Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 181 - 190 af 1090

    NYT: Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023

    Grønne varer og tjenester 2024

    24. februar 2026, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024. Stigningen fra 2023 til 2024 var især båret af , Maskinindustriens, grønne produktion (15 mia. kr.) og , Videnservice, , der steg med 3 mia. kr. fra 2023 til 2024. Produktionen af grønne varer og tjenester i , Energiforsyning, faldt med 4,3 mia. kr. efter en normalisering af energipriserne fra 2022 og trak dermed det samlede resultat en smule nedad. I relative størrelser udgjorde , Maskinindustrien, med 35 pct. den største andel af den samlede grønne produktion, mens , Øvrig industri, udgjorde 17 pct. , Vandforsyning og renovation, , , Bygge og anlæg, , og , Videnservice, stod i 2024 for hhv. 13, 12 og 9 pct. af produktionen af grønne varer og tjenester. Grønne varer og tjenester er produkter og serviceydelser, der er produceret med henblik på at minimere miljøbelastning og fremme en mere ressourceeffektiv økonomi ("grøn omstilling")., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet stigning i beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester, Beskæftigelsen inden for den grønne produktion steg med 2,4 pct. fra 91.900 til 94.000 årsværk fra 2023 til 2024. , Maskinindustrien, , og især produktion og opsætning af vindmøller, stod for den største del af stigningen: Fra 20.400 årsværk i 2023 til 22.900 årsværk i 2024, svarende til en stigning på 12 pct. , Vandforsyning og renovation, og , Energiforsyning, steg med hhv. 8 pct. og 1 pct. i perioden, mens , Videnservice, samt , Landbrug, skovbrug og fiskeri, oplevede fald i beskæftigelsen på hhv. 4 og 1 pct. , Videnservice, omfatter fx rådgivning og konsulentydelser inden for økologi, energiformål og miljøcertificering. Det grønne bidrag fra , Landbrug, skovbrug og fiskeri, kommer fra økologisk jordbrug, certificeret skovdrift og økologisk dambrug., Grøn eksport på 116 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 116 mia. kr. i 2024 mod 101 mia. kr. året før, svarende til en stigning på 15 pct. Eksport fra industrien inden for specifikke varer og tjenester med henblik på ressourcebesparelse udgør 60 pct., heraf langt hovedparten til energiformål. Den grønne eksport opgøres for virksomheder og brancher som en andel af den samlede eksport, svarende til den grønne omsætnings andel af totalen. Eksporten er som følge af denne indirekte metode mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og formentligt let undervurderet., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde (CEP),  , 2023, 2024*, 2024 ift. 2023,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 291,9, 307,2, 5,2, Luftkvalitet og klima, 6,9, 7,0, 1,3, Energiforsyning og -forbrug, 183,6, 196,3, 6,9, Spildevand og vandressourcer, 30,1, 32,5, 8,1, Affalds- og materialehåndtering, 50,3, 49,4, -1,7, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 15,0, 2,3, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 2,0, 5,3, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,8, 3,2, 10,8, Andre og tværgående miljøområder, 1,7, 1,8, 8,9, *Foreløbige tal., Anm: Miljøområderne er her opgjort efter CEP-klassifikationen (Classification of Environmental Purposes), som tager afsæt i fysiske indsatsområder som luft, vand, energi og materialer. I , gron1, er miljøområderne opgjort efter CEPA/CReMA-klassifikationerne (Classification of Environmental Protection Activities and Expenditure og Classification of Resource Management Activities), der tager udgangspunkt i aktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Stor stigning i miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, fra 2023 til 2024, Miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, dækker næsten to tredjedele af omsætningen af grønne varer og tjenester, og det steg med 6,9 pct. fra 2023 til 2024, som var mere end den generelle stigning på 5,2 pct. Til gengæld faldt omsætningen inden for , Affalds- og materialehåndtering, , som dækker en sjettedel af den samlede grønne omsætning, i samme periode med 1,7 pct. Faldet skal dog ses i sammenhæng med, at miljøområdet steg med næsten 50 pct. fra 2019 til 2024. For , Spildevand og vandressourcer, var stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. Dette miljøområde dækker 11 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. For de øvrige miljøområder, der til sammen stod for 9 pct. af den totale omsætning, lå stigningerne fra 2023 til 2024 på mellem 1,3 og 10,8 pct. - lavest for , Luftkvalitet og klima, og højest for , Forskning og udvikling på miljøområdet, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/gron2, , , nan1, og , erhv1, Grønne varer og tjenester udgør stabil andel af aktiviteten, Opgjort i beskæftigelse udgjorde de grønne varer og tjenester i 2024 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, svarende til 94.000 årsværk. Beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester har siden 2013, hvor andelen af grøn beskæftigelse var 2,7 pct., vist en svagt stigende tendens i forhold til den generelle beskæftigelse. Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også opgjort som en del af statistikken, og den viser for 2024 et resultat på ca. 87 mia. kr. Sammenholdt med det samlede bruttonationalprodukt (BNP) udgør produktion af grønne varer og tjenester ca. 3 pct. af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet, og denne andel har siden 2016 ligget på dette niveau., Grønne varer og tjenester 2024, 24. februar 2026 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50008

    Nyt

    NYT: Lille stigning i antal ledige stillinger

    Ledige stillinger 4. kvt. 2025

    25. februar 2026, Der var 49.400 ledige stillinger i den private sektor i fjerde kvartal 2025. Det er en stigning på 1.100 i forhold til kvartalet før. Antallet af ledige stillinger i tredje og fjerde kvartal er på det laveste niveau siden første kvartal 2021, hvor antallet af ledige stillinger var 40.700. Det største antal ledige stillinger, der er opgjort i statistikkens levetid, var i første kvartal 2022, hvor der var 69.600 ledige stillinger i den private sektor. De ovennævnte tal er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Hovedstaden havde tæt på halvdelen af samtlige ledige stillinger, Region Hovedstaden havde 44,3 pct. af samtlige ledige stillinger i fjerde kvartal. Dette svarede til en stigning på 2,1 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året inden. Efter region Hovedstaden var der flest ledige stillinger at finde i region Midtjylland (18,4 pct.) og region Syddanmark (18,3 pct.). I region Sjælland var 8,8 pct. af de ledige stillinger, og 5,6 pct. var at finde i region Nordjylland. De resterende 4,7 pct. ledige stillinger på landsplan lå under enheder, som er stillinger uden et fast fysisk arbejdssted., Antal ledige stillinger faldt relativt mest i region Sjælland, Andelen af ledige stillinger ift. antallet af stillinger i de enkelte regioner aftog eller var konstant i alle regioner fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. De største fald var i region Sjælland og region Midtjylland, hvor andelen aftog med 0,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Færrest ledige stillinger i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde med 1,6 pct. den laveste andel af ledige stillinger opdelt på brancheniveau i fjerde kvartal 2025. Dette svarer til et fald på 0,4 procentpoint ift. fjerde kvartal året inden. Den højeste andel af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, , som i både fjerde kvartal 2024 og 2025 lå på 3,2 pct. Det største fald i ledige stillinger var i , Erhvervsservice, , som faldt 0,6 procentpoint fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. Branchen havde dog samtidig den næststørste andel af ledige stillinger på brancheniveau på 2,5 pct. i fjerde kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 49, 447, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, 2,4, I alt - faktiske, 48, 888, 53, 443, 54, 956, 47, 849, 45, 766, 2,4, 2,6, 2,6, 2,3, 2,2, Hovedstaden , 20, 635, 22, 886, 23, 368, 19, 312, 20, 252, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, 2,6, Sjælland , 4, 875, 5, 036, 6, 091, 5, 105, 4, 038, 2,4, 2,6, 2,9, 2,5, 2,0, Syddanmark, 9, 298, 9, 073, 9, 785, 9, 325, 8, 356, 2,5, 2,5, 2,6, 2,5, 2,2, Midtjylland, 9, 500, 9, 819, 10, 093, 8, 573, 8, 406, 2,2, 2,3, 2,3, 1,9, 1,8, Nordjylland, 2, 402, 4, 284, 3, 444, 3, 112, 2, 561, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, 1,5, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 178, 2, 344, 2, 175, 2, 421, 2, 152, 3,5, 4,0, 3,5, 3,7, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx kørende sælgere, vikarer, søfolk, rengøringspersonale samt bude og omdelere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 45, 766, 10, 469, 14, 078, 6, 015, 13, 051, 2, 152, Industri, råstofudvinding og, 6, 240, 503, 1, 215, 930, 3, 558, 34, forsyningsvirksomhed, 4, 098, 1, 251, 1, 641, 610, 588, 8, Bygge og anlæg, 18, 018, 4, 067, 6, 407, 2, 317, 4, 279, 948, Handel og transport mv., 4, 161, 1, 219, 1, 482, 252, 1, 186, 22, Information og kommunikation,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansiering, forsikring og, 3, 395, 998, 898, 487, 1, 011, 0, ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsservice, 9, 854, 2, 430, 2, 435, 1, 419, 2, 429, 1, 141,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,2, 3,1, 2,1, 2,0, 1,9, 3,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 1,6, 1,7, 1,5, 1,6, 1,7, 0,5, Bygge og anlæg, 2,0, 2,4, 2,4, 1,8, 1,3, 0,4, Handel og transport mv., 2,2, 2,8, 1,8, 1,9, 2,3, 4,6, Information og kommunikation, 3,2, 6,1, 3,6, 1,5, 2,4, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,3, 3,1, 2,5, 3,1, 1,6, 0,0, Erhvervsservice, 2,5, 3,8, 2,4, 2,5, 1,8, 3,3, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2025, 25. februar 2026 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51689

    Nyt

    NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

    It-anvendelse i virksomheder 2025

    5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51817

    Nyt

    NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

    Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

    7. oktober 2015, I perioden fra 2008 til 2013 er dansk økonomis samlede drivhusgasintensitet reduceret med 15 pct. Det betyder, at en given mængde økonomisk aktivitet forårsager mindre udslip af drivhusgasser. For hver krone BNP produceret i 2013, blev der i gennemsnit genereret 0,05 kg drivhusgasser målt i CO, 2, -ækvivalenter, mens det i 2008 var 0,06 kg pr. krone BNP. Omregnet til euro udgjorde udslippet 0,37 kg pr. euro BNP i 2013, mens der tilsvarende blev genereret 0,43 kg pr. euro BNP i 2008., Danmarks samlede drivhusgasintensitet højere end EU-gennemsnittet, Danmarks samlede drivhusgasintensitet er større end det europæiske (EU-28) gennemsnit. Emissionsintensiteten trækkes i Danmark op af bidraget fra transportbranchen, der også inkluderer en meget stor søtransport i udlandet. Transportbranchens andel af den samlede økonomis drivhusgasudslip udgør i Danmark 44 pct. Transportbranchen er meget energiintensiv og bruger i høj grad fossile brændsler, som den øvrige økonomi i højere grad har haft mulighed for at omstille sig fra. Ser man bort fra bidraget fra transportbranchen, ligger udslippet fra den øvrige økonomi i Danmark under det generelle EU niveau, men dog stadig over niveauet i Norge og Sverige., Største fald i udslip er i transportbranchen, Faldet i det samlede drivhusgasudslip hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og andet vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslippene medregnes nemlig ikke udslip fra biobrændsler. Det absolut største fald i udslip kom fra transportbranchen. Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO, 2, -ækvivalenter. , Forsyningsvirksomhed, stod for den næststørste reduktion af drivhusgasemissioner. Det skyldtes mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen., Økonomiens struktur forklarer forskellene mellem landene, Forskellene i niveauet for drivhusgasintensiteten er i høj grad forklaret af hvilke sektorer, der dominerer de enkelte landes økonomier og deres sammensætning. Norges og Sveriges , forsyningsvirksomhed, sammenlignet med Danmark er i højere grad baseret på drivhusgasneutrale teknologier som fx vandkraft og biomasse, hvorfor , forsyningsvirksomhed, i disse økonomier bidrager med en mindre andel af udslippene. Til gengæld er Norges indvinding af olie og gas forbundet med afbrænding af overskudsgasser (flaring), hvorfor , råstofindvinding, udgør en stor andel af Norges udslip af drivhusgasser., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer hvorfor , landbrug mv., står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2010, 2011, 2012, 2013,  , 1.000 tons CO, 2, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 468, 90, 024, 99, 117, 97, 032, 90, 044, 88, 627, 100,00, Husholdninger, 10, 601, 10, 426, 9, 518, 8, 831, 8, 431, 8, 155, 9,20, Brancher i alt, 69, 868, 79, 597, 89, 599, 88, 200, 81, 613, 80, 472, 90,80, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 595, 12, 848, 11, 602, 11, 612, 11, 437, 11, 550, 13,03, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 784, 2, 184, 1, 947, 1, 903, 1, 836, 2,07, Industri, 8, 443, 9, 064, 5, 759, 6, 034, 5, 844, 5, 711, 6,44, Forsyningsvirksomhed, 26, 741, 26, 086, 23, 404, 19, 294, 15, 916, 18, 280, 20,63, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 611, 1, 735, 1, 552, 1, 287, 1,45, Handel og transport mv., 16, 311, 26, 274, 43, 400, 45, 967, 43, 436, 40, 372, 45,55, Information og kommunikation, 152, 129, 110, 103, 93, 75, 0,08, Finansiering og forsikring, 88, 55, 65, 62, 56, 53, 0,06, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 99, 89, 98, 79, 0,09, Boliger, 50, 21, 31, 27, 37, 31, 0,04, Erhvervsservice, 254, 293, 430, 414, 379, 336, 0,38, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 655, 736, 777, 722, 734, 0,83, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 169, 140, 139, 129, 0,15, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 634, 19, 969, 37, 857, 40, 897, 38, 669, 35, 208, 39,73, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibes, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., TEMA: Grønt Nationalregnskab, Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at videreudvikle det miljøøkonomiske regnskab, som opgørelsen af udslip til luft er en del af. For fremtiden vil indholdet af det miljøøkonomiske regnskab samt en række nyudviklede regnskaber blive offentliggjort under navnet , Grønt nationalregnskab, ., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017, men Danmarks Statistik offentliggør, som allerede nævnt, delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for affald, vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer, som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner, 7. oktober 2015 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20076

    Nyt

    NYT: Størst andel af kvindelige direktører i mikrofirmaer

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024

    21. januar 2026, I Danmark er der færre kvindelige end mandlige registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, men kønsfordelingen varierer med firmastørrelsen. I 2024 var andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer højest blandt store firmaer med 250 eller flere fuldtidsansatte (25 pct.), mens andelen af kvindelige direktører var størst i mikrofirmaer med under 10 fuldtidsansatte. I den modsatte ende havde mellemstore firmaer med 50-249 fuldtidsansatte den laveste andel, både af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og af kvindelige direktører., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best12, Bygge og anlæg havde den største andel af mandlige direktører, Mænd udgjorde 79 pct. af bestyrelsesmedlemmer i 2024. En rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer viser, at de største kønsforskelle fandtes inden for , Information og kommunikation, samt , Kultur og fritid, . Her var ca. ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer mænd. Den laveste andel var i branchegruppen , Sundhed og socialvæsen, , hvor mænd udgjorde 62 pct. Forskellen i kønsfordelingen var endnu større blandt direktører, hvor mænd udgjorde 84 pct. i 2024. En tilsvarende rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige direktører viser, at , Bygge og anlæg, havde den største kønsforskel. Her var andelen af mænd 94 pct. I modsatte ende havde , Andre serviceydelser m.v., 53 pct. mænd.  , Top 3 og bund 3 branchegrupper efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer og direktører. 2024,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., pct.-point, Bestyrelsesmedlemmer, 79, 21, 58, Information og kommunikation, 86, 14, 72, Kultur og fritid, 86, 14, 72, Råstofindvinding, 84, 16, 68, …, …, …, …, Undervisning, 70, 30, 40, Andre serviceydelser m.v., 69, 31, 38, Sundhed og socialvæsen, 62, 38, 24,  ,  ,  ,  , Direktører, 84, 16, 68, Bygge og anlæg, 94, 6, 88, Energiforsyning, 93, 7, 86, Råstofindvinding, 91, 9, 82, …, …, …, …, Undervisning, 64, 36, 28, Sundhed og socialvæsen, 55, 45, 10, Andre serviceydelser m.v., 53, 47, 6, Anm.: Branchegrupperne er 19-gruppering af Dansk Branchekode 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi13, Flere direktører, men færre bestyrelsesmedlemmer, I 2024 var der 284.000 registrerede direktører i danske aktie- og anpartsselskaber. Det er 3.600 flere personer i forhold til året før, svarende til en stigning på 1,3 pct. Antallet af bestyrelsesmedlemmer oplevede modsat en tilbagegang. Der var 162.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2024, hvilket svarer til et fald på 3.100 personer, eller 1,9 pct., sammenlignet med året før., Flest direktører og bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse, Både blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer var erhvervsfaglig uddannelse den mest hyppige uddannelsesbaggrund, med hhv. 34 og 24 pct. Blandt bestyrelsesmedlemmer fulgte lang videregående uddannelse tæt efter med 23 pct. De to deltagerformer lignede ligeledes hinanden i aldersfordeling, hvor den største andel deltagere i begge tilfælde var i aldersgruppen 50-59 år, med hhv. 29 og 31 pct. af alle direktører og bestyrelsesmedlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2024,  , Bestyrelsesmedlemmer, Direktører, Bestyrelsesmedlemmer, Direktører,  , antal, pct., I alt, 161, 873, 284, 334, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 127, 831, 238, 911, 79, 84, Kvinder, 34, 020, 45, 401, 21, 16, Uoplyst, 22, 22, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 9, 483, 26, 825, 6, 9, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 609, 23, 782, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 39, 078, 95, 527, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 079, 22, 631, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 168, 44, 650, 17, 16, Lange videregående uddannelser mv., 37, 153, 47, 496, 23, 17, Uoplyst uddannelse, 25, 303, 23, 423, 16, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 101, 92, 0, 0, 20-29 år, 4, 184, 9, 266, 3, 3, 30-39 år, 13, 317, 36, 473, 8, 13, 40-49 år, 27, 217, 64, 582, 17, 23, 50-59 år, 46, 699, 87, 190, 29, 31, 60-69 år, 33, 149, 51, 549, 20, 18, 70 år og derover, 18, 541, 24, 090, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 665, 11, 092, 12, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024, 21. januar 2026 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50583

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation