Søgeresultat

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41944

Nyt

NYT: Størst andel af kvindelige direktører i mikrofirmaer

Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024

21. januar 2026, I Danmark er der færre kvindelige end mandlige registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, men kønsfordelingen varierer med firmastørrelsen. I 2024 var andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer højest blandt store firmaer med 250 eller flere fuldtidsansatte (25 pct.), mens andelen af kvindelige direktører var størst i mikrofirmaer med under 10 fuldtidsansatte. I den modsatte ende havde mellemstore firmaer med 50-249 fuldtidsansatte den laveste andel, både af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og af kvindelige direktører., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best12, Bygge og anlæg havde den største andel af mandlige direktører, Mænd udgjorde 79 pct. af bestyrelsesmedlemmer i 2024. En rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer viser, at de største kønsforskelle fandtes inden for , Information og kommunikation, samt , Kultur og fritid, . Her var ca. ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer mænd. Den laveste andel var i branchegruppen , Sundhed og socialvæsen, , hvor mænd udgjorde 62 pct. Forskellen i kønsfordelingen var endnu større blandt direktører, hvor mænd udgjorde 84 pct. i 2024. En tilsvarende rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige direktører viser, at , Bygge og anlæg, havde den største kønsforskel. Her var andelen af mænd 94 pct. I modsatte ende havde , Andre serviceydelser m.v., 53 pct. mænd.  , Top 3 og bund 3 branchegrupper efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer og direktører. 2024,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., pct.-point, Bestyrelsesmedlemmer, 79, 21, 58, Information og kommunikation, 86, 14, 72, Kultur og fritid, 86, 14, 72, Råstofindvinding, 84, 16, 68, …, …, …, …, Undervisning, 70, 30, 40, Andre serviceydelser m.v., 69, 31, 38, Sundhed og socialvæsen, 62, 38, 24,  ,  ,  ,  , Direktører, 84, 16, 68, Bygge og anlæg, 94, 6, 88, Energiforsyning, 93, 7, 86, Råstofindvinding, 91, 9, 82, …, …, …, …, Undervisning, 64, 36, 28, Sundhed og socialvæsen, 55, 45, 10, Andre serviceydelser m.v., 53, 47, 6, Anm.: Branchegrupperne er 19-gruppering af Dansk Branchekode 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi13, Flere direktører, men færre bestyrelsesmedlemmer, I 2024 var der 284.000 registrerede direktører i danske aktie- og anpartsselskaber. Det er 3.600 flere personer i forhold til året før, svarende til en stigning på 1,3 pct. Antallet af bestyrelsesmedlemmer oplevede modsat en tilbagegang. Der var 162.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2024, hvilket svarer til et fald på 3.100 personer, eller 1,9 pct., sammenlignet med året før., Flest direktører og bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse, Både blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer var erhvervsfaglig uddannelse den mest hyppige uddannelsesbaggrund, med hhv. 34 og 24 pct. Blandt bestyrelsesmedlemmer fulgte lang videregående uddannelse tæt efter med 23 pct. De to deltagerformer lignede ligeledes hinanden i aldersfordeling, hvor den største andel deltagere i begge tilfælde var i aldersgruppen 50-59 år, med hhv. 29 og 31 pct. af alle direktører og bestyrelsesmedlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2024,  , Bestyrelsesmedlemmer, Direktører, Bestyrelsesmedlemmer, Direktører,  , antal, pct., I alt, 161, 873, 284, 334, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 127, 831, 238, 911, 79, 84, Kvinder, 34, 020, 45, 401, 21, 16, Uoplyst, 22, 22, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 9, 483, 26, 825, 6, 9, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 609, 23, 782, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 39, 078, 95, 527, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 079, 22, 631, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 168, 44, 650, 17, 16, Lange videregående uddannelser mv., 37, 153, 47, 496, 23, 17, Uoplyst uddannelse, 25, 303, 23, 423, 16, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 101, 92, 0, 0, 20-29 år, 4, 184, 9, 266, 3, 3, 30-39 år, 13, 317, 36, 473, 8, 13, 40-49 år, 27, 217, 64, 582, 17, 23, 50-59 år, 46, 699, 87, 190, 29, 31, 60-69 år, 33, 149, 51, 549, 20, 18, 70 år og derover, 18, 541, 24, 090, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 665, 11, 092, 12, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024, 21. januar 2026 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50583

Nyt

NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

16. december 2025, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47843

Nyt

NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56589

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

Næste udgivelse: 31. marts 2026

https://www.dst.dk/nyt/51480

Nyt

NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker.

https://www.dst.dk/nyt/41789

Nyt

Rigsstatistikerens klumme

Rigsstatistikerens klumme, skrives af rigsstatistikeren. Her kommenteres der primært på, hvad tallene viser om samfundsudviklingen i et mere overordnet perspektiv og fortæller om igangværende projekter og udfordringer i statistikkens verden., Pressen er velkommen til at viderebringe klummen med kildeangivelse eller at bruge den som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst , presseteamet på tlf. 39 17 30 70.

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53141

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

23. juni 2025, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2024, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt