december. , De største procentmæssige stigning er på mønter, medaljer og frimærker til samling. Det bruger vi 1.410 procent flere penge på i december - eller 15 kr. pr. husstand., Dukker og Duplo hitter til børnene, Duploklodser, dukker og legetøjsbiler bliver der også langet ekstra af over diskene i landets legetøjsbutikker i december. I årets øvrige måneder bruger en husstand 110 kr. på legetøj, mens det i december stiger til 191 kr. - og det er uden playstationsspil, spillekonsoller og lignende, som der vist lige så ofte står fars navn på, når det ligger under juletræet. Den gruppe af legetøj, der bliver brugt flest penge på op til jul, er dukker og bamser med 35 kr., skarpt forfulgt af samlesæt som Lego, Duplo og Playmobil, som en husstand bruger 34 kr. på., Når julen er fejret, maden spist og gaverne pakket ud, er der endnu en fejring i vente - nemlig nytåret. I juleopgørelsen dækker regnskabet for december fra 25. november til 24. december. Altså er den nytårsmad, der bliver købt mellem jul og nytår, ikke en del af julebudgettet. Men opgørelsen afslører, at langt de fleste køber deres fyrværkeri inden juleaften, hvor hver husstand i gennemsnit bruger 53 kr. på raketter og andet fyrværkeri., Vidste du, at..., ... alle figurerne fra artiklen frit kan benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-07-julehistorie

Bag tallene