Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 479

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    Musikskoler 2023:2024

    Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51359

    Nyt

    NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

    Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

    Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51025

    Nyt

    NYT: Stigende boligpriser i andet kvartal 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025, På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,1 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. For sommerhuse var der en prisstigning på 1,1 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 0,8 pct. Sammenlignet med 2022 er priserne på ejerlejligheder steget med 9,5 pct., mens sommerhuse og enfamiliehuse er blevet hhv. 7,4 pct. og 5,5 pct. dyrere, baseret på sæsonkorrigerede data. Året 2022 anvendes som reference år, idet prisindekset er sat til 100 i dette år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne stiger - undtagelse i Nordjylland, Priserne på enfamiliehuse er samlet set steget det seneste år, men udviklingen varierer betydeligt mellem landsdelene. Den største stigning ses i Hovedstaden, hvor priserne er steget med 7,5 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,2 pct., mens stigningerne i Midtjylland og Syddanmark har været mere moderate - hhv. 3,9 pct. og 2,4 pct. I Nordjylland er priserne derimod faldet med 1,3 pct. det seneste år., Stigende ejerlejlighedspriser med store regionale forskelle, Priserne på ejerlejligheder er det seneste år steget i samtlige regioner, men tempoet har været meget forskelligt. Hovedstaden skiller sig tydeligt ud med en markant stigning på 12,5 pct., næsten dobbelt så høj som på Sjælland og i Midtjylland. I Syddanmark og Nordjylland har prisstigningerne derimod været mere moderate - hhv. 2,3 pct. og 1,3 pct., Syddanmark fører an i stigende sommerhuspriser, Priserne på sommerhuse er steget i samtlige regioner det seneste år, men med betydelige geografiske forskelle. Syddanmark ligger i toppen med en stigning på 7,6 pct., fulgt af Hovedstaden og Sjælland med hhv. 6,5 pct. og 6,0 pct. I Midtjylland har prisstigningen været mere afdæmpet med 3 pct., mens Nordjylland har oplevet den laveste stigning på 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Flere enfamiliehuse solgt i hele landet - undtagen i Nordjylland, Antallet af handler med enfamiliehuse er steget i hele landet, bortset fra Nordjylland, i forhold til samme kvartal året før. Sjælland oplevede den største stigning med 12,8 pct., fulgt af Midtjylland med 6,1 pct. og Hovedstaden med 5,6 pct. I Syddanmark var fremgangen mere beskeden med 4,6 pct., mens Nordjylland registrerede et lille fald på 0,2 pct. fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025., Salget af ejerlejligheder stiger markant i hele landet, Salget af ejerlejligheder er steget markant i hele landet i forhold til samme kvartal året før. Midtjylland har oplevet den største fremgang med en stigning på 41,1 pct., efterfulgt af Hovedstaden med 22,5 pct. I Syddanmark er salget også vokset med 19,0 pct., mens Sjælland og Nordjylland har haft den laveste, men stadig betydelige, stigning på 11 pct., Øget interesse for sommerhuse - salget stiger i hele landet, Handlen med sommerhuse er steget i alle regioner sammenlignet med samme kvartal sidste år. Hovedstaden oplevede den største vækst med en stigning på 20,6 pct., mens Nordjylland og Sjælland følger tæt efter med henholdsvis 17,8 pct. og 15,6 pct. I Syddanmark er antallet af handler steget med 8,8 pct., og Midtjylland har haft den laveste fremgang på 7,3 pct. Samlet set tyder udviklingen på en markant øget interesse for sommerhuse på landsplan. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerboliger i København overgår andelsboliger i prisstigning, I landsdelen , Byen København, har prisudviklingen for ejerlejligheder, enfamiliehuse og andelsboliger været forskellig siden 2022. Priserne på ejerlejligheder faldt markant mod slutningen af 2022, men er siden steget og ligger i 2. kvartal 2025 17,2 pct. over niveauet i 2022. Enfamiliehuse har fulgt et tilsvarende mønster med en samlet stigning på 11,4 pct. siden 2022. Andelsboliger har derimod haft en stabil og jævn prisudvikling med en stigning på 8,7 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet, hvor priserne på andelsboliger er steget med 8,2 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2025 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49509

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    NYT: De store virksomheder har stigende betydning

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51177

    Nyt

    NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

    Biografer og film 2024

    Biografer og film 2024, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt 3,9 mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til 47 pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt 184 spillefilm med premiere i 2024, var 65 målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til 35 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51275

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation