Søgeresultat

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Eksporten er ikke undervurderet

3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

Pressemeddelelse

Indsamling af data

 , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Sådan foregår en undersøgelse

Undersøgelsens start , I den indledende fase rådgiver vi om det overordnede undersøgelsesdesign og valg af metode. Vi rådgiver også om operationalisering af problemstillingerne, så de kommer bedst til udtryk i spørgeskemaet, om det er per brev, telefonisk, et besøg eller web-baseret. , Pilotundersøgelser , På de fleste større undersøgelser anbefaler vi et pilotprojekt, som har det formål at teste spørgeskemaets opbygning og spørgsmålenes formulering. Et pilotprojekt kan også have andre formål fx at teste længden på spørgeskemaet, stikprøven og den forventede svarprocent. Det kræver nogle ressourcer, men er ofte givet godt ud for at sikre, at respondenterne forstår spørgsmålene på den måde, de er tænkt. Selv et grundigt udarbejdet spørgeskema kan indeholde formuleringer, som den specifikke målgruppe forstår forskelligt. Det kan et pilotprojekt være med til at kaste lys over og rette op på ved bearbejdning af spørgsmålene. , Stikprøve , Vi kan hjælpe med at definere målgruppen og udvælge en stikprøve enten på basis af CPR-registret eller ved at kombinere med et eller flere af Danmarks Statistiks andre registre. , Stikprøven til virksomhedsundersøgelser kan fx udvælges på basis af brancher, virksomhedens størrelse eller ud fra geografi. Det er også muligt at inddrage data om medarbejderne, fx andelen af højt uddannede medarbejdere eller medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. , Dataindsamling , DST Survey kan indsamle interviewdata ved hjælp af webspørgeskemaer, computerstøttede telefoninterviews (CATI), besøgsinterviews (CAPI), postale spørgeskemaer eller en kombination af disse metoder. Vi kan også koble data fra vores statistikregistre til den empiriske dataindsamling. Det sker under vores , Forskerordning, ., Breve til respondenter , Måden vi henvender os til respondenter på har stor betydning for svarprocenten på undersøgelser. DST Survey har stor erfaring med udformning af henvendelser og hvordan vi skal formulere et brev eller en telefonisk henvendelse for at motivere respondenterne til at deltage. , Datalevering , Vi kan levere data i flere forskellige formater sammen med en dokumentation af bortfaldet i stikprøvebaserede undersøgelser. Vi rådgiver også om efterbehandling af undersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Undersoegelse

Modstandsfilm i top tre over mest sete film

21. marts 2013 kl. 9:50 ,  , I 2012 blev der solgt 754.000 biografbilletter til premierefilmen Hvidsten Gruppen. Dermed blev filmen om modstandsgruppen af samme navn den danske premierefilm, der har solgt tredjeflest biografbilletter i dette årtusinde. Kun Klovn – the movie med 838.900 billetter og Italiensk for begyndere med 828.700 billetter overgår Hvidsten Gruppen siden år 2000., Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag, samt Danmarks Statistiks , historiske oversigt over solgte biografbilletter, . Her ses det også, at:,  • Filmen De urørlige skrev sig ind i historien som den franske film, der har solgt flest biografbilletter i Danmark siden statistikken blev oprettet i 1976. Med 354.900 billetter var den 18.700 billetsalg foran den tidligere nummer et, Asterix indta’r Rom fra 1976. Faktisk solgte De urørlige mere end dobbelt så mange som den næstbedst sælgende de seneste ti år, nemlig Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.,  • Skyfall med Daniel Craig i rollen som James Bond spillede sig med 825.100 solgte billetter ind på fjerdepladsen over de mest sete britiske film i danske biografer siden statistikkens start. Faktisk skal vi ned på 17. pladsen for at finde en britisk film, hvor hovedrolleindehaveren ikke hedder enten James Bond eller Harry Potter.,  • Danske biografers entréindtægter steg med 12 pct. fra 749,8 mio. kr. i 2011 til 842,7 mio. kr. i 2012. Det skete på trods af et faldende antal spillefilm fra 656 til 541. Samtidig faldt antallet af premierefilm fra 256 til 231., For yderligere oplysninger kontakt venligst Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-21-Modstandsfilm-i-top-tre-over-mest-sete-film

Pressemeddelelse

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet,  vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark,  viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister,  findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977.,  , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Uddannelsesregistret

På denne side kan du hente kommasepererede csv-filer, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver i sær beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller KT_UDD, KT_AUDD og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en lang række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_klassifikation, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_klassifikation., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelses­register­tabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/FORM på videregående uddannelse, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

Mere kriminalitet i by end på land

12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

Pressemeddelelse