Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 911 - 920 af 1393

    Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

    Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker., 22. februar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, ”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.” , Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager. , At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor. , Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde., Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?, Svage grupper under pres , Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct. , ”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen. , Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet. , ”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han. , Flere timer skal sikre økonomien , En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer. , Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen. , ”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han. , Kvinder søger mere end mænd , Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.,  , Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.,  , Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30, Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-02-22-nyt-job

    Bag tallene

    Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

    19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

    Pressemeddelelse

    Sparer jyder på agurkesalaten?

    Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

    Pressemeddelelse

    Udsatte børn og unge - indsatser og støtte

    Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 Støttende indsatser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Vejledning til indberetning - Udsatte børn og unge (pdf), Paragraf nøgle SL 2023->BL 2024 koder (pdf), Vejledning i fejltyper (pdf), Udslagsgivende forhold (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, KMD Nexus, DXC, SBSYS, EG Team Online, CGI, Kontakt, Kontakt , indsats_BU@dst.dk, eller på fællesnummer: , 21 82 17 60, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Registeret for udsatte børn og unge – forebyggende foranstaltninger, giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge

    Udsatte børn og unge - anbringelser

    Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Regneark til indberetning, Anbringelser 0-17 årige (xlsx), Efterværn 18-22 årige (xlsx), Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark (Type 2)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvt., 30. april, 2. kvt., 31. juli, 3. kvt., 31. oktober, 4. kvt., 31. januar, Årshjul 2026 Anbringelser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Hvordan uploades, Vejledning til upload af regneark, Hvordan indberettes, Vejledning til indberetning - Anbringelser (pdf), Videovejledning til indberetningsskema: 0-17-årige, Videovejledning til indberetningsskema: 18-22-årige, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, DUBU, DXC, SBSYS, Kontakt, Kontakt , anbring@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 39 00, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken for anbringelser af udsatte børn og unge udenfor eget hjem er, at få mulighed for at følge udviklingen nationalt, regionalt og på kommunalt plan. Dermed kan statistikken bidrage til evaluering af lovgivningen og forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesområdet., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-anbringelser

    Udsatte børn og unge - underretninger

    Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger

    Unge flytter senere hjemmefra – især dem der ikke studerer

    Fra 2011 til 2021 er andelen af unge, der bor hjemme hos forældrene, steget. Det gælder især for unge, der ikke er i gang med studier. Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 26. juni 2023 kl. 8:00 ,  , Når de 18 fødselsdagslys på kagen er pustet ud, og gaverne er åbnet, så vælger en del unge at finde flyttekasserne frem i årene derefter. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at de unge pakker færre flyttekasser i 2021 i forhold til 2011. Flere unge mellem 18 og 22 år bliver boende hjemme hos deres forældre. Fx var 42 pct. af de 21-årige hjemmeboende i 2021. Ti år tidligere gjaldt det for 32 pct. af de 21-årige. , ”Det er især unge, som ikke studerer, der bor hjemme hos deres forældre. Den tendens er forstærket de seneste 10 år,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I 2021 var 55 pct. af de 21-årige, som ikke studerede, hjemmeboende. I 2011 gjaldt det for 43 pct. Til sammenligning boede 17 pct. af de 21-årige, som samtidig studerede, hjemme i 2021 og 16 pct. i 2011., Vender vi blikket ud i Europa og sammenligner med de øvrige EU-lande, så var relativt få danske unge hjemmeboende i 2022. 18 pct. af de danske 20-24-årige havde adresse hjemme hos deres forældre sidste år. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2022. , Flere unge hjemmeboende i næsten alle landets kommuner, I 93 ud af 98 kommuner er andelen af 21-årige, der er hjemmeboende, højere i 2021 end i 2011. , I opgørelsen findes den højeste andel hjemmeboende 21-årige i 2021 i Albertslund Kommune med 61 pct. efterfulgt af Ishøj og Ballerup Kommuner med hhv. 54 og 53 pct. De laveste andele findes i ø-kommunerne Læsø og Fanø, hvor mange unge flytter for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af hjemmeboende var derudover lavest i Lolland Kommune med 29 pct. hjemmeboende 21-årige., Dragør, Fanø, Helsingør, Læsø og Solrød er de eneste fem kommuner, der har oplevet, at færre 21-årige bor hjemme i 2021 ift. 2011. , Læs mere om de unge hjemmeboende her: , www.dst.dk/analyser/51354, Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk eller 42 46 19 45., Fakta: , De ude- og hjemmeboende unge bliver sædvanligvis opgjort efter deres egen bopælskommune. I denne analyse er andelen af hjemmeboende unge opgjort ud fra, hvor både ude- og hjemmeboende unge boede med deres forældre. På den måde bliver udeboende tilflyttere til fx de store studiebyer ikke talt med i de store byer, men i de kommuner, som de flyttede fra.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-06-26-unge-flytter-senere-hjemmefra

    Pressemeddelelse

    Dansk Branchekode 2025 er gældende

    Dansk Branchekode (DB) er en statistisk klassifikation, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og er blevet opdateret i forbindelse med, at disse blev revideret., Danmarks Statistik har udgivet Dansk Branchekode (DB25), Dansk Branchekode (DB25) er udgivet som bog (pdf). Denne version indeholder alle brancher med et indledende kapitel med principper og regler for klassificering, beskrivelser af brancher, standardgrupperingerne og stikord. Bogen kan downloades her: , Publikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Standardgrupperingerne er lagt på hjemmesiden under klassifikationer, se , Klassifikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Ud over bog og standardgrupperinger har vi udarbejdet en korrespondancetabel, der viser relationerne mellem DB07 og DB25 og omvendt. Tabellen viser en M-N relation, dvs. at der kan være en 1-1 relation, 1-N, M-1 eller M-N. Se filer til download nederst på siden., Der stilles en simpel konverteringsmatrice til rådighed, som kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. I konverteringsmatricen er relationerne 1-1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem nogle af brancherne i DB07 og DB25, som der ses i korrespondancetabellen. Vægtningen i en relation går på antal enheder, og ikke den økonomiske aktivitet. Konverteringsmatricen skal derfor anvendes med forsigtighed. Se filer til download nederst på siden., Statistikkernes overgang til DB25 fra 2026, DB25 trådte i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EUs love, har forskellige overgangsår, fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026, være på DB25., De første statistikker er udgivet på DB25, og de øvrige statistikker vil følge over de næste tre år. Nogle statistikker er afhængige af andre statistikkers data, hvorfor de først kan laves endnu senere. Alle statistikker vil have mindst ét år med udgivelse på både DB25 og DB07., Danmarks Statistik har i 2025 udgivet statistikker baseret på DB07, selvom DB25 trådte i kraft og blev styrende i CVR. Det gjorde vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både havde en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne er blevet opdateret, og statistikkerne, der laves på DB25, bliver udgivet på de nye grupperinger fra 2026., Filer til download, opdateret d. 26. februar 2026:, Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25, inklusiv opslagsværk:, DB07_DB25_nøgle_brancher (xlsx), Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25 på standardgruppeniveauer for relationer, hvor minimum 1% af juridiske enheder eller omsætningen flytter: , DB07_DB25_nøgle_stdgrp (xlsx), DB25_DB07_nøgle_stdgrp (xlsx), Simpel konverteringsmatrice med 1-1 relationer mellem DB07 og DB25:, Simpel konverteringsmatrice (xlsx)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-er-gaeldende

    Verdens første statistiske julekalender?

    30. november 1999 kl. 0:00 ,  , Nu er der håb for alle, der ikke kan gå julen i møde uden den daglige dosis statistik. Danmarks Statistik har lanceret, hvad de mener, er verdens første statistiske julekalender på deres hjemmeside www.dst.dk. Her kan man hver dag åbne en låge og bag den finde en interessant, overraskende eller hyggelig oplysning om danskerne og den søde juletid. , "Mange voksne kan ikke vente, så de snydekigger bag lågerne i deres julekalender", siger Leon Østergaard, der er formidlingschef i Danmarks Statistik. "Men vi har sikret Internet-kalenderen mod snyd, så man ikke kan åbne lågerne før tiden. Med de nye flade pc-skærme kan man allerhøjst skimte lidt af kalenderens indhold fra bagsiden, hvis man holder skærmen op mod lyset!" , 5000 tons lys på tre måneder , Statistikerne har været rundt på alle hylder og i alle databaser for at samle tal om, hvordan danskerne fejrer jul - fx med rigtig mange stearinlys. Forsyningen af lys er på hele 5402 tons i årets sidste kvartal mod kun 2445 tons i 2. kvartal, hvor vi bruger mindst lys. Nogle af lysene importerer vi - flest i oktober, hvor vi sidste år importerede 2540 tons stearinlys. , Juletræspynten er også en vigtig del af den danske jul. Men vi klippeklistrer ikke det hele selv. Sidste år importerede vi for godt 92 mio kr. juletræspynt, og det er en post, der på ti år er steget med hele 128 pct. Hertil kommer de elektriske guirlander, hvor vi importerede for godt 9 mio kr. sidste år, så der er efterhånden meget andet end stearinlys på træet. , Det er dog ikke kun træet, der bliver pyntet - mor får også lov at mærke, at det er jul. Udgifterne til indkøb af dameundertøj bliver ganske enkelt fordoblet i december sammenlignet med resten af året. Som gennemsnit pr. husstand bliver det dog ikke til mere end 66 kr. i hele december. Så hvis der ligger parisermodeller under nogle juletræer, må andre nøjes med standardmodellen fra Netto. Mændene får også undertøj i december, men i gennemsnit kun for 29 kr. pr. husstand. Mændene må altså trøste sig med, at man også kan blive pyntet på anden måde: I december køber husstandene julebryg og andet stærkt øl for 37 kr - det er to en halv gang mere end i resten af året! Læs selv mere i julekalenderen på www.dst.dk. , Hver dags låge gemmer nye tal og ind imellem også en lille konkurrence med - naturligvis - statistiske præmier. Men husk, siger Danmarks Statistik, kun én låge om dagen... , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/30-11-1999-Julekalender

    Pressemeddelelse

    Sofia og William topper navnelisten

    12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation