Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1931 - 1940 af 4257

NYT: Udenlandsk ejede virksomheder har stor eksport

31. oktober 2017, 97,7 pct. af alle virksomheder i Danmark er danskejede virksomheder, men de udenlandsk ejede virksomheder stod i 2016 for omkring 16 pct. af eksporten af tjenester og 27 pct. af eksporten af varer. Det viser statistikken om udenrigshandel opgjort efter virksomhedskarakteristika, der for første gang også omfatter tjenestehandlen., De dansk ejede virksomheders vareeksport er øget en smule, Omkring 70 pct. af den danske vareeksport foretages af danske virksomheder. Fra 2010 til 2016 er andelen steget 3 procentpoint. I samme periode er antallet af dansk ejede virksomheder faldet 5 pct., Udenlandsk ejede virksomheder bag en tredjedel af industrieksporten, De udenlandsk ejede virksomheders eksport af varer udgjorde i 2016 31 pct. af industrieksporten. Inden for industribranchen er det især , fremstilling af metal, og, fremstilling af møbler, , der er domineret af udenlandsk ejede virksomheder. Her er andelen af udenlandsk ejede virksomheders vareeksport på hhv. 85 pct. og 55 pct. Uden for industribranchen er det især råstofudvinding, der med en andel på 61 pct. domineres af udenlandsk ejede virksomheder., Eksporten af it tjenester domineres af udenlandsk ejede virksomheder, De udenlandsk ejede virksomheders andel af den samlede danske tjenesteeksport på 16 pct. i 2016 er ikke ligeligt fordelt på tjenestegrupper. For tjenestegruppen , telekommunikation-, computer- og informationstjenester, eksporterer de udenlandsk ejede virksomheder mere end de danskejede virksomheder, mens eksporten af , transporttjenester, er koncentreret hos danskejede virksomheder., Transportbranchen dominerer dansk eksport af tjenester, Transportbranchen, herunder skibsfartsbranchen, er den absolut største aktør inden for både eksport og import af tjenester i Danmark, og denne branche handler primært med tjenester inden for søtransport. Den næststørste branche , liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, tegner sig for en væsentlig mindre del af udenrigshandlen med tjenester., Industrien dominerer vareeksporten, For eksporten af varer er det industribranchen, som stod for den største del af eksporten, hvilket i 2016 var 56 pct. af den samlede eksport. Den næststørste branche er , engros- og detailhandel,, som stod for 34 pct. af den samlede vareeksport fra Danmark., Store virksomheder bag 57 pct. af tjenesteeksporten, Det er generelt de store virksomheder, der stod for den største del af Danmarks eksport af tjenester og i 2016 eksporterede de største virksomheder for 229,7 mia. kr., hvilket svarer til 57 pct. af den samlede tjenestehandel. , Ser man nærmere på tjenestegrupperne, er særligt , andre forretningstjenester, , som bl.a. indeholder aktiviteter inden for forskning og udvikling, tekniske tjenester mv., og , telekommunikations-, computer- og informationstjenester, interessante, da de små og mellemstore virksomheder stod for en relativt stor andel af Danmarks eksport. I 2016 havde de små og mellemstore virksomheder stort set samme eksport som de store virksomheder for , telekommunikations-, computer- og informationstjenester, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Der er 9. oktober 2017 gennemført en ordinær revision af udenrigshandel med varer for årene 2014-2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:391, ), som er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika. , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2016, 31. oktober 2017 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25814

NYT: 8 pct. af virksomhederne eksporterer varer

29. oktober 2014, Antallet af eksporterende virksomheder har været ret stabilt i perioden efter finanskrisen. Det viser en ny årlig statistik , - Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, - som Danmarks Statistik for første gang offentliggør i dag. Statistikken viser, at 25.000 virksomheder i Danmark eksporterede varer i 2013. Det svarede til 8 pct. af alle aktive virksomheder. 53.000 virksomheder importerede varer, hvilket udgør 17 pct. Det høje antal importvirksomheder afspejler bl.a., at langt flere af de små virksomheder har import, men ikke eksport. Den nye statistik er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer med den generelle firmastatistik. Tallene for 2013 er foreløbige og vil blive revideret i 2015., De store virksomheder stod for mere end halvdelen af vareeksporten, De største virksomheder med flere end 250 ansatte udgjorde 2 pct. af alle eksportvirksomheder i 2012, men stod for 51 pct. af eksporten. Gruppen med 50-249 ansatte udgjorde 6 pct. af eksportvirksomhederne, og stod for 21 pct. af eksporten. De mindre udgjorde 92 pct. af eksportvirksomhederne men kun 25 pct. af eksporten., Industrien stod for 60 pct. af vareeksporten, I 2013 udgjorde industrivirksomhederne 23 pct. af alle eksportvirksomheder, men de stod for 60 pct. af den samlede vareeksport. Omvendt udgjorde engrosvirksomhederne 44 pct. af alle virksomheder med eksport, men havde kun 29 pct. af eks-porten. Til gengæld dominerede engrosvirksomhederne vareimporten med 42 pct. af virksomhederne og 58 pct. af importen. Kun 14 pct. af virksomheder med import kom fra industrien. De havde dog tilsammen 32 pct. af importen., 6 ud af 10 eksportvirksomheder sælger til Tyskland, Mens næsten 20.000 virksomheder eksporterede varer til andre EU-lande i 2013, så havde godt 15.000 virksomheder eksport til verden udenfor EU. Seks ud af ti eksportvirksomheder eksporterede til Tyskland, Danmarks største handelspartner. Situationen er ret stabil fra 2010 til 2013, dog ses en tendens til, at flere virksomheder har samhandel med lande uden for EU, herunder med BRIK-landene. Dette afspejler den generelle ændring i verdenshandlen, hvor tyngdepunkterne flytter sig i retning af nye vækstlande., Antal virksomheder med varehandel. Udvalgte lande og landegrupper, , Eksport, Import, , 2010, 2013, 2010, 2013, , antal virksomheder, antal virksomheder, EU, 19, 147, 19, 375, 41, 999, 46, 786, Tyskland, 14, 213, 14, 132, 22, 137, 22, 537, Sverige, 12, 938, 12, 560, 18, 030, 18, 144, Verden uden for EU, 13, 541, 14, 603, 21, 557, 23, 078, USA, 3, 098, 3, 348, 9, 740, 10, 007, BRIK, 1, 4, 409, 4, 730, 12, 948, 15, 076, 1, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2013, 29. oktober 2014 - Nr. 541, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22676

NYT: Betalingsbalancens vej fra underskud til overskud

2. december 2014, Store underskud på betalingsbalancen udgjorde i årtier en udfordring for Danmarks økonomiske politik. Men fra 1990 blev tingene vendt rundt, da kroniske underskud blev til store overskud, så betalingsbalancen ophørte med at være et problem. , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, der udkommer i dag, tegner et portræt af betalingsbalancens udvikling over de seneste 60 år., Først 30 år med underskud ..., I 1950'erne svingede betalingsbalancen omkring nul med skiftende underskud og overskud. I de år var det pga. restriktioner vanskeligt at låne penge i udlandet til at finansiere et underskud. Det ændrede sig i takt med øget liberalisering af kapitalbevægelser i 1960'erne. Dermed kunne man bedre tillade sig et underskud, og bortset fra 1963 var der underskud på betalingsbalancen fra 1960 og helt frem til 1990., ... derefter mere end 20 år med overskud, Overgangen fra de store underskud i 1980'erne til det nuværende store overskud afspejler, at økonomiens samlede opsparing er øget. Den offentlige opsparing ligger på et højere niveau end i 1980'erne, og udbygningen af den obligatoriske pensionsopsparing har øget den private opsparing., Forløbet fra 1980'ernes underskud til det nuværende overskud begyndte med, at det rekordstore betalingsbalanceunderskud i midten af 1980'erne udløste politiske indgreb mod et stigende lånebaseret privatforbrug. Sammen med olieprisfald førte den efterfølgende svækkelse af forbrug og investeringer til et voksende overskud på udenrigshandlen, der betød, at betalingsbalancen gik i plus i 1990. Siden da har der, bortset fra 1998, været overskud på betalingsbalancen hvert år. Overskud, der i de seneste år har været særligt høje., Fra "skyldner" til "kreditor", Formueindkomsten fra udlandet var forholdsvis tæt på nul frem til slutningen af 1970'erne, hvor formueindkomsten blev mere og mere negativ, da betalingsbalancens vedvarende underskud resulterede i en betydelig og voksende udlandsgæld med store renteudgifter til følge. Perioden efter 1990 med vedvarende overskud på balancen har medført, at udlandsgælden i dag er vendt til en stor nettoformue over for udlandet, som kaster betydelige rente- og udbytteindtægter af sig. Danmark er blevet en "kreditornation", hvor formueindkomsten fra udlandet i stigende grad bidrager til landets samlede indkomst., Den ekstra indkomst øger forbrugsmulighederne, og på et tidspunkt vil den stigende formueindkomst øge forbruget og reducere overskuddet i udenrigshandlen. Foreløbig er den ekstra formueindkomst dog brugt til at forøge opsparingen, så betalingsbalancen er vokset i takt med formueindkomsten., Betalingsbalancen ikke forbedret på bekostning af beskæftigelsen, I 1980'erne var underskuddet på betalingsbalancen ledsaget af høj arbejdsløshed, så det var ikke nok at reducere forbruget for at forbedre vare- og tjenestebalancen. Der var også brug for at øge BNP af hensyn til beskæftigelsen. Overgangen til 1990'ernes overskud var i en periode ledsaget af en betydelig stigning i arbejdsløsheden. Efter 1993 er arbejdsløsheden imidlertid faldet, samtidig med at betalingsbalancens overskud fortsat har været stigende. Så på den lange bane er forbedringen af betalingsbalancen ikke sket på bekostning af beskæftigelsen., Skal der være overskud på betalingsbalancen?, Betalingsbalancens saldo er ikke et driftsresultat for dansk økonomi. Et underskud på betalingsbalancen angiver, at investeringerne er større end opsparingen, og at forskellen lånes i udlandet. Det er naturligt med underskud, hvis investeringerne er høje, fordi kapitalafkastet er højt. Samtidig er det naturligt med overskud i en lavkonjunktur, eller hvis pensionsopsparingen er høj. Landene kan have gode grunde til at skifte mellem over- og underskud, og bortset fra opgørelsesproblemer er summen af alle landenes saldi på betalingsbalancen altid nul., Danmarks udenrigsøkonomi 2013, 2. december 2014 - Nr. 609, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18856

NYT: Få store virksomheder afgørende for vareeksporten

8. december 2016, Udenrigshandlen med varer fordeler sig over mange virksomheder. Målt på værdi er handlen dog stærkt koncentreret hos nogle få. I 2015 stod de 100 største eksportvirksomheder, målt på værdi, for 51,1 pct. af den samlede eksport. Siden 2010 har denne andel ligget omkring 50 pct. De 100 største importvirksomheder, målt på værdi, stod for 35,3 pct. af den samlede import i 2015, hvilket også har været på samme niveau siden 2010., De 100 største eksportører dominerer især industri, De 100 største eksportørers og importørers markante rolle ses, når man ser på deres andel af udvalgte branchers handel. Inden for hovedbranchen industri udgjorde de 100 største eksportvirksomheder i 2015 næsten 40 pct. af den samlede eksport, hvorimod de 100 største importvirksomheder inden for hovedbranchen engros havde 23 pct. af den samlede import. Overordnet set er størstedelen af værdien af udenrigshandlen med varer - både import og eksport - koncentreret hos de største importører og eksportører., Stor koncentration af eksportvirksomheder på fjernmarkederne, Koncentrationen på få virksomheder er forskellig i handlen med nærmarkeder og fjernmarkeder. Målt på værdi udgjorde de 100 største eksportvirksomheder omkring 85 pct. af eksporten til fjernmarkederne Kina og USA i 2015. Den samme gruppe virksomheder stod for omkring 60 pct. af eksporten til nærmarkederne Sverige og Norge, og for omkring 70 pct. af eksporten til Storbritannien og Tyskland. Importen udgjorde for de 100 største importører i 2015 godt 50 pct. af importen fra Storbritannien, Tyskland og Sverige. Også i forhold til import fra fjernmarkederne er der en mindre koncentration af virksomheder sammenlignet med eksporten. I 2015 stod de 100 største importører for knap 60 pct. af importen fra Kina., Antallet af virksomheder med udenrigshandel er stigende, I 2015 var der i alt 37.719 virksomheder, som var involveret i udenrigshandel med varer. Dette tal har været stigende siden 2010, og fra 2010 til 2015 er der kommet 2.800 flere virksomheder til. For 22.563 af virksomhederne i 2015 gælder det, at de udelukkende har importeret varer, mens 11.962 både har eksporteret og importeret varer, og 3.194 udelukkende har eksporteret varer. Størstedelen af stigningen i virksomheder med udenrigshandel skal findes for de virksomheder, der kun importerer varer. Der er blevet 2.248 flere virksomheder siden 2010, svarende til en stigning på 11 pct., mens virksomheder, som både eksporterer og importerer varer, er steget med 496 virksomheder i perioden 2010 til 2015., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Siden sidste offentliggørelse er der indført en metodisk ændring, hvor der angives en nedre grænse for hvornår, en virksomhed betragtes som eksportør eller importør. Dette er gjort for at følge EU's anbefalinger. Denne grænse ligger på 37.500 kr. om året på hver strøm, samt en ekstra grænse på eksporten, hvor 5 pct. eller mere af den samlede omsætning skal være eksport. Hvis en virksomhed ikke har udenrigshandel over denne grænse betragtes den ikke som en handlende virksomhed og vil derfor ikke blive talt med i den del af statistikken, der omhandler antallet af virksomheder. Der er desuden gennemført en revision for udenrigshandel med varer for årene 2010-2015 (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 431, ). Ordinære revsioner for erhvervsregisteret er også indarbejdet for alle årene., Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2015, 8. december 2016 - Nr. 517, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22678

NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511