Forside

Søgeresultat

Viser resultat 591 - 600 af 1492

Højt tilbagefald for kortuddannede kriminelle

3. juli 2013 kl. 9:50 , , Kriminelle, der har en grundskoleuddannelse som den højeste uddannelse, har det største tilbagefald til kriminalitet. 40 pct. af personerne uden anden uddannelse end grundskolen, som fik en dom for kriminalitet eller blev løsladt efter afsoning i 2008, faldt tilbage til ny kriminalitet inden for to år (recidiv). Den gruppe med det mindste tilbagefald var personer med en videregående uddannelse. Her var andelen 15 pct. , Dette kan du bl.a. læse i Danmarks Statistiks publikation , Statistisk Årbog 2013, , som udkommer i dag. Her kan du fx også læse, at:, • Andelen af befolkningen over 15 år, som ryger, er faldet fra halvdelen i 1980 til under en femtedel i 2012., • Der var i 2012 i alt 268 vielser, hvor parterne var af samme køn. Samme år var der 28.235 vielser, hvor parterne var mand og kvinde., • Regelmæssig receptpligtig medicin blev i 2010 brugt af 48 pct. af den voksne befolkning. Det er en betydelig stigning fra årtusindskiftet, hvor andelen var 35 pct., For 117. gang!, Det er 117. gang, at , Statistisk Årbog, udkommer – og samtlige årbøger helt tilbage til den første udgave fra 1896 ligger på vores , hjemmeside, . En del af statistikkerne fra dengang laves faktisk stadig i dag. Fx kan man konstatere, at de værnepligtige var en del lavere i 1800-tallet. Gennemsnitshøjden for en mand til session i perioden 1879 – 1888 blev målt til 166,6 cm, mens den var oppe på 179,8 cm i 2011. , Spinkel og svag, De unge mænd er tilsyneladende blevet tykkere i de senere år. Fra 2006 til 2011 har der været et fald i andelen af værnepligtige med et BMI under 25 fra 73,1 pct. til 68,3 pct. Der blev ikke opgjort BMI for værnepligtige i slutningen af 1800-tallet, men vi kan i , Statistisk Årbog 1896, se, at 2.135 værnepligtige blev sorteret fra i perioden 1890 – 1894 grundet ”spinkel og svag Legemsbygning.” , Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Årbog 2013, er du velkommen til at kontakte redaktør Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-03-Hoejt-tilbagefald-for-kortuddannede-kriminelle

Pressemeddelelse

Færre landbrug producerer for meget gødning

Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

Pressemeddelelse

Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 , , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser , , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

Pressemeddelelse

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 , , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 , , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på 39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Mobning

Hvor stort er problemet med mobning blandt børn og voksne?, Bemærk: Danmarks Statistik har desværre ikke statistik om alt. Nedenfor linker vi derfor til data fra andre, der laver statistik om emnet., Mobning mellem børn, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet flere undersøgelser af , trivsel og mobning blandt skoleelever., Børne- og Undervisningsministeriet iværksætter årligt , nationale trivselsmålinger , i grundskolerne., Statens Institut for Folkesundhed står for ", Skolebørnsundersøgelsen, ", med informationer om bl.a. trivsel, sociale relationer og , mobning, blandt børn., Digital mobning, Børnerådet har lavet flere undersøgelser om , digital mobning, ., , Digital mobning, Voksenmobning, VIVE - Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd - har i 2021 udgivet rapporten ", En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked, ". Ud over mobning har rapporten også undersøgt konflikter, seksuel chikane, vold og trusler. , Arbejdstilsynet står for undersøgelsen , ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L), , som også belyser det psykiske arbejdsmiljø - herunder mobning., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvori et afsnit belyser omfanget af personer, der har oplevet sexchikane på arbejdspladsen., [Denne side er senest revideret november 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/mob

Ofte stillede spørgsmål

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Bedre overblik over aktiemarkedet

25. november 1999 kl. 0:00 , , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

Pressemeddelelse

Få overblik over statistikken

9. februar 2000 kl. 0:00 , , Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt? , Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på. , Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet. , Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet. , Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 , , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation