Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1351 - 1360 af 1509

    Bedre grundlag for støtte til handicappede

    Når kommunerne skal vurdere ydelser til borgere med nedsatte funktioner, ser de på , hvad der er normalt for en tilsvarende ikke-handicappet person. Her er statistik et væsentligt værktøj., 23. oktober 2018 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, Hvor mange gange ugentligt vasker en gennemsnitlig Svendborg-familie tøj, og hvor almindeligt er det, at en 35-årig singlekvinde i Greve går til fitness? Det lyder måske som spørgsmål fra et quiz-program, men for borgere med et handicap har svarene direkte betydning for dagligdag og privatøkonomi. For ifølge Servicelovens paragraf 100 kan en handicappet borger få dækket udgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, men ikke, hvis en tilsvarende ikke-handicappet person normalt har samme udgift. For eksempel kan man typisk ikke få tilskud til et fjernsyn, fordi stort set alle mennesker har et fjernsyn. Imidlertid er mange andre spørgsmål mere komplicerede at besvare. Derfor benytter kommunerne sig stadig oftere af muligheden for at bestille data fra Danmarks Statistik., ”Lad os sige, at en borger søger om tilskud til et fitness-abonnement med henvisning til, at det vil have en positiv indvirkning på helbredet. Her vil jeg måske umiddelbart tænke, at det kan borgeren ikke få tilskud til, fordi det er så almindeligt at gå til fitness nu om dage. Men er det nu også almindeligt for en person af den pågældende alder og køn, som bor det pågældende sted? Her er det godt at kunne trække på statistik. Ind imellem viser det sig, at vores umiddelbare fornemmelse er forkert”, forklarer teamleder Camilla Gro Brandt, Greve Kommune. , Hun tilføjer, at også i de tilfælde, hvor fornemmelsen er rigtig, har talmaterialet stor værdi: , ”Det er centralt i dag, at vi kan dokumentere grundlaget for vurderingen objektivt.”,  , Bilsegment for kvinder, der lever i parforhold og bor i byer, Figuren viser hvor mange , 18-65 årige , kvinder, som lever i parforhold og bor i byer, der råder over en bil fordelt på bilsegmenter. Der er ca. 20.000 der råder over en bil i kategorien 'Small' og ca. 15.000  der råder over en bil i kategorien 'Mini'. Tabellen opgører Bilsegment for biler i hele landet. Dvs. biler hvor personen med rådighed over bilen bor i hele landet. Bilsegment er opgjort pr. 1. jan. 2018., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, .,  , Forebygger langtrukne klagesager, I Svendborg Kommune giver teamleder Kamma Døssing et andet eksempel: , ”Borgere med bestemte handicap kan have tendens til at spilde mere eller på anden måde snavse deres tøj mere til. Det kan give ekstra udgifter til vask, som borgeren søger om at få dækket. Her skal vi så vurdere, om der faktisk er tale om et behov, der ligger ud over, hvad en almindelig familie i området kan forventes at have.” , Ud over, at datamaterialet kan støtte kommunerne i at træffe rimelige afgørelser, er der en afledt gavnlig effekt for samfundet, forklarer økonom Anna Hviid Heickendorff, Danmarks Statistik: , ”En borger, der er utilfreds med kommunens afgørelse, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Her har det stor betydning, at kommunen kan dokumentere, at afgørelsen er truffet på et objektivt grundlag. På den måde kan man ofte forebygge et langvarigt sagsforløb med skrivelser frem og tilbage.”,   , Særlig statistik om bil og bolig, Et af de spørgsmål, som fylder en del i kommunernes sagsbehandling, er biler. Det sker jævnligt, at borgere henviser til, at deres handicap gør det nødvendigt at have bil – og at de ikke ville have været nødt til at have bil, hvis de ikke havde haft et handicap. Imidlertid er der stor forskel på, hvor mange personer i forskellige befolkningsgrupper, der normalt har bil. Desuden er der store geografiske forskelle. For eksempel vil en 40-årig mand, der bor på landet, normalt have bil, mens en 20-årig kvinde i en storby sjældent vil have det. , ”Området er desuden ekstra vanskeligt, når der er tale om par. Ofte står bilen registreret i mandens navn, mens konen måske har brugsret i et vist omfang. Og hvad, hvis parret ikke er gift, men kun samlevende? Det er et kompliceret område, hvor vi har stor gavn af at støtte os til statistik,” siger teamleder Kamma Døssing, Svendborg Kommune. , Samtidig er spørgsmålet om tilskud til bil naturligvis ekstra vigtigt, fordi biler er dyre. Det samme gælder boligforhold. Derfor har Danmarks Statistik udviklet et standardprogram, så de kan levere kombineret statistik for bil og bolig. Programmet blev udviklet efter en henvendelse fra Greve Kommune. , ”Danmarks Statistik havde naturligvis i forvejen data om biler og boliger, men som socialrådgiver er det ikke altid let at gennemskue statistik og data lå i en form, der var vanskelig for os at bruge. Det er løst med den nye tjeneste,” siger Camilla Gro Brandt, Greve Kommune., Udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd, Figuren viser udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd i hele landet der bor i landområder., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, ., Socialfaglig vurdering er fortsat nødvendig, Camilla Gro Brandt understreger samtidig, at statistikken aldrig kan stå alene, men skal suppleres af en socialfaglig vurdering. , I Svendborg Kommune er Kamma Døssing helt enig: , ”Statistikken er til stor hjælp, men vi er også nødt til at anskue den med en vis skepsis. Især når vi ser på tyndt befolkede områder, er det klart, at det statistiske grundlag for at afgøre, hvad der er almindeligt for en typisk person i området, bliver svagere. Hvis vi kun hænger vores afgørelse op på statistik, risikerer vi desuden at træffe en afgørelse, der formelt set ikke er lovlig. Der er sjældent to sager, som er fuldstændigt ens. Derfor er det vigtigt, at vi altid foretager en konkret vurdering i den enkelte sag.”,  , Fakta #1 Bil og bolig, Bil og bolig er et standard produkt Danmarks Statistik har udviklet efter henvendelser fra Kommuner der ønskede et bedre datagrundlag ved behandlingen af ansøgninger og tildeling af midler til handicappede i henhold til Serviceloven. , Produktet indeholder oplysninger om: , Bilrådighed og type af bil for personer på 18-65 år i kommunen og hele landet fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Bilernes første registrering i Danmark for biler i hele landet og kommunen for personer på 18-65 år fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Boligform og udlejningsforhold for ikke hjemmeboende unge på 18-24 år i kommunen og i hele landet fordelt på køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Læs mere om produktet he, r, Camilla Gro Brandt, Teamleder, Rådgiverteam, Center for Job & Socialservice, Greve Kommune, Foto: Greve Kommune, Kamma Døssing, Teamleder, Svendborg Kommune, Socialafdelingen, Anna Hviid Heickendorff, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, consulting@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-10-23-Bedre-grundlag-for-stoette-til-handicappede

    Varer fra Kina strømmer over grænsen

    Når du finder en flot skjorte eller en fin kjole i butikken, er den med stor sandsynlighed blevet produceret i Kina. Kina spiller en stadig mere og mere betydningsfuld rolle for den danske udenrigshandel, selv om væksten efterhånden er aftagende., 10. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Made in China. Lavet i Kina., En lille sætning, der går igen på millioner af varer, som du kan købe i danske butikker. Faktisk har der aldrig før været så mange varer produceret i Kina i de danske butikker, som der er nu., Trehjulede cykler, dukker, farveblyanter, skjorter, jeans, møbler, gardiner, fladskærme, vandhaner, køkkenknive og meget, meget mere strømmer i et stigende omfang ind over den danske grænse fra Kina., De nyeste tal for udenrigshandlen, der blev offentliggjort 9. februar, og som er foreløbige, taler da også deres tydelige sprog. Siden 1990 er Danmarks import fra Kina steget hvert eneste år, og ser man på de seneste seks år viser tallene en tredobling af importen fra Riget i Midten. Kina er gået fra en 18. plads i 1990 til i dag at være Danmarks fjerdestørste importland med 32,8 mia. kr., - Kina er meget konkurrencedygtig og tilbyder nogle favorable priser. Arbejdslønnen er lav, valutakursen gunstig og infrastrukturen god. Det har betydet, at mange danske og udenlandske virksomheder har lagt produktionen i Kina, fortæller Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd., Beklædningsgenstande fylder godt, Danmark importerer en lang række forskellige varer fra verdens folkerigeste nation. Det er især varegruppen beklædningsgenstande i form af trøjer, bukser, shorts, jakker, t-shirts, skjorter og kjoler, som fylder godt op i statistikken for udenrigshandel. Faktisk importerede Danmark i 2008 for over 8 mia. kr. beklædningsgenstande fra Kina. Det er omkring en fjerdedel af den samlede import fra den asiatiske republik., - Danske tekstilvirksomheder begyndte allerede tilbage i 1970'erne at lægge industriproduktionen i udlandet. Man oprettede fabrikker i Portugal, senere i Østeuropa, og nu er Kina et af de billigste lande for produktionen. Derudover kræver det ikke de store kvalifikationer hos arbejdskraften at sy, og varerne er billige at transportere og har lang holdbarhed, hvilket jo er vigtigt, når man importerer så langt væk fra, siger Jacob Warburg., På top-10-listen over den mest populære beklædning fra Kina er sweatere og cardigans. Her importerede vi i 2008 for 1,4 mia. kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. Bukser og shorts til kvinder følger lige efter som den næststørste importvare inden for varegruppen beklædningsgenstande med 831 mio. kr. svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til 2007., Legetøj fra Kina, Diverse forarbejdede varer importerer vi også en hel del af fra Kina. Denne varegruppe består bl.a. af legetøj og ligger med en samlet import på 3,6 mia. kr. på andenpladsen efter beklædningsgenstande. Legetøj i form af fx dukker, biler, spil og trehjulede cykler udgør den største post i varegruppen diverse forarbejdede varer med 943 mio. kr. Men også ortopædiske artikler på andenpladsen og varer af plast på tredjepladsen vægter godt., Den største enkelte importvare fra Kina finder man i varegruppen Andre transportmidler. Her udgør tankskibe 95 pct. af varegruppens samlede import og ligger med sine knap 2 mia. kr. på en ubetinget førsteplads som førende importvare fra Kina., - Danmark er en af de største søfartsnationer, og Kina producerer rigtig mange skibe. De konkurrerer faktisk med Sydkorea om, hvem der er den største skibsproducent i verden, forklarer Jacob Warburg fra Danmarks Eksportråd., Kina er fjerdestørste importland, Importen fra Kina udgjorde 5,8 pct. af den samlede danske import i 2008. Med en placering som fjerdestørste importland markerer Kina sig da også foran traditionelt store handelspartnere som Norge, Storbritannien, Italien, Frankrig og USA. Kun de nærliggende lande Tyskland, Sverige og Holland overgår Kina med nabolandet mod syd som Danmarks ubetinget største handelspartner på importsiden., Mange varer i butikkerne i Danmark er altså lavet i Kina, men danske virksomheder sender faktisk også en hel del varer den anden vej. Eksporten følger således lige i hælene på den markante stigning i importen og er siden 2002 næsten tredoblet. Det asiatiske land ligger nu som det tredjestørste eksportland uden for EU med 11 mia. kr. kun overgået af Norge og USA., - Kina har haft særlig høj vækst de senere år. Så eksporten er også steget mere end normalt fra andre lande end Danmark, fortæller Jacob Warburg., Den største eksportvare til Kina er maskiner og tilbehør til industrien. Disse varer importerede Kina for 2,1 mia. kr. af i 2008. Kraftmaskiner og motorer indtager andenpladsen med 1,3 mia. kr., mens medicinske og pharmaceutiske produkter placerer sig som nummer tre med næsten 1,1 mia. kr., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark importerer fra Kina, ., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark eksporterer til Kina, ., Ekspert i tvivl om fortsat vækst, Samhandlen med Kina har altså været i stærk vækst i flere år. Om denne vækst fortsætter, er Jacob Warburg tvivlende overfor. Han peger på, at Danmark er i recession, mens også Kina har oplevet en betydelig økonomisk afmatning i løbet af især sidste halvdel af 2008 med millioner af nye arbejdsløse til følge., I 2005 voksede vores samlede import fra Kina med 35 pct., året efter med 22 pct., mens væksten i importen fra Kina i 2007 var 13 pct. Ifølge de netop offentliggjorte udenrigshandelstal fra Danmarks Statistik blev væksten på importsiden i 2008 yderligere reduceret til 10 pct., Samme billede tegner sig på eksportsiden til Kina. Efter en vækst i 2007 på 40 pct. landede væksten i 2008 på 14 pct., og Jacob Warburg forudser, at vækstfaldet fortsætter i 2009., - Den danske eksport får det svært, hvis ikke Kina får sparket gang i økonomien igen. Vi vil nok heller ikke opleve samme voldsomme vækst i importen det kommende år. Måske falder importen endda. Men meget afhænger altså af den økonomiske udvikling i både Kina og Danmark, påpeger cheføkonomen., Hvis du vil videre:, Se også , Nyt fra Danmarks Statistik, om udenrigshandel på , www.dst.dk/nytudg/11756,  og , www.dst.dk/nytudg/12642, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 10. februar 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-10-Varer-fra-Kina

    Bag tallene

    Flere passagerer i hvert fly

    Vi flyver mere end for ti år siden, men der letter ikke flere fly fra danske lufthavne. Flyene er blevet større, og det samlede energiforbrug stiger. Det hjælper dog på energiforbruget, at vi sidder tættere, og at der er færre tomme sæder i flyene. , 25. september 2007 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Vi flyver langt hyppigere end for ti år siden. Det samlede antal afrejsende passagerer på rute- og charterfly fra Danmark til udlandet, inklusive transferpassagerer, er steget med 45 pct. fra 1996 til 2006. , Alligevel er der ikke flere fly, som letter fra Kastrup, Billund og de andre danske lufthavne. Siden 1996 har det årlige antal starter svinget lidt frem og tilbage, men niveauet er i dag det samme som for ti år siden. Flyselskaberne er først og fremmest blevet bedre til at fylde flyene op. , Vi er dermed flere ombord på flyene, når der hvert fjerde minut letter et rute- eller charterfly fra en dansk lufthavn med kurs mod udlandet. I 2006 kørte der dagligt 353 fly ud over startbanen, hvilket på årsplan gav 129.000 afgange. , Antallet af afrejsende på ruteflyene til udlandet er vokset med hele 54 pct., mens der i dag er nogenlunde det samme antal passagerer med charterfly som i 1996. Det er dog kun et fåtal, som rejser med charterfly. , Billigere billetter, De sidste ti år er prisen på flybilletter til udlandet faldet. Målt i realpriser er det blevet 24 pct. billigere for almindelige forbrugere at flyve med rutefly fra Danmark til udlandet fra 1996 til 2006. , Mikkel Løndahl, kommunikationskonsulent i SAS, peger på, at prisfaldet især har været til gavn for privatpersoner. ,  - Priserne på flybilletter på det danske marked er overordnet blevet lavere fra 1996 til 2006. Særligt har der i perioden været store prisfald på økonomiklassebilletter, hvor den største del af passagervæksten også stammer fra, siger han. , Folketinget har med virkning fra 1. januar 2007 fjernet den såkaldte passagerafgift. Passagerafgiften kostede tidligere den rejsende 75 kr. pr. enkeltrejse, dvs. 150 kr. tur/retur. Målsætningen med at fjerne afgiften var bl.a. at skabe flere lavprisruter, og at der skulle komme flere afgange og flere destinationer. ,  , Afrejsende passagerer,  , Vi flyver i stedet for at køre, Rune Thomassen, bureauchef i bus- og flyrejseselskabet Thinggaard, har denne forklaring på, hvorfor flere og flere tager flyet: ,  - Det er blevet billigere at flyve, og lavprisselskaberne har skabt øget konkurrence på flyrejsemarkedet. Omvendt har bustransporten været ude for både stigende brændstofpriser og ændrede køre- og hviletidsregler, der øger udgifterne til chauffører. , Danmarks Statistik har ikke tal på, hvor meget det koster at køre med bus eller tog til udlandet. Men ser man fx på ferierejser til udlandet, hvor man har mindst fire overnatninger, vælger væsentligt færre i dag at tage med bus end tidligere. I 1998 tog 14 pct. med bus til udlandet, mens det i 2006 kun var 8 pct. Omvendt er andelen, der vælger at flyve, vokset fra 49 pct. til 60 pct. , For forretningsrejsende er det blevet mindre almindeligt at overnatte i udlandet i forbindelse med møder og lignende de sidste ti år. Mikkel Løndahl fra SAS har en forklaring på det: ,  - Antallet af forretningsrejsende, der rejser ud og hjem samme dag, er steget de sidste ti år. Det skyldes i høj grad, at det er muligt for dem at gøre det. SAS tilbyder fx direkte ruter til de destinationer, som kunderne ønsker, og vi har mange daglige afgange og fleksible billetter at vælge imellem. Det gør det muligt at rejse ud og hjem samme dag, siger han.  , Det samlede energiforbrug stiger, Vores øgede rejseaktivitet kan måles på antallet af personkilometer, hvor man ganger antallet af passagerer med det antal kilometer, de har fløjet. I 2006 fløj vi således 34 milliarder personkilometer. Det er 8 pct. mere i forhold til 2004. Begge år var den enkelte rejse i gennemsnit på omkring 1.600 km. , Med den øgede rejseaktivitet forurener luftfarten mere end tidligere. I 2004 og 2005 var udenrigsluftfartens energiforbrug højere end nogensinde før. , Udenrigs-lufttransportens forbrug af energi, Note: PJ står for energienheden petajoule. Til sammenligning var det samlede energiforbrug i Danmark 800 PJ i 2005. , Udviklingen er dog sket i bølger. Den internationale luftfarts forbrug af energi på flyvninger til og fra Danmark steg fra 1996 til 2001. Men i 2002 faldt energiforbruget kraftigt som følge af terroraktionen mod World Trade Center nogle måneder før. SARS-epidemien var tilsvarende med til at dæmpe rejseglæden i 2003. , Mindre benplads giver mindre forurening, Det hjælper dog på det samlede miljøbillede, at flyselskaberne er blevet bedre til at putte flere mennesker ind i de fly, der letter, oplyser Morten Winther, seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser: ,  - Et godt fyldt fly bruger mindre energi pr. passager end et halvfuldt fly af samme størrelse. Det er sund fornuft. Flyets egen vægt er væsentligt større end de fx 7,5 tons, som 100 passagerer måske vejer. At et fyldt fly bruger mere brændstof end et fly, hvor hver anden plads er tom, rykker ikke ved, at brændstofforbruget i det fyldte fly er lavere pr. passager. , En af måderne til at udnytte flyene bedre er at stille stolene lidt tættere i flyet, så man kan få plads til flere sæder. Langt mere afgørende er det dog, at luftfartsselskaberne er blevet bedre til at undgå at flyve med tomme sæder. Det vurderer luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen. ,  - En betydelig stigning i belægningsprocenten må være den altafgørende ændring, når der kommer flere passagerer samtidig med, at antallet af internationale flyoperationer ikke stiger, forklarer Henrik Gravesen, der til daglig arbejder med statistik for luftfarten. , SAS kan bekræfte, at der kommet flere passagerer i det enkelte fly. ,  - SAS og de fleste andre flyselskaber er over de sidste ti år blevet bedre til at fylde flyene og opnå højere belægningsprocenter. I dag flyver SAS med fly, hvor i gennemsnit syv ud af ti sæder er solgt. For år tilbage var det ganske normalt med fly, hvor seks ud af ti pladser var besat, siger fortæller Mikkel Løndahl fra SAS. , Mikkel Løndahl tilføjer, at der også er kommet flere sæder i SAS' fly. Det skyldes bl.a., at andelen af fritidsrejsende med økonomiklassebilletter er steget. De fritidsrejsende fylder hver især mindre i flyene end forretningsrejsende på businessclass. , Bedre brændstofudnyttelse, Siden midten af 1960'erne er flyenes brændstofudnyttelse i øvrigt blevet forbedret med 70 pct. I fremtiden er der også udsigt til, at flyenes brændstoføkonomi bliver lidt bedre. Statens Luftfartsvæsen anslår, at udnyttelsen af brændstof vil være forbedret med 15 pct. i 2015. , Det stigende offentlige fokus på CO2-udslip og klimaproblemer har fået flere luftfartsselskaber til at udvikle tiltag, hvor den rejsende kan betale for at gøre sin rejse CO2-neutral. Den ekstra betaling går typisk til investeringer i vedvarende energi. , Flere oplysninger:, Bestil tidsskriftet , Serviceerhverv 2007:37, (Ferie- og forretningsrejser 2006). , Hent publikationen , Trafik og miljøforhold 2006, gratis., Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik., Foto: René Strandbygaard, Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. september 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-09-25-Flere-passagerer-i-hvert-fly

    Bag tallene

    Flere vælger privat hjemmehjælp

    Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

    Bag tallene

    Københavnerne bruger flest penge

    Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

    Bag tallene

    Her er din europæiske familie

    På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde.,  , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd.,  , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. ,  , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

    Bag tallene

    En halv million bruger podcast

    En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-23-podcast

    Bag tallene

    Fedt med unikke data til specialet

    Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn., 17. september 2021 kl. 8:00 ,  , Af , Niels , Stoktoft Overgaard, Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger., Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning., - Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen., Betydelig børnestraf, Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter., - De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere., Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension., Fakta #1, Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte, Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger., Kilde:  Specialet: , ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm, Anderledes for homoseksuelle, Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn., Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”., - Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning., Lysten til data, Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser., Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har., En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. , Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside., - Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen., Til fælles glæde, Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen., - Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen., Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer., - Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange., Åbne døre, Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel., - Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier., - Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen., Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation., Specialet gav i øvrigt et 12-tal!, Fakta #2, Muligheder i forskerordningen, Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed., Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer., De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt., Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik., Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed., Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for., Du kan læse mere om forskerordningen her, Fakta #3, Fra studerende til professorer, Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse., Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter., Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik., Hvor lang tid kommer vi til at leve?, – Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  , Malene Baureis Hansen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 98, bau, @dst.dk, Foto: , Malene Baureis Hansen, Laust Hvas Mortensen,  , Ledende chefkonsulent, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 91 37 64 21, lh, m@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

    Kundecases

    Her kan du se eksempler på nogle af de skræddersyede statistikopgaver, vi har hjulpet vores kunder med. , Forfædres oprindelsesland, Tænketanken, , Unitos, , der har til formål at oplyse offentligheden om indvandring og integration, ønskede at få udarbejdet en opgørelse af danskernes etniske baggrund baseret på deres forfædres oprindelsesland. Opgørelsen skulle belyse, hvor mange der helt eller delvist har udenlandsk ophav i den danske befolkning., Derudover blev der også lavet en opgørelse over kriminalitetsraten for personer med både danske og udenlandske forældre sammenlignet med personer, som kun har danske og/eller udenlandske forældre. Resultaterne skal bruges som input til debatten om betydningen af ægteskaber på tværs af etnisk baggrund., Patienter med amyloidose, Vidensvirksomheden, , DLI Market Intelligence, , der blandt andet leverer markedsdata til den danske lægemiddelindustri, ønskede en oversigt over patienter med amyloidose, som er en gruppe sygdomme, der er karakteriseret ved reduceret organfunktion. De ville samtidig også gerne have et overblik over patienter med en kombination af henholdsvis polyneuropati, som er en lidelse, hvor nerverne i kroppen ikke fungerer, og kardiomyopati, som er sygdom i hjertemusklen. Tallene skulle dække perioden fra 2009-2019 og indgår i en analyse DLI udarbejder for en kunde, som en del af et større projekt. Opgørelsen skal hjælpe med at danne fundamentet for at dialogen med sundhedspersoner kan ske på et oplyst grundlag., Konkursramte virksomheder i bygge og anlæg, Dansk Byggeri, ønskede at supplere de officielle statistikker over konkurser i bygge- og anlægsbranchen med yderligere oplysninger som følge af en markant stigning i konkurser i perioden 2009-2018. De fik derfor udarbejdet en særkørsel med oplysninger om geografi, antal ansatte og omsætning. Formålet med opgaven var at få en større klarhed over, hvorvidt der var tale om et reelt problem i branchen. Datasættet viste blandt andet, at der var mange små (inaktive) virksomheder imellem, og at mange at disse var de såkaldte en-krones-selskaber (IVS’er). Tallene har derved været med til at fastslå, at der faktisk ikke er tale om et generelt problem, men netop konkurser hos virksomheder uden den store aktivitet og dermed mindre skadelig for branchen., Navnestatistik, Det digitale bureau, , Ambition, , har fået udarbejdet demografiske profiler på baggrund af fornavne og alder, som skal bruges til at gruppere annoncørernes målgrupper. Profilerne indeholder blandt andet oplysninger om adfærd. Blot ud fra en fysisk adresse, alder og navn, kan brugerne klassificeres, og dermed er det muligt at dykke dybere ned i de forskellige segmenter., Ved at omsætte data og teknologi i tæt samspil med annoncørernes data, forsøger Ambition at skabe de bedste rammer for at levere indsigter om kunderne. Indsigter der kan hjælpe annoncørerne med at målrette kampagner til deres målgrupper, fordi de nu har en bedre idé om hvordan de kan kommunikere med de forskellige kundegrupper og gennem hvilke medier., Iværksætteri, Interesseorganisationen, , Lederne, , fik i foråret 2019 udarbejdet et større datasæt fra Danmarks Statistik til belysning og kortlægning af iværksætteri i Danmark. Leverancen bestod af en oversigt over alle danske iværksættervirksomheder samt en karakteristik af iværksætterne for perioden 2007-2017. Hovedfokus for opgaven var iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund, alder og køn samt overlevelsesgraden af iværksætternes virksomheder. Ydermere, blev der også koblet ekstra oplysninger på om iværksætternes forældres uddannelsesmæssige baggrund samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med analysen var at understøtte Ledernes generelle viden om iværksætteri med henblik på at styrke de politiske budskaber., Visiteret hjemmehjælp, Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, , Dansk Industri, , ønskede at få tal på hvor mange ældre i Danmark, som havde valgt en privat leverandør frem for det kommunale tilbud på hjemmehjælpsområdet. , Danmarks Statistik har hjulpet med at fremskaffe tal på basis af kommunernes månedlige indretninger. Dansk Industri vil blandt andet bruge tallene til at informere interessenter om brugen af private leverandører inden for hjemmeplejen., Kunder på offentlig forsørgelse, PFA Pension, ønskede en analyse af hvem og i givet fald hvilke typer af offentlig ydelser deres kunder modtog. Der blev indsendt en population på ca. 8.000 CPR numre. Analysen skulle indeholde oplysninger om de seneste indkomstforhold. Analysens primære fokus var at få en afdækning af i hvilket omfang PFA Pension havde de korrekte registreringer af forsørgelsestyper, og eventuelt identificere kundegrupper, hvor kvaliteten af den interne registrering var bedre og/eller dårligere end andre., Unge i Holbæk Kommune, Tænketanken , Mandag Morgen, har med hjælp fra Danmarks Statistik fået udarbejdet en analyse, der har til formål at understøtte Holbæk Kommunes projektudvalgsarbejde med at hjælpe udsatte unge mellem 25-29 år i job eller uddannelse. Ved hjælp af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er antallet af unge i alderen 25-29 med bopæl i Holbæk Kommune blevet fundet, og herefter blevet inddelt i de som ikke er under uddannelse og de som står udenfor arbejdsmarkedet. Udover dette, så er der også blevet tilkoblet en række andre indikatorer for udsathed, såsom behandling for stofmisbrug og modtagne domme. Alt dette har hjulpet med at tegne et billede af de unge i Holbæk, som kan sammenlignes med andre kommuner og tal for hele landet., Uddannelsesanalyse, Region Sjællands uddannelsesanalyse fra 2018, der er udarbejdet i samarbejde med Epinion P/S, bygger blandt andet på data fra Danmarks Statistik. Analysen har til formål at lægge et solidt fundament for at uddannelsesindsatsen i Region Sjælland fortsat kan ske på et veloplyst grundlag. Analysen stiller skarpt på centrale dele af uddannelsesområdet målt op imod nationale målsætninger. Opgørelserne er derfor opdelt på regioner og kommuner, hvilket gør det muligt for kommunerne at se deres bidrag og sammenligne sig med andre. Ydermere, så giver analysen også indblik i, hvor langt Regionen Sjælland er kommet og hvor langt de forventer at nå i de kommende år. Regionen har siden 2013 fået lavet en årlig uddannelsesanalyse i Danmarks Statistik. , Læs uddannelsesanalysen på Region Sjællands hjemmeside., Bedre service og korrekte forsikringspræmier, Sampension, har fået leveret et antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, om folk bliver langtidssyge og et andet sæt om, hvilke grupper af deres medlemmer, der får offentlige ydelser. Formålet er blandt andet, at man nu med større sikkerhed kan beregne den korrekte præmie for kunderne samt yde en bedre service. Derudover kan tabellerne også bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. Det andet sæt tabeller, som Sampension har fået leveret, omhandler medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser, hvor de har fået statistik på ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Statistikken kan hjælpe med at pege på, hvor man kan gøre en særlig indsats for at bestemte kundegrupper bliver hurtigere raske., Analyse af efterskoleelever, For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil i sammenligning med elever fra bl.a. folkeskoler og friskoler på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. , Analysen har hjulpet med at klarlægge og sammenligne indkomstudviklingen i befolkningen og derved givet et retvisende grundlag for at vurderesammensætningen i elevgrupperne. Analysen skal både bruges internt og eksternt, og skal blandt andet være med til at udgøre grundlaget for de strategiske beslutninger, der skal tages i bestyrelsen om efterskolernes fremtid., Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål, Aarhus Kommune ønskede at få overblik over den relative fattigdom i kommunen, for at kunne målrette deres indsats overfor de mennesker, som havde mest brug for den. I den forbindelse har Danmarks Statistik blandt andet hjulpet med deres fattigdomsindikator, som er affødt af FNs verdensmål. Med de data, som Danmarks Statistik har leveret, kan kommunen nu se hvilke familier, som har en disponibel indkomst, der ligger under fattigdomsgrænsen: Det er også blevet synligt, hvor i kommunen man kan finde den største andel af relativt fattige., "Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom," udtaler Adam Galai, som er Fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune., Dimittendanalyse, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere samarbejder med virksomheder. I den forbindelse har universitetet ønsket at undersøge dimittendernes mobilitet, og i samarbejde med Danmarks Statistik har de fået udarbejdet en dimittendanalyse, der viser hvordan kandidaternes fra de fire hovedområder har klaret sig sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Blandt andet på parametre som: Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne?, "Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne," siger Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat i AU Uddannelse., Kontakt, Hvis du vil høre nærmere om vores statistikprodukter og ydelser, så kontakt os endelig., DST Consulting

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/eksempler-paa-skraeddersyede

    18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

    Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.  , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation