Forside

Søgeresultat

Viser resultat 781 - 790 af 1509

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker, og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, og , Havarikommissionen, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og , Arbejdstilsynet, findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport, med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret januar 2026]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Om sundheden i det offentliges økonomi

Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

Pressemeddelelse

4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 , , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

Pressemeddelelse

I 22 kommuner bliver mere end 75 pct. af indkomstskatten knyttet til beskæftigelse tjent uden for kommunegrænsen

Siden 2007 er kommunernes skat på indkomst knyttet til beskæftigelse udenfor kommunen steget i forhold til den del, som kommer fra beskæftigelse indenfor kommunen, i 95 kommuner, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 15. november 2017 kl. 8:27 , , I 2015 var 50 pct. af kommunernes indkomstskat knyttet til beskæftigelse tjent udenfor kommunen. I 2007 var andelen 44 pct., I de fleste kommuner i hovedstadsområdet kom over 70 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra personer, der pendlede ud af kommunen, i 2015. Andelen er højest i Vallensbæk (89,1 pct.), Dragør (84,7 pct.) og Frederiksberg (83,7 pct.) kommuner. , Også i Østsjælland og nabokommunerne til Aarhus, Aalborg og Odense kom over halvdelen af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra pendlere i 2015. I kommuner længere fra de store byer som fx Thisted, Sønderborg og en række ø-kommuner var andelen af skatteprovenuet fra pendlere under 20 pct., Det viser Danmarks Statistiks analyse, , Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, , som er udkommet i dag., Analysen viser også, at andelen af skatteprovenuet knyttet til beskæftigelse, som kommer fra personer, som arbejder uden for kommunen, er steget mest i kommuner, der hverken har en meget høj eller meget lav grad af indkomstskatteprovenu hentet udenfor kommunen - fx Kerteminde, Herning og Vejle. Andelen er steget mindst i hovedstadskommunerne, hvor andelen allerede i 2007 var høj, og i kommunerne langt fra de store byer, hvor andelen var lavest. , Andele og udviklinger i de enkelte kommuner kan ses i , dette regneark, ., Spørgsmål om analysen rettes til:, Specialkonsulent Søren Dalbro, 39 17 34 16, , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-15-I-22-kommuner-bliver-mere-end-75-pct

Pressemeddelelse

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 , , Nye begreber på lønområdet , , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. , , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . , , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 , , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne., , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

30. november 2012 kl. 9:50 , , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

Pressemeddelelse

Flere og længere straffe for voldsforbrydelser

29. november 2000 kl. 0:00 , , Antallet af anmeldte voldsforbrydelser steg med 6,2 pct. i 1999 i forhold til året før. I alt blev der anmeldt 14.255 voldsforbrydelser i 1999, heraf var der i 1.106 tilfælde tale om grov vold, hvilket er en stigning på 18,3 pct. siden 1998. Samtidig er frihedsstraffene for vold steget markant de seneste ti år, viser Kriminalitet 1999, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Gennemsnitligt steg straflængden for simpel vold fra 1,9 måneder i 1989 til 2,4 måneder i 1999, straflængden for alvorlig vold steg fra 5,6 til 5,8 måneder, og for særlig alvorlig vold steg straflængden fra 28,9 til 41,8 måneder., I alt blev der anmeldt 494.191 straffelovsovertrædelser til politiet i 1999, og det er i forhold til 1998 et fald på 1 pct. Faldet er først og fremmest sket inden for ejendomsforbrydelser, der faldt med 1,3 pct. og for gruppen af andre forbrydelser - narkotikasalg, falsk anklage og vidneforklaring - der faldt med 1,7 pct. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg derimod med 10,9 pct. i 1999. , En særlig undersøgelse i Kriminalitet 1999 viser desuden, at næsten halvdelen af de 19.268 personer, der fik frihedsstraf i 1999, havde fået mindst én tidligere frihedsstraf inden for de seneste fem år. 52 pct. af dem, der i 1999 fik en frihedsstraf for ejendomsforbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf, for sædelighedsforbrydelser var andelen 23 pct., 43 pct. for voldsforbrydelser, 42 pct. for færdselslovsovertrædelser og 54 pct. for overtrædelse af særlovene (herunder lov om euforiserende stoffer). , Bogen viser også, at der i 1999 blev truffet 147.619 strafferetlige afgørelser, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til 1998. Faldet skyldes primært et fald i antallet af afgørelser inden for færdselslovsområdet. Trods megen fokus på politiets hastighedsmålinger med fotofælder faldt antallet af færdselslovsovertrædelser med 13 pct. i 1999 - og det skyldes først og fremmest et fald i afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser, der gav bøde på 1.000 kr. og derover. , Kriminalitet 1999 er på 152 sider og koster 225 kr. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/29-11-2000_vol

Pressemeddelelse

Flere anmeldelser for brud på straffeloven

I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet., 9. december 2010 kl. 0:00 , , Flere anmeldelser for brud på straffeloven, I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet. , Det fremgår blandt andet af Danmarks Statistiks publikation , Kriminalitet 2009, , der udkommer i dag. , Her kan du også læse, at: , Set i et 10-årigt perspektiv er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet med en fjerdedel, mens antallet af voldsforbrydelser er steget med en fjerdedel , Der blev i alt truffet 188.400 strafferetlige afgørelser i 2009. Det er 6 pct. flere end i 2008. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Tre ud af fire kvindelige ofre var udsat for ejendomsforbrydelser, herunder især tyverier fra lommer og tasker. Næsten halvdelen af de mandlige ofre var udsat for voldsforbrydelser , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 mdr. For særlig alvorlig vold var den 68 mdr. , Kriminalitet 2009, kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-09-Flere-anmeldelser

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation