Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1851 - 1860 af 4257

      NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

      22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27912

      NYT: Eksporten faldt i december

      8. februar 2021, I december 2020 faldt eksporten af varer og tjenester samlet med 1,6 pct. i sæsonkorrigerede tal. Faldet kommer især som følge af fald i vareeksporten. Importen af varer og tjenester steg samlet 0,2 pct. fra november til december, hvor vareimporten faldt, mens tjenesteimporten steg. Eksporten af varer og tjenester er faldet 8,1 pct. fra 2019 til 2020, mens importen er faldet 6,6 pct. For såvel eksport som import er der størst fald i tjenestehandlen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Medicinalvarer begrænsede faldet i vareeksporten i 2020, For vareeksporten var der i 2020 et fald på 4,0 pct. Der var tilbagegang i eksporten af alle varegrupper, med undtagelse af kemikalier, herunder medicinalvarer, som steg med 12,5 pct. Eksporten af en af de store varegrupper, maskiner, faldt med 12,1 pct. Vareimporten faldt med 4,7 pct. fra 2019 til 2020. Her var der fald i importen af næsten alle varegrupper. Importen af brændsler er især med til at give et fald i importen af varer, der krydser grænsen, mens især bunkring og proviantering ligger bag faldet i importen af varer, der ikke krydser grænsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Rejser bidrager mest til fald i tjenestehandlen i 2020, For tjenestehandlen har der i 2020 været et fald i eksporten på 13,9 pct., mens importen er faldet 9,2 pct. Rejser står for 40 pct. af faldet i eksporten og 70 pct. af faldet i importen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Eksporten til USA steg i 2020, men faldt på andre store markeder, Faldet i den samlede eksport i 2020 er især trukket af et fald i vareeksporten til Sverige, samt et fald i tjenesteeksporten til Storbritannien. Også eksporten til Tyskland er faldet i 2020, mens eksporten til USA er steget. , Frem til 2019 har Danmark eksporteret flest varer og tjenester til Tyskland, men i 2020 var USA det største eksportmarked. Det er særligt udviklingen i eksporten af varer, der krydser grænsen, som er udslagsgivende for, at USA nu er Danmarks største eksportmarked. Mens der for Tyskland var et fald i eksporten af varer der krydser grænsen, var der en stigning for USA. Både for Tyskland og USA var der et fald i tjenesteeksporten. , Der er en større del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, end der er til Tyskland. For USA var 38 pct. af vareeksporten i 2020 eksport af varer, der ikke krydser grænsen, mens det for Tyskland var 12 pct.  , Kilde: Særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bbpm, og , bblm, Tjenestehandlen trak overskuddet ned i 2020, I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 12,7 mia. kr., hvilket var 1,0 mia. kr. lavere end i november. I 2020 endte overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 170,8 mia. kr., hvilket er 36,0 mia. kr. mindre end i 2019. Det er især overskuddet på tjenester, der er mindre i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-november 2020 opjusteret med 2,0 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af eksporten af søtransporttjenester. Der er tale om ordinære revisioner, som følge af den løbende kvalitetssikring. Desuden er der foretaget ændringer i fordelingen af varegrupper tilbage til 2010. Ændringerne sker som følge af en systemfejl i offentliggørelsen 11. januar 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:7, , som er identificeret i forbindelse med denne offentliggørelse og har medført, at justeringer mellem udenrigshandel med varer og betalingsbalancens varebegreber har været forkert. Fejlen har ingen betydning for den samlede import og eksport af varer i perioden, eller på fordelingen på lande, men angår især fordelingen af varer, der krydser grænsen. Det er særligt eksporten af kemikalier samt importen af fødevarer, der er blevet højere som følge af korrektionen. Læs mere i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, i afsnittet om sammenlignelighed over tid eller find korrektionerne i , revisionstabellen, ., Omlægning af Nyt'er om betalingsbalance og udenrigshandel, Denne offentliggørelse er den anden i serien , Betalingsbalance og udenrigshandel,, som integrerer data fra de tidligere offentliggørelser i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester., Målet med omlægningen er at gøre statistikken mere tilgængelig, og samtidig øges detaljeringsgraden for udenrigshandel med tjenester i den månedlige opgørelse., Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over , Udenrigshandel med varer, . Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer i stigende grad passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, idet kun varer, der krydser grænsen medtages i opgørelsen. Samtidig tager , Udenrigshandel med varer, ikke højde for, at nogle varer krydser grænsen, uden varen fx er solgt til udlandet - eksempelvis varer sendt til forarbejdning i udlandet. Betalingsbalancens opgørelse belyser import og eksport opgjort efter ejerskifte og medtager dermed også den del af eksporten, der ikke krydser den danske grænse., Som noget nyt opgøres handlen med varer fordelt på varer, der krydser grænsen, og varer, der ikke krydser grænsen. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt i udlandet, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet. , Korrektion mellem udenrigshandel (UHV) og betalingsbalance (BB) december 2020, faktiske tal,  , Eksport,  , Import,  , UHV, BB, Korrektion,  , UHV, BB, Korrektion,  , mia. kr, I alt, 55,6, 52,0, -3,6,  , 54,0, 51,8, -2,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,0, 10,0, 0,0,  , 6,6, 6,6, 0,0, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,8, 1,8, -0,1,  , 1,6, 1,5, -0,1, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 1,6, 1,6, 0,0,  , 3,0, 2,8, -0,1, Kemikalier og kemiske produkter, 14,5, 12,0, -2,4,  , 6,9, 6,5, -0,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 4,4, 4,2, -0,1,  , 6,2, 5,9, -0,3, Maskiner, undt. transportmidler, 13,2, 12,8, -0,5,  , 13,0, 12,7, -0,3, Transportmidler undt. skibe og fly, 1,6, 1,5, 0,0,  , 5,6, 5,5, -0,1, Skibe, fly mv., 0,3, 0,3, 0,0,  , 1,8, 1,8, 0,0, Færdigvarer og andre varer, 8,3, 7,7, -0,6,  , 9,4, 8,4, -1,0, Øvrige varer der krydser grænsen, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, og , bbpm, Korrektioner skyldes forskelle i opgørelsesmetode, Den del af varehandlen, der krydser grænsen, er fordelt på SITC grupper men følger stadig ejerskifteprincippet. Desuden medregnes skibe, fly og brændsler i den del af varehandlen, der krydser grænsen. Den del, der ikke krydser grænsen, opgøres ikke på varekategorier. Det betyder, at evt. forskelle mellem opdelingen på SITC grupper i statistikken , Betalingsbalance og udenrigshandel, og statistikken , Udenrigshandel med varer, , bl.a. skyldes korrektioner som følge af skiftet fra grænsepassage- til ejerskifteprincip (se mere om forskellene mellem de to statistikker på , www.dst.dk/bopdok, ). , Detaljeringsgraden for den månedlige opgørelse af import og eksport af tjenester øges, så man kan se månedlige tal for grupperne "søtransport", "andre forretningstjenester" og "øvrige tjenester". For at tydeliggøre sammenhængen mellem betalingsbalancen og nationalregnskabet, bliver nettofordringserhvervelsen en fast del i den månedlige formidling. Betalingsbalanceoverskuddet tilsat overskuddet på kapitaloverførsler mv. giver nettofordringserhvervelsen., Tabeller i statiskbanken vil i løbet af 2021 blive tilpasset det nye format. Bemærk at den traditionelle opgørelse af , Udenrigshandel med varer, forsat kan findes i statistikbanken, men det er hensigten at udvide tabellerne, så den samlede import/eksport afspejler opgørelsen i betalingsbalancen. , På nuværende tidspunkt er der oprettet to nye tabeller, , bbpm, og , bblm, , som ud over hovedposterne for betalingsbalancen, viser den månedlige opgørelse af betalingsbalancen opdelt på hhv. vare- og tjenestekategorier og lande. Tabellen indeholder både faktiske og sæsonkorrigerede tal (og dermed bliver statistikbanktabellen , bb1s, overflødig og nedlægges). De nye tabeller indeholder også en versionsdimension, så man kan se, hvordan tallene har set ud på et tidligere tidspunkt. , Bemærk at tabellerne , uht4s1, og , uht4s2, opretholdes, men at de følger en anden sæsonkorrektion end i tabel , bbpm, og , bblm, ,, hvorfor der kan være afvigelser på de sæsonkorrigerede totaler for tjenestehandlen mellem de fire tabeller. Vi forventer at omlægge sæsonkorrektionen i løbet af 2021, så der fremover ikke vil være afvigelser. Tabellerne omkring , Udenrigshandel med varer, bevares ligeledes, men forskellene i værdien af varehandlen i disse tabeller og i , bbpm, og , bblm, , skyldes forskelle i de to varebegreber. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2020, Udvikling, Januar-december,  , Nov., Dec., Dec., 1, 3 mdr., 2, 2019, 2020,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 13,8, 12,7, .., .., 206,8, 170,8, Indtægter, 124,4, 123,6, -0,7, 2,1, 1, 596,0, 1, 468,2, Udgifter, 110,7, 110,8, 0,2, 4,1, 1, 389,1, 1, 297,4, Varer og tjenester, 11,6, 9,7, .., .., 171,6, 140,2, Eksport, 106,0, 104,3, -1,6, 1,6, 1, 361,8, 1, 251,7, Import, 94,4, 94,6, 0,2, 3,1, 1, 190,2, 1, 111,4, Varer, 9,5, 8,9, .., .., 121,4, 121,3, Eksport, 66,2, 64,7, -2,3, 2,2, 804,7, 772,3, Import, 56,8, 55,9, -1,6, 4,2, 683,3, 651,0, Varer som krydser dansk grænse, 3,4, 2,0, .., .., 69,0, 58,8, Eksport, 55,8, 53,9, -3,4, -0,4, 686,0, 658,3, Import, 52,4, 51,9, -1,0, 4,2, 617,0, 599,5, Varer som ikke krydser dansk grænse, 6,1, 6,8, .., .., 52,3, 62,5, Eksport, 10,4, 10,8, 3,7, 18,5, 118,7, 114,0, Import, 4,4, 4,0, -9,0, 3,5, 66,4, 51,5, Tjenester, 2,1, 0,8, .., .., 50,2, 18,9, Eksport, 39,7, 39,5, -0,5, 0,7, 557,1, 479,4, Import, 37,6, 38,7, 3,0, 1,6, 506,8, 460,5, Indkomst, 6,3, 6,5, .., .., 69,0, 69,9, Indtægter, 16,3, 16,5, 1,6, 3,4, 207,1, 191,2, Udgifter, 10,0, 10,1, 0,3, 0,2, 138,2, 121,3, Løbende overførsler, -4,1, -3,4, .., .., -33,8, -39,3, Indtægter, 2,2, 2,8, 28,2, 19,6, 27,0, 25,4, Udgifter, 6,2, 6,2, -0,6, 29,9, 60,8, 64,6, Kapitaloverførsler mv., 0,1, 0,1, .., .., 1,8, 0,8, Fordringserhvervelse, netto, 13,9, 12,8, .., .., 208,6, 171,7, 1, December 2020 i forhold til november 2020., 2, Oktober-december 2020 i forhold til juli-september 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Betalingsbalance og udenrigshandel december 2020, 8. februar 2021 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31580

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

      26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30738

      NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

      5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, .  , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne,  , Økologi, Konventionel,  , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324,  , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404,  , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215,  , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50831

      NYT: Højere værdiskabelse i jordbruget i 2024

      21. oktober 2025, I 2024 blev bruttoværditilvæksten i jordbrugssektoren 28,1 mia. kr., hvilket er 22 pct. højere end i 2023 og 11 pct. højere end i 2022. Bruttoværditilvæksten belyser sektorens værdiskabelse, når forbruget af varer og tjenester er fratrukket produktionsværdien. Jordbrugssektorens produktionsværdi var stort set uændret fra 2023 til 2024 og udgjorde 95,3 mia. kr. Værdien af den animalske produktion var med 57,1 mia. kr. næsten dobbelt så stor som værdien af den vegetabilske produktion på 32 mia. kr. Fremgangen i bruttotilvæksten skyldtes et fald i værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen med 6 pct. fra 2023 til 2024 til 67,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Højere værdi for korn, kartofler samt frugt og bær, men lavere for raps, Høsten af korn var 7 pct. større i 2024, mens årsprisen faldt 14 pct. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/hst77, og , www.statistikbanken.dk/lpris28, . For korn, der udgør den største enkeltgruppe i den vegetabilske produktion, var der en mindre stigning i produktionsværdien på 0,4 pct. til 11,5 mia. kr. Værdien af kartofler steg med 18 pct. til 3,5 mia. kr., mens værdien af frugt og bær steg mest med 26 pct. til 0,5 mia. kr. Industriafgrøder faldt med 22 pct. til 3,5 mia. kr. fra 2023 til 2024. Det skyldes, at produktionen af raps og bælgsæd faldt med hhv. 15 og 14 pct., samtidig med at årspriserne faldt hhv. 16 og 21 pct. , Fald i værdien af kødproduktion, mens mælk og æg steg, Værdien af den animalske kødproduktion faldt og endte på 32,9 mia. kr. i 2024 mod 34,8 mia. kr. i 2023. For kvæg var der et fald på 4 pct. til 4,0 mia. kr., for svin et fald på 5 pct. til 26,2 mia. kr. og for fjerkræ et fald på 7 pct. til 2,6 mia. kr. I modsætning til kvæg og svin var der fremgang for de animalske produkter mælk og æg, der steg med hhv. 7 pct. til 22,8 mia. kr. og 9 pct. til 1,2 mia. kr. Læs om eksport og slagtninger: , Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:264)., Reducerede omkostninger til foder, energi og gødning, Værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen fortsatte med at falde i 2024 og nåede 67,2 mia. kr., svarende til et samlet fald på 11,4 mia. kr. siden 2022. , Foder, som er den absolut største enkeltpost i det samlede forbrug, toppede i 2022 med 38,9 mia.kr., men er siden faldet 26 pct. til 28,8 mia. kr. i 2024. Tilsvarende faldt foderprisen 11 pct. fra 2023 til 2024, mens antallet af svin og kvæg forblev stort set uændret fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Også omkostningerne til energi og handelsgødning i produktionen er reduceret med hhv. 23 pct. og 35 pct. siden 2022. , Omvendt steg enkelte omkostningsposter. Det gælder især tjenesteydelser inden for jordbrug, som omfatter maskinstationsydelser, der steg med 9 pct. Andre tjenesteydelser, herunder husdyravl og direkte bankomkostninger, voksede med 6 pct. til 12 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren (løbende priser),  ,  , 2022, 2023*, 2024*, Ændring, 2023-2024,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttoværditilvækst (A-D)**, 25,3, 23,1, 28,1, 21,5, A, Produktion af varer og ydelser (B+C), 103,9, 94,7, 95,3, 0,6, B, Salgsprodukter i alt, 97,9, 88,8, 89,2, 0,5,  , Vegetabilsk produktion, 40,6, 31,4, 32,0, 2,0,  , Korn, 20,3, 11,5, 11,5, 0,4,  , Industriafgrøder, 5,0, 4,4, 3,5, -21,8,  , Kartofler, 2,2, 3,0, 3,5, 17,7,  , Frugt og bær, 0,3, 0,4, 0,5, 25,9,  , Animalsk produktion, 57,3, 57,3, 57,1, -0,4,  , Kvæg, 4,6, 4,2, 4,0, -3,6,  , Svin, 24,4, 27,7, 26,2, -5,3,  , Fjerkræ, 2,7, 2,8, 2,6, -7,3,  , Mælk, 24,3, 21,3, 22,8, 7,2,  , Æg, 1,1, 1,1, 1,2, 9,3, C, Tjenesteydelser inden for jordbrug , 5,0, 4,9, 5,2, 7,6, D, Forbrug i produktionen i alt, 78,6, 71,6, 67,2, -6,1,  , Energi , 5,0, 4,3, 3,9, -10,5,  , Handelsgødning ogjordforbedringsmidler, 5,2, 3,5, 3,3, -5,1,  , Foderstoffer, 38,9, 34,2, 28,8, -15,8,  , Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), 4,7, 4,4, 4,8, 9,0,  , Andre tjenesteydelser, 11,1, 11,3, 12,0, 5,6, E, Faste bruttoinvesteringer, 10,4, 8,5, 10,7, 25,8, F, Forbrug af fast realkapital, 9,1, 8,5, 8,6, 0,6, G, Aflønning af ansatte, 9,8, 9,4, 10,7, 13,0, H, Andre produktionsskatter, 1,1, 1,1, 0,9, -18,3, I, Andre produktionstilskud , 6,5, 6,4, 7,2, 13,1, J, Nettooverskud af produktionen (A-D-F-G-H+I), 11,8, 10,5, 15,2, 45,2, Anm.: *Foreløbige tal. **Totalerne kan afvige fra summeringen af underposter, hvis ikke alle underposter medtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren 2024, 21. oktober 2025 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien for jordbrugssektoren, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren følger kalenderåret. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter, samt værdien af lager- og besætningsforskydninger i værdien af produktionen. Desuden opgøres en række nøgletal, heriblandt bruttoværditilvækst, faktorindkomst og nettooverskud af produktionen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien for jordbrugssektoren, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56572

      NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

      14. april 2025, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2024, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50059

      NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

      2. december 2024, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438,  , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851,  , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2025, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50584

      NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

      19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032

      NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

      5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1,  , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143,  , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646,  , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403,  , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18858

      NYT: Næststørste overskud på betalingsbalancen i 2014

      9. februar 2015, I 2014 faldt overskuddet på betalingsbalancen med 16,3 mia. kr. til 119,7 mia. kr. Det er dog stadig det næststørste overskud nogensinde. Overskuddet på varehandlen faldt med 11,8 mia. kr. Samtidig bidrog et fald i overskuddet på formueindkomsten på 12,4 mia. kr., bl.a. som følge af det historisk lave renteniveau, også til faldet., Øget overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen steg 5,8 mia. kr. til 47,4 mia. kr. Det var især eksporten af tjenester forbundet med , søtransport, , der trak overskuddet op., Betalingsbalancens hovedposter,  , Indtægter, Udgifter, Nettoindtægter,  , 2013, 2014, Ændring, 2013, 2014, Ændring, 2013, 2014,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 1, 225,0, 1, 225,3, 0,0, 1, 089,1, 1, 105,7, 1,5, 136,0, 119,7, Varer, 627,0, 625,1, -0,3, 560,3, 570,1, 1,8, 66,7, 54,9, Tjenester, 396,9, 405,6, 2,2, 355,3, 358,2, 0,8, 41,6, 47,4, Formueindkomst, 1, 168,1, 160,8, -4,3, 94,6, 99,7, 5,3, 73,5, 61,1, Løn og anden indkomst, 14,2, 15,2, 7,3, 20,2, 20,5, 1,6, -6,0, -5,3, Løbende overførsler, 2, 18,9, 18,6, -1,5, 58,8, 57,2, -2,6, -39,8, -38,6, Anm.: Tallene for varehandel i denne tabel kan på grund af begrebsforskelle ikke sammenlignes med den efterfølgende tabel., 1, Omfatter især renter og udbytter. , 2, Omfatter bl.a. EU-overførsler og ulandshjælp. Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, ., Prisfald trak vareeksporten ned, I 2014 faldt eksporten af varer med 0,5 pct. Det skyldtes især store fald i eksporten af olie og minkskind - to varegrupper, der oplevede markante prisfald sidste år. Importen steg med 2,5 pct. - en stigning, der var fordelt over alle varegrupper med undtagelse af , mineral- og brændselsstoffer, , hvor importværdien faldt 15,6 pct., Eksporten til Tyskland steg, Eksporten til vores klart største handelspartner, Tyskland, steg med 7,4 pct. En stor del af denne stigning skyldes levering af vindmølledele til nyetablerede vindmølleparker i den tyske del af vadehavet. Eksporten til de to andre store EU-markeder, Sverige og Storbritannien, faldt, primært pga. af den lavere eksportværdi af olie. , Samhandlen med USA steg markant - eksporten med 5,0 pct. og importen med hele 20,1 pct. Også vores handel med Kina havde vind i sejlene. Eksporten hertil steg med 12,3 pct. og importen med 8,6 pct. På trods af eksportstigningen til Kina faldt eksporten til BRIK, som et direkte resultat af Ruslands importstop for en række fødevarer., Udenrigshandel med varer fordelt på varegrupper og lande,  , Eksport,  , Import,  , Balance,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., I alt, 619,9, 616,6, -0,5,  , 542,0, 555,7, 2,5,  , 77,8, 60,9, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 114,5, 114,6, 0,0,  , 74,2, 75,9, 2,2,  , 40,4, 38,7, Råstoffer mv., undt. Brændsel, 30,6, 26,9, -12,3,  , 17,4, 18,3, 5,7,  , 13,3, 8,5, Mineral-, brændsels- og smørestoffer o.l., 57,8, 44,6, -22,8,  , 57,5, 48,6, -15,6,  , 0,3, -3,9, Kemikalier og kemiske produkter, 110,9, 115,0, 3,8,  , 67,5, 69,8, 3,4,  , 43,4, 45,3, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 55,7, 55,7, 0,0,  , 72,6, 74,6, 2,7,  , -16,9, -18,9, Maskiner undt. Transportmidler, 131,2, 142,6, 8,7,  , 116,3, 116,8, 0,4,  , 14,9, 25,8, Transportmidler ekskl. skibe og fly, 17,5, 16,3, -7,0,  , 36,1, 39,0, 7,8,  , -18,6, -22,7, Skibe og fly mv., 3,5, 3,6, 1,5,  , 11,7, 18,5, 57,3,  , -8,2, -14,9, Færdigvarer og andre varer, 98,1, 97,3, -0,8,  , 88,8, 94,3, 6,3,  , 9,3, 3,0, EU, 386,3, 385,3, -0,2,  , 381,0, 385,7, 1,2,  , 5,3, -0,3, Tyskland, 101,6, 109,2, 7,4,  , 112,8, 114,1, 1,2,  , -11,1, -4,9, Sverige, 74,9, 72,8, -2,7,  , 68,3, 68,4, 0,1,  , 6,5, 4,5, Storbritannien, 53,3, 48,2, -9,6,  , 28,6, 26,4, -7,6,  , 24,6, 21,7, Verden udenfor EU, 233,6, 231,2, -1,0,  , 161,0, 170,0, 5,6,  , 72,6, 61,2, Norge, 42,1, 42,3, 0,4,  , 32,0, 30,2, -5,8,  , 10,1, 12,1, USA, 41,3, 43,3, 5,0,  , 13,2, 15,8, 20,1,  , 28,1, 27,6, Kina, 19,4, 21,8, 12,3,  , 37,4, 40,6, 8,6,  , -17,9, -18,8, BRIK, 1, 40,9, 38,4, -6,0,  , 53,3, 56,7, 6,4,  , -12,4, -18,3, 1, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, ., Køb af brændstof i udenlandsk havn igen under 40 mia. kr., Køb af brændstof i udenlandske havne (bunkring) faldt i 2014 3,4 mia. til 38,9 mia. kr. Bunkring udgør den væsentligste forskel mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens varebegreb. I eksporten er den væsentligste forskel handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. , Varehandel i udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken, Eksport , 2013, 2014,  , Import , 2013, 2014,  , mia. kr.,  ,  , mia. kr., Udenrigshandlens vareeksport, 619,9, 616,6,  , Udenrigshandlens vareimport , 542,0, 555,7, Varer, der ikke krydser dansk grænse (+), 20,0, 20,8,  , Proviantering og bunkring (+), 42,3, 38,9, Varer før og efter forarbejdning (-), 5,0, 3,7,  , Varer før og efter forarbejdning (-), 5,5, 4,5, Varer til byggeri (-), 2,9, 3,0,  , Varer til byggeri (-), 1,2, 1,5, Returvarer (-), 6,4, 6,4,  , Returvarer (-), 6,4, 6,4, Andre varer (+), 1,4, 0,8,  , Andre varer (+), 3,7, 3,0,  ,  ,  ,  , Fragt på indførslen (-), 14,6, 15,1, Betalingsbalancens vareeksport , 626,9, 625,1,  , Betalingsbalancens import (fob), 560,3, 570,1, Anm.: +/- angiver om posten lægges til eller trækkes fra i beregningen af betalingsbalancens varehandel. , Kilde: , www.dst.dk/bopdok, ., Tjenester udgjorde næsten 40 pct. af den samlede eksport, Eksporten af tjenester steg 2,2 pct. til 405,6 mia. kr. i 2014. Det svarer til 39,4 pct. af Danmarks samlede eksport. Importen steg 0,8 pct., mens overskuddet på tjenestehandlen steg med 5,8 mia. kr. til 47,4 mia. kr. , Søtransport, udgør mere end halvdelen af tjenesteeksporten og ca. en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester., Verden udenfor EU dominerer tjenesteeksporten, Danmark eksporterede i 2014 tjenester for en samlet værdi på 228,2 mia. kr. til lande udenfor EU - en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2013, mens EU-landene aftog for 177,4 mia. kr. Til gengæld er tjenesteimporten fra de andre EU-lande større end fra lande udenfor EU. Danmark havde et stort overskud på tjenestehandlen med verden udenfor EU på 63,0 mia. kr., bl.a. var overskuddet på handlen med Norge 16,5 mia. kr. Derimod var der underskud på tjenestehandlen med EU på 15,6 mia. kr., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper og lande,  , Eksport,  , Import,  , Balance,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., I alt, 396,9, 405,6, 2,2,  , 355,3, 358,2, 0,8,  , 41,6, 47,4, Forarbejdningstjenester mv., 6,4, 6,3, -2,4,  , 6,4, 7,2, 12,8,  , 0,0, -0,9, Søtransport , 200,8, 204,5, 1,9,  , 142,9, 141,0, -1,3,  , 57,9, 63,5, Lufttransport , 21,0, 20,0, -5,0,  , 17,9, 18,6, 3,8,  , 3,1, 1,4, Anden transport , 19,3, 19,3, 0,1,  , 20,3, 20,8, 2,4,  , -1,0, -1,5, Rejser , 39,0, 40,8, 4,6,  , 56,9, 57,7, 1,4,  , -17,9, -16,9, Bygge- og anlægstjenester, 18,3, 17,9, -1,9,  , 14,6, 14,5, -1,2,  , 3,6, 3,4, Forsikrings- og finansielle tjenester , 6,9, 6,8, -1,6,  , 6,8, 6,5, -4,1,  , 0,2, 0,3, Royalties og licenser , 12,6, 14,2, 13,3,  , 8,6, 8,2, -5,6,  , 3,9, 6,1, Telekom.- og computertjenester mv., 16,6, 18,2, 9,6,  , 19,8, 20,9, 5,7,  , -3,2, -2,7, Andre forretningstjenester , 50,8, 52,8, 3,8,  , 55,6, 57,6, 3,7,  , -4,7, -4,9, Øvrige tjenester, 5,1, 4,8, -6,0,  , 5,5, 5,3, -3,7,  , -0,3, -0,4, EU, 172,1, 177,4, 3,1,  , 190,8, 193,0, 1,2,  , -18,7, -15,6, Tyskland, 38,8, 39,7, 2,3,  , 40,5, 39,5, -2,4,  , -1,7, 0,2, Sverige, 40,4, 40,3, -0,5,  , 36,6, 36,3, -0,7,  , 3,9, 3,9, Storbritannien, 22,8, 24,2, 6,3,  , 30,5, 31,9, 4,5,  , -7,7, -7,7, Verden udenfor EU, 224,7, 228,2, 1,5,  , 164,5, 165,2, 0,4,  , 60,2, 63,0, USA, 47,3, 49,4, 4,4,  , 36,0, 37,9, 5,2,  , 11,3, 11,5, Norge, 31,6, 32,4, 2,7,  , 16,3, 15,9, -2,6,  , 15,2, 16,5, Kina, 19,8, 19,5, -1,2,  , 10,2, 9,2, -9,4,  , 9,6, 10,3, BRIK, 1, 38,1, 36,4, -4,5, 19,7, 19,8, 0,4, 18,4, 16,6, 1, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHT02, ., Udenrigsøkonomi 2014, 9. februar 2015 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19033
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation