Søgeresultat

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

Hugsten i skove og plantager 2023

Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m

https://www.dst.dk/nyt/50047

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha.

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

NYT: Husholdninger sparer fortsat meget op

Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025

Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau, . Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i , Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282). , Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022, Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*, 2025*,  ,  , 2022, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 276,7, 1, 351,8,  , 344,1, 345,1, 352,3, 355,0, 361,5, 361,3, 2, Forbrug, 1, 235,9, 1, 240,9,  , 313,1, 316,8, 320,2, 325,8, 327,9, 329,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 113,4, 103,4,  , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 27,8, 27,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 154,2, 214,4,  , 51,9, 52,0, 54,3, 54,5, 61,4, 58,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,8,  , 1,0, 0,0, 1,0, -0,4, 2,0, -0,5, 6, Forbrug, -2,2, -2,5,  , 0,3, 0,9, 0,2, 0,4, 0,8, 0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,1, 14,7,  , 14,2, 14,1, 14,5, 14,3, 15,8, 15,1, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,2, 8,2,  , 9,0, 8,2, 9,1, 8,2, 9,3, 8,7, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50555

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024

Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr.

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO

https://www.dst.dk/nyt/20076

Nyt

NYT: Flere gæster til livemusik arrangementer i 2023

Livemusik 2023

Koncertåret 2023 bød på 7,8 mio. koncertgæster fordelt på 34.300 koncerter, hvilket var en stigning på knap 400.000 gæster og 300 koncerter, når der sammenlignes med 2022.

https://www.dst.dk/nyt/49348

Nyt

DNRNUM: Nye indenlandske udlån ekskl. kassekreditter o.l. fra MFI-sektoren ekskl. Nationalbanken

formål, datatype, indenlandsk sektor, valuta, løbetid (oprindelig løbetid), rentefiksering og lånstørrelse
2003M01-2025M09 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DNRNUM

Statistikbanktabel

DNRNURI: Nye indenlandske udlån fra realkreditinstitutter

datatype, indenlandsk sektor, valuta, løbetid (oprindelig løbetid), oprindelig rentefiksering og lånstørrelse
2003M01-2025M09 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DNRNURI

Statistikbanktabel

DNRNUPI: Nye indenlandske udlån ekskl. kassekreditter o.l. fra pengeinstitutter

formål, datatype, indenlandsk sektor, valuta, løbetid (oprindelig løbetid), oprindelig rentefiksering og lånstørrelse og repoforretninger
2003M01-2025M09 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DNRNUPI

Statistikbanktabel