Søgeresultat

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Mød en kollega: Nuri Peker

"Jeg havde lyst til noget andet", Nuri Peker, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Interviewservice, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik,  , Nye opgaver, Efter studentereksamen i Tyrkiet tog jeg en HG (handelsskolernes grunduddannelse) i Danmark, før jeg blev kontorelev i Danmarks Statistik i 2000. Som elev var jeg rundt i tre kontorer, før jeg blev fastansat i Uddannelse i 2002. , I 2010 skiftede jeg kontor til Interviewservice. Og hvorfor nu det? Jeg havde lyst til noget andet., Stikprøver og kundekontakt, I mit nye kontor, , Interviewservice, , løser vi opgaver for kunder. Kunderne er alt fra universiteter og offentlige institutioner til private virksomheder og interesseorganisationer., Jeg står bl.a. for at danne populationer til stikprøver. Dvs. at jeg fx skal finde 100 repræsentative virksomheder, 200 pædagoger eller 1.000 borgere, som vi beder om at besvare en spørgeskemaundersøgelse (typisk online). Vi designer undersøgelserne i tæt dialog med vores kunder., Jeg holder af, at de nye opgaver er tidsmæssigt afgrænsede, og af friheden til selv at planlægge min tid. Flekstiden i Danmarks Statistik gør det muligt for mig at aflevere mine børn i skole uden stress., Netværk, Selv om jeg er skiftet til et andet kontor, spiser jeg stadig frokost med de samme folk som før. Jeg sidder nemlig ved "elevbordet", der består af yngre hk'ere og nuværende elever. Det har jeg gjort, lige siden jeg selv var elev. På den måde har jeg et godt netværk i huset, og jeg ved, hvad der sker rundt omkring i krogene ..., Udgav bog om uddannelse, Når jeg nu kigger tilbage på mine otte år i Uddannelse, kan jeg se, at jeg har nået nogle gode resultater. Bl.a. har jeg udgivet en publikation, der hedder , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., De bøger og andre publikationer, jeg har været med til at skrive, har givet opmærksomhed både i pressen og i undervisningsverdenen. Rigtig rart, at vores statistik bliver brugt ude i samfundet. Det er jo formålet med vores arbejde. , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 27 14 82 97 eller , npe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NuriPeker

Mød en kollega: Hanne-Pernille Stax

"Gode spørgsmål er nøglen til gode tal", Hanne-Pernille Stax, vicekontorchef i kontoret Erhvervsindberetning og -registre, Uddannelse: Cand.mag. i sprogpsykologi, ph.d. i standardiseret professionel interaktion , Forske eller udvikle?, Efter en række spændende år som universitetsforsker med mange enmands-projekter kom jeg i december 2008 til Danmarks Statistik. Den store forskel er, at det tætte tværfaglige arbejde er en selvfølgelig del af hverdagen i mit nye job. , Nøglen til gode data, Jeg har altid været optaget af samspillet mellem sprog, metoder og mennesker når vi producerer viden om verden. Danmarks Statistik pålægger virksomhederne en byrde når de skal indberette. I Erhvervsindberetning og -registre er det mit mål, at vi udvikler gode indberetningsløsninger og støtter indberetterne i at levere korrekte data, så deres arbejde kan resultere i retvisende statistik om samfundets udvikling. Og gode spørgsmål, støttematerialer og support er nøglen til gode tal., Tværfagligt samarbejde, Jeg har en ph.d. i standardiseret interaktion, dvs. formulering og forståelse af instrukser og spørgsmål i surveys og tests. Det var en stor beslutning at forlade universitet. Men jobbet i Danmarks Statistik var attraktivt, fordi jeg kunne anvende mine kompetencer i praksis, og fordi her var mulighed for faglig udvikling i mange forskellige retninger.  , I mit daglige arbejde har jeg en bred kontaktflade med forskellige statistikområder og specialistfunktioner og med danske virksomheder, der leverer data til Danmarks Statistik. Erhvervsindberetning og -registre kan være "øretævernes holdeplads", men det skal også være et godt sted at arbejde. Mange forskellige parter skal spille sammen, og dialogen og de gode og engagerede kolleger giver en masse energi.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 28 40 66 14 eller , hps@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/HannePernilleStax

Registre organiseres i datapakker fra 2026

Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

Bag Tallene

Netmagasinet Bag Tallene , er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv. Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Modellen ADAM

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. , ADAM repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På lang sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. , ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af de adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata. ADAM er også karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis disaggregeret model., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorgainationer, der abonnerer på modellen og dens databank. , Modellen er under løbende udvikling og ændringer samles i , modelversioner, som udsendes med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx hovedrevisioner i Nationalregnskabet., For en grundigere introduktion til ADAM henvises til publikationen ', ADAM - en model af dansk økonomi, ' samt den , løbende dokumentation, af udviklingen i ADAMs model og databank., I oversigtsmenuen findes en beskrivelse af de , seneste modelversioner af ADAM, , der kan downloades , modelspecifikke opdateringer, , hvor man kan finde fx formelfiler, multiplikatorer, samt sammenligninger af de seneste modelversioner. , Desuden kan man finde, ligningsbrowseren, til seneste modelversion som gør det muligt at søge efter forklaringer og sammenhænge mellem variabler i ADAM's ligninger. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Mor laver mad, far reparerer bilen

En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 ,  , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest  , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

Bag tallene