Søgeresultat

Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år

Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen., 6. marts 2025 kl. 8:00 ,  , Befolkningens kulturforbrug har ændret sig igennem de seneste 60 år. Forskellene mellem unge og ældres kulturvaner er blevet mindre i perioden, og kulturforbruget hos personer på 65 år eller derover ligner nu i højere grad resten af befolkningens. , ”Der er en tendens til, at kulturvaner på tværs af aldersgrupper er blevet mere homogene og forskellene mindre. Ældres kulturvaner minder nu mere om resten af befolkningens. Det kan vi fx se ved, at ældre på 65 år eller derover nu også tager til rytmisk koncert, hvor det før i tiden mest var en kulturaktivitet, der tiltrak unge,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fra 1964 og frem til 2012 læste langt hovedparten trykte aviser. Men på en kort årrække fra 2012 til 2024 faldt andelen fra 87 pct. til 21 pct. Det er gået modsat for andelen, som går i biografen, som er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024. På andre områder er det slående, at kulturvanerne tilsyneladende har ændret sig forholdsvist lidt over årene. Kvinder har oftere end mænd i alle årene besøgt kunstudstillinger eller været til koncerter., Analysen bygger på et unik datasæt, hvor oplysninger om kulturvaner er gjort sammenligneligt over en 60 år lang periode. Analysen trækker desuden tråde til forskningen på området., Kulturinteresse kan gå i arv, Analysen går også i dybden med kulturvaner i 2024 og undersøger seks forskellige kulturaktiviteter i barndomshjemmet. Personer, der fik læst højt som barn, blev taget med på museum eller på andre måder voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, deltager oftere i kulturaktiviteter som voksen.  , ”Hvis der blev spillet på instrumenter, læst godnatlæsning eller dyrket motion i ens barndomshjem, er der en tendens til, at man i højere grad deltager i kulturaktiviteter som voksen. Det gælder også, hvis kulturoplevelser foregik uden for barndomshjemmet, som fx at man blev taget med på museumsbesøg eller gik til koncert eller i teateret,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Det kan du også læse i analysen:, Andelen af borgere, der har været på museum i 2024, er højere i kommuner tæt på de store byer. I København og Gentofte Kommuner var andelen højest med 80 pct. Andelen, som havde besøgt et museum var også høj i Fredensborg Kommune med 78 pct. og i Skanderborg Kommune med 71 pct. Omvendt var andelen, som havde været på museum, lavest i Varde, Kalundborg, Skive og Vesthimmerland Kommuner med hhv. 44 pct. hver. , Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt unge. , I 2024 fravalgte 38 pct. af befolkningen koncerter, 55 pct. fravalgte livesport og 38 pct. museumsbesøg., Du kan finde analysen om befolkningens kulturvaner igennem 60 år her:  , www.dst.dk/analyser/55489, Faktaboks:, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført otte gange siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om deres kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-03-06-ny-analyse-giver-unikt-indblik-i-kulturvaner

Pressemeddelelse

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Data fra andre kilder

Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’ og trækkes tilbage, vil Danmarks Datavindue sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-andre-kilder

Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

Analyse

Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

Pressemeddelelse

Folkekirken taber terræn

En stadig faldende andel af befolkningen er medlem af folkekirken. Således betaler kun 81,5 pct. af befolkningen i dag kirkeskat mod 85,6 pct. for ti år siden., 4. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Folkekirken taber terræn, En stadig faldende andel af befolkningen er medlem af folkekirken. Således betaler kun 81,5 pct. af befolkningen i dag kirkeskat mod 85,6 pct. for ti år siden., Indvandrere og efterkommere udgør en stigende del af befolkningen, hvilket er den primære baggrund for tilbagegangen i andelen af medlemmer af folkekirken. Seks sogne (Tingbjerg, Gellerup, Vollsmose, Kingo, Blågården og Haralds Sogn) har en medlemsprocent på under 50 pct. I alle seks sogne er koncentrationen af indvandrere og efterkommere særlig høj., Læs meget mere om udviklingen i folkekirkens medlemstal samt om sognenes folketal i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-03-04-Folkekirken-taber-terraen

Pressemeddelelse

Ny byer ser dagens lys

Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer., 6. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ni byer ser dagens lys, Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet til at blive registreret som by. De ni byer fordeler sig med tre byer i Vestsjælland (Store Spellerup, Ny Hagested og Flinterup), tre byer i Østjylland (Lem, Nørskovlund og Vrads), to byer på Fyn (Krarup og Birkum) og en enkelt by i Nordsjælland (Nymølle)., Modsat vinker ti bysamfund farvel til deres status som byer, da deres indbyggertal er dalet til under 200. Blandt de ti er fx Udby ved Vordingborg, der kun er én borger fra officielt at kunne kalde sig for en egentlig by., Generelt bor færre mennesker i landdistrikterne, mens flere flytter til byerne. Således har 13 pct. i dag adresse på landet og 87 pct. i en by., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, og , Statistiske Efterretninger, , der begge udkommer i dag., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-06-Ni-byer-ser-dagens-lys

Pressemeddelelse

Ny undersøgelse viser om frit elmarked er populært

Vil industrien have det frie elmarked? Skifter de el-udbyder, genforhandler de med deres hidtidige leverandør, og sparer de penge ved det? Det vil nye tal fra Danmarks Statistik vise., 14. august 2002 kl. 0:00 ,  , Det frie elmarked for hovedparten af industrien startede den 1. januar i fjor. Thomas Olsen har gennemført den nye statistik om det frie elmarked, og han kan nu øjne, hvor populært det er blevet: "Det er først nu, man kan se konsekvensen af liberaliseringen af elmarkedet," siger han., Statistikken bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle industrivirksomheder med mindst 20 ansatte. Resultaterne er dels landsgennemsnit, dels opdelinger efter regioner eller brancher. Så kan man fx se, om vestjyderne eller jern- og metalindustrien anvender el-liberaliseringen bedre end resten af landet., Undersøgelsen er finansieret af EUROSTAT, og resultaterne kan læses fredag kl. 9.30 i "Nyt fra Danmarks Statistik" på , www.dst.dk, . Mere detaljerede tal i Statistiske Efterretninger., Vil du vide mere? Ring til Thomas Olsen på tlf. 39 17 31 88 eller send en E-post til , tol@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-08-2002-elmarked

Pressemeddelelse

Flest på udveksling i engelsksprogede lande

Når danske studerende på de videregående uddannelser tager på udvekslingsophold i udlandet, er det først og fremmest de engelsksprogede lande, som tiltrækker., 26. september 2011 kl. 0:00 ,  , Flest på udveksling i engelsksprogede lande, Når danske studerende på de videregående uddannelser tager på udvekslingsophold i udlandet, er det først og fremmest de engelsksprogede lande, som tiltrækker. I studieåret 2009/2010 valgte 16 pct. af udvekslingsstudenterne således USA/Canada, 10 pct. Storbritannien/Irland og 9 pct. Australien/New Zealand. , Det fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik Udvekslingsstuderende 2009/2010, som offentliggøres i dag. Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør tal for udvekslingsstuderende. , Af dagens Nyt fra Danmarks Statistik fremgår det blandt andet også, at det først og fremmest er studerende på kandidatuddannelser, der tager på udveksling, og at flertallet af de udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark, kommer fra Frankrig. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Erik Christiansen tlf. 39 17 32 49, , ech@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-26-Flest-paa-udveksling

Pressemeddelelse

Københavnere køber rejser på nettet - jyder køber tøj

Flere og flere danskere handler på internettet. Næsten to ud af tre - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet inden for det seneste år., 18. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Københavnere køber rejser på nettet - jyder køber tøj, Flere og flere danskere handler på internettet. Næsten to ud af tre - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet inden for det seneste år., Københavnere er de flittigste til at handle på nettet, hvor de især elsker at købe rejser og billetter til koncerter og teater. Til gengæld kan de ikke følge med jyderne, når det gælder om at købe tøj og fritidsudstyr., Du kan læse mere om danskernes brug af internet i 2009 generelt og fordelt på regioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 280, ., For yderligere oplysninger kontakt fuldmægtig Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-18-Koebenhavnere-koeber-rejser-paa-nettet

Pressemeddelelse