Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 861 - 870 af 1393

    Sådan foregår en undersøgelse

    Undersøgelsens start , I den indledende fase rådgiver vi om det overordnede undersøgelsesdesign og valg af metode. Vi rådgiver også om operationalisering af problemstillingerne, så de kommer bedst til udtryk i spørgeskemaet, om det er per brev, telefonisk, et besøg eller web-baseret. , Pilotundersøgelser , På de fleste større undersøgelser anbefaler vi et pilotprojekt, som har det formål at teste spørgeskemaets opbygning og spørgsmålenes formulering. Et pilotprojekt kan også have andre formål fx at teste længden på spørgeskemaet, stikprøven og den forventede svarprocent. Det kræver nogle ressourcer, men er ofte givet godt ud for at sikre, at respondenterne forstår spørgsmålene på den måde, de er tænkt. Selv et grundigt udarbejdet spørgeskema kan indeholde formuleringer, som den specifikke målgruppe forstår forskelligt. Det kan et pilotprojekt være med til at kaste lys over og rette op på ved bearbejdning af spørgsmålene. , Stikprøve , Vi kan hjælpe med at definere målgruppen og udvælge en stikprøve enten på basis af CPR-registret eller ved at kombinere med et eller flere af Danmarks Statistiks andre registre. , Stikprøven til virksomhedsundersøgelser kan fx udvælges på basis af brancher, virksomhedens størrelse eller ud fra geografi. Det er også muligt at inddrage data om medarbejderne, fx andelen af højt uddannede medarbejdere eller medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. , Dataindsamling , Survey kan indsamle interviewdata ved hjælp af webspørgeskemaer, computerstøttede telefoninterviews (CATI), besøgsinterviews (CAPI), postale spørgeskemaer eller en kombination af disse metoder. Vi kan også koble data fra vores statistikregistre til den empiriske dataindsamling. Det sker under vores , Forskerordning, ., Breve til respondenter , Måden vi henvender os til respondenter på har stor betydning for svarprocenten på undersøgelser. Survey har stor erfaring med udformning af henvendelser og hvordan vi skal formulere et brev eller en telefonisk henvendelse for at motivere respondenterne til at deltage. , Datalevering , Vi kan levere data i flere forskellige formater sammen med en dokumentation af bortfaldet i stikprøvebaserede undersøgelser. Vi rådgiver også om efterbehandling af undersøgelsen.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Undersoegelse

    Deltagerinformation - Dit Svar

    Er du blevet kontaktet af Survey?, Så er her forklaringen på, hvordan vi har fundet frem til netop dig., Deltagerne får et brev, Hver gang vi starter en undersøgelse, uanset hvilken metode vi bruger til at indsamle data, så sender vi breve til alle deltagerne i undersøgelsen og fortæller dem, at de er udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Samtidig fortæller vi lidt om undersøgelsens indhold, og om hvordan deltagerne kan kontakte os, hvis de har spørgsmål., Hvorfor skal jeg deltage?, Hvis det er en undersøgelse om brede, generelle emner, så udvælger vi borgere fra hele Danmark. Hvis det er en undersøgelse om mere specielle emner fx børnefamiliers forhold, så udvælger vi familier med børn osv. Vi forsøger altid at udvælge de dele af befolkningen, der passer bedst i forhold til undersøgelsens emne. , I mange tilfælde er vi dog også interesseret i at høre meningen fra dele af befolkningen, som ikke umiddelbart mener, at de har noget med emnet at gøre. Fx er ikke alle interesseret i brugen af computere, men det er også vigtigt at høre meningen fra personer, der ikke bruger computere så ofte. Så vi vil gerne have svar fra alle de personer, vi har udvalgt. , Når vi har udvalgt dig til at deltage i en frivillig undersøgelse, er det vigtigt for undersøgelsens kvalitet og værdi, at det netop er dig vi interviewer. Af og til interviewer vi dog flere i en familie, men så skriver vi det i et brev til deltagerne på forhånd.  , Interviewmetode, Undersøgelsen kan foregå som interview over telefonen, via internettet, via et skema, du har fået tilsendt med posten eller som et besøgsinterview. Ved et besøgsinterview kommer en af Danmarks Statistiks besøgsinterviewere hjem til dig og foretager interviewet eller I aftaler at foretage interviewet et andet sted der passer dig. , Danmarks Statistik og telefonnumre, Når vi søger efter telefonnumre på deltagerne i vores undersøgelser, anvender vi de offentligt tilgængelige telefonsøgetjenester. Hvis vi ikke kan finde et telefonnummer på en deltager, forsøger vi at finde eventuelle andre telefonnumre på den adresse, som deltagerne har ifølge folkeregistret. Derfor ringer vi af og til en anden person på adressen og forsøger at komme i kontakt med den deltager, der er udvalgt til undersøgelsen, og som vi ikke ellers kan nå frem til på anden vis. , Danmarks Statistik har ikke adgang til udeladte eller hemmelige telefonnumre hos telefonselskaberne.  , Fortrolig behandling af oplysninger,  , Alle oplysninger, du giver til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt. Indsamlede interviews bliver alene anvendt til statistik og analyser.  , Danmarks Statistik videregiver ikke oplysninger, der efterfølgende ville kunne anvendes til at identificere enkelte deltagere og deres svar.  , Udlodning af præmier, Det vil altid fremgå, af det brev du modtager fra os, om der er en præmielodtrækning på netop den undersøgelse, som du er med i. Alle vinderne får direkte besked, når lodtrækningen er foretaget.,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Deltager

    Indsamling af data

     , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

    Beskedent internetsalg i danske virksomheder

    29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

    Pressemeddelelse

    Martin Ulrik Jensen udnævnt til ny rigsstatistiker

    Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har digitaliseringsminister Caroline Stage udnævnt Martin Ulrik Jensen til ny rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik., 16. september 2024 kl. 12:05 ,  , Martin Ulrik Jensen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet og konstitueret departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han tiltræder i Danmarks Statistik den 1. december., Næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse David Dreyer Lassen siger: , “Vi er i bestyrelsen yderst tilfredse med udnævnelsen af Martin Ulrik Jensen som ny rigsstatistiker. Han har en klar forståelse af Danmarks Statistiks rolle som den nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Martin Ulrik Jensen har i en årrække samarbejdet tæt med Danmarks Statistik og har derfor et godt kendskab til institutionen. Martin Ulrik Jensen har en solid faglig og ledelsesmæssig ballast fra sine hidtidige ansættelser og et stærkt engagement i Danmarks Statistik, som han formulerede meget klart i ansættelsesprocessen. Samlet set gør det, at vi forventer, at han vil kunne videreudvikle Danmarks Statistik til gavn for de mange forskellige brugere og for det danske samfund.”, Martin Ulrik Jensen siger: , ”Danmarks Statistik har en central rolle i det danske samfund. Danmarks Statistik er hovedleverandør af uafhængig data og statistik, som er en vigtig del af fundamentet for et demokratisk og dynamisk samfund. Stillingen som rigsstatistiker er derfor et drømmejob, og jeg er glad for, at bestyrelsen har indstillet mig. Jeg ser frem til at drive og udvikle Danmarks Statistik sammen med bestyrelsen og de dygtige medarbejdere og i samspil med brugerne.”, Se Digitaliseringsministeriets pressemeddelelse, CV, Uddannelse, Cand.oecon. fra Københavns Universitet,  , Beskæftigelse, 2019            Afdelingschef, Finansministeriet, 2016            Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015            Afdelingschef, Social- og Indenrigsministeriet, 2015            Kontorchef, Finansministeriet, 2011            Kontorchef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009            Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2006            Fuldmægtig, special- og chefkonsulent, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004            Fuldmægtig, Finansministeriet,  , Andet,                      Medlem af bestyrelsen for VIVE,                      Medlem af rådgivende udvalg for Danmarks Datavindue,                      Medlem af Economic Policy Research Network (EPRN),                      Medlem af diverse modelgrupper (ADAM, DREAM og MAKRO), Yderligere oplysninger hos pressechef Majken Lenskjold (tlf. 22 42 07 48 / , mle@dst.dk, ) 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-16-ny-rigstatistiker

    Pressemeddelelse

    Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

    Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

    Pressemeddelelse

    Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

    En ny eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik for erhvervsejendomme viser udviklingen i lejen på tværs af ejendomstyper. Det seneste år er lejen steget mest inden for typen Industri og mindst inden for Bolig., 21. december 2023 kl. 8:00 ,  , Siden 3. kvartal 2022 og frem til 3. kvartal 2023 er det blevet mindst 3 pct. dyrere i leje at drive erhverv eller at bo, hvis man lejer sig ind i en erhvervsejendom. Sådan lyder gennemsnittet for alle ejendomstyper i en , ny analyse omhandlende Danmarks Statistiks nye indeks for lejeudviklingen, i erhvervsejendomme. I analysen benyttes en ny eksperimentel statistik for leje i erhvervsejendomme med data tilbage til 2021. Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen., Især inden for ejendomstyperne industri og kontor er det blevet dyrere. Her viser den gennemsnitlige stigning fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023 i leje på henholdsvis 6,0 og 5,3 pct. For butikker er lejen steget 4,9 pct., og for boliger er den steget 3,0 pct., ”De nye indeks for lejeudviklingen er et vigtigt supplement til de nuværende konjunkturindikatorer. Indeksene kan være med til at give et fingerpeg om, hvornår konjunkturerne vender,” siger Sigrid Krogstrup Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Lejeindeks for erhvervsejendomme, 1. kvt. 2021 til 3. kvt. 2023  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ERHEJD1, Indeksene over udviklingen i lejeprisen i erhvervsejendomme er renset for den del af prisudviklingen, som skyldes forbedringer af lejemålet. Derudover er indeksene vægtet i forhold til geografiske forskelle., Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i , lejen for erhvervsejendomme i analysen, . 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

    Pressemeddelelse

    Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

    Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

    Pressemeddelelse

    Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år

    Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne., 18. marts 2026 kl. 11:07 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der om en uge er folketingsvalg, er de opstillede kandidater i gennemsnit 46,3 år. Det er en lille smule højere end de 45,9 år, kandidaterne var i gennemsnit ved folketingsvalget i 2022. Den laveste gennemsnitsalder finder vi hos Det Konservative Folkeparti, hvor kandidaterne er 42,2 år. Liberal Alliance er lige i hælene med 42,9 år. Gennemsnitsalderen er med 51,4 år højest hos kandidater uden for partierne, og dernæst hos Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen med 51,2 år. Det viser , helt nye data fra Danmarks Statistik, om de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg., Det Konservative Folkeparti er også partiet med flest unge under 25 år på stemmesedlen. Det gælder 15 af partiets kandidater – otte mænd og syv kvinder. I alt er 65 af kandidaterne til folketingsvalget under 25 år. De udgør dermed 7,0 pct. af kandidaterne, hvilket er lavere end 8,1 pct., de udgjorde ved folketingsvalget i 2022., ”Der er stor forskel på, hvor mange helt unge kandidater under 25 år, partierne har på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Overordnet set er der dog lidt færre end ved det seneste folketingsvalg. Ligesom ved det valg er den største andel af kandidaterne mellem 45 og 49 år,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Gennemsnitsalder for alle opstillede folketingskandidater, 2026, Kilde: Særkørsel, findes på , temaside om folketingsvalg, Større andel af kvinder, Der er i alt 933 opstillede kandidater til valget på tirsdag, og af dem er 565 mænd og 368 kvinder. Kvinder udgør dermed 39,4 pct. af kandidaterne, hvilket er den højeste andel nogensinde., Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede og var altså ikke at finde på listen ved folketingsvalget i 2022., Lidt over en tredjedel af kandidaterne har en lang videregående uddannelse, og indvandrere og efterkommere udgør 4,2 pct. af kandidaterne., Du finder information om de opstillede kandidater på , Danmarks Statistiks valgside, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-18-folketingskandidaterne-er-i-gennemsnit-46-aar

    Pressemeddelelse

    Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

    Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., 7. december 2017 kl. 8:00 ,  , Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. , Denne analyse, ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn)., Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte., Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg., Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017., Kontakt: Specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, , lpc@dst.dk, , tlf. 39 17 30 46

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-12-07-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation