Søgeresultat

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 ,  , Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år

Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen., 6. marts 2025 kl. 8:00 ,  , Befolkningens kulturforbrug har ændret sig igennem de seneste 60 år. Forskellene mellem unge og ældres kulturvaner er blevet mindre i perioden, og kulturforbruget hos personer på 65 år eller derover ligner nu i højere grad resten af befolkningens. , ”Der er en tendens til, at kulturvaner på tværs af aldersgrupper er blevet mere homogene og forskellene mindre. Ældres kulturvaner minder nu mere om resten af befolkningens. Det kan vi fx se ved, at ældre på 65 år eller derover nu også tager til rytmisk koncert, hvor det før i tiden mest var en kulturaktivitet, der tiltrak unge,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fra 1964 og frem til 2012 læste langt hovedparten trykte aviser. Men på en kort årrække fra 2012 til 2024 faldt andelen fra 87 pct. til 21 pct. Det er gået modsat for andelen, som går i biografen, som er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024. På andre områder er det slående, at kulturvanerne tilsyneladende har ændret sig forholdsvist lidt over årene. Kvinder har oftere end mænd i alle årene besøgt kunstudstillinger eller været til koncerter., Analysen bygger på et unik datasæt, hvor oplysninger om kulturvaner er gjort sammenligneligt over en 60 år lang periode. Analysen trækker desuden tråde til forskningen på området., Kulturinteresse kan gå i arv, Analysen går også i dybden med kulturvaner i 2024 og undersøger seks forskellige kulturaktiviteter i barndomshjemmet. Personer, der fik læst højt som barn, blev taget med på museum eller på andre måder voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, deltager oftere i kulturaktiviteter som voksen.  , ”Hvis der blev spillet på instrumenter, læst godnatlæsning eller dyrket motion i ens barndomshjem, er der en tendens til, at man i højere grad deltager i kulturaktiviteter som voksen. Det gælder også, hvis kulturoplevelser foregik uden for barndomshjemmet, som fx at man blev taget med på museumsbesøg eller gik til koncert eller i teateret,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Det kan du også læse i analysen:, Andelen af borgere, der har været på museum i 2024, er højere i kommuner tæt på de store byer. I København og Gentofte Kommuner var andelen højest med 80 pct. Andelen, som havde besøgt et museum var også høj i Fredensborg Kommune med 78 pct. og i Skanderborg Kommune med 71 pct. Omvendt var andelen, som havde været på museum, lavest i Varde, Kalundborg, Skive og Vesthimmerland Kommuner med hhv. 44 pct. hver. , Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt unge. , I 2024 fravalgte 38 pct. af befolkningen koncerter, 55 pct. fravalgte livesport og 38 pct. museumsbesøg., Du kan finde analysen om befolkningens kulturvaner igennem 60 år her:  , www.dst.dk/analyser/55489, Faktaboks:, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført otte gange siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om deres kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-03-06-ny-analyse-giver-unikt-indblik-i-kulturvaner

Pressemeddelelse

Dokumentation

Dokumentation af det fortløbende arbejde i ADAM er en vigtig del af at formidle modellens udvikling og forståelse af modellens egenskaber., Modelgruppepapirerne, dokumenterer det løbende arbejde i gruppen, herunder emner som reestimation af eksisterende relationer, forslag til ændringer af modelligningerne, egenskabsanalyser og dataændringer. Før offentliggørelse på modelgruppens hjemmeside præsenteres papirerne på møder, hvor modelgruppens medarbejdere, økonometrisk sagkundskab, samt hvis nødvendigt en repræsentant fra dataleverandørerne deltager. , Udkast til dokumentation eller notater kan ofte fås ved henvendelse til modelgruppen, og i enkelte tilfælde kan foreløbige notater downloades før de er færdigbehandlet. Eksempler er:, Modul til vurdering af økonomiske effekter af den russiske invasion af Ukraine. Udkast til dokumentation kan downloades her: , Ukraine-modul, Notat om modelgruppens covid19-modul kan downloades her: , Covid19-modul, Der kan findes en oversigt over , modelgruppepapirer fra 1993 og frem,  samt diverse , dokumenter af ældre dato, ., For en samlet dokumentation af ADAM modellen, dens egenskaber og beskrivelse af delmodellerne henvises til publikationen , ADAM - en model af dansk økonomi (2012)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation

Ingen statistik til nytårsklokkerne

22. december 1999 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har besluttet at holde alle edb-systemer lukket i et døgn omkring årsskiftet. År 2000-forberedelserne i Danmarks Statistik har varet flere år, og alle systemer er blevet rettet til i god tid. Danmarks Statistik forventer ikke særlige problemer ved overgangen til det nye år. , Andre steder i samfundet kan der imidlertid opstå problemer, som vil kunne indvirke negativt på maskineri og programmel. Det er for at gardere sig mod denne hypotetiske situation, at Danmarks Statistik lukker alle sine edb-systemer omkring årsskiftet. , Derfor er det ikke muligt at bruge Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk og Danmarks Statistikbank fra den 31. december kl. 16. Der forventes alligevel ikke den store efterspørgsel efter statistik nytårsaften. Lørdag den 1. januar kl. 15 i det nye år bliver alle systemerne genstartet - forhåbentlig problemløst. , Ansvaret for forebyggelse af eventuelle problemer med selve bygningen - fx elevatorer, adgangskontrol og klimaanlæg - ligger hos Slots- og Ejendomsstyrelsen. , Vil du vide mere?, Ring til Arne Brask Jørgensen på  39 17 32 11 eller , eller Bo Guldager på  39 17 38 15 94. , Du kan også læse mere på www.dst.dk/aar2000

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/22-12-1999-ingen-statistik

Pressemeddelelse

Samsø bruger flest penge på hjemmesygepleje

Udgifterne til hjemmesygepleje er højest i Samsø, Glostrup og Lemvig. Her ligger udgiften over 1.000 kr. pr. indbygger., 18. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Samsø bruger flest penge på hjemmesygepleje, Udgifterne til hjemmesygepleje er højest i Samsø, Glostrup og Lemvig. Her ligger udgiften over 1.000 kr. pr. indbygger, hvor det i flere kommuner ligger under 100 kr. pr. indbygger., Læs mere om sundhedsområdet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 275, ., Du kan bl.a. også læse, at:, Viborg ligger i bund, når det gælder andelen af indbyggere med kontakt til sygehusvæsenet vedr. diabetes, hvor imod Bornholm ligger i top med 1,8 pct. af indbyggerne , Esbjerg samt København topper, når det gælder stofmisbrugere i behandling set i forhold til antal indbyggere. Fanø, Samsø, Læsø samt Hørsholm ligger i bund , På Ærø er der flest genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggere og færrest i Vallensbæk. , Den nye opgørelse er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Sundhedsstyrelsen., Se hvordan kontakterne til sundhedsvæsenet ser ud i din kommune i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1405, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Kamilla Heurlén, tlf. 39 17 34 93, , kah@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-18-Sundhed

Pressemeddelelse

Kommunefakta

Her kan du se informationer om alle Danmarks kommuner. Du kan bl.a. se de enkelte kommuners befolkningstal og areal samt finde tal for ledighed, kriminalitet og kommuneskat., Region Hovedstaden, Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Region Sjælland, Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Syddanmark, Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Ærø, Aabenraa, Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Aarhus, Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

Flest fra Hovedstaden får en videregående uddannelse

26. september 2013 kl. 9:00 ,  , Andelen af 35-årige, der fuldfører en videregående uddannelse, er højere for dem, der har taget deres grundskoleuddannelse i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. I 2012 var andelen her 43 pct. Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Region Hovedstaden blev efterfulgt af Region Midtjylland med 42 pct., Nordjylland med 41 pct. og Syddanmark med 40 pct., mens Region Sjælland halter lidt efter med 37 pct. Tendensen er den samme i hele perioden 2002-2012., I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508 kan du også læse, hvordan 35-åriges uddannelse hænger sammen med den højst uddannede forælders uddannelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, tlf. 39 17 31 85, , lri@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-24-Flest-fra-Hovedstaden-faar-en-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

Er dit navn på vej op eller ned?

Popularitet er en flygtig størrelse - især når vi taler om fornavne. Lad navnebarometeret tjekke udviklingen i dit navns popularitet. Hvornår toppede det? Hvornår begyndte nedturen? Eller er dit navn på vej mod toppen?, 14. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Fra i dag giver navnestatistikken mulighed for at belyse udviklingen i fornavnenes popularitet fra 1985 til 2003. Med navnebarometeret kan du selv undersøge, om et fornavn er blevet mere eller mindre populært i løbet af de seneste år. Du skal blot indtaste et fornavn i rubrikken på , www.dst.dk/navnebarometer, . Herefter vil en kurve præsentere udviklingen i navnets popularitet. Navnebarometeret giver mulighed for at sammenligne to navne i én figur. , Her sammenligner vi udviklingen i brugen af de royale fornavne Nikolai og Felix: , Samtidig udsender Danmarks Statistik i dag navnestatistikken for 1. halvår af 2004. , Statistikken viser, at Emma og Mathias var de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004. Til gengæld oplevede Sebastian og Frida den største fremgang i samme periode. , Find navnebarometeret på , www.dst.dk/navnebarometer, Læs mere om de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004 i , Nyt fra Danmarks Statistik, på , www.dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-14-Navnebarometer

Bag tallene