Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 431 - 440 af 1393

    Varekoder og mængdeenheder

    Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2025 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/varekoder-og-maengdeenheder

    Databeskyttelse af indberettede oplysninger

    Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer, Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata

    https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

    Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

    Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

    Pressemeddelelse

    Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel

    Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner., 13. april 2026 kl. 8:00 ,  , Danmarks overskud på betalingsbalancen i disse år kan i høj grad tilskrives landets største industrikoncerner. I 2025 bidrog de ti største industrikoncerner med 68 pct. af industrikoncernernes bidrag til overskuddet på betalingsbalancen på 531 mia. kr. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, . Betalingsbalancen er opgørelsen af Danmarks økonomiske transaktioner med resten af verden. , ”I Danmark er der 3.500 industrikoncerner, hvoraf de ti største stod for 68 pct. af industrikoncerners bidrag til overskuddet på betalingsbalancen i 2025,” siger Aron T. Besrat, statistikansvarlig i Danmarks statistik., Koncerner er en eller flere virksomheder, der opererer som én samlet økonomisk enhed. Industrikoncerner opfylder desuden en række krav om omsætning eller ansatte inden for industribranchen., De største industrikoncerner fylder stadig mere, Siden 2018 er både det samlede overskud på betalingsbalancen og industrikoncerners bidrag til overskuddet steget. Udviklingen er i nogen grad båret af de ti største industrikoncerner. Således var deres andel af industrikoncerners samlede bidrag til overskuddet 11 procentpoint højere i 2025 end i 2018, hvor det lød på 57 pct., ”Udviklingen hænger både sammen med, at de største virksomheder bliver stadig større, og sammen med øget globalisering, hvor de største industrikoncerner også har produktion uden for landets grænser. Denne produktion og handel er registreret som eksport fra Danmark, der ikke krydser Danmarks grænse. Og det er særligt på denne post i betalingsbalancen, at overskuddet er steget siden 2018,” forklarer Aron T. Besrat., Industrikoncernernes positive bidrag til betalingsbalancen er større end Danmarks samlede betalingsbalanceoverskud (441 mia. kr. i 2025). Det skyldes, at andre sektorer – fx inden for handel – importerer mere, end de eksporterer, og derfor isoleret set bidrager negativt til betalingsbalancen., Læs mere i analysen , ’Industrikoncerners betydning for betalingsbalancen’, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-04-13-ti-koncerner-staar-for-stoerstedelen-af-industrikoncerners-overskud-fra-global-samhandel

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation