Søgeresultat

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet,  vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark,  viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister,  findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977.,  , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser

Vi drikker mere vin og mindre øl

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave., 8. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vi drikker mere vin og mindre øl, Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl., Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct., Dette kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. - svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre., Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året., Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl., Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-08-Vi-drikker-mere-vin

Pressemeddelelse

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Dream flytter

3. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på  39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

Pressemeddelelse

Eksporten er ikke undervurderet

3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

Pressemeddelelse

Nationalbankens tal flytter ind hos Danmarks Statistik

Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk., 1. oktober 2007 kl. 0:00 ,  , Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk. , Formålet med flytningen er at give brugerne en nem adgang til al økonomisk og finansiel statistik. Desuden kan man anvende Statistikbankens funktioner på Nationalbankens tabeller. , Fx vil brugere af økonomisk-finansielle tidsserier kunne hente dem direkte fra Statistikbanken - med tal fra både Nationalbanken og Danmarks Statistik. , Nationalbankdirektør Torben Nielsen fremhæver det samfundsøkonomiske perspektiv: ", Da vi i de senere år har udvidet den finansielle statistikproduktion væsentligt, er det nu vigtigt for os at kunne sikre , brugerne en let og sammenhængende adgang til detaljerede data. Flytningen til statistikbanken.dk er den rigtige løsning - også i et samfundsøkonomisk perspektiv, ." , Rigsstatistiker Jan Plovsing er glad på brugernes vegne: ", Det er glædeligt, at brugerne af statistikbanken.dk nu kan tilbydes den brede vifte af finansiel statistik i samme værktøj som alle de officielle statistikker, , Danmarks Statistik har ansvaret for. Dermed giver statistikbanken. dk adgang til næsten al statistik, der belyser den økonomiske udvikling i Danmark. Det bliver derfor nu lettere for brugerne at skaffe sig et samlet overblik over den økonomiske udvikling i samfundet, ." ,  , Nationalbankens tabeller vil kunne findes under følgende emner:, www.statistikbanken.dk/14, www.statistikbanken.dk/15,   , www.statistikbanken.dk/16, Ønsker man alene at anvende Nationalbankens tabeller, kan de også , findes på adressen nationalbanken.statistikbank.dk , Yderligere information kan fås ved henvendelse til , Tue M. Mathiasen, , Danmarks Nationalbank, tlf. 33 63 68 02 , eller , Lars Knudsen , Danmarks Statistik , tlf. 39 17 33 18, lak@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2007/01-10-2007

Pressemeddelelse

Indsamling af data

 , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus